Monthly Archives: February 2016

De fleste af os har en forståelse af, hvad godt design er. Hvis vi bliver bliver spurgt, vil vi nok svare, at design handler om æstetik og funktion.

Men de færreste af os tænker på, at godt design er resultatet af en særlig proces og en helt særlig måde at tænke på. 

Det er denne filosofi, der lægger til grund for den metode, som er kendt som designtænkning, og som bliver anvendt i nogle af verdens største og mest kreative virksomheder.

I denne artikel vil vi forklare, hvad designtænkning er, og hvad du kan bruge det til.

Ja, hvad er designtænkning?
Begrebet designtænkning er opstået i Silicon Valley i miljøet omkring Stanford University og det berømte californiske designfirma Ideo.

Tim Brown, der er den administrerende direktør hos Ideo, har defineret designtænkning på denne måde:

“Designtænkning er en tilgang til innovation, der er centreret om mennesket. Den bruger værktøj fra designerens værktøjskasse til at integrere de behov, som mennesker har, de muligheder som ny teknologi tilbyder samt de krav der stilles til at få succes i forretningslivet.”

Mette Harrestrup er ph.d. og chef for alle designuddannelserne på Københavns Erhvervsakademi, KEA.

Hun mener, at designtænkning i bund og grund er produktet af to forskellige syn på verden, der mødtes, da Silicon Valley opstod midt i det fritænkende Californien.

“Designtænkningen er barnet af to forældre. Den ene forældre er det analytiske, videnskabelige og datadrevne syn på verden, mens den anden forældre er den kreative, kunstneriske og praksisnære verdensopfattelse. De to har fået et barn, og det er designtænkningen,” siger hun.

Mette Harrestrup ser Apple som et af de bedste eksempler på en virksomhed, der har omfavnet disse idealer.

Eksempelvis har Apples stifter Steve Jobs sagt, at Apple befinder sig i krydsfeltet mellem teknologien og de humanistiske videnskaber.

Når de to verdner forenes, skaber det bedre forudsætninger for at skabe teknologi på brugerens præmisser, mener Mette Harrestrup.

“Design er netop kendetegnet ved at sætte mennesket i centrum. Designere tager ikke udgangspunkt i teknologien som en ingeniør ville gøre det, og den gør heller ikke som kunstneren, der sætter sig selv i centrum. Den gør brug af redskaber fra både kunstnerens og ingeniørens verden, men med udgangspunkt i at opfylde brugerens behov,” siger hun og tilføjer: 

“Skal vi koge det helt ned, så handler om designtænkning om at forstå mennesket og forstå brugerens behov. Gør du det, så bruger du designtænkning.” 

Men alt det her kan godt lyde meget luftigt. Lad os derfor forsøge at blive mere konkrete.

Hvad betyder det mere konkret – og hvordan anvendes det?
Designtænkning kan defineres som den proces, der anvendes, når der skal skabes ideer.

Her skal vi hæfte os ved ordet proces. 

For i bund og grund handler designtænkning om at tage den proces, som designere normalt anvender og overføre den til andre brancher. 

Det amerikanske erhvervsmagasin Harvard Business Review skriver, at virksomheder, der ønsker at gøre brug af designtænkning i første omgang skal anerkende, at innovation er en proces og ikke noget, som skabes med et fingerknips. 

Ifølge Mette Harrestrup er det en konstant vekselvirkende proces, hvor der på skift anvendes metoder fra på den ene side den kreative og kunstneriske verden og på den anden side metoder fra den videnskabelige og analytiske verden.

Processen består af mange gentagelser og løbende forbedringer.

“I den proces ideudvikler du, laver prototyper, tester prototyperne, videreudvikler og starter forfra igen,” siger Mette Harrestrup

Når du anvender designtænkning, skal du også være opmærksom på, at der undervejs i processen vil blive begået fejl. 

Ifølge Harvard Business Review skal en virksomhed, der omfavner designtænkning derfor også sikre, at virksomheden har en kultur hvor medarbejderne kan komme med nye og ikke altid gennemtænkte ideer uden at skulle frygte for negative konsekvenser.

Designtænkning er opstået i Silicon Valley i miljøet omkring Stanford University og det berømte californiske designfirma Ideo. Foto: Jacob Ø. Wittorff. 

Det lyder stadigvæk abstrakt. Findes der ikke en opskrift?
Der findes næppe én enkelt opskrift på, hvordan designtænkning kan anvendes. Men det amerikanske magasin Fast Company har alligevel udarbejdet noget, der minder om en opskrift. Magsinets opskrift består af fire punkter: 

1. Først skal du definere problemet
Dette er det vigtigste punkt af dem alle. Ifølge Fast Company kræver det, at I tager ud i verden og observerer, hvordan folk agerer i den virkelige verden. Du skal ikke forvente, at du kan finde det problem, som du ønsker at løse, mens du sidder foran Powerpoint-præsentation i et mødelokale.

Derudover skal du ifølge Fast Company hele tiden stille spørgsmål. Nærmest som et nysgerrigt barn. Når du gør det, vil du på et tidspunkt nå til et punkt, hvor alle de simple spørgsmål er besvaret og de sande problemstillinger står tilbage.  

2. Udarbejd og overvej mange forskellige løsningsmuligheder
Vi forfalder ofte til at løse problemer på den samme måde hver gang. Men ifølge Fast Company er i det designtænkning afgørende, at du altid udvikler mange forskellige løsningsforslag uanset, hvor åbenlys løsningen ser ud til at være, når du starter.

3. Forfin løsningsmulighederne 
De mest lovende ideer skal udvikles og forfines. Selv de bedste ideer er skrøbelige i starten, derfor skal du ifølge Fast Company beskytte ideer mod at blive dræbt i den tidlige fase

Derfor er det også vigtigt, at du får etableret et miljø, hvor der plads til udvikle ideerne, eksperimentere og til at lave fejl. 

3.5 Gentag 
Ifølge Fast Company kan det være nødvendigt at gentage punkt 2 og 3 op til flere gange før den rigtige løsning viser sig. 

4. Eksekvér
Den bedste løsning problemet bør nu være åbenlys, og det er tid til at eksekvere den.

Hvem kan bruge det?
Designtænkning er ikke blot for folk i det, som vi normalt kalder for “kreative job”. Der er stort set ingen professioner, der ikke kan drage nytte af designtænkning, vurderer Mette Harrestrup. 

“Jeg tror ikke, at nogen er mere designere end andre. Jeg tror alle kan designe ting, hvis de bruger designtænkning. Jeg tror sygeplejerske kan bruge designtænkning til at forstå, hvordan patienterne får den bedste behandling. Jeg tror lagerarbejderne kan bruge det til at forstå, hvordan pallerne stilles mest optimalt og jeg tror bestyrelsesformanden kan have brug for at designe processen til bestyrelsesmødet. Jeg tror det kan bruges i alle fag,” siger hun.

Men selvom designtænkning er opstået i Silicon Valley. Den internationale teknologiverdens epicenter, så er der stadigvæk mange steder i it-branchen, der ikke har omfavnet tankegangen. 

Mange software-udviklere er eksempelvis vant til at arbejde under presset fra en lange og endeløs kravspecifikationer, der død og pine skal opfyldes.

Men designtænkning er en bevægelse væk fra den tilgang.

Mette Harrestrup påpeger desuden, at vi blot behøver at tage et kig på brugerfladen på de fleste moderne tv, hvis vi ønsker eksempler på teknologiprodukter, der lider under manglende designtænkning:

“Når ingeniører i dag laver fjernbetjeninger til vores fjernsyn med 250 forskellige knapper, så er det, fordi de ikke forstår mennesket, der skal bruge den,” siger hun.

Hvem bruger designtænkning i dag? Giv os nogle eksempler…
Mange af de største danske virksomheder bruger designtænkning.

“Lego designer ikke blot produkter. De er en gennemført designvirksomhed, fordi der bliver brugt designtænkning hele vejen rundt. Det samme gælder virksomheder Coloplast og Novo,” siger Mette Harrestrup.

Men internationalt nævner hun ud over Apple også en virksomhed Netflix, der i udviklingen af tv-serier kombinerer brugen af data med kreativitet og håndværk.

En tv-serie som House of Cards blev skabt, fordi Netflix ved hjælp af big data kunne identificere, at der blandt tjenestens abonenenter var behov for en politisk dramaserier. Det data skabte grundlaget for at udvikle tv-serien.

“I dag har vi jo masser af tal og data, men mange glemmer til gengæld at bruge intuitionen og kreativiteten. Netflix’ produktion af House of Cards er et eksempel på, hvordan en virksomhed kan forene de to ting, ” siger hun.

Jeg vil gerne vide mere om designtænkning. Hvad skal jeg læse?
Vi har bedt Mette Harrestrup anbefale tre gode bøger om design- og designtænkning, hvis du gerne vil blive endnu klogere på emnet

Hun anbefaler disse bøger: 

Tim Brown, Change by Design (2009)
Det er i denne bog, at Ideos administrerende direktør Tim Brown introducerer os for begrebet designtænkning. Her argumentere han for, at innovation næsten altid opstår som følge af en proces og ikke stammer fra enkelte genier, der pludselig får en lys ide.

Ideo er en verdens mest berømte designvirksomheder. Det var blandt andet Ideo, der designede Apples første computermus. 

Tom Kelley, The Art of Innovation (2001)
Tom Kelley er grundlæggeren af designfirmaet Ideo, og i 2001 skrev han bogen The Art of Innovation. I bogen fortæller han, hvordan virksomheder kan styrke deres kreativitet og dermed blive mere innovative.

Don Norman, The Design of Everyday Things (1988)
Den amerikanske usabilty ekspert Don Norman skrev i 1988 bestselleren The Design of Everyday Things, hvor han identificere psykologien bag det gode design.

The Design of Everyday Things er fra 1988, men den findes også i en opdateret udgave fra 2013. 

Falder bogen i din smag, så anbefaler Mette Harrestrup også, at du læser Don Normans bog Emotional Design – Why We Love (or hate) Everyday Things.

Læs også: 
Alle fabler om disruption for tiden – men begrebet stikker dybere end vi egentlig tror 

Her er succesformularen bag øjeblikkets hotteste stykke forretningssoftware

Mange virksomheder er i dag overbeviste om, at man under den nye persondataforordning vil blive underlagt et krav om at ansætte en data protection officer (DPO), og at denne ansættelse vil kræve lange og dyre uddannelsesforløb for den enkelte virksomhed.

Dette vil i mange tilfælde ikke være tilfældet.

Der er god grund til, at virksomhederne nøje overvejer, hvorvidt DPO-ansættelsen vil være nødvendig.

Det er der primært to årsager til:

1. Er det en kerneaktivitet?
Den nyeste udgave af forordningen (fra december 2015) har betydeligt indskrænket de tilfælde, hvor en virksomhed er forpligtet til at udpege en DPO.

Det er nu kun et krav til offentlige myndigheder (med undtagelse af domstole) og virksomheder, hvis kerneaktivitet består i en kvantitativ og kvalitativ omfattende databehandling.

Som det ser ud nu, skal private virksomheder altså først og fremmest overveje, om deres databehandling falder inden for begrebet “kerneaktivitet”.

Hvis dette ikke er tilfældet, kan man slå alle tanker om krav om ansættelse og uddannelse af en DPO ud af hovedet.

2. Man kan dele en DPO
Forordningen åbner udtrykkeligt mulighed for, at flere virksomheder eller offentlige myndigheder benytter samme DPO.
Det er derfor ikke svært at forestille sig, at en lille række DPO’er kommer til at stå for langt størstedelen af DPO-tilsynet i Danmark.

Omkostningerne til ansættelse og uddannelse af en enkelt DPO pr. virksomhed vil derfor ofte ikke være nødvendige.

Man kan derfor med rette sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange DPO’er der egentlig er brug for i Danmark.

Alligevel udbydes et støt stigende antal DPO-uddannelser med henblik på at uddanne kommende DPO’er eller at forberede virksomheder på bedst muligt at håndtere den nye funktion i praksis.

Ud fra et fremtidigt perspektiv kan det måske være en god idé at have en pæn stab af uddannede DPO’er, men som det ser ud nu, er behovet dog relativt begrænset.

Det skal dog nævnes, at uddannelserne stadig kan være en god mulighed for virksomheder, som ønsker uddybende viden om forordningen, og som herigennem vil opnå værktøjer til at håndtere forordningens andre krav.  

(Tak til mine Bird & Bird kollegaer, studentermedhjælper Mathias Bartholdy og advokat Kamilla Pierdola Mondrup for hjælp med indlægget)

Mange virksomheder er i dag overbeviste om, at man under den nye persondataforordning vil blive underlagt et krav om at ansætte en data protection officer (DPO), og at denne ansættelse vil kræve lange og dyre uddannelsesforløb for den enkelte virksomhed.

Dette vil i mange tilfælde ikke være tilfældet.

Der er god grund til, at virksomhederne nøje overvejer, hvorvidt DPO-ansættelsen vil være nødvendig.

Det er der primært to årsager til:

1. Er det en kerneaktivitet?
Den nyeste udgave af forordningen (fra december 2015) har betydeligt indskrænket de tilfælde, hvor en virksomhed er forpligtet til at udpege en DPO.

Det er nu kun et krav til offentlige myndigheder (med undtagelse af domstole) og virksomheder, hvis kerneaktivitet består i en kvantitativ og kvalitativ omfattende databehandling.

Som det ser ud nu, skal private virksomheder altså først og fremmest overveje, om deres databehandling falder inden for begrebet “kerneaktivitet”.

Hvis dette ikke er tilfældet, kan man slå alle tanker om krav om ansættelse og uddannelse af en DPO ud af hovedet.

2. Man kan dele en DPO
Forordningen åbner udtrykkeligt mulighed for, at flere virksomheder eller offentlige myndigheder benytter samme DPO.
Det er derfor ikke svært at forestille sig, at en lille række DPO’er kommer til at stå for langt størstedelen af DPO-tilsynet i Danmark.

Omkostningerne til ansættelse og uddannelse af en enkelt DPO pr. virksomhed vil derfor ofte ikke være nødvendige.

Man kan derfor med rette sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange DPO’er der egentlig er brug for i Danmark.

Alligevel udbydes et støt stigende antal DPO-uddannelser med henblik på at uddanne kommende DPO’er eller at forberede virksomheder på bedst muligt at håndtere den nye funktion i praksis.

Ud fra et fremtidigt perspektiv kan det måske være en god idé at have en pæn stab af uddannede DPO’er, men som det ser ud nu, er behovet dog relativt begrænset.

Det skal dog nævnes, at uddannelserne stadig kan være en god mulighed for virksomheder, som ønsker uddybende viden om forordningen, og som herigennem vil opnå værktøjer til at håndtere forordningens andre krav.  

(Tak til mine Bird & Bird kollegaer, studentermedhjælper Mathias Bartholdy og advokat Kamilla Pierdola Mondrup for hjælp med indlægget)

Reguleringsmodellen er udarbejdet efter alle kunstens regler og med dyb involvering af telebranchen, herunder TDC selv.

Sådan lyder reaktionen fra Erhvervsstyrelsen, efter at TDC’s koncernchef i et interview på Computerworld har udtalt, at de priser, myndighederne har fastsat for konkurrenternes adgang til TDC’s netværk, er meget lavt sat.

Pernille Erenbjerg siger samtidig, at skrækscenariet er, at der er ikke er nogen i værdikæden, der tjener penge, og at der derfor heller ikke er nogen, inklusiv TDC selv, der kan investere i at bygge bedre netværk i fremtiden.

Læs interviewet: TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

Helle Bøjen Larsen, der er kontorchef i Tele og privacy hos Erhvervsstyrelsen, henviser til, at prisreguleringen er baseret på den såkaldte LRAIC-model, der anvendes til at fastsætte maksimalpriserne på kobber-, fiber- og kabel tv-nettet.

“Vi har en omkostningsmodel, der modeller omkostningerne for en almindelige effektiv teleoperatør, der bygger et nyt net,” forklarer hun.

“Den model, vi bruger lige nu, blev vi færdige med i 2014. Forud for det var der gået et toårigt forløb, hvor vi som myndighed sammen med konsulenter udviklede modellen, men hvor branchen også var dybt involveret i forløbet – dels de alternative selskaber, der bruger TDC’s net, og så TDC.”

“De nuværende priser er baseret på den model. Vi træffer en afgørelse og sætter priserne. Den første afgørelse blev truffet sidste år, og det er en afgørelse, som alle kan anke, hvis de er uenige i resultatet.”

“Det er der ikke nogen, der har gjort,” lyder det fra Helle Bøjen Larsen.

Passer det, at priserne er lave?
Pernille Erenbjerg siger meget konkret, at hun konstaterer, at ‘vi har nogle gensalgspriser i Danmark, der er under halvdelen af, hvad de er gennemsnitligt i resten af EU.’ Er det korrekt eller ej?

“Det kommer an på, hvad det er for priser, man kigger på, så du får ikke et ja eller et nej.”

“Det produkt, man normalt benchmarker inden for EU, er rå kobber-prisen – den rå ydelse. I den seneste opgørelse fra december, som vi har set, ligger vi nogenlunde i midten af de europæiske priser.”

Læs også: TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

I forhold til fiber-området er der ifølge Helle Bøjen Larsen fra Erhvervsstyrelsen to priser. Den ene gælder for TDC’s fiber i det gamle Dong-område, den anden for resten af landet.

“Og uden for Dong-området har vi faktisk beregnet en ekstra risiko-præmie for TDC for at tage hensyn til, at nettet ikke er bygget der,” siger hun.

Mobilnettet er ikke reguleret på samme måde som fastnettet, da TDC ikke har samme dominerende position der, men blot ejer et af de fire mobilnetværk i Danmark.

“Det er en balancegang”
Hvis vi holder os til fastnettet, hvad tænker I så om, at TDC’s koncernchef giver udtryk for, at priserne er for lave, og at hun frygter, at TDC ikke kan investere tilstrækkeligt i netværk fremadrettet?

“Nogle af de ting, vi skal tage hensyn til – også ud fra de EU-principper, vi skal arbejde ud fra – er at finde den rigtige balance mellem hensynet til konkurrencen og så, at der samtidig skal være investeringsincitamenter tilbage i markedet.”

“Det er en balancegang, og hele LRAIC-modellen sigter sådan set på at tage hensyn til de her investeringsincitamenter,” siger Helle Bøjen Larsen.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at det tog to år at udarbejde den nuværende reguleringsmodel, og at der typisk går tre-til fire år, før der skal en ny model på banen.

Læs også:

TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

Fra revisor til topdirektør med 8.500 medarbejdere: Sådan blev Pernille Erenbjerg koncernchef i TDC

Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC’s net: Kan disse priser kapre kunder?

Konkurrenter raser: TDC står i vejen for billigere internet til danskerne

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender tele-priskrige igen og igen med opkøb

Reguleringsmodellen er udarbejdet efter alle kunstens regler og med dyb involvering af telebranchen, herunder TDC selv.

Sådan lyder reaktionen fra Erhvervsstyrelsen, efter at TDC’s koncernchef i et interview på Computerworld har udtalt, at de priser, myndighederne har fastsat for konkurrenternes adgang til TDC’s netværk, er meget lavt sat.

Pernille Erenbjerg siger samtidig, at skrækscenariet er, at der er ikke er nogen i værdikæden, der tjener penge, og at der derfor heller ikke er nogen, inklusiv TDC selv, der kan investere i at bygge bedre netværk i fremtiden.

Læs interviewet: TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

Helle Bøjen Larsen, der er kontorchef i Tele og privacy hos Erhvervsstyrelsen, henviser til, at prisreguleringen er baseret på den såkaldte LRAIC-model, der anvendes til at fastsætte maksimalpriserne på kobber-, fiber- og kabel tv-nettet.

“Vi har en omkostningsmodel, der modeller omkostningerne for en almindelige effektiv teleoperatør, der bygger et nyt net,” forklarer hun.

“Den model, vi bruger lige nu, blev vi færdige med i 2014. Forud for det var der gået et toårigt forløb, hvor vi som myndighed sammen med konsulenter udviklede modellen, men hvor branchen også var dybt involveret i forløbet – dels de alternative selskaber, der bruger TDC’s net, og så TDC.”

“De nuværende priser er baseret på den model. Vi træffer en afgørelse og sætter priserne. Den første afgørelse blev truffet sidste år, og det er en afgørelse, som alle kan anke, hvis de er uenige i resultatet.”

“Det er der ikke nogen, der har gjort,” lyder det fra Helle Bøjen Larsen.

Passer det, at priserne er lave?
Pernille Erenbjerg siger meget konkret, at hun konstaterer, at ‘vi har nogle gensalgspriser i Danmark, der er under halvdelen af, hvad de er gennemsnitligt i resten af EU.’ Er det korrekt eller ej?

“Det kommer an på, hvad det er for priser, man kigger på, så du får ikke et ja eller et nej.”

“Det produkt, man normalt benchmarker inden for EU, er rå kobber-prisen – den rå ydelse. I den seneste opgørelse fra december, som vi har set, ligger vi nogenlunde i midten af de europæiske priser.”

Læs også: TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

I forhold til fiber-området er der ifølge Helle Bøjen Larsen fra Erhvervsstyrelsen to priser. Den ene gælder for TDC’s fiber i det gamle Dong-område, den anden for resten af landet.

“Og uden for Dong-området har vi faktisk beregnet en ekstra risiko-præmie for TDC for at tage hensyn til, at nettet ikke er bygget der,” siger hun.

Mobilnettet er ikke reguleret på samme måde som fastnettet, da TDC ikke har samme dominerende position der, men blot ejer et af de fire mobilnetværk i Danmark.

“Det er en balancegang”
Hvis vi holder os til fastnettet, hvad tænker I så om, at TDC’s koncernchef giver udtryk for, at priserne er for lave, og at hun frygter, at TDC ikke kan investere tilstrækkeligt i netværk fremadrettet?

“Nogle af de ting, vi skal tage hensyn til – også ud fra de EU-principper, vi skal arbejde ud fra – er at finde den rigtige balance mellem hensynet til konkurrencen og så, at der samtidig skal være investeringsincitamenter tilbage i markedet.”

“Det er en balancegang, og hele LRAIC-modellen sigter sådan set på at tage hensyn til de her investeringsincitamenter,” siger Helle Bøjen Larsen.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at det tog to år at udarbejde den nuværende reguleringsmodel, og at der typisk går tre-til fire år, før der skal en ny model på banen.

Læs også:

TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

Fra revisor til topdirektør med 8.500 medarbejdere: Sådan blev Pernille Erenbjerg koncernchef i TDC

Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC’s net: Kan disse priser kapre kunder?

Konkurrenter raser: TDC står i vejen for billigere internet til danskerne

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender tele-priskrige igen og igen med opkøb

Mange virksomheder er i dag overbeviste om, at man under den nye persondataforordning vil blive underlagt et krav om at ansætte en data protection officer (DPO), og at denne ansættelse vil kræve lange og dyre uddannelsesforløb for den enkelte virksomhed.

Dette vil i mange tilfælde ikke være tilfældet.

Der er god grund til, at virksomhederne nøje overvejer, hvorvidt DPO-ansættelsen vil være nødvendig.

Det er der primært to årsager til:

1. Er det en kerneaktivitet?
Den nyeste udgave af forordningen (fra december 2015) har betydeligt indskrænket de tilfælde, hvor en virksomhed er forpligtet til at udpege en DPO.

Det er nu kun et krav til offentlige myndigheder (med undtagelse af domstole) og virksomheder, hvis kerneaktivitet består i en kvantitativ og kvalitativ omfattende databehandling.

Som det ser ud nu, skal private virksomheder altså først og fremmest overveje, om deres databehandling falder inden for begrebet “kerneaktivitet”.

Hvis dette ikke er tilfældet, kan man slå alle tanker om krav om ansættelse og uddannelse af en DPO ud af hovedet.

2. Man kan dele en DPO
Forordningen åbner udtrykkeligt mulighed for, at flere virksomheder eller offentlige myndigheder benytter samme DPO.
Det er derfor ikke svært at forestille sig, at en lille række DPO’er kommer til at stå for langt størstedelen af DPO-tilsynet i Danmark.

Omkostningerne til ansættelse og uddannelse af en enkelt DPO pr. virksomhed vil derfor ofte ikke være nødvendige.

Man kan derfor med rette sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange DPO’er der egentlig er brug for i Danmark.

Alligevel udbydes et støt stigende antal DPO-uddannelser med henblik på at uddanne kommende DPO’er eller at forberede virksomheder på bedst muligt at håndtere den nye funktion i praksis.

Ud fra et fremtidigt perspektiv kan det måske være en god idé at have en pæn stab af uddannede DPO’er, men som det ser ud nu, er behovet dog relativt begrænset.

Det skal dog nævnes, at uddannelserne stadig kan være en god mulighed for virksomheder, som ønsker uddybende viden om forordningen, og som herigennem vil opnå værktøjer til at håndtere forordningens andre krav.  

(Tak til mine Bird & Bird kollegaer, studentermedhjælper Mathias Bartholdy og advokat Kamilla Pierdola Mondrup for hjælp med indlægget)

Reguleringsmodellen er udarbejdet efter alle kunstens regler og med dyb involvering af telebranchen, herunder TDC selv.

Sådan lyder reaktionen fra Erhvervsstyrelsen, efter at TDC’s koncernchef i et interview på Computerworld har udtalt, at de priser, myndighederne har fastsat for konkurrenternes adgang til TDC’s netværk, er meget lavt sat.

Pernille Erenbjerg siger samtidig, at skrækscenariet er, at der er ikke er nogen i værdikæden, der tjener penge, og at der derfor heller ikke er nogen, inklusiv TDC selv, der kan investere i at bygge bedre netværk i fremtiden.

Læs interviewet: TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

Helle Bøjen Larsen, der er kontorchef i Tele og privacy hos Erhvervsstyrelsen, henviser til, at prisreguleringen er baseret på den såkaldte LRAIC-model, der anvendes til at fastsætte maksimalpriserne på kobber-, fiber- og kabel tv-nettet.

“Vi har en omkostningsmodel, der modeller omkostningerne for en almindelige effektiv teleoperatør, der bygger et nyt net,” forklarer hun.

“Den model, vi bruger lige nu, blev vi færdige med i 2014. Forud for det var der gået et toårigt forløb, hvor vi som myndighed sammen med konsulenter udviklede modellen, men hvor branchen også var dybt involveret i forløbet – dels de alternative selskaber, der bruger TDC’s net, og så TDC.”

“De nuværende priser er baseret på den model. Vi træffer en afgørelse og sætter priserne. Den første afgørelse blev truffet sidste år, og det er en afgørelse, som alle kan anke, hvis de er uenige i resultatet.”

“Det er der ikke nogen, der har gjort,” lyder det fra Helle Bøjen Larsen.

Passer det, at priserne er lave?
Pernille Erenbjerg siger meget konkret, at hun konstaterer, at ‘vi har nogle gensalgspriser i Danmark, der er under halvdelen af, hvad de er gennemsnitligt i resten af EU.’ Er det korrekt eller ej?

“Det kommer an på, hvad det er for priser, man kigger på, så du får ikke et ja eller et nej.”

“Det produkt, man normalt benchmarker inden for EU, er rå kobber-prisen – den rå ydelse. I den seneste opgørelse fra december, som vi har set, ligger vi nogenlunde i midten af de europæiske priser.”

Læs også: TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

I forhold til fiber-området er der ifølge Helle Bøjen Larsen fra Erhvervsstyrelsen to priser. Den ene gælder for TDC’s fiber i det gamle Dong-område, den anden for resten af landet.

“Og uden for Dong-området har vi faktisk beregnet en ekstra risiko-præmie for TDC for at tage hensyn til, at nettet ikke er bygget der,” siger hun.

Mobilnettet er ikke reguleret på samme måde som fastnettet, da TDC ikke har samme dominerende position der, men blot ejer et af de fire mobilnetværk i Danmark.

“Det er en balancegang”
Hvis vi holder os til fastnettet, hvad tænker I så om, at TDC’s koncernchef giver udtryk for, at priserne er for lave, og at hun frygter, at TDC ikke kan investere tilstrækkeligt i netværk fremadrettet?

“Nogle af de ting, vi skal tage hensyn til – også ud fra de EU-principper, vi skal arbejde ud fra – er at finde den rigtige balance mellem hensynet til konkurrencen og så, at der samtidig skal være investeringsincitamenter tilbage i markedet.”

“Det er en balancegang, og hele LRAIC-modellen sigter sådan set på at tage hensyn til de her investeringsincitamenter,” siger Helle Bøjen Larsen.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at det tog to år at udarbejde den nuværende reguleringsmodel, og at der typisk går tre-til fire år, før der skal en ny model på banen.

Læs også:

TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

Fra revisor til topdirektør med 8.500 medarbejdere: Sådan blev Pernille Erenbjerg koncernchef i TDC

Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC’s net: Kan disse priser kapre kunder?

Konkurrenter raser: TDC står i vejen for billigere internet til danskerne

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender tele-priskrige igen og igen med opkøb

“Spørgsmålet er, hvad Fonas skal være for den fremtidige forbruger?” siger detailhandelsekspert Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia.

Både antallet af butikker og det grundlæggende forretningskoncept i den kriseramte elektronikkæde Fona trænger til en gevaldig overhaling, hvis Fona skal overleve på længere sigt.

Sådan lyder det fra detailhandelseksperten Dorte Wimmer fra Retail Insitute Scandinavia.

Her og nu leder Fonas ledelse med lys og lygte efter en investor, som vil skyde op mod 100 millioner kroner i selskabet.

Men der skal formentlig også skæres dybt i antallet af butikker og medarbejdere.

Men Dorte Wimmer peger på, at Fonas problemer handler om meget andet end penge.

Mens konkurrenter som Elgiganten og senest Power har udviklet lavpriskoncepter. har Fonas ledelse glemt at fortælle sig selv og sine kunder, hvordan man adskiller sig fra konkurrenterne.

“En gang var deres slogan: “Ih, de er så flinke hos Fona ” Men altså, du kan ikke leve af at være flink. Kunderne vil have noget andet end bare, at du er flink. Så der har de sovet i timen.”

Hvilke krav ville du stille, hvis det var dig, der skulle investere et større millionbeløb i Fona?

“Jeg vil klart stille det krav, at de skulle kigge deres butiksstruktur efter. Både i forhold til, om deres butikker ligger de rigtige steder og i de rigtige byer. Og selvfølgelige om nogle af dem skal lukkes. Det vil jeg næsten tro, de skal, eftersom de har 56 butikker,” siger Dorte Wimmer.

“Så ville jeg også kigge på størrelsen af butikkerne. De har en del store butikker, og det kunne godt være at man kunne nøjes med nogle mindre. Det hænger så igen tæt sammen med hele deres butikskoncept.”

Prispres og kæmpeunderskud
“Spørgsmålet er, hvad Fonas skal være for den fremtidige forbruger? Der kan det være, at man skal tænke i, at man ikke skal have alle varekategorier og være god til alt,” siger Dorte Wimmer.

Hun peger på, at Fona de seneste år har været under voldsomt pres med underskud på omkring 30 millioner kroner som er udløst af det voldsomme prispres fra konkurrenterne.”

“Hele det der med Experts Power-kæde, som blev lanceret i sommer. Det har sænket priserne og presset dem yderligere. Det har nok været det, der har været dråben, der har betydet at de har måttet give op.”

“Man skal fokusere og finde en position som for eksempel vi kender det fra Elgiganten, der er dem med de laveste priser. Og Hifi-Klubben, det er dem, der ved alt om de enkelte mærker. Så det er vigtigt for Fona, at de får skabt en position, hvor de kan sige: “Vi er dem med… et eller andet.” Det har de ikke haft.”

“Vi ser både i Norge og Holland, hvor onlinebutikker som Komplett og Cool Blue åbner fysiske butikker, hvor man kan få råd og vejledning, og så kan man få sendt varerne hjem. Så der er ikke noget lager i butikkerne. Komplett har også lavet butikker, hvor de er rigtig gode til at lave aktiviteter – for eksempel med fodboldaftener, hvor man kan få en øl og være sammen med andre mennesker. Det kunne være en vej at gå for Fona,” slutter Dorte Wimmer.

Læs også:

Fona går i betalingsstandsning: Skal finde ny kapital for at undgå konkurs

Konkursen truer: Derfor er det gået helt galt for Fona

Du kan læse hele opslaget og søge jobbet her. 

I 2017 forventes det, at Apples nye mega datacenter i Viborg går i luften, men allerede nu kan du søge jobbet som chef for det nye center.

Du kan læse mere om datacenter-byggeriet her: Apples nye datacenter i Foulum kan blive dyr for viborgenserne – fjernvarmeregning truer

I et jobopslag med overskriften ‘Data centre site operations manager’, som for nylig er blevet slået op på Apple.com, fremgår det, at du som chef for datacenteret i Viborg i første omgang vil blive en del af det team, der har ansvaret for konstruktionen af datacenteret.

Når datacenteret til næste år går i luften, vil du som chef for datacenteret skulle håndtere kritiske problemstillinger, have ansvaret for vedligeholdelse af datacenteret samt stå for kommunikationen med Apples topledelse.

Ansvar for vigtige tjenester
Det nye datacenter kommer til at drive tjenster, der er af helt afgørende betydning for Apple.

Det gælder eksempelvis tjenester som iCloud, Siri, Apple Pay, Apple Maps samt Apples system for håndtering af kreditkort. 

Det er derfor ikke uden grund, at Apple forventer, at du besidder intet mindre end fremragende evner inde for projektledelse- og planlægning samt har erfaring med datacenterdrift og infrastrukturovervågning. 

Ansvar for kæmpe budget
Af jobopslaget fremgår det desuden, at du skal have dokumenteret erfaring som leder, have erfaring med kontrakt-forhandlinger og tidligere have haft ansvaret for årlige budgetter på mere end 200 millioner danske kroner. 

Apple forventer, at du som minimum har en relevant uddannelse på bachelor-niveau samt mere end 10 års erfaringer, hvor du løbende har fået mere ansvar.

Herudover forventer Apple også, at du kan skabe en kultur baseret på grundighed, effektivt samarbejde og god kommunikation med både din medarbejdere på datacenteret i Viborg og med din kolleger på Apples andre datacentre rundt omkring på kloden. 

Grønt datacenter
Datacenteret bliver 166.000 kvadrameter stort og bliver udelukkende drevet via vedvarende energi.

Da Apple offentliggjorde sine planer for konstruktionen af datacenteret i Viborg samt et lignende datacenter i Irland, omtalte Apple administrerende direktør Tim Cook investeringen i de to datacentre som “Apples største projekt i Europa til dato.”

Det kan du læse mere om her: Apple bygger nyt kæmpe-datacenter i Danmark: Investerer milliarder.

Lønniveauet nævnes ikke i jobopslaget, men til lønforhandlingerne er det måske værd at huske på, at Apple i det seneste kvartal leverede et overskud på intet mindre 126,7 milliarder danske kroner.

Det kan du læse mere om her: Apples iPhone-salg skuffer trods nyt rekord-regnskab.

Du kan søge jobbet her. 

Læs også: 
Apple bygger nyt kæmpe-datacenter i Danmark: Investerer milliarder

Danske datacenter-direktører: Apples ankomst er sukker for hele it-branchen

Svensk by fik stort datacenter: Dette kan Viborg forvente

Fredag vil en arbejdsgruppe under FN afgøre, om den kontroversielle Wikileaks-stifter Julian Assange er blevet ulovligt tilbageholdt i den ecuadorianske ambassade i London.

Hvis FN-arbejdsgruppen vedrørende vilkårlige tilbageholdelser beslutter sig for, at han ikke har været ulovligt tilbageholdt, er Julian Assange indstillet på at blive arresteret af britisk politi.

Sagen har kørt i tre et halvt år, efter Julian Assange er blevet forlangt udleveret til svenske myndigheder, som har en række spørgsmål til Wikileaks-stifteren angående flere påståede seksuelle overgreb mod svenske kvinder.

Det skriver The Guardian.

Appel giver ingen mening
Via Twitter forklarer Julian Assange selv situationen på følgende måde:

“Hvis FN i morgen meddeler, at jeg har tabt min sag mod Storbritannien og Sverige, vil jeg forlade ambassaden fredag eftermiddag og acceptere at blive arresteret af britisk politi, da yderligere appel ikke giver nogen mening,” lyder det fra Wikileaks-stifteren, som fortsætter:

“Sejrer jeg derimod, og det viser sig, at staterne har handlet ulovligt, så forventer jeg umiddelbar udlevering af mit pas og yderligere forsøg på at anholde mig vil stoppe.”

Frygter udlevering til USA
Tidligere har Julian Assange luftet bekymringer om at møde personligt op til forhør i Sverige, da han har frygtet, at det vil betyde udlevering til USA.

Den frygt skyldes, at USA har flere horn i siden på stifteren af Wikileaks-sitet.

Blandt andet efter whistleblower-sitet har stået bag publiceringen af 75.000 hemmelige militærrapporter om krigen i Afghanistan og offentliggørelse af en kvart million korrespondancer fra amerikanske ambassader.

Det kan du læse mere om her: Sådan slap Wikileaks-dokumenterne ud på nettet

Læs også:
Wikileaks-stifter slipper for sexanklager – men det gør næppe en forskel

It-nørder er ny magtfaktor i international storpolitik