Landets største halmfyrede kraftvarmeværk, målt på halmforbrug, skal efter planen stå klar til at fremstille grøn fjernvarme til aarhusianerne fra efteråret 2016. Anlægget er en del af realiseringen af byens klimavarmeplan og skal producere en femtedel af fjernvarmen til byen.
Lige nu er udbudsmaterialet så småt på vej ud til de prækvalificerede firmaer, der vil byde på projektet, hvis totale byggesum er anslået til 1,3 milliarder kroner.
Til august skal byrådet godkende den endelige anlægsbevilling på basis af det valgte tilbud, ligesom en VVM-godkendelse af projektet er på trapperne, fortæller affaldsvarmechef Bjarne Munk Jensen fra Aarhus Kommune.
Billigere varme til forbrugerne
Ifølge affaldsvarmechefen kan værket give billigere varme til aarhusianerne.
»Halm er billigere end træpiller, som man vil fyre med på Studstrup-værket, hvor vi ellers får vores varme fra. Og der bliver 100.000 ton halm til overs i lokalområdet, når Studstrupværket holder op med at fyre med kul og halm. De halmmængder kan vi overtage,« siger han.
Bjarne Munk Jensen tilføjer, at kommunen, som investerer pengene i det nye værk, også er i gang med at overtage en række mindre halmvarmeværker rundt omkring byen og dermed øge fjernvarmekapaciteten på halm.
Kraftvarmeværket, som bygges ved siden af det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg i forstaden Lisbjerg, skal årligt brænde 240.000 ton lokalt produceret halm af i et anlæg med en indfyret effekt på 110 MWth. Anlæggets effekt er fordelt på 30 MW el-effekt og 80 MW fjernvarme.
Dermed er det en type anlæg, som producerer meget varme i forhold til sin elproduktion.
Til sammenligning anvender landets to største eksisterende halmfyrede kraftværksblokke ved Fynsværket og ved Avedøre 2 hver op til 170.000 ton halm årligt og er dimensioneret til at køre med en el-effekt på henholdsvis 35 MW og 45 MW.
Kan supplere med anden biomasse
Værket i Lisbjerg designes som udgangspunkt til at fyre med halm – maksimalt 240.00 ton årligt – men får mulighed for at supplere med anden biomasse med op til 50 pct. af brændværdien.
Selve byggeriet består af et stort lukket halmlager med plads til tre døgns forbrug af halm. Så er der selve kraftværket med kedel, turbine og røggasrensning, varmeakkumuleringstanke, silo og udendørs lager til flis samt en ny og højere skorsten på 104 meter, der vil erstatte en gammel og være fælles for forbrændingsanlæg og kraftværk.
Bjarne Munk Jensen forklarer, at man spændt følger forhandlingerne omkring de EU-miljøkrav, som Ingeniøren har beskrevet, og som også vil kunne betyde ændringer for det nye halmværk:
»Anlægget udstyres i forvejen med røggasrensning, så vi mener nok at vi – med nogle justeringer – vil kunne overholde også de skrappe krav til nye anlæg, som er foreslået fra EU,« siger han.
I forbindelse med det nye kraftvarmeværk skal der anlægges en cirka fem km lang, ny transmissionledning ind til den eksisterende hovedtransmissionsledning ved Mollerup.
Leave a Reply