Dansk superkartoffel blev aldrig rigtig super

Superkartoflen fra Aalborg Universitet skulle gennem gensplejsning give større udbytte, vandes mindre og kunne vokse uden at blive sprøjtet.

Sådan lød det for fire år siden, da forskerne kastede sig ud i projektet til 23 millioner kroner, blandt andet fra Det Strategiske Forskningsråd. Men i dag har forskerne fra Aalborg Universitet ikke skabt en eneste superkartoffel.

I sidste måned kom det frem, at britiske forskere derimod har frembragt, hvad de betegner superkartoffel, der er resistent over for skimmel.

I det lys erkender lektor Kåre Lehmann Nielsen, at de danske forskere ikke når at udvikle et kommercielt produkt.

»Briterne og en lang række virksomheder er meget længere fremme end os. Men det er nu heller ikke så vigtigt for os at nå til kommercialisering. Offentlig forskning handler også om at bidrage med resultater, der kan udnyttes af andre,« siger Kåre Lehmann Nielsen.

I det danske projekt lykkedes det at identificere tilstedeværelsen af tre aktive resistensgener, der har betydning for kartoffelskimmel, men forskerne fandt aldrig præcis de gensekvenser, som de kom til udtryk gennem. De britiske forskere kom dog i mål ved at indsætte et gen fra en vild sydamerikansk kartoffel i den udbredte kartoffelsort Desiree. Resultatet var så godt, at ingen af forskernes 600 kartoffelplanter fik skimmel under sin opvækst.

Ligesom forskerne fra Aalborg må briterne acceptere, at Europa ikke får gavn af egne forskningsmidler, eftersom der kan gå mellem otte og ti år, før deres kartoffel kan blive godkendt i EU, hvis det overhovedet sker. I stedet får det amerikanske firma Simplot mulighed for at udnytte teknologien.

I Aalborg er projektet afsluttet, men Kåre Lehmann Nielsen forsøger stadig at holde liv i forskningen gennem andre projekter. Han arbejder på at finde de sekvenser, som de tre aktive resistensgener indgår i. Også selvom han er fuldstændig klar over, at europæiske forbrugere ikke vil have GM-kartofler, og der ikke er et interessant økonomisk marked.

»Mit perspektiv som forsker er globalt. Jeg har samarbejdspartnere mange steder i verden, og vi er nødt til at have et udsyn stort nok til at ville løse fødevareproblemer i Afrika og andre fattige egne. Vi har en tradition med frugtbar jord i Europa og masser af mad, derfor er vi særligt forpligtet til at tage et globalt ansvar,« siger Kåre Lehmann Nielsen.