Snowden nævner Danmark i svar om EU-spionage

Hemmelige aftaler med de nationale efterretningstjenester i Europa giver NSA adgang til data om hele Europa, fordi hvert land er villig til at sende oplysninger om naboerne videre til de amerikanske spioner.

Sådan lyder det fra Edward Snowden i et 12 sider langt skriftligt svar på spørgsmål fra politikere i Europa-Parlamentet – og bemærkelsesværdigt bruger han Danmark som eksempel på den praksis.

I et svar på spørgsmålet om, hvordan NSA spionerer på EU-borgere, forklarer Edward Snowden, at NSA både hjælper europæiske efterretningstjenester med det juridiske arbejde, som gør det muligt at indsamle oplysninger i stor skala uden direkte at bryde loven, og med teknisk bistand og nogle gange hardware.

NSA går til de enkelte landes sikkerhedstjenester og laver aftaler, som tilsammen giver amerikanerne fuld adgang til de tele- og internetdata, som strømmer i fiberkablerne på kontinentet.

»Resultatet er en europæisk bazar, hvor et EU-medlem som Danmark kan give NSA adgang til aflytning fra centrale punkter, på den betingelse (der er umulig at håndhæve), at NSA ikke bruger data om danskere fra aflytningen, og Tyskland kan give NSA adgang til en anden aflytning, på den betingelse, at NSA ikke bruger data om tyskere. Det kan ske på samme kabel, så NSA indsamler simpelthen tyskernes kommunikation, når den passerer Danmark, og de danske borgeres kommunikation, når den passerer Tyskland, alt sammen i fuldstændig overensstemmelse med aftalerne,« skriver han i sit svar.

Dermed ender NSA med et ’patchwork’, som tilsammen giver et fuldkomment billede.

Om brugen af Danmark som eksempel er et bevidst hint til et land, hvor regeringen ikke har vist nogen form for bekymring over NSA’s massive overvågning, eller om det er tilfældigt, er ikke til at sige. Edward Snowden understreger generelt i sine svar til EU-politikerne, at han ikke kommer med nye afsløringer, men holder sig til, hvad der allerede er offentliggjort. Udvælgelsen af, hvilke dokumenter der skal ud i offentligheden, overlader han til de journalister, som har fået adgang til hans fangst hos NSA.

Edward Snowden forklarer i svaret igen, hvordan han som konsulent for NSA med få klik kunne få nærmest hvilken som helst borger, også i Europa, i sigtekornet og læse med i vedkommendes digitale kommunikation, via NSA’s mange systemer til at samle de enorme mængder aflytning.

»Jeg kender disse systemers gode og dårlige sider, jeg ved hvad de kan og ikke kan, og jeg kan sige jer, at jeg uden at rejse mig fra stolen kunne have læst den private kommunikation for ethvert medlem af denne komité (Europa-Parlamentets LIBE-komité for civile rettigheder), som for enhver normal borger. Jeg sværger under vidneansvar, at alt dette er sandt,« skriver han.

De amerikanske myndigheder har siden Edward Snowdens flugt og læk af oplysninger beskyldt ham for ikke at rejse kritikken internt først, men i stedet blot søge offentlig berømmelse. Det kan Edward Snowden klart afvise. Han forsøgte gentagne gange at rejse kritikken internt i NSA, men løb hovedet imod en mur.

Snowden gik til mere end ti overordnede med sine bekymringer om, at NSA’s arbejde var på den forkerte side af loven, men ingen ønskede at tage sagen videre. I stedet var der en stærk kultur mod den slags overvejelser, hvor man hurtigt risikerede at blive stemplet som ballademager, hvis man luftede den slags kritik, skriver whistlebloweren.

Rent juridisk var muligheden for at søge beskyttelse som whistleblower også blevet fjernet for mange af dem, som arbejdede for NSA, men var ansat andre steder end i selve NSA-organisationen, ligesom Edward Snowden, der arbejdede for det private firma Booz Allen Hamilton.

Han har også forsøgt at få asyl i en stribe EU-lande, men uden held. Politikere fra disse lande har forklaret ham, at USA ikke vil ’tillade’ det.

Et forslag i Europa-Parlamentet om at sikre Edward Snowden asyl og beskyttelse mod udlevering i EU skal til afstemning den 12. marts, men får ret sikkert ikke flertal. Tyskeren Phillip Albrecht fra gruppen De Grønne, som står bag forslaget, forklarer til Ars Technica, at de europæiske lande frygter at blive lagt på is af USA, hvis de hjælper Edward Snowden. Lige nu går frygten på, at præsident Obama vil aflyse et stort topmøde mellem EU og USA senere i marts, hvis forslaget bliver vedtaget, siger Phillip Albrecht.