Der er næppe nogen mere socialt skræmmende oplevelse for en ung mand, end at blive slæbt med til den første store familiefest hos svigermekanikken.
Hvordan hilser man hos den klan ? Er det faste håndtryk, high-five eller krammere ?
Hvor mange underlige onkler og svogre er der som man bare skal ignorere, for det gør alle de andre efter mange års co-existens ?
Det var lidt den samme følelse jeg havde da jeg satte mig i toget igår morges: Hvordan fester de, når Dansk IT holder “Fætter/Kusinefest” ?
Det var Tine, tidligere community-builder her på Ing/v2, der havde inviteret mig med og hun forsikrede mig naturligvis om at jeg ikke ville blivet flået levende og at de alle sammen var “smaddersøde og hyggelige mennesker”.
Men alligevel… Mig og alle der er noget ved musikken i offentlig IT ?
Jeg er næppe meget bevendt som antropolog, men født med lidt af troldsplinten i øjet kan man jo ikke lade være med at gøre sig sine observationer.
F.eks da “Digitaliseringsprisen” blev uddelt:
Selv her blandt danmarks samlede digitaliserings-apparatnicks, er der lige den der tøven på en brøkdel af et sekund, inden man giver Skat en klapsalve.
Nok arbejder man med offentlig IT, men man er også skatteyder 
Prisen synes dog velfortjent. Skat var de første, vil formodentlig altid være de største og de ser ud til at tage forpligtelsen alvorligt.
Hvorledes Vejles skolevæsen havde gjort sig fortjent ved jeg ikke noget om, men klapsalverne var øjeblikkelige og spontane.
Da jeg først havde sagt ja til Tines invitation til at holde et foredrag, dukkede der to andre invitationer op:
Den første var en paneldebat der ikke holdt sig specielt tæt til overskriften “Hvordan holder man noget hemmeligt i d-land?( – er open source vejen til en spionfri verden?)”
Modereret af kommunaldirektør i Odense, Peter Pietras (ham har jeg engang prøvet at lære lidt maskinkode på en RC7000) og med Ivan Damgaard og Venstres IT-ordører Michael Aastrup Jensen (ham hvis mormor afværgede eValg i Danmark) som co-panelister kom vi vidt omkring.
Michael er først og fremmest politiker og derfor kommer alt hvad han siger naturligvis et eller andet sted fra en prioriteret liste af mærkesager, hvor IT og den slags ikke ligefrem dukker op øverst. Men det lød faktisk lidt som om Folketinget er ved at fatte at IT har konsekvenser, hvilket 54 år siden DASK computere første gang blandede sig i et Folketingsvalg må siges at være på høje tid.
Ivan lagde meget vægt på at den kryptografiske side af sagen og det var ret tydeligt at det tillidsbrud NSA har skabt ved at manipulere standardiseringsprocessen har sendt dem i “Bad Standing”. Det er en vigtig pointe og tankevækkende at mange stoler en lille smule mere på AES fordi den er flamsk, end de ville have gjort hvis den var USAnsk.
Jeg selv prøvede at argumentere at Open source er en nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse for at vide hvad en computer foretager sig og det var der sådan set ikke nogen der protesterede imod, så vi kom som sagt vidt omkring, inklusive en lille “pissing-contest” mellem Peter og mig om hvem der kom fra den mindste landsby på Vestsjælland. Jeg tror jeg vandt: Vi havde kun en and i gadekæret.
Efter en frokost buffet var det tid til det foredrag der har givet mig så mange kvaler.
Jeg havde besluttet mig for at antage at når man selv i branchen har døbt arrangementet “fætter/kusine festen”, så ville en god strategi være at prøve at sparke dørene op og hive noget virkelighed ind, så mit foredrag faldt i 3 lidt uklare afsnit, som nogenlunde kunne have overskrifterne:
- Hvad er det egentlig digitalisering gør ved samfundet ?
- Kan “information-privacy” løses med tekniske midler ?
- Hvorfor giver folk gladeligt Facebook deres private detaljer, men brokker sig hvis kommunen skal have dem ?
Jeg ved ikke ret meget om mit publikum (ca 70 personer ?) men de tog de generelt pænt, lod til at fange mine jokes og der var flere der efterfølgende sagde at det havde givet dem noget at tænke over.
Og så er jeg sådan set tilfreds: Noget at grine af, noget at tænke over har altid været mit mål.
En enkelt tilhører røg dog i harnisk over en af mine slides:
Hun arbejdede hos datatilsynet og delte bestemt ikke min vurdering.
Det er fair nok at hun bliver mopset på firmaets vegne, men jeg fastholder dog min vurdering:
Datatilsynet har ingen reel betydning haft for danskernes privatliv når det kommer til stykket: FaceBook, Google, Microsoft, Twitter, Klout, LinkedIn, Experian, GCHQ, NSA og alle mulige andre, har aldrig så meget som skænket datatilsynet en tanke, langt mindre følt sig bundet deraf.
Det andet arrangement jeg var blevet bedt om at deltage i, var en “workshop” hvor man gennemarbejdede en case på en offentlig styrelse, jeg skulle være med da det var sikkerhed der blev diskuteret.
Det var i virkeligheden nok der jeg fik mit bedste indtryk af mekanikken.
Det jeg lagde mest mærke til var, at hvis det står i loven er det rigtigt, per definition.
Selvfølgelig skal embedsmænd følge loven, det er indiskutabelt.
Men det virkede som om at dette blev overfortolket til at loven automatisk var hævet over enhver kritik.
Det er f.eks rigtigt at den første lov om privatlivets fred er fra 1100-hvidkål og at vi har skrevet privatlivets fred ind i alle mulige love og traktater sinde da. Men det gør ikke privatlivets fred til et for altid lukket og slukket spørgsmål.
Som alle andre menneskerettigheder er denne menneskeret et konsensus der afspejler en tid og et samfund. Det er endnu ikke hundrede år siden at samfundet fandt det helt i pagt med menneskerettinghederne at henrette landsforræddere, sterilisere åndsvage og forvare “hysteriske” kvinder på Sprogø.
Den moderne formulering af privatlivets fred kommer i bund og grund fra politikere der frygtede at få deres private sager snaget i af politiske modstandere og den formulering ligger idag tydeligvis meget langt fra hvad de fleste mennesker egentligt opfatter som deres privatliv.
Jeg ville ønske at de intelligente og engagerede mennesker i maskinrummet på den offentlige IT deltog i den debat, ikke som lydige embedsmænd der følger ministerens anvisninger, men som medborgere med et særligt ansvar og særlig pligt til at deltage i debatten om hvilket samfund vi skal overdrage til vores børn.
Tak for invitationen til Tine & Dansk IT.
phk
Leave a Reply