Forsvaret åbner for religionskrig om køb af nye mandskabsvogne

Et spørgsmål om religion. Sådan lyder det ofte, når samtalen falder på forsvarets anskaffelse af nye pansrede mandskabsvogne – PMV’er – og ikke mindst på, hvorvidt der skal være bælter eller hjul under køretøjerne.

Det er ikke så ligetil, som det måske lyder, og det bliver ikke mere enkelt af, at Forsvarets Materieltjeneste, FMT, i sit udbud har inviteret kandidater fra begge lejre til at byde ind.

Efter testkørsler i Oksbøl sidste år er fem af otte kandidater tilbage – heraf to med hjul. De fem bliver inden for de næste uger inviteret til at afgive endeligt tilbud.

Med en ramme på mellem 206 og 450 køretøjer er det danske køb en af den slags kontrakter, der får våbenhandlerne til at spytte kaffen ud over computeren, når opslaget tikker ind på EU’s udbudsportal.

Frankrig har netop lanceret et udbud på et par tusinde mandskabsvogne, men det er forbeholdt franske virksomheder – i øvrigt som et klokkeklart tegn på fraværet af et åbent marked for forsvarsmateriel i Europa.

Dansk storkøb

Der er med andre ord tale om et dansk storkøb, der ifølge forsvarets udbudsmateriale vil ende med omkring 360 køretøjer fordelt på seks forskellige konfigurationer fra transport af infanteri til ambulancekørsel. Samtidig er det et køb, der vil definere forsvarets flåde af pansrede køretøjer i årtier frem.

Lugten af storkontrakt har naturligvis fået repræsentanter fra leverandørerne til Danmark for at fortælle alle, der gider at lytte, om køretøjernes fortræffeligheder godt hjulpet af de enkelte landes ambassader.

For dem er det nationale industrihensyn, der er på spil, mens det for Danmark handler om, hvilke opgaver forsvaret skal løse fremover, samt hvad der er råd til.

Det tekniske spørgsmål om bælter eller hjul er vigtigt i den sag. Forsvaret vil forsøge at ensrette sin vognpark ved på sigt at afløse alle pansrede køretøjer og dermed udnytte potentielle stordriftsfordele. I udgangspunktet er hjulkøretøjer billigere end bælter både i anskaffelse og drift, hvilket samtidig betyder flere køretøjer til internationale operationer, træning og uddannelse.

Til gengæld er forsvarets erfaring fra de sidste mange års danske missioner i Afghanistan og Irak, at bæltekøretøjer giver den bedste kombination af taktiske egenskaber og mobilitet koblet med høj beskyttelse af soldaterne inden i køretøjerne.

Analyser fra den amerikanske hær viser, at hjul er bedst egnet til eksempelvis blødere missioner i civiliserede, bynære områder som fredsbevarende missioner.

Omvendt giver bæltekøretøjer større bevægelighed i alle typer terræn og i sidste ende bedre beskyttelse af sodaterne. Det lugter af Afghanistan-lignende missioner i Afrika.

Samtidig taler Krim-krisen til fordel for en mobil og stærk landstyrke, der kan imødegå russerne, hvis det skulle blive nødvendigt.

Da ingen kan spå om fremtiden, ville det optimale nok være ‘både-og’ frem for ‘enten-eller’, fordi forsvaret så ville have værktøjet til begge typer missioner.

Det scenarie er dog næppe realistisk den økonomiske situation taget i betragtning, og derfor vil købet – hvis man skærer det helt ind til benet – ende som en iskold kalkule over økonomi versus soldaternes sikkerhed i skarpe missioner.

Det er en offentlig hemmelighed, at hæren ser bælter som et must. Spørgsmålet er, om økonomien er til, at hæren får sin vilje. Det ved vi i slutningen af året, når kontrakten er underskrevet, og religionskrigen slut.