Der er også en enkelt ridse i bagsiden. Det er dog egentlig ret billigt sluppet, da mobilen på intet tidspunkt har været i gemt i et cover.
Når jeg tester mobiler, har jeg dem kun et par uger ad gangen.
Det er naturligvis nok tid til at give en bedømmelse og vurdering, men det er noget andet at have mobilen i lommen i månedsvis.
Her vil nogle andre kritikpunkter og positive observationer dukke frem i forhold til den normale testperiode.
Jeg har nu jongleret rundt med HTC One de seneste syv måneder, og denne artikel kan ses som en udvidelse til den oprindelige test af mobilen, som jeg skrev tilbage i april 2013.
Det er anden gang, at jeg langtidstester en mobil. Sidste år gjorde jeg det samme med Samsung Galaxy S3 – og den historie kan læses her.
Stadig min favorit
Når det gælder HTC One, er helhedsindtrykket stadig uhyggeligt godt.
For mit vedkommende er mobilen at foretrække foran mange konkurrerende mobiler, som er blevet lanceret det seneste år.
Designmæssigt er telefonen en perle, og jeg er faktisk ikke blevet træt af den.
Også selv om jeg er så privilegeret, at jeg løbende får mulighed for at teste og prøve massevis af andre modeller.
Det er ganske enkelt den lækreste mobil, jeg har haft i hænderne.
Samtidig har telefonen holdt stand, selv om den har været med på farten i adskillige måneder. Den har på intet tidspunkt været gemt væk i et cover, og derfor har den også fået en del tæsk undervejs.
Tæsk mod et stengulv
Den værste omgang bank fik HTC One, da jeg tabte den fra lidt over knæhøjde direkte mod et stengulv. Det var med skærmen nedad. Ak.
Det kunne have været game over for telefonen med et knust display. Det var da også med næsten rystende hænder, at jeg fik vendt telefonen.
Men den havde overlevet røvturen med et par skrammer i metalkanten, der omkranser telefonen. Skærmen var der ikke sket noget med.
Det er netop metalkanten, som især har fungeret som boksebold, når telefonen har fået slag.
Lige fra at tage en maveplasker og glide hen ad badeværelsesgulvet til at slå kolbøtter fra sofaen og lande på gulvtæppet.
HTC One er efterhånden ramt mange steder, men det er ikke noget, man lægger mærke til, medmindre man virkelig sætter sig til at studere telefonen.
Bagsiden har også – måske lidt overraskende når telefonen ikke har været i cover – holdt utroligt godt. Telefonen ser stort set ud som ny.
Der er dog en lille ridse i øverste del på bagsiden, men ellers ikke noget at bemærke.
Nu har jeg den sølvfarvede version af HTC One, og bagsiden ville muligvis se væsentlig anderledes ud, hvis jeg havde valgt den sorte udgave.
Selv om bagsiden ikke er fyldt med ridser, er der alligevel et tydeligt tegn på, at den har været brugt.
Mobilen er nemlig udstyret med et rødt logo for Beats Audio, men det er efterhånden slidt halvt af.
Det er en smule komisk, da HTC sidste år solgte sin del af Beats Audio og dermed ikke længere er en del af lydfirmaet.
De nye HTC-telefoner er i øvrigt ikke udstyret med teknikken og logoet.
Artiklen fortsætter på næste side…
Leave a Reply