Forskelle på havoverfladen. Det er dybest set, hvad flyvevåbnet leder efter, når de flyver havmiljøflyvninger over de danske farvande.
»Systemerne har naturligvis sine begrænsninger, men som regel kan vi se, hvis der ligger olie eller anden forurening på overfladen,« siger Kim Jensen, der er chef for operationsdriftsektionen i Flyvertaktisk Kommando, FTK.
Med en marchfart af cirka 280 knob (463 km/h) stryger Challenger-flyet hen over en af de tre fastlagte flyveruter, der er en del af de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. Når det sker, er flyet udstyret med to primære tekniske systemer, der kan opdage og dokumentere olieudslip.
Det er først og fremmest en Side-Looking Airborne Radar, SLAR, der monteres i og under flyet. Radaren er udviklet og bygget af Terma, der har solgt systemet i forskellige konfigurationer gennem 30 år til lande verden over.
SLAR 9000 er en langtrækkende sensor, der når ud til omkring 15-25 kilometer fra flyet, forklarer Ole Wester, der er projektleder i Terma.
»Fordelen er, at man på stor afstand kan se, om der er forandringer i de små krusninger i overfladen, som der vil være, hvis der er spildt olie. Så ved piloterne, at der er noget, de skal se nærmere på,« forklarer Ole Wester.
SLAR har en blind vinkel på to grader direkte under flyet, men ser stort set alt andet. Radaren justerer sig selv efter flyets fart, så selv om det går stærkt i perioder, kan systemet sagtens følge med.
»Det skal være virkeligt specielle forhold, der kan snyde radaren, som en sandbanke på meget lavt vand eller lignende. Men det er meget sjældent, at der er så lavvandet, at vandet ikke får krusninger,« siger Ole Wester.
Når en olieplet er opdaget, flyver Challenger-flyet tættere på. Det gør det muligt for andre systemer at bakke op og dokumentere olieudslippet, forklarer Kim Jensen fra FTK.
Det gælder især infrarøde kameraer (FLIR). Endelig er der den visuelle del af arbejdet, der også vejer tungt.
»Pilotens øjne er et vigtigt våben i kampen, når vi kommer tættere på. Og hvis der er behov for det, kan vi kaste beholdere ud, der tager prøver af oliepletten, som senere kan samles op af skibe,« fortæller Kim Jensen.
Hvert år sejler 60.000 skibe gennem danske farvande, så kunsten er en regne baglæns. Når en olieplet er opdaget, kan man ud fra blandt andet strømforhold, vind og temperaturer regne sig frem til, hvilket skib der har passeret, så det passer med udslippet.
Er der mange skibe i område på et givet tidspunkt, bliver den opgave naturligvis svær, men det er op til andre. Så snart dokumentationen er på plads, tager Søværnets Operative Kommando over.
»Vores opgave er at indsamle dokumentation for udslippet, så er det op til andre at tage den derfra,« siger Kim Jensen.
Leave a Reply