Honning er ikke bare en gul, klæbrig og velduftende masse. Den er faktisk levende. Eller … i honningen lever bakterier, og de bakterier har egenskaber, der har fået svenske forskere fra Lunds Universitet til at få armene i vejret.
Forskerne har nemlig undersøgt, hvorfor nogle typer honning bruges med stor succes over hele verden til behandling af sår, og svaret er anderledes end det andre forskere tidligere er kommet med. Det er bakterierne, skriver forskerne i en pressemeddelelse.
Bakterier har mange våben i bagagen
I honningbiernes maver lever nemlig mælkesyrebakterier, der producerer alt fra proteiner til organiske syrer. Bakterierne indgår i produktionen af honning og lever videre i den gule masse – forudsat at biavlerne ikke varmebehandler honningen. Svenske biavlere varmebehandler typisk honningen, mens f.eks. danske biavlere normalt ikke gør.
I modsætning til klassiske antibiotiske lægemidler, der kun har én aktiv substans, så producerer mælkesyrebakterierne forskellige antiobiotiske substanser alt efter de sygdomsbakterier, de møder. Og det gør dem unikke til at bekæmpe multiresistente bakterier som f.eks MRSA.
Efter forgæves behandlinger blev heste raske
I forsøg på Lund Universitet udførte forskerne eksperimenter, hvor de testede honning med bakterierne på heste og bakterieprøver fra mennesker med kroniske sår. Og resultaterne var meget klare. Behandlingen havde en god effekt på MRSA og andre resistente bakterier, som f.eks VRE, der er resistent over for Vancomycin. Og hestene – der havde lidt under forgæves behandlinger gennem flere måneder – blev kureret.
»Ejerne af hestene havde prøvet alt. Ikke bare antibiotika, men også honning (varmebehandlet, red.), klorhexidin, og andre medikamenter. Men intet havde virket,« siger hun.
Næste skridt er at prøve honning med mælkesyrebakterier på 20 patienter med kroniske sår ved Blekinge Sårbehandlingscenter.
Danske sygeplejersker bruger også honning
Også i Danmark bliver honning brugt til sårbehandling flere steder. Et af disse er på værestedet Mændenes Hjem på Vesterbro i København, hvor sygeplejersker bruger den særlige Manuka-honning.
Manuka-honningen har i flere år haft både danske og udenlandske forskeres opmærksomhed, fordi den tydeligvis har en bakteriedræbende effekt.
Australske forskere hævder, at effekten især skyldes stoffet methylglyoxal, der er giftigt for bakterierne, mens hollandske forskere peger på, at det især er stoffet defensin, der dræber bakterierne, fordi stoffet destabiliserer bakteriernes membran og forstyrrer deres stofskifte.
Danske sygeplejersker har dog lagt mærke til, at Manuka-honningen danner brintoverilte, når den kommer i forbindelse med vand, og andre peger på, at det især er sukkeret, der simpelthen suger vand ud af bakterierne.
Se Lunds Universitets egen video om forskningsprojektet her:
Leave a Reply