Når man ombygger et containerskib til at kunne laste mere i højden, så gør man det mindre robust over for rulninger i voldsomt vejr og øger dermed chancen for, at lasten falder over bord.
Det slår undersøgelseschef hos havarikommissionen Øssur Hilduberg fast i forbindelse med havarirapporten om containerskibet Svendborg Mærsks tab af 517 containere i hårdt vejr i Biscayen i februar.
Således var skibets last på den konkrete tur surret til at kunne tåle en hældning på 20 grader, men nogle af de uventede og voldsomme rulninger nåede helt op på 41 grader.
Men undersøgelseschefen peger også på, at skibet i sig selv ikke har været grundlæggende i fare, selvom rapporten anfører, at det ikke var designet til at sejle i så hårdt vejr:
»Kun ganske få skibe i verden er bygget til at komme uskadt gennem sådan en storm og de bølgemønstre, som Svendborg Mærsk oplevede i Biscayen. Hele tænkningen er jo, at man skal undgå sådan et vejr,« siger han og tilføjer, at hovedformålet for havarirapporten derfor har været at analysere de beslutningsprocesser, der lå til grund for, at skibet overhovedet begav sig ud i sådan et vejr.
»Forklaringen var jo, at skibets vejrprognose kun viste vindstyrker på 8-9, mens det reelt blæste 12 på Beaufort skalaen,« påpeger han.
Vi undgår helst orkaner
Hos Mærsk Line bekræfter sikkerhedschef Aslak Ross, at containerskibene ikke er designet til sejlads i orkan, uden at det medfører skader på skibet:
»På de store have kan skibene sejle uden om en orkan, men det er straks sværere i et farvand som Biscayen, som ikke for ingenting er notorisk kendt for hårdt vejr og voldsomme bølgemønstre,« siger han.
Han forklarer, at skibet ifølge klassereglerne skal kunne klare at krænge 17 grader med fuld last, men at styrmanden, som står for lasten, havde bestemt at laste lidt mere konservativt på grund af forventningen om hårdt vejr og derfor kunne skibet ifølge beregningerne klare en krængning på 20 grader uden at tabe noget.
»Derfor er det klart, at når skibet krænger 38 grader den ene gang og 42 grader den anden, så vil det tabe noget af lasten,« siger han og tilføjer, at havde man vidst, at vejret ville blive så vildt, så havde skibet aldrig forladt havnen.
Kaptajnen handlede korrekt
Aslak Ross vil dog ikke sige præcis hvilke vindstyrker, der skal varsles, før man venter med at sejle.
»Vi hæfter os ved, at rapporten konkluderer, at kaptajnen ikke kunne have besluttet anderledes med de informationer, han havde til rådighed,« siger han.
Mærsk har dog efterfølgende indskærpet de gældende sejlinstruktioner over for besætningerne og indført et særligt seakeeping modul, som skal gøre besætningen og kaptajnen mere klar på, hvilke bølge- og vindforhold, skibet kan regne med at møde som funktion af vejrudsigt, bølger og de enkelte farvandes beskaffenhed.
Ifølge Mærsk sank hovedparten af containerne på to forskellige positioner, hvilket Mærsk fik vished for via en ekstraordinær scanning af havbunden. Mellem 15 og 17 af containerne sank ikke og blev bjerget.
Af de 517 containere var de 442 tomme, og ingen af de 75 fulde indeholdt farligt gods.
Leave a Reply