På trods af en rekordlav ledighed på ingeniørarbejdsmarkedet må mange dimittender sande, at arbejdsmarkedet ikke nødvendigvis tager imod dem med åbne arme. Knap hver tredje ingeniør, der er færdiguddannet inden for det seneste år, går ledig.
Som Ingeniøren tidligere har beskrevet, føler mange ingeniørdimittender, at mens virksomhederne de seneste år har efterspurgt flere ingeniører, har de ikke i sinde at tage chancen og ansætte uerfaren arbejdskraft, når det reelt kommer til stykket.
Læs også: Nyuddannet: Hvorfor kan ingen bruge mig?
Den erfaring har man også gjort sig hos konsulenthuset Hartmanns, der blandt andet bistår virksomheder i at rekruttere ingeniører.
Skal dine kompetencer i spil på en ny arbejdsplads? Tjek mulighederne på Jobfinder.
Hartmanns oplever, at særligt små og mellemstore virksomheder ikke tør satse på at investere i de unge. Ved de seneste 65 succesfulde rekrutteringer af ingeniører, som Hartmanns har bistået, var aldersgennemsnittet på 41,6 år, og blot én dimittend var iblandt dem, der blev ansat.
»Man har et ønske om, at den medarbejder, man ansætter, skal bidrage mere eller mindre fra dag ét, og det er virksomhedernes indtryk, at en nyuddannet ikke er i stand til det. Vurderingen er, at man i for høj grad skal afsætte ressourcer til at oplære og være mentorer for den nyuddannede,« siger Anne-Mette Ravn.
Hun forklarer, at de små og mellemstore virksomheder ofte har et kortsigtet perspektiv på investeringsafkast, og derfor er bange for, at det bliver for dyrt at løbe de unge i gang. Det resulterer i, at de unge ofte slet ikke får en chance.
»Når vi sammen med virksomheden skal prøve at definere stillingen, forsøger vi at udfordre virksomheden på, hvad det er, den gerne vil have, og prøver at udvide ansøgerfeltet,« siger Anne-Mette Ravn og fortsætter:
»Vi oplever allerede dér, at en del virksomheder tilkendegiver, at de ikke ønsker nyuddannede, eller at de simpelthen ikke kan overskue at få en nyuddannet ind,« siger hun.
Anne-Mette Ravn medgiver, at nyuddannede er dyrere at investere i, end erfaren arbejdskraft, men peger samtidig på, at den nye generation af ingeniører, har en lang række positive fortrin, der kan give pote på længere sigt.
»De kan bidrage til mangfoldigheden i organisationen i kraft af deres unge alder, og det er med til at skabe bedre resultater. De er typisk mere globale i måden at tænke på, mere mobile og omstillingsparate, og så har de en evne til at finde information på et helt andet niveau, end vi andre,« siger Anne-Mette Ravn.
Centralorganisationen Akademikerne, der blandt andet repræsenterer alle medlemmer af Ingeniørforeningen, kunne i juli berette om rekordhøj dimittendledighed blandt akademikere. Særligt kendetegnende ved ingeniørernes statistikker var det store spænd mellem den generelle ledighed på bare 2,5 procent og dimittendledigheden på svimlende 30,9.
»Kigger man på statistikkerne, er ingeniørerne særlig hårdt ramt. Dimittendledigheden blandt ingeniører er jo abnormt høj, samtidig med at den generelle ingeniørledighed er ret lav. Generelt er arbejdsmarkedet for trægt i forhold til at inkludere nyuddannede,« siger Anne-Mette Ravn.
Leave a Reply