Chariklo er en såkaldt kentaur: et asteroidelignende himmellegeme i kredsløb om Solen i en bane mellem Jupiter og Neptun.
Den er tilmed en meget usædvanlig kentaur, viser observationer foretaget med teleskoper på den sydlige halvkugle – herunder det danske 1,54 meter teleskop på bjergtoppen La Silla.
Chariklo har nemlig et ringsystem, som det først og fremmest kendes fra Saturn, men også findes i mindre omfang hos de andre store gasplaneter i Solsystemet. Chariklo har en radius på mellem 115 km og 133 km, og har to tætte ringe med en bredde på 7 og 3 km, der befinder sig i en afstand af henholdsvis 391 km og 405 km.
Felipe Braga-Ribas fra Observatório Nacional i Rio de Janeiro, Brasilien har stået i spidsen for en international forskergruppe med dansk deltagelse, der fremlægger den overraskende opdagelse i en artikel i Nature.
Chariklo er den største kendte kentaur, der kredser i et område mellem Saturn og Uranus. Den har formodentlig sin oprindelse uden for Neptuns bane og har fundet sin nuværende placering i Solsystemet for relativ nylig, dvs. mindre end 10 millioner år siden under påvirkning af Uranus’ tyngdefelt.
Kentauren var beregnet til at skulle passere hen over Sydamerika 3. juni 2012 i løbet af mindre end to minutter. Det danske 1,54 meter teleskop på La Silla i Chile og dets nabo Trappist – et mindre belgisk robotstyret teleskop – blev sat til studere Chariklo, de fem sekunder passagen varede.
Forskerne har opdaget, at ringene primært består af vandis, og de mener, at de kan være resterne af en skive.
De har ingen sikker antagelse for, hvordan ringene er opstået. I artiklen nævner de fire hypoteser.
-
Chariklo er blevet ramt at et himmellegeme, hvorved der er kastet materiale ud fra Chariklos ydre lag.
-
En skive af rester er dannet ved en ændring i rotationen for Chariklo eller stammer fra indfald fra kometer.
-
To mindre måner er stødt sammen på en måde, som kræver en nærmere forklaring.
-
En måne kan have bevæget sig indad, hvorved den er blevet ødelagt af tidekræfter.
Astronomerne anfører, at hvis ringene stammer fra et sammenstød med et udefra kommende legeme, må dette have haft en lav hastighed, da undvigelseshastigheden ved overfladen af Chariklo kun er 100 m/s.
Det kan være forklaringen på, at man ikke tidligere har set lignende ringe om små himmellegemer. I asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter kendes ingen ringsystemer, men her er den typiske hastighed ved sammenstød også oppe på 5 km/s, skriver forskerne.
Lektor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet, der har udført mange observationer med teleskopet i Chile, men som ikke er medforfatter til den nye artikel hælder helt klart til hypotese nr. 1, fremgår det af en pressemeddelelse fra Niels Bohr Institutet.
Forskerne skriver afslutningsvis i deres artikel, at meget tyder på, at ringene er opstået da Chariklo befandt sig hinsides Neptun, og de har overlevet turen indad i Solsystemet.