i Danmark står vi overfor et interessant dilemma. Aldrig før har vi haft så meget information tilgængeligt, som kan forbedre vores livskvalitet. Og aldrig før har vi følt os så overvældet af al den information og bøvlet med hvordan vi kan bruge al den information. 

Så er det heldigt, at vi nu står på tærsklen af ny teknologisk æra, hvor computere bliver smartere ved at interagere med data, ting, maskiner og mennesker Vi har netop i dag givet vores bud på 5 områder, hvor de smartere også kaldet ‘kognitive’ computer vil forandre den måde  vi arbejder, bor og lever på indenfor de næste fem år.   

Software, supercomputere, sensorer vil af selv blive smartere understøttet af  kognitive computere, hvor maskiner vil lære, ræsonnere og engagere sig med os mennesker på mere naturlige og individuelle måder. De vil smelte sammen med teknologier, som cloud computing, big data, analytics og lærings-IT-teknologier Teknologierne, som vil komme til at vide meget om dig, vil samtidigt give kraftigt forbedre privacy og sikkerhed for den enkelte uanset om du er borger, kunde og/eller patient.  

Tænk bare på  hvad det ville betyde for Danmark (og resten af verden inden for de kommende 5 år), hvis de her muligheder udnyttes:

Læger vil rutinemæssigt bruge din DNA til at holde dig rask. Til trods for enorme fremskridt inden for forskning og behandling, forventes antallet af mennesker med kræft på verdensplan at stige med 75% i 2030. Individualiseret kræftbehandling, helt ned på gen-niveau har længe været udsigten, men få klinikker har adgang til de nødvendige teknologier og har ikke tiden til at vurdere informationerne, hvis de fik dem. Men inden for 5 år vil computere analysere den enkelte patients gener, og vide hvilken medicin er den helt rigtige. Individualiseret behandling af kræft og mange andre gen-relaterede sygdomme vil kunne tilbydes i alle og med en hastighed som ikke er mulig i dag. 

Klasseværelset vil undervise dig. Uddannelse er nøglen til Danmarks vækst og velfærd, men der er stadig meget vi kan gøre bedre. Indenfor 5 år vil vi se, at smartere , IT-baserede undervisningsformer og underliggende analyseværktøjer vil transformere klasseværelset fra et samlebånd til et individualiseret og skræddersyet læringsunivers, hvor den enkelt elev engageres hele tiden med de for ham/hende bedst egnede pædagogiske metoder og uanset niveau. En individualiseret undervisning vil hjælpe eleverne med at nå deres individuelle mål, hvad enten det er at lære alfabetet i børnehaven, udforske et kernefag på universitetet eller lære nye færdigheder på en voksenuddannelse.

En digital bodyguard vil beskytte dig online. De fleste mennesker har mange online-identiteter og mange bruger flere forskellige mobile enheder på internettet. Det gør det sværere end nogensinde før at beskytte personlig information mod at blive misbrugt eller stjålet. I løbet af de næste 5 år vil du  blive beskyttet af sikkerhedsløsninger som lærer dig at kende, hvem du – og hvem du ikke er – og med det samme kan spotte, hvis nogen forsøger at bruge dit dankort uden at have fået lov. Din sikkerhed bliver mindre afhængig af regler, såsom passwords, og vil basere sig mere på viden om dig, hvor du er og hvad du normalt gør.

Fysiske indkøb vil slå onlinesalget. Internethandlen vil inden for de næste fem år få kamp til stregen af de fysiske butikker, som vil give forbrugeren en langt bedre, nærværende og mere personlig digital shopping-oplevelse. Detailhandlen vil indføre kognitive teknologier, som eksempelvis Watson, der kan assistere salgspersonalet, så de bliver eksperter på ethvert produkt, de fører i butikken. Kognitive teknologier sætter personalet i stand til at tilbyde en helt personlig  ekspertrådgivning og de kan tilbyde kunden helt nye måder at opleve og anvende produkterne på. Det forandrer totalt butiksoplevelsen til en unik og individualiseret oplevelse – og hvor du  selvfølgelig får varen med hjem, når du forlader butikken. 

Byen vil af sig selv hjælpe dig med at leve i den. Din by vil træffe bedre og hurtigere beslutninger om borgerservices, køreplaner, indsatser mm baseret på masser af komplekse informationer og data, som vil blive gjort overskuelige og  visualiseret på ‘heatmaps’ for processer, byområder, trafik og andre ‘by-systemer’ . Det er helt sikkert en velkommen trend for den stærkt stigende mængde af danskere, der bor i byer, at deres by både bliver renere, hurtigere at komme frem i og føles som ‘ens helt eget hood’.

Disse innovative forudsigelser er ikke science fiction. De er nu inden for rækkevidde og er bare et glimt af, hvad der er muligt, når forskning og teknologi bruges til praktisk at løse problemer helt fra bunden. En verden spækket med information, hvor alting kan ‘vide‘ lyder måske som et lovende sted at være. Men med den hast forandringer og fremskridt sker med i dag er det måske endnu bedre med en verden, hvor alting kan lære.

Efter fem år som ejere er det tid til at sende virksomheden videre til næste fase.

Sådan lyder det fra Jubiis bestyrelsesformand, Jens Jakobsen efter at den nordjyske mediekoncern Nordjyske Medier nu overtager Jubii som led i en digital offensiv.

Det kan du læse mere om her: Frembrusende jysk koncern køber Jubii.

“Vi købte Jubii for fem år siden, og vi har i ejerkredsen hele tiden været enige om, at vi ikke skulle eje Jubii til evig tid,” siger Jens Jakobsen til Computerworld.

Han ejer i dag 20 procent af Jubii. Det samme gør Skype-milliardæren Janus Friis.

De øvrige 60 procent er fordelt ligeligt på de øvrige seks ejere, der blandt andre tæller de to tidligere Jubii-direktører Henrik Busch og Peter Lundsgaard samt Creuna-stifterne Henrik Elk og Jakob Elk.

Er omsider begyndt at tjene penge
Efter ni år med dundrende underskud begyndte Jubii for et par år siden omsider at tjene penge igen, hvilket du kan læse mere om her: Jubii tjener penge igen efter ni års underskud.

På dette tidspunkt havde selskabet i alt tabt mere end 210 millioner kroner.

Det kan du læse mere om her: Millionerne vælter ud af Jubii for niende år i træk.

“Da vi købte Jubii, mente vi, at vi kunne genskabe selskabet og gennemføre en ordentlig turn around. Det kunne vi, men det tog lidt længere tid end forventet, da finanskrisen og annonce-krisen ramte os i 2012,” siger Jens Jakobsen.

Krisen betød blandt andet, at Jubii-ledelsen besluttede at ændre strategi og øge fokus på automatiseringer og effektiviseringer i selskabet.

Sammenlagt kom selskabet ud af 2012 med et underskud på cirka 600.000 kroner.

“Nu synes vi, at selskabet er klart til, at der kommer en ny spiller og en ny ejer på banen, som kan noget med indhold og sådan nogle ting,” siger Jens Jakobsen.

Fortsættes …

Som den eneste læser forudså Dennis Haagensen, at Microsoft købte Nokia, at elbilfirmaet Better Place gik konkurs, og at Samsung lancerede en Galaxy S4 med en skærm større end 4,8 tommer.

På sidste års it-tipskupon fik han 11 rigtige ud af 13, da det gjaldt om at forudsige begivenheder i it-verdenen.

Flere end 700 læsere deltog i konkurrencen, og de nærmeste konkurrenter havde blot ni rigtige.

It-tipskuponen var dog også særlig lumsk, da den bød på adskillige overraskelser.

Med sine 11 rigtige endte Dennis Haagensen som en suveræn vinder og scorer dermed præmien, som består af en Razer Taipan-mus og Razer DeathStalker Expert Gaming Keyboard.

De har en samlet værdi af cirka 1.000 kroner.

Nye og større iPad-modeller
Det er dog ikke alt, som han kan forudsige, og han er lidt rundforvirret, da Computerworld fanger ham på mobilen:

“Jeg ved ikke, om jeg er synderlig overrasket over resultatet. Jeg er mere overrasket over at have vundet, for jeg kan slet ikke huske konkurrencen”, forklarer Dennis Haagensen.

Han er 36 år og arbejder til daglig i radio- og tv-branchen, og han er derfor vant til at følge med i it-udviklingen og har gjort det i årevis. Han fik sin første pc tilbage i 1994, dengang modefarven var beige.

Men hvad forventer Dennis Haagensen, at der vil ske næste år i it-verdenen:

“Jeg tror, at vi kommer til at se nye iPad-modeller med 12 tommer skærme,” forklarer han og er dermed på linje med nogle af de rygter om større tablet-pc’er fra Apple, som er begyndt at simre på nettet.

Samtidig forventer han, at wearable gadgets efterhånden vil blive et hit.

Men det bliver næppe alle produkter:

“Når Google Glass kommer, bliver det stort. Desværre tror jeg ikke, at 3D-briller som Oculus Rift til pc vil slå igennem. Google er exceptionel til at markedsføre sig, og Google Glass er et produkt, der ikke ser fuldkommen nørdet og geeket ud i forhold til så mange andre hovedmonterede gadgets, som har været på markedet,” forklarer Dennis Haagensen.

Du kan se sidste års tipskupon her. Dennis Haagensen svarede rigtigt på alle spørgsmål på nær nummer 9 og nummer 11.

Min tandlæge er en gadgetfreak.

Det opdagede jeg bogstavelig talt liggende på ryggen i hans stol med åben mund.

Forskellen mellem ham og mig er et anseeligt antal nuller i den anskaffelsespris, som hans udstyr har i forhold til mit.

“Mit digitale udstyr betyder ikke, at jeg tjener flere penge på behandlingerne. Men det er helt sikkert den vej, tingene bevæger sig, og man skal nok have en interesse i moderne teknologi for at anskaffe sig disse ting,” fortæller tandlæge hos Tandspecialisten Lars Jessen om sin digitale maskinpark.

Med andre ord: Han kan lide teknologien. 

Og måske kan digitaliseringen ligefrem lægge en dæmper på det ubehag, som langsomt breder sig i ens krop, når man nærmer sig matriklen med den væmmelige boremaskine?

Er du ved at lave en tegnefilm?
3D-skanninger har for alvor boret sig ind i denne del af erhvervslivet, der tidligere har været præget af millimeterpræcist håndværk efter mere traditionelle principper. 

“For få år siden brugte vi stadig papir og blyant, men der er sket en stor udvikling med hensyn til digitale hjælpemidler. Først kom journalsystemerne, siden røntgen, og nu er 3D-teknologier så på vej.”

Jeg stødte som tidligere nævnt selv på et af hans værktøjer, da jeg skulle have skiftet en krone i overmunden.

I stedet for den gipsmasse, der traditionelt anvendes til afstøbninger af tænder, stak han en digital skanner ind i min mund.

Herefter lød der en hel stribe klik-lyde, og så begyndte billederne af mit tandsæt at dukke op på en fladskærm bag hans ryg i et billedformat, der kunne antyde, at han var i gang med at producerer en animeret tegnefilm.

En 3D-model af gebisset dukker frem på skærmen. Foto: Nicolai Devantier

Det blev nu i stedet til en detaljeret 3D-model af tænderne og ikke mindst til en arbejdstegning til tandteknikeren, der skal stå for fremstillingen af den kunstige tand.

En behagelig overraskelse, når man nu ligger der i stolen i den totale afmagt.

Besøget gjorde mig nysgerrig, og derfor aftalte jeg med ham, at jeg kunne komme forbi og få en forklaring på, hvor digital en tandlæge egentlig er i dagens Danmark.

Fra Roskilde til Kina
“Egentlig kunne jeg godt sende filerne til Kina eller Polen for at få lavet tandkronen et sted, hvor priserne er lave, men jeg sender dem nu bare få hundrede meter ned ad gaden til en kollega, fordi han dygtig,” siger Lars Jessen. 

Samtidig betyder den høje grad af digitalisering, at det ikke altid er en fordel at sende tingene til Asien, hvor det er prisen på arbejdskraft, der trækker prisen ned, fortæller han.

Faktisk kunne kronen være blevet fremstillet på hans egen klinik.

Det er nemlig allerede muligt at købe en 3D-printer, der kan printe en ny tand, som patienten kan få sat i med det samme. 

“Jeg har ikke købt en, fordi kvaliteten endnu ikke er høj nok,” fortæller Lars Jessen.

“Man kan ikke selv printe de helt hårde materialer, der egner sig til de større opgaver. Men der udvikles på porcelænstyper, som er meget holdbare, så det er bare et spørgsmål om tid.”

Den forklaring er jeg ganske godt tilfreds med at høre, når et af hans produkter nu sidder i min mund.

3D-udgaven af tandsættet opmåles med en laserpistol, som affotograferer tænderne. Foto: Nicolai Devantier

Måler med laser
3D-udgaven af tandsættet opmåles med en laserpistol, som affotograferer gebisset.

“Tandarbejde er meget præcist, vi har tolerancer på maksimalt 50 my, for at tandkronerne er gode nok,” fortæller han.

Lars Jessen vender læseenheden mod væggen for at vise, hvordan fem lyskilder kan måle sig frem til en 3D-model.

“Kort fortalt fungerer den som en skanner nede i Netto,” konstaterer han tørt.

Laseren måler helt præcist tændernes placering. Foto: Nicolai Devantier

Og afløseren til gipsafstøbningerne har et par helt klare fordele.

Filerne taber ikke kvalitet, hvilket eksempelvis en afstøbning gør på grund af luftbobler, temperaturer, urenheder eller andre udefrakommende forureninger.

Ligeledes skulle afstøbningen sendes med posten til tandteknikeren, der igen skulle støbe kronen.

De arbejdsgange har Lars Jessen helt elimineret.

Fortsættes …

Enhver virksomhed, der er knyttet til internettet, bør også analysere på de data, som nettet giver mulighed for at indsamle om de besøgende.

Analyserne kan give dig værdifuld information om, hvordan dine kunder eller fremtidige leads gebærder sig på dit digitale univers.

Du bør analysere ud fra to vinkler:

For at finde ud af, hvad du skal gøre – men lige så vigtigt: Hvad du ikke skal gøre.

Vi har spurgt Jacob Kildebogaard, fra online marketingbureauet Webjuice.dk om, hvad man skal gøre for at komme i gang.

Og han kommer med fem gode råd.

For det første skal du bare springe ud i det.

1. Start simpelt
Der er enormt mange tal og rapporter i webanalyse-værktøjerne, og man kan meget let bruge enormt meget tid uden at få noget ud af det. Du skal derfor starte simpelt, men til gengæld få værdi ud af de få tal, du kigger på.

Når du går i gang, skal du undgå at drukne i datamængderne.

2. Få godt overblik med et dashboard
En måde at gøre det simpelt på er ved at bygge et brugbart dashboard, der viser dig de vigtigste data. Driver du eksempelvis en webshop, tilbyder Google Analytics et udmærket værktøj.

Værktøjet er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at du får en visuel tilgang til de mange data.

3. Mål dit salg og de ting der giver dig værdi
Hvis du måler det, du helst vil have brugerne gør på dit site, bliver det meget lettere at analysere.

Har du eksempelvis en webshop, skal du spore salget. Vil du have leads, skal du spore, hvilke besøg der ender som et lead.

På den måde kan du se, præcis hvilke trafikkilder der er noget værd, og hvilke der ikke er. Du kan både bruge disse data i dit strategiske arbejde, til at prioritere din arbejds-indsats og til at optimere din online marketing.

Mellem 15 og 20 procent af danske webshops måler faktisk ikke deres salg i Analytics, så det skal ikke tages for givet, fortæller Jacob Kildebogaard.

Så handler det om at dykke ned i datamængderne og finde den gode webtrafik.

4. Spor din trafik
Rigtig mange sender nyhedsbreve ud, men kender ikke værdien af dem. I nyhedsbrevssystemet kan man se klik-rater, men ikke hvor meget omsætning det har givet. Spor trafikken korrekt, så kan du se præcis, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

På denne blog kan du finde en simpel fremgangsmetode.

Sørg for at have en analytisk tilgang til de informationer, du samler. “Hvad” er kodeordet.

5. Hvad kan jeg forbedre
Når du kigger på data, så tænk hver gang: “Hvad skal jeg gøre for at forbedre resultaterne ud fra disse data?”

Det er fuldstændig lige meget at kigge på en masse data, hvis du aldrig bruger dem aktivt til at forbedre sitet med.

En handlingsorienteret tilgang kan eksempelvis være “Jeg finder to startsider, hvor en høj andel af brugerne forlader sitet med det samme igen. Jeg kigger på disse to landingssider og finder minimum et punkt per side, som jeg forbedrer”.

Med denne tilgang får du enorm værdi ud af dine Analytics data, fortæller han.

Læs også:

Sådan optimerer du forretningen med webanalyser

Fremtidens vindere har en sjette sans

Internetgiganten Google har med sit nylige opkøb af robotvirksomheden Boston Dynamics været ude at gafle sit ottende robotfirma i anden halvdel af 2013.

Det skriver BBC.

Boston Dynamics er virksomheden bag verdens hurtigst løbende robot, Cheetah med en tophastighed på 46 kilometer i timen, og otte andre dyrelignende skabninger af metal – blandt andet BigDog, der kan klatre op ad mudrede skrænter.

Google med militærkontrakt
Prisen for Boston Dynamics er indtil videre ukendt, men Google får oven i de mange forskningsrobotter også en kontrakt med det amerikanske forsvarer med i købet.

Her ses hurtigløber-robotten Cheetah, som kommer raskere frem end verdens hurtigste mand Usain Bolt. 

Flere analytikere peger på, at internetselskaber med forbrugergods på hylderne i stigende grad interesserer sig for robotteknologier.

Blandt andre har Amazon for nylig løftet sløret for, at selskabet er i gang med at sætte flyvende droner til at levere bøger til kunderne inden for ganske kort tid.

Googles egen robotteknologi
I Googles tilfælde har selskabet tidligere nævnt, at dets robotsatsning ledes af af tidligere Android-chef Andy Rubin, der skal udvikle virksomhedens egne robotteknologier.

Et gratis gæt kunne være, at Google skal bruge robotterne til at effektivere mobiludviklingen af Googles Motorola-smartphones og andet isenkram.

New York Times var det første medie, der var ude med historien, og her lyder buddene på, at de mange nye robotter blandt andet skal bruges til ældrepleje og indpakning af varer i butikker.

Samtidig er Google godt i gang med udviklingen af sin selvkørende bil, der i høj grad benytter robotteknologier til at få bilerne til at køre sikkert på gaderne. 

Læs også: 
Google-planer: Vil bygge intelligente robotter

CSC var allerede bagud på point, da forsikringskoncernen Tryg i sommer sendte sin it-driftsaftale i udbud. Tryg var nemlig ikke voldsomt imponeret over CSC’s evne til at drifte Trygs it-systemer.

“Der har været områder, vi ikke har været tilfredse med,” skriver Trygs CIO, Esben Opedal, i en mail til Computerworld.

Han fortæller desuden, at Tryg valgte at sende driftsaftalen i udbud med en lang ønskeseddel til sin fremtidige it-leverandør.

“Vi er i markedet, fordi vores krav til stabilitet stiger, fordi vi i stigende grad blandt andet ønsker at kunne tilbyde selvbetjening til vores for kunder. En ny aftale er tidssvarende, fordi den er justeret til Trygs behov og volumer i de næste fire til seks år, hvor vi sætter øget fokus på automatisering af processer, digitalisering og selvbetjening,” siger Esben Opedal.

Udbuddet endte, som Computerworld kunne fortælle i går, med, at Tryg valgte at droppe sit mere end ti år lange samarbejde med CSC til fordel for en aftale med indiske TCS (Tata Consultancy Services). Den nye aftale er ifølge Esben Opedal både billigere og bedre end den eksisterende aftale med CSC.

Alle de tilbud, som Tryg fik – også fra CSC – var i øvrigt bedre og billigere end den eksisterende CSC-aftale.

“Den nye aftale er på gode markedsmæssige vilkår og er bedre tilpasset Trygs behov. Dermed er den nye aftale mere tidssvarende og bedre økonomisk for Tryg end den tidligere aftale. Flere leverandører, også CSC, deltog i udbuddet, og alle var i stand til at levere bedre betingelser end vores tidligere aftale,” siger Esben Opedal.

Han afviser i øvrigt, at fravalget af CSC hænger sammen med den langvarige konflikt mellem CSC og fagforbundet Prosa tilbage i 2011.

Heller ikke den amerikanske whistleblower Edward Snowden afsløring af amerikanske myndigheders overvågning af data fra en række it-udbydere som eksempelvis CSC har haft betydning for beslutningen om at droppe CSC, siger Esben Opedal.

Læs også:

CSC efter tab af stor kunde: Det er en del af vores strategi

CSC mister igen stor dansk kunde