Server-udgaven af Microsofts nye Windows 10-styresystem, Windows Server 10, når ikke at blive klar i 2015.

Det har ellers været en generel opfattelse i markedet, at Windows Server 10 ville være klar i 2015, ligesom det er tilfældet med klient-udgaven af Windows 10.

Microsoft meddeler i et indlæg på Technet, at selskabet “har travlt med at bygge den næste version af Windows Server og System Center.”

Samtidig skriver Microsoft dog også:

“Vi vil også gerne fortælle lidt mere om, hvad du kan vente fra Windows Server og System Center i år. Nu, hvor udviklingen af disse produkter skrider frem, planlægger vi at frigive yderligere previews i resten 2015 med den endelige release i 2016.”

Ny preview-udgave på vej
Microsoft oplyser ikke noget om, hvorfor Windows Server 10 først kommer i 2016. Til gengæld skriver selskabet, at den næste preview-version er klar i løbet af foråret.

“Windows Server vil fortsætte med at dele den samme kerne-teknologi som Windows, og vi vil fortsat samarbejde om løsninger til vores kunder.”

“Faktisk vil den næste version af System Center Configuration Manager, der leverer support for Windows 10, komme indenfor en tidsramme, der hænger sammen med Windows,” skriver Microsoft.

En del brugere af Microsofts server-løsninger skal i øvrigt snart have nyt styresystem.

Det skyldes, at Microsoft til juli stopper med opdateringer og support af 2003-udgaven Windows Server.

Det betyder, at titusindevis af eksisterende server-installationer skal opgraderes til en nyere version, hvilket så i praktis kan være Windows Server 2012 eller den kommende Windows Server 10.

Læs også:

Her er Windows Server 10: Derfor får Windows-styresystemet stor betydning

Silk Road blev lukket tilbage i oktober 2013, men hurtigt åbnede der en Silk Road 2.0 af andre bagmænd. Også denne side blev lukket i 2014 og bagmændende anholdt. Foto: Wikipedia.

På nettet kan man finde hvad som helst, hvis man bare leder dybt nok.

På den anonyme og TOR-beskyttede hjemmeside Silk Road, kunne du i hvert fald finde narkotika og andre medikamenter, som blev betalt med den lige så anynome Bitcoin. Et paradis for lyssky kriminelle.

Men tilbage i 2013 blev siden lukket, og sidens ejer og grundlægger, “Dread Pirate Roberts” blev anholdt. Bag det skumsprøjtende alias sidder amerikaneren Ross Ulbricht.

Og efter en lang retsag er han nu blevet dømt skyldig. Skyldig i syv forskellige anklagepunkter såsom hvidvaskning af penge, narkotikahandel og kriminel virksomhed. Ifølge retten har Silk Road håndteret over 100 millioner dollars – 654 millioner kroner – i forbindelse med narkohandler inden siden blev lukket i 2013.

Et bjerg af beviser
Anklageren havde et bjerg af beviser mod den nu 31-årige amerikaner fra Pennsylvania. Handlen mellem de kriminelle på Silk Road skete via Bitcoins, cryptovalutaen, som er så tæt på umulig at spore som muligt, og under ransagningen af Ross Ulbrichts lejlighed tilbage i 2013 fandt FBI en bærbar computer med hans “Bitvallet”.

Her fandt bitcoins for over 13 millioner dollars – alle som kunne spores tilbage til handler vedrørende Silk Road.

Ross Ulbricht skyldig i at have startet Silk Road, men hævdede også, at Ulbricht videregav siden tidligt i udviklingen af siden.

Men Ulbricht blev kendt skyldig i alle syv anklager, som var mod ham. Længden på Ulbrichts dom afgøres først den 15. maj.  

Skjulte sig på det anonyme net
Når du bevæger sig rundt på internettet med en normal browser som Safari eller Internet Explorer, efterlader du hele tiden spor med oplysninger om, hvem du er, hvor du er, og hvad du foretager dig på internettet. Oftest er det fuldstændig irrelevante ting vi foretager os, såsom at se videoer på YouTube, men idet at du klikker på linket til videoen, sender du et signal af sted, som fortæller, hvor du er, og hvad du foretager dig.

Bruger man TOR, sender man stadig data ud om sig selv og sine handlinger, men de går igennem en større mængde servere verden over, hvilket skjuler indholdet, indtil at de kommer ud til den egentlige modtager. Det betyder, at der kan spores, at der er en aktivitet, men indholdet er skjult.

Siden blev lukket tilbage i 2013, og sidens ejer, Ross Ulbricht, blev anholdt. Siden blev efterfølgende genåbnet i en 2.0-version, men også den blev lukket, og de nye ansvarlige blev også anholdt.

I samme dur findes der også sider på TOR-nettet, hvor du kan købe ulovlig våben og ammunition, børneporno og hackersammenslutninger. Der skulle efter sigende også findes hjemmesider, hvor du kan bestille en lejemorder.

Læs også: Mørklægning: Hvordan fik politiet fundet frem til brugere på Tor-netværket?

Carsten Dilling er koncernchef og administrerende direktør i TDC.

TDC’s årsregnskabet fra 2014, der blev offentliggjort torsdag morgen, afslørede, at 153.000 private mobilkunder forlod TDC i årets løb.

Det samlede kundefrafald landede dermed på 113.000 mobilkunder.

Det er et ganske betydeligt kundefrafald, også selvom man er Danmarks største teleselskab.

Carsten Dilling, hvad har I tænkt jer at gøre for, at det kundefrafald ikke skal fortsætte i samme grad i 2015?:

“Vi kommer ikke til at gøre så meget anderledes, end vi har gjort i 14. Vi tror fuldt og fast på, at den position, vi indtager på mobilmarkedet, begynder at virke – og vi ser, at problemet klinger af.”

“Det er fordi, vores plan virker,” siger Carsten Dilling til Computerworld.

Her er trepunktsplanen
Han forklarer, at TDC’s plan grundlæggende består af tre elementer: Netværket, de integrerede løsninger og kundeoplevelsen:

1) “Vi har for det første bygget et brilliant mobilnetværk, hvor vi nu er færdige med den fysiske udskiftning af alt udstyr.”

“Vi har en platform, hvor vi netværksmæssigt kan levere en helt anden oplevelse til vores kunder end nogen af vores konkurrenter. Vi er løftet op på et helt nyt niveau.”

2) “Det andet hovedelement er, at vi siger, vi vil levere det bedste mobilprodukt. Det betyder, at vi satser på en masse tillægsydelser og digitale services. Nogen af dem får du med til en meget billig pris eller helt gratis; vores musik- og tv/film-apps.”

“Vi tror på de her sammenhængende løsninger, hvor vi sælger mere og mere til husstanden.”

3) “Den sidste del af det er på kundeoplevelsen og kundesupporten. Vi har haft for lidt gearskifte på at få vores forretning bragt online. Det tog længere tid, end vi havde planlagt.”

“Vi har simpelthen måttet sige, at vi skal investere noget mere i det, så vores kunder får en ordentlig oplevelse, og det får vi også en effekt af.”

“Det er en proces”
Men det virker ikke som om, at budskabet om, at det er hele pakken, man skal se på, når man køber mobilprodukter, er gået ind hos alle forbrugere. I mister jo 113.000 mobilkunder i 2014?

“Jeg tror, at det er en proces det her. Jo mere verden går digitalt og online, jo bedre kan vi indholdsmæssigt skrue noget sammen, der er fantastisk; underholdningsløsninger på tværs af platforme.”

“Det er den plan, vi har, og vi ved godt, at det ikke bliver billigst, men at vi til gengæld leverer en bredere funktionalitet, der hænger ordentlig sammen.”

“Vi kan honorere kunden med, at det bliver det billigere og billigere, når han køber mere og mere hos os.”

Nu stopper kundeflugten
Derfor forventer TDC og Carsten Dilling også et markant mindre frafald af mobilkunder i 2015, end det har været tilfældet i 2014.

“Helt afgjort. Det kommer til at virke,” lyder det fra koncernchefen.

Carsten Dilling er da heller ikke bleg for at udpege netop kundefrafaldet som en af de ting, TDC bare skal ændre i 2015 – og at det skal ske via en forbedret kundeoplevelse.

“Det er helt afgørende for mig, at det knæk på kurven på kundeoplevelsen, vi fik igennem 14, nu stabiliseres, og vi skal have forbedret kundeoplevelsen.”

“Jeg mener, at vi har alle forudsætninger for at levere på det, så det er det absolutte hovedfokus.”

Her er TDC’s resultater
TDC Group fik i 2014-årsregnskabet et overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA, red.) på 9,8 milliarder kroner, mens omsætningen i 2014 landede på lidt mere end 23 milliarder kroner.

Omsætningen er faldet med 2,7 procent i forhold til 2013, ligesom også EBITDA-resultatet er 1,8 procent lavere end i 2013.

Læs anden del af interviewet med Carsten Dilling senere på Computerworld.

Læs også:
Kundeflugt fra TDC: 113.000 mobilkunder droppede selskabet i 2014

TDC’s årsregnskab på trapperne: Her er telegigantens store udfordringer

TDC-ansatte frygter nye fyringsrunder – og det er med god grund

TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

TDC hård presset: Sådan rammer pris-krigen telegiganten

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Kædedirektør Keld Scheel fra KLC Erhverv. 

TDC’s beslutning om at droppe en lang række partneraftaler sidste år bliver ved med at give efterdønninger.

TDC valgte i efteråret at opsige 60 partneraftaler rundt omkring i landet, så selskabet gik fra 65 partnere til blot fem. Det betød samtidig, at en lang række TDC Erhverv-butikker pludselig mistede eksistensgrundlaget: Nemlig retten til at forhandle TDC’s produkter og anvende TDC-brandet. 

Nu meddeler 12 af de tidligere TDC Erhverv-butikker, at de starter en ny telekæde, KLC Erhverv, der kommer til at bestå af butikker over hele landet.

“Vi mener, at der er et stærkt, lokalt grundlag for at drive telebutikker. Vi synes, det er en dårlig idé at centralisere alting,” udtaler kædedirektør Keld Scheel.

Der kommer omkring 150 ansatte i den nye kæde, der mener at kunne få en samlet omsætning på 150 – 200 millioner kroner.

KLC Erhverv er klar til at gå i luften 1. marts, og i følge en pressemeddelelse har flere end de 12 butikker, der er med fra starten, ytret interesse i at komme med i det nye samarbejde.

“Det er planen, at vi beholder vores nuværende størrelse i 2015. Men vi kommer formentlig til at vokse de kommende år. Måske bliver det organisk vækst med opstart at nye butikker, måske bliver det med opkøb af butikker inden for branchen,” udtaler Keld Scheel.

Har allerede aftalerne på plads
KLC Erhverv har allerede indgået aftaler med flere forskellige teleoperatører og IP-telefoniselskaber, afsløres det videre. KLC Erhverv har samtidig indgået en aftale med Atea, så de kan forhandle Ateas løsninger.

“Jeg opfatter det som en stor fordel at kunne tilbyde kunderne præcis den løsning, de ønsker uden at være bundet til en bestemt operatør,” lyder det fra Keld Scheel, der dermed sender en inddirekte stikpille til TDC.

Atea, der også var blandt de partnere, der blev opsagt af TDC, har tidligere forklaret, at TDC gerne ville stramme partner-aftalerne.

“Det koncept, der var i forvejen, var vi faktisk ganske godt tilfreds med, fordi det giver os mulighed for at være en uafhængig spiller, så vi kan rådgive vores kunder om de løsninger, de har lyst til og så tilbyde dem TDC fra de hylder. Der vil TDC meget gerne stramme tingene til at være eneforhandler,” forklarede administrerende direktør Morten Felding fra Atea til Computerworld.

Siden valgte Atea at indgå et samarbejde med 14 af de ellers dødsdømte erhvervscentre, så de fra den 1. marts bliver forhandlere af Ateas produkter og løsninger. Det er senere blevet reduceret til 11 centre, kunne vi fortælle i sidste uge.

Det hele er så i sidste ende mundet ud i 12 butikker under KLC-brandet, der blandt andet har indgået et samarbejde med Atea – men altså også med teleoperatører og IP-telefoniselskaber. 

Her ligger de nye butikker
KLC står for KommunikationLøsningsCenter. Den nye kæde har butikker i følgende byer:

Hjørring, Aalborg, Randers, Thisted, Silkeborg, Holstebro, Varde, Vejle, Horsens, Brøndby, København og Lyngby.

Læs også:

Konkursbegæringer på stribe hos dødsdømte TDC Erhvervscentre

Atea genopliver dødsdømte TDC Erhvervscentre med overraskende plan

TDC opsagde 60 partneraftaler: Nu overvejer Atea fremtiden med TDC

TDC opsagde 60 partneraftaler: Kunderne blev spammet

“Der er sket en fejl i forbindelse med en software-opdatering, men vi håber, at fejlen er rettet indenfor et par timer.”

Sådan lyder beskeden fra Danske Bank, som Finans.dk har talt med.

Fejlen kan ramme op til 15.000 af bankens kunder og medføre, at deres Dankort bliver spærret, når det anvendes i hæveautomater eller ved kassebåndet i Fakta.

Fejlen rammer også Mobilepay-funktionen.

Slettet kort
Kortene bliver lukket fordi it-folkene har foretaget en digital sletning af data.

“Ved en fejl har vi elektronisk sendt de pågældende kort til sletning, og nu forsøger Nets så at udbedre fejlen for os,” siger Peter Kjærgaard, souschef i Danske Bank til Finans.

Banken har udsendt en sms-besked til de berørte kunder, men banken har endnu ikke noget overblik over, hvor mange kunder, der er blevet ramt af software-problemet.

Danske Bank vil igen informere via sms, når problemerne er forsvundet fra bankens it-systemer.

Det har været en hård start på året for Danske Bank, der i starten af januar var nede i et helt døgn.

Det kan du læse mere om her: Danske Bank forklarer: Derfor har vores netbank været nede i næsten et døgn.

Nordens største it-leverandør Atea fortsætter med at sætte signe egne standarder for vækst og indtjening. Koncernens årsregnskab for 2014 blev offentliggjort torsdag.

Det viser en rekordomsætning på tæt ved 20 milliarder danske kroner, hvilket er en stigning på 11,3 procent i forhold til året før.

Det er mere end dobbelt så meget som markedsvæksten, og samtidig kan Atea rapportere om stærk fremgang i både indtjening og overskud.

Koncernens indtjening (EBITDA) steg med hele 19,7 procent til 956 millioner norske kroner – svarende til cirka 760 danske kroner, mens overskuddet før skat (EBIT) endte på 583 millioner norske kroner (ca. 460 danske kroner). Det er en fremgang på godt 60 procent i forhold til 2013.

Tallene er en smule bedre end markedets forventninger, men alligevel faldt Atea-aktien her til morgen 3,4 procent på børsen i Oslo.

Med det solide regnskab i ryggen er vejen igen i år banet for endnu et klækkeligt udbytte til Ateas aktionærer, som i 2015 kan se frem til at få udbetalt udbytte på 6,50 kroner pr. aktie. Det giver aktionærerne en samlet gevinst på den gode side af en halv milliard danske kroner.

Markedet er i storform
Udover Ateas solide forretning afspejler regnskabstallene, at såvel det danske som det nordiske it-marked for alvor er tilbage i storform efter den økonomiske krise, som de seneste år har præget branchen.

Ved præsentationen her til morgen pegede bestyrelsesformand og storaktionær Ib Kunøe på, at kursen på Ateas aktier er steget markant over det seneste år, hvilket han tager som udtryk at investorerne fortsat har tillid til selskabets topledelse, selvom den mangeårige koncernchef Claus Hougesen for et år siden valgte at forlade sin post.

Over det seneste halvandet år har Atea desuden gennemført en række effektiviseringer og fyringer, som også pynter på regnskabet.

I Ateas danske afdeling kan direktør Morten Felding glæde sig over, at man på indtjeningssiden ligger pænt til med en fremgang i EBITDA i 2014 på 17,4 procent. Med en overskudsgrad på 5,6 procent klarer den danske forretning sig også markant bedre gennemsnittet for hele koncernen.

På det danske marked gjorde Atea sig senest bemærket med opkøbet af netværks- og sikkerhedsleverandøren Axcess. Prisen var 317 millioner korner, som især varmede i lommerne hos Axcess-stifteren Stig Abildsø og de kendte it-investorer Preben Damgaard og Peter Warnøe.

Læs også:
Atea-aktier stiger med raketfart

Atea-opkøb: Flere firmaer var ude efter Axcess

ComputerViews: Der er behørig jubel blandt investorer og andre over salget af den danske fitness-app Endomondo til det amerikanske tøjfirma Under Armour for 575 millioner kroner.

575 millioner kroner er også en slags penge for et firma, der kun en enkelt gang har landet et beskedent overskud og altid har haft meget beskeden omsætning, og det er helt sikkert nok til, at de forskellige investorer er godt tilfredse.

Salget giver Endomondo omkring 22 kroner per bruger.

Er du Endomondo-bruger ved du således, hvad de data, som du lægger i app’en, er værd.

Det er også på tide, at Endomondo kommer til penge, for selskabet har – som mange af de øvrige app-iværksættere – haft umanerligt svært ved at tjene penge i en gratis-baseret verden med indædt konkurrence fra alverdens rivaliserende udbydere.

Det er lykkedes meget godt, i det Endomondo har omkring 25 millioner registrerede brugere, som leverer data om deres motionsvaner og lignende via app’en.

Endomondo blev stiftet i 2007 og har i dets mest succesrige år – det seneste regnskabsår 13/14 – haft et overskud på 1,3 millioner kroner.

Det er selskabets eneste registrerede overskud, i det alle de foregående år har været præget af million-underskud efter million-underskud.

Samlet har Endomondo tabt mere end 27 millioner kroner – værst i 2011, hvor seskabet landede et underskud på 15,5 millioner kroner.

Fokus på volumen
Interessant er det, at selskabets stiftere flere gange har indikeret, at de ikke nødvendigvis er gået efter at bygge selskabet op til et salg.

Det underbygges da også af, at Endomondo for nogle år siden omlagde forretningsmodellen, så fitness-app’en blev abonnements-baseret fremfor at koste et engangs-beløb.

Flere ting har imidlertid talt imod denne model, nemlig markedsudviklingen og ikke mindst ejeren Seed Capital, der som kapitalfond-ejer må formodes at have været interesseret i at føre Endomondo frem mod en lukrativ exit.

Det har krævet, at der blev opbygget volumen med henblik på at gøre sig lækker overfor en køber, der kan finde værdi i de mange data og brugere.

Sådan en har Endomondo nu fundet med tøjfirmaet Under Armour, der vil anvende de mange data fra de mange brugere til ‘øge kendskabet til brandet i international sammenhæng,” som det hedder.

Under Amour køber i øvrigt i samme ombæring slanke-app’en MyFitnessPal for knap 3,1 milliarder kroner – mere end fem gange så meget som prisen for Endomondo.

Under Armour meddeler, at selskabet med købene nu har “verdens største digitale sundheds- og fitness-community” med i alt 120 millioner registrerede brugere.

Det er et åbent spørgsmål, om tøj-firmaet vil formå at drive tilstrækkeligt med værdi ud af denne database til at kunne forsvare opkøb for milliarder.

Kapløb med tiden
For Endomondo gælder det under alle omstændigheder, at salget har været et kapløb med tiden.

For den teknologiske udvikling går hurtigt, og den er ved at løbe fra de fitness-apps, der for nogle år siden havde så meget vind i sejlene.

I dag bevæger udviklingen sig nemlig hastigt mod de såkaldte wearables, hvor de små trackere placeres i ure eller armbånd, hvor de diskret registrerer ruter, puls og lignende på turene og samler alle disse data i databaser, som brugerne kan analysere på.

Det kan du læse mere om her: Trenden du ikke slipper for: It-produkterne klæber til kroppen

Udviklingen er ikke som sådan en trussel mod Endomondo endnu, men det ville den meget vel have kunnet være over de kommende år, hvor det meget vel kunne have været påkrævet, at selskabet indgik i tæt samarbejde med leverandører af fitness-armbåndene for at følge med markeds-udviklingen.

Så vidt kom det ikke, og Endomondos strategi med at sigte efter at opbygge stor volumen og dernæst gå efter en lukrativ exit har båret frugt.

Det er da også en velafprøvet strategi i app-verdenen, hvor det langtfra hører til dagsordenen, at selskaber tjener mange penge på de specifikke løsninger.

Det kan du læse mere om her: Derfor kan it-virksomheder uden omsætning være milliarder af kroner værd

I det billede har Endomondos ejere fået det maksimale ud af selskabet i et godt timet salg. 575 millioner kroner er også en slags penge, og om et år kan efterspørgslen og brugernes tracking-vaner have ændret sig helt.

Læs også:

Danske Endomondo solgt for en halv milliard kroner

Danske iværksættere: Vi kan forudsige, hvornår du løber næste gang

Endelig med på bølgen: Første fitnessbånd kommer nu til Windows Phone

Populær dansk løbe-app dropper Silicon Valley: Derfor foretrækker vi København

Fremtiden er nu! Du er nu ankommet til din destination – velkommen til fremtiden.

I filmen Back to the Future rejser Michael J. Fox til fremtiden, hvor der eksisterer svævende skateboards og selvbindende sko fra Nike. Året der rejses til er 2015.

Prototyper til svævende skateboards blev fremvist sidste år, og Nike har annonceret, at de vil forsøge at udvikle den sko, der var med i filmen.

Sagt med andre ord – fremtiden er nu.

Vi er så heldige at leve i en moderne tid, hvor mulighederne hovedsagligt begrænses af fantasien.

Spørgsmålet er, hvad gør en stor virksomhed for at holde trit med fremtiden, så man ikke bliver overhalet indenom, eller står tilbage som en forfalden kæmpe.

Hvor er det store digitaliseringspotentiale i DSB?
DSB er en virksomhed der berører utroligt mange mennesker dagligt, ja vi har faktisk 500.000 rejsende om dagen.

Det kunne derfor være interessant at høre, hvad I tænker om digitaliseringspotentialet i DSB?

Vi er klar over, at en af de første indskydelser vil være at nævne rejsekort, informationsskærme, toge til tiden (selvom togene kører historisk til tiden. 97,3 procent af alle S-tog kørte således til tiden sidste år, og 98,2 procent af alle afgange blev gennemført som planlagt).

Vi ønsker at kigge på muligheder ud over de store basis-it projekter (rock-solid).

Hæve blikket og kigge på de projekter som man altid drømmer om, men som man aldrig finder tid til, fordi daglig drift, det strategiske vigtige projekt, sektor-lov projektet, eller 117 andre opgaver overtager opmærksomheden.

Hvad er det så for muligheder DSB bør fokusere på?

Hvor kunne man med små digitale manøvrer og geværgreb tilføre stor værdi til DSB’s kunder?

De 5 benspænd
Det skal dog ikke være for let, så vi har givet os selv fem benspænd, der skal hjælpe os til at holde fokus på fremtiden. 

Områderne er: Big data, cloud, mobile, internet of things og social. 

Hermed ikke sagt, at andre ideer ikke vil blive taget til efterretning, men der vil som udgangspunkt blive fokuseret på disse områder.

Det er dog også fem store områder, så der er rig mulighed for at være kreativ og komme med gode ideer.

Nogle potentielle kandidater kunne være:

• Vi kunne på informationsskærmene vise hvilke vognsæt der er bedst plads i.

Det ville kræve at vi brugte ændringen i togets vægt, sensorer i sæderne eller lignende.

For at forhindre flaskehalse kunne vi så også bruge vejrdata til at finde ud af hvor mange togsæt der skal i drift, men også til at give informationer om langsigtet påvirkning på materiel.

• Vi kunne give mulighed for at indrapportere af fejl og mangler (grafitti, hærværk og lignende) på en nem måde med billeder og geolokation fra telefonen.

Vi kunne gøre det til et spil, hvor man kan se hvem som er bedst til at rapportere fejl og mangler.

Og DSB ville så kunne anvende det til at optimere bemanding og få fikset ting hurtigere.

• Vi kunne sætte Smartlight i togene.
Hvis ikke der er rejsende med en given vogn, eller på en given plads, så slukker lyset. På den måde sparer vi strøm, reducerer vores CO2 udslip, og vi får måske nogle data, der kan fortælle os mere om anvendelsen af togvognene, og hvornår de skulle efterses og vedligeholdes.

Dette er selvsagt blot et lille udpluk af ideer, og der er helt sikkert mange andre gode.

Det er her du kommer ind.

Hvor synes du det oplagte digitaliseringspotentiale ligger i DSB? Computerworld har lovet at lade kommentarfeltet være åbent – så kom med dit bud nedenfor…

TDC Group har netop offentliggjort sit årsregnskab for 2014.

Det var på forhånd ventet, at TDC ville fremvise et regnskab, hvor kundefrafald ville være emne – og det holder stik.  

Telekoncernen lander ganske vist et overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA, red.) på 9,8 milliarder kroner, mens omsætningen i 2014 landede på lidt mere end 23 milliarder kroner.

“Vi er tilfredse med, at vi har nået vores finansielle mål for 2014. Det omfatter et højt cash flow, fortsat lavere driftsomkostninger og en væsentlig stigning i antallet af tv- og bredbåndskunder på det danske marked,” udtaler administrerende direktør Carsten Dilling.

Bag ved de fornuftige resultatere gemmer der sig dog en række mindre heldige tendenser i TDC’s 2014.

Her har TDC problemer
I rå regnskabstal ses det ved, at omsætningen er faldet med 2,7 procent i forhold til 2013, ligesom også EBITDA-resultatet er 1,8 procent lavere end i 2013.

Det fremgår også af regnskabet, at selve bundlinjen er en smule forbedret i forhold til 2013, men alligevel er TDC udfordret, erkender selskabet:

“TDC Group er imidlertid udfordret på flere område, specielt på mobilmarkedet. Det er et marked, der er karakteriseret ved en intensiv priskonkurrence, og TDC Group mistede i årets løb samlet 113.000 mobilkunder,” lyder det fra selskabet i en pressemeddelelse.

Det reelle antal mobilkunder, der forlod TDC, ser dog ud til at være endnu højere, for i selve regnskabet står der:

“Vores fokus på premium-produkter på det konkurrenceprægede marked resulterede i et tab af privatkunder (-153 tusinde), primært forårsaget af konkurrenternes gentagne prisreduktioner.”

“På det danske erhvervsmarked var vi ikke i stand til at rykke fokus fra priserne til kvaliteten i integrerede løsninger,” står der videre i årsregnskabet.

Her har TDC vækst
Selskabet kan dog samtidig glæde sig over fremgang på ‘tv og home entertainment’.

Regnskabet fortæller, at TDC sidste år fik 76.000 nye privatkunder på tv og bredbånd i Skandinavien – heraf 45.000 på hjemmemarkedet.

“Med købet af det norske kabel-tv-selskab Get vokser betydningen af den indholdsbaserede forretning, og TDC Group forventer at op mod en fjerdedel af omsætningen i 2015 vil komme fra tv, film og andre digitale underholdningstjenester.”

Læs også:

TDC’s årsregnskab på trapperne: Her er telegigantens store udfordringer

TDC-ansatte frygter nye fyringsrunder – og det er med god grund

TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

TDC hård presset: Sådan rammer pris-krigen telegiganten

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Kan man forvente, at en router-producent rubber neglene og får sendt en firmware-opdatering afsted, der kan lukke velkendt sårbarhed?

Tilsyneladende er svaret på det spørgsmål ikke helt så ligetil, som man måske kunne tro.

I hvert fald er det meget sparsomt med de offentlige reaktioner fra en stribe router-producenter, efter at sikkerhedsfirmaet Check Point før jul afslørede sårbarheden Misfortune Cookie, der findes i omkring 12 millioner routere verden over.

Patch har eksisteret siden 2005
Det er et velkendt problem, at mange producenter kan være længe om at udsende ny firmware til routerne, når nye sårbarheder opdages, men tilfældet Misfortune Cookie er alligevel lidt i en kategori for sig selv.

Allerede i 2005 blev der nemlig frigivet en patch, der kunne lukke det hul i routerne, som der i december blev advaret om.

Sårbarheden ligger i webserversoftwaren RomPager fra Allegro Software, der indgår i firmwaren på et hav af routere.

I 2005 udsendte Allegro Software en opdateret udgave af RomPager, der skulle lukke hullet, men det førte ikke til de store handlinger fra router-producenternes side.

Heller ikke nu, hvor Check Points advarsler om Misfortune Cookie har været bragt i alverdens it-medier, ser det ud til, at virksomhederne bag de 12 millioner routere har fået specielt travlt med at opdatere firmwaren.

Af Check Points liste over de sårbare routere fremgår det, at der er tale om 200 forskellige routere fra en stribe producenter, heriblandt D-Link, Edimax, Huawei, TP-Link, ZTE og ZyXEL.

ZyXEL er en af de producenter, der rent faktisk har reageret på afsløringerne og også har udsendt firmware-opdateringer – men kun til en mindre del af de routere, der – ifølge Check Point – indeholder sårbarheden.

Resten betegnes som “end-of-live” af ZyXEL, fordi det er routere af ældre dato, der ikke længere supporteres.

Hvornår er det ok at droppe opdateringer?
Det er formentlig også forklaringen på, at det umiddelbart er meget begrænset, hvor meget de andre producenter gør ved problemet.

Før eller siden må man vel stoppe med at opdatere firmwaren, ligesom Microsoft jo også stopper med at opdatere ældre Windows-versioner på et tidspunkt?

Den argumentation halter bare på et bestemt punkt:

Allegro Software udsendte den opdaterede version af RomPager for snart 10 år siden.

Selskabet skrev før jul i en redegørelse, at virksomheden “stærkt opfordrer producenter af indlejrede produkter til netværk til at vedligeholde med den seneste komponent-software i deres produkter.”

“Desværre er det ikke alle producenter, der bruger Allegro Software-produkter, der har opdateret deres enheder med den seneste RomPager-software. I nogle tilfælde fortsætter producenter med at fremstille og sælge produkter med software-komponenter, der er over 13 år gamle, hvilket kan udsætte produkterne for sikkerhedsrisici.”

Med andre ord kan nogle routerproducenterne altså meget vel have kendt til sårbarheden, da de spyttede de – dengang – spritnye routere ud på markedet. 

Det betyder Misfortune Cookie
Check Point har betegnet Misfortune Cookie som “en af de mest udbredte sårbarheder, der er afsløret i de senere år.”

Samtidig har selskabet forklaret, at det netop er de manglende firmware-opdateringer, der er med til at gøre sårbarheden så alvorlig.

Misfortune Cookie kan betyde, at it-kriminelle kan få fjernadgang til de enheder, der er sluttet til et kablet eller trådløst netværk.

“Hvis din gateway-enhed er sårbar, så er alle enheder, der er sluttet til dit netværk – inklusiv computere, telefoner, tablets, printere, sikkerhedskameraer, køleskabe, brødristere og alle andre netværks-enheder dit hjem eller på kontoret – i risiko for kompromittering,” har Check Point forklaret.

Det ser heldigvis ikke ud til at Danmark er blandt de lande, hvor risikoen for angreb er størst.

Danmark får på Check Points “measured vulnerability exposure” bedømmelsen 1, der er et udtryk for den laveste risiko.

I lande som Irland, England, Polen og Tjekkiet er situationen ifølge Check Point værre, mens eksempelvis både Norge, Sverige, Tyskland og Holland ligger på niveau med Danmark.

Værst ser situationen ud i lande som Algeriet, Yemen og Kazakhstan, som Check Point tildeler 5 point i målingen.

Tilbage står dog stadig det grundlæggende spørgsmål: Hvor længe kan man forvente, at router-producenterne fortsætter med at opdatere firmwaren i routerne?

Og har de generelt levet op til deres ansvar i forhold til sårbarheden Misfortune Cookie?

Hvad mener du?

Læs også:

Patch blev frigivet allerede i 2005: Alligevel står 12 millioner routere nu pivåbne

Millioner af routere ramt af kritisk sårbarhed: Sådan ser det ud i Danmark

Her er listen over de sårbare routere: Disse produkter er ramt af kritisk sårbarhed