Så skal der lappes i Adobes populære software.

Firmaet har nemlig udsendt en sikkerhedsadvarsel, der omhandler en o-dagssårbarhed, eller en sårbarhed uden en softwarerettelse, der omhandler alle nyere versioner af Adobes Flash-afspiller.

Sårbarheden har fået tildelt CVE-ID: CVE-2015-0313.

Læs også: Hackere gik lige gennem ny patch: Adobe forsøger at lukke stort Flash-hul på din pc igen

Alle platforme
0-dagssårbarheden rammer Flash Player 16.0.0.296 og ældre versioner til platformene Windows, Mac og Linux.

Hullet misbruges allerede aktivt i forbindelse med drive-by angreb og afvikles gennem Mozilla Firefox og Internet Explorer under Windows 8.1 og tidligere versioner. Det fortæller sikkerhedsfirmaet CSIS i en sikkerhedsadvarsel.

Adobe er dog lige på trapperne med en rettelse, som du altså skal installere, hvis du anvender Flash-afspilleren på din maskine.

Der er mere læsning på Adobes blog om sikkerhed.

Læs også:
YouTube dropper Flash: Fra nu af er HTML5 standarden

Flere kritiske 0-dagssårbarheder fundet i Flash – her finder du sikkerhedslapperne

Der går mange optiske kabler til forskningen; derfor har DTU Fotonik et tæt samarbejde med kabelproducenten OFS, som lader forskerne teste deres kabler. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen

De ser en smule bedagede ud: De firkantede bygninger med store, firkantede døre, som leder ind til lange, firkantede gange.

Hverken udefra eller umiddelbart inden for murene ligner DTU’s institut for fotonik et samlingspunkt for nogle af Danmarks hurtigste hoveder. Men det er det. Og de har fået pengene til at bevise det.

59 millioner kroner i grundforskningsmidler. Så meget modtog Leif Oxenløwe og hans team af forskere på DTU Fotonik i oktober sidste år. De penge skal bruges til forskning i dataoverførsel.

Og den forskning er der brug for.

“Der kan ikke være nogen tvivl om, at internettet har forandret verden – stort set alle er på internettet,” siger professoren i fotonik, Leif Katsuo Oxenløwe; men det har også en bagside.

“Den mængde data, som er blevet produceret siden tidernes morgen og frem til år 2000, den matcher vi nu dagligt.”

Multikerne-kabler er kilden til de lynhurtige dataoverførsler, som har sat DTU’s fotonik-afdeling i førertrøjen; og selvom det ikke ser så højteknologisk ud, så er det lige hvad det er. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen

Det stiller enormt høje krav til, hvordan og hvor hurtigt data kan flyttes, processeres og sendes videre igen.

Forstærkere forstærker også forvrængninger
Grundforskningspengene skal gå til centret SPOC, Silicon Photonics for Optical Communications. Altså forskning i kommunikation med optiske datasignaler, og især med brug af nye typer silicium chips.

De store transnationale datakabler, som eksempelvis forbinder Europa og USA og går videre til Asien, er optiske fiberkabler. Men det lys, der udgør data, mister effekt og forvrænges under de mange hundrede kilometers rejse.

Problemet med effekttabet bliver i dag løst med signalforstærker-bokse, som monteres for hver cirka 50-80 km kabel.

“Blot at forstærke signalet udgør det problem, at både signalet og de forvrængninger der opstår undervejs, bliver forstærket – og sker det over en lang afstand, så vil signalet til sidst være så mudret, at der er for store fejl på det til, at det kan læses,” siger han.

Millionerne skal gå til optisk signalbehandling
For at komme problemet med forvrængning af datasignalet helt til livs kræver det mere end blot at forstærke signalet.

Den “simple” forklaring på, hvordan optisk regenerering af data er en forbedring over almindelig forstærkning. Kilde: Leif Katsuo Oxenløwe og foto: Mikkel Wenzel Andreasen

Derfor er de mange Grundforskningsmillioner blevet afsat til forskning i optiske regeneratorer.

“I stedet for forstærkere arbejder vi eksempelvis med optiske regeneratorer, som ikke bare forstærker signalet, men renser det og sender det videre, næsten som nyt,” fortæller Leif Katsuo Oxenløwe og fortsætter:

“For at kunne optisk regenerere energieffektivt, skal regeneratoren kunne håndtere op mod 100 individuelle signaler samtidig i det samme kabel, og alle skal tolkes, renses og videresendes. Det vil sige at en uhyre bredbåndet type regenerator er påkrævet, og netop her kommer de optiske chips ind i billedet, idet de potentielt set kan håndtere flere hundrede nanometer båndbredde, eller op mod 100 THz.”

“Disse kan udnyttes til f.eks. regenerering eller anden optisk signalbehandling. Man vil således kunne håndtere hundredevis af signaler i én enkelt chip i stedet for at behandle dem hver for sig i hver sin processeringschip, og energimæssigt vil man kunne spare store mængder energi på denne måde.”

Leif Katsuo Oxenløwe er Danmarks førende forsker på optisk dataoverførsel, hvilket er blevet honoreret med en bevilling på 59 millioner kroner til et Grundforskningscenter. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen

Grundforskningspenge er ikke en lavthængende frugt
“Noget af det sværeste ved at søge midlerne fra Danmarks Grundforskningsfond er at forklare overfor fonden, hvorfor mit forskningsprojekt var vigtigt.”

“De er en flok med en bred baggrund i biologi, historie, fysik, så jeg kan ikke bare nørde og i fagtermer forklare, hvor mit projekt er vigtigt – det skal bredes ud, så alle faggrupper kan se vigtigheden af det. Og denne proces har vist sig at være meget sund for mig og for perspektiverne for min forskning.”

Ansøgningsprocessen til fonden består af tre runder, hvor først 187 projekter meldte sig ind i kampen. De blev skåret ned til 30, for så i sidste runde at ende med de 12 projekter, som skal dele de 700 millioner kroner Grundforskningsfonden uddeler i denne runde.

En chip der skal redde verdenen
Chippen, som Leif Katsuo Oxenløwe og hans forskerhold arbejder med, tjener flere formål. Dels kan den rense signaler sendt over store distancer, dels kan den være med til at lette databehandlingen i datacentre og andre netværksknudepunkter, da chippen netop kan håndtere store mængder indkommende data på samme tid.

De store mængder data, der skal flyttes hurtigere og med færre fejl er en vigtig nok sag i sig selv, men der er også en anden vigtig ting, som chippen kan bidrage med: Energibesparelse.

“Den mængde energi som det kræver at drive internettet nu, med køling til datacentre og strøm til servere og meget andet, udvikler lige så meget CO2, som den samlede flyindustri,” siger professoren.

Der er altså en rigtig god miljøøkonomi i at effektivisere internettet.

Danmark er førende – men forskning er en fælles indsats
I sommeren 2014 satte Oxenløwe og hans forskerhold verdensrekord i dataoverførsel med 43 Tbit/s fra en enkelt laser. En af hemmelighederne bag den hurtige dataoverførsel var brugen af flere optiske kerner i samme kabel.

Dette blev dog først en realitet igennem samarbejdet med den nye japanske professor på DTU Fotonik, Toshio Morioka. En mand, der anses for faderen til multikerne fiberkabler.

Leif Katsuo Oxenløwe fortæller, at inden for deres forskermiljø, er der mange fordele at hente ved at samarbejde. Og selvom der er nogle forskergrupper, man kommer bedre ud af det med end andre, så arbejder alle godt sammen, mod det fælles mål om hurtigere data.

Sagen om det hurtigere internet og det renere miljø er en, vi alle kan bakke op om, så Grundforskningspengene lader til at være givet godt ud – men hvilke resultater det endeligt giver, det må vi vente med svaret på.

Læs også:

Risø-forsker: Open source er et lystværk

Indkøbsliste: Det skal du bruge for at bygge Danmarks kraftigste supercomputer

Foto: Mikkel Wenzel Andreasen

ComputerViews: Utilfredse medarbejdere, der frygter nye fyringer. Kundeflugt på mobilområdet. En kommende kæmpe-fusion mellem de to værste konkurrenter, Telia og Telenor.

Der er nok at beskæftige sig med i TDC, der – til trods for titlen som Danmarks største teleselskab – længe har været under pres på en række fronter.

Derfor er det årsregnskab, som TDC præsenterer torsdag morgen, også ganske afgørende for TDC.

Mens det er forventeligt, at tilbagegangen i TDC’s fastnetforretning fortsætter, så er det langt mere alvorligt med den kundeflugt på mobil-fronten, som TDC oplever.

Sydbanks Morten Imsgard, der følger TDC-aktien, skriver i en analyse, at det ventes, at “TDC vil tabe omkring 30.000 private mobiltelefonikunder i 4. kvartal.”

Problemet for TDC er, at kundeflugten ikke er et nyt fænomen. Da selskabet fremlagde halvårsregnskab i august, måtte det eksempelvis [url=meddele:

“På mobilområdet ser vi fortsat en langt fra tilfredsstillende udvikling i nettoafgangen af privatkunder (39.000 i andet kvartal).”

Selvom TDC på privat-området også oplever fremgang – eksempelvis vokser internet- og TV-forretningen – så har TDC stadig en udfordring med faldet i omsætningen:

“Vi ser en samlet omsætning i ‘Privat’ på 3.037 mio. kr. i 4. kvartal 2014, hvilket svarer til en tilbagegang på 1,1% i forhold til 4. kvartal 2013,” skriver Sydbank, der dog også tilføjer, at omsætnings-tilbagegangen er bremset op i forhold til foregående kvartaler i 2014.

Hård kamp om erhvervskunderne
TDC’s udfordringer begrænser sig dog ikke til privat-forretningen, for også på erhvervssiden har TDC masser at se til.

“Erhvervsmarkedet er fortsat præget af hård konkurrence. Divisionen har tabt to store offentlige kontrakter for nyligt, og det vil tynge både salgs- og indtjeningsudviklingen i kvartalet.”

“Vi forventer et to-cifret omsætningsfald inden for både fastnet- og mobiltelefoni,” lyder det fra Sydbank forud for TDC’s årsregnskab.

“Hård priskonkurrence tynger divisionens overskudsgrad,” skriver banken også.

Selvom TDC altså generelt kæmper en hård kamp på både privat- og erhvervsmarkedet, så venter Sydbank, at TDC’s forventninger til 2015 vil tage udgangspunkt en fremgang.

“Vi forventer, at prognosen for 2015 vil afspejle en lidt bedre omsætningsudvikling i Danmark i 2015 i forhold til 2014. Yderligere vil opkøbet af GET i Norge betyde en samlet omsætnings- og indtjeningsfremgang i 2015. Vi forventer EBITDA indtjening omkring 10,2 mia. kr. i 2015.”

TDC’s effektiviseringer slider på organisationen
Men én ting er de rå regnskabstal, noget helt andet er de mindre målbare udfordringer, som TDC bakser med for tiden.

Så sent som i denne uge har der – igen – været fokus på de mange medarbejdere, der efterhånden er forsvundet fra TDC på den ene eller den anden måde.

Man fornemmer ikke ligefrem en medarbejderstab, der jubler over sin arbejdsgiver, og det er – uanset om TDC’s ledelse har god grund til fortsat at trimme organisationen, outsource og effektivisere – aldrig et godt udgangspunkt, når man har brug for, at hele organisationen yder det maksimale.

Uro hos medarbejderne, der frygter nye fyringsrunder, kan risikere at ramme realiseringen af det strategiske arbejde, som ledelsen har sat gang i for at fremtidssikre TDC.

Denne kritik af TDC er langt fra ny, og at der er noget, der ikke helt kører, som det skal, bekræftes ved den markante udskiftning af TDC-direktører, der har fundet sted over de seneste par år.

En anden udfordring, TDC kommer til at skulle forholde sig til i 2015, er det forestående fusion mellem Telia og Telenor.

Det nye selskab vil – når det hele er faldet på plads – få en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet, og selskaberne venter at opnå synergieffekter for mere end 800 millioner kroner om året med sammenlægningen.

På den positive side kan TDC håbe, at fusionen vil lægge en dæmper på den priskrig på telemarkedet, som TDC ikke just jubler over – men samtidig bliver Telia+Telenor en ny dansk telegigant, der uden tvivl kommer til at gå efter TDC’s kunder på en række forskellige forretningsområder.

TDC leverer varen
Man skal dog ikke undervurdere TDC, der også i 2014-årsregnskabet ventes at kunne fremvise et pænt milliard-overskud på bundlinjen, fordi selskabet formår at drive forretningen stadig mere effektivt.

Det er en konstant balancegang, når TDC-ledelsen trimmer organisationen og mindsker udgifterne for at kunne tilfredsstille investorerne med fornuftige overskud – samtidig med, at selskabet skal sikre den fremadrettede innovation, fastholdelsen af kunderne og pleje samarbejdet med medarbejderne i koncernen.

Det arbejde kommer også til at definere TDC’s 2015.

Læs også:

TDC-ansatte frygter nye fyringsrunder – og det er med god grund

TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

TDC hård presset: Sådan rammer pris-krigen telegiganten

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Er TDC en knivskarp forretnings – eller en skygge af fortidens telegigant?

Den nye “Startskærm” for LibreOffice.

Dropdown-menuerne er blevet bedre og hele opdateringen har gjort LibreOffice mere moderne at se på.

The Document Foundation annoncerede for nyligt den nyeste version af LibreOffice, som ifølge Document Foundation selv er den smukkeste version til dato.

Ud over den grafiske opdatering, så bliver der også rettet en del af LibreOffice’s problemer sammen med Microsofts OOXML formater.

Et af problemerne bliver rettet ved, at der nu følger to nye fonte med LibreOffice, Carlito og Caladea, som skal erstatte Microsofts mest brugte skrifttyper, Calibri og Cambria. Begge fonte har drillet brugere af LibreOffice, hvis de åbnede et dokument fra en Office 365-bruger.

Desuden får LibreOffice til OS X en række ikoner, som passer til OS X og kan arbejde sammen med Microsofts OneDrive og Sharepoint.

Derudover kommer LibreOffice også med en opdateret “startskærm”. Den første skærm som du møder, når du starter LibreOffice. Den indeholder nu skabeloner på samme måde, som Office 365 gør. 

LibreOffice er en af de bedste løsninger for dem, som ikke ønsker at bruge Office 365 eller Googles cloudløsning, Google Docs. Det er desuden også et af de mest brugte Office-programmer på Linux-platformen.

Du kan læse mere om LibreOffice 4.4 her.

Læs også: Nu kan du hente en ny kontorpakke helt gratis

Raspberry Pi-computeren er udviklerens lille kæledyr, som kan omdannes til næsten alt.

Danske Airtame indledte udviklingen af selskabets Airtame-dongle med blot en Raspberry Pi B+-model, men nu kommer Raspberry Foundation med den næste model: Raspberry Pi 2.

Raspberry Pi 2 (B) ligner langt hen ad vejen sin forgænger, Raspberry Pi B+, men specielt på to punkter er den blevet opdateret.

Processoren er blevet opdateret til en quad-core ARMv7-processor clocked til 900MHz og har en gigabyte RAM. Det er dobbelt så mange RAM som i sidste års model.

Ydeevne til at mærke
Der er stadig fire USB 2.0 porte, og dens primære lagerplads er et Micro SD-kort. Raspberry Pi Foundation skriver i en pressemeddelelse, at ydeevnen selvfølgelig varierer alt efter, hvad du bruger Raspberry Pi 2 til, men at den burde være til at mærke for alle.

Du kan allerede købe Raspberry Pi nu, og hvis salget af de små computere er bare en smule som de tidligere modeller, så vil interessen være stor. Prisen er kun 240 kroner.

Windows 10 på Raspberry?
De små Raspberry Pi-computere har tidligere hovedsageligt benyttet sig af Linux-systemer som Rasbian, men med lanceringen af Raspberry Pi 2 kommer Microsoft også ud og understøtter den lille computer.

Ifølge en pressemeddelelse fra Microsoft vil Raspberry Pi 2 kunne køre en modificeret version af Windows 10 – helt gratis.

Dette er et skridt i Microsofts Internet Of Things-plan. Windows 10 bliver bygget til at kunne køre på næsten alle tænkelige platforme og vil nu være at finde på Raspberry Pi 2, når engang at Windows 10 kommer på gaden.

Hvilken form for Windows 10 er endnu uvist. Du kan læse mere om Windows 10 her, og du kan læse vores tidligere omtale af Raspberry Pi B+-modellen her, hvor vi byggede en privat sky. 

Læs også: Revolutionerende lommecomputer: Sådan bringer Raspberry Pi programmering ned i øjenhøjde

Microsofts grundlægger Bill Gates er trods sin mere eller mindre medfødte teknologibegejstring bekymret for, hvordan maskinernes kunstige intelligens udvikler sig.

Det er kommet frem i et ‘spørg mig om alt’-interview med teknologisitet Reddits læsere.

Her udtrykker it-legenden en frygt for de kunstige maskiner, der leder tankerne hen på nyere filmklasikkere som Westworld og Terminator.

“Jeg er i den lejr, som er bekymret omkring super intelligens. Først vil maskinerne udføre en masse jobs for os uden at være super intelligente, hvilket jo er positivt, hvis vi håndterer det fornuftigt,” starter Bill Gates er af sine svar og fortsætter:

“Efter nogle få årtier vil intelligensen være så stærk, at den bliver en bekymring. Jeg er enig med Elon Musk (Tesla-direktør, red.) og andre på disse punkter, og jeg forstår ikke, at nogle folk ikke er bekymret for kunstig intelligens,” lyder det fra Bill Gates.

Med det svar går han samtidig imod Microsofts chefforsker Eric Horvitz, som ifølge BBC tidligere har understreget, at der ikke er nogen grund til bekymring for, at mennesket skulle miste kontrollen over vores maskiner.

Kan være begyndelsen til enden
Bill Gates møder opbakning fra andre it-notabiliteter som eksempelvis videnskabsmanden Stephen Hawking, som længe har slået på tromme for, at kunstig intelligens kan blive en farlig udfordring.

Det sagde han blandt andet tilbage i 2001 og i december 2014 i interview med BBC.

“Dem primitive form for kunstig intelligens, som vi allerede har til rådighed, har vist sig yderst brugt. Men jeg tror, at udviklingen af helt igennem kunstig intelligens kan blive enden på menneskeheden,” lyder det noget dystre budskab fra Stephen Hawking.

Udover Microsofts arbejde med kunstig intelligens er også andre it-giganter i gang med menneske- eller dyrelignende kunstig intelligens.

Google: slap lige af
Det drejer sig blandt andet om Google, som i de senere år har storsatset på robotteknologi.

Googles ingeniørchef Ray Kurzweil med flere bøger om kunstig intelligens på samvittigheden har forsøgt at berolige masserne i et blogindlæg hos Time Magazine om det ufarlige ved de selvtænkende maskiner.

“Hvis kunstig intelligens virkelig var en trussel mod menneskeheden, så vil det ikke være den første,” skriver Google-bossen, som er vokset op med 1950′erne amerikanske atombombe-øvelser i skolen, hvor man skulle under skrivepulten for at beskytte sig mod den altødelæggende a-bombe.

“I dag er vi allerede en menneske-maskine-civilisation. Den bedste måde at undgå destruktive kampe i fremtiden er at fortsætte udrulningen af vores sociale idealer, som allerede har reduceret udøvelsen af vold markant,” skriver han i indlægget.

Læs også:
USA bygger Terminator-robotter i it-våbenkapløb mod Kina

Her kan vi få store problemer med kunstig intelligens

Hackerangreb i din virksomhed kan karakteriseres som alt fra træls til katastrofalt.

For der er stor forskel på, om der er tale om drengestreger eller målrettet industrispionage i milliardklassen, hvor de lyssky bagmænd er stukket af sted med virksomhedens femårs-plan.

Hvis du har haft ubudne gæster i dit netværk eller på virksomhedens computere, er det muligt at tegne en hackerforsikring, der er meget lig de almindelige kriminalitetsforsikringer.

For med et stigende antal hackerangreb i Danmark har flere forsikringsselskaber fået cyberforsikringer på menukortet.

Fra netbank til fuld dækning
Udbuddet af disse forsikringer startede i Danmark for godt fem år siden, hvor (typisk) mindre virksomheder kunne forsikre sig mod deres indestående i netbanker.

Det skyldes, at virksomheder modsat privatpersoner selv hæfter for tab i netbanken.

Siden er repertoiret inden for hackerforsikringerne skudt i alle mulige retninger.

I dag dækker hackerforsikringer alt fra tab og genetablering af data over forsikring mod elektronisk pengeafpresning til forsinkelse af projektafleveringer og efterfølgende pr-arbejde som følge af imagetab i kølvandet på et hackerangreb.

Grundet det nye og noget brogede marked kan det det derfor også være en jungle at komme i gang med at tegne en forsikring til sikring af skader forårsaget som følge af hackerangreb.

Kender ikke egne risici
Et af de selskaber, der har specialiseret sig i at hjælpe danske virksomheder med hackerforsikringer, er Dahlberg empowered by Söderberg & Partners.

Salgs- og marketingmanager Stinne Ølshøj fra Dahlberg empowered by Söderberg & Partners: 

Hun fortæller, at i dag efterspørger selskaberne i stigende grad de fuldfede cyberforsikringer.

Det vil sige forsikringer, der kan dække dem ved et eventuelt fatalt hackerangreb, hvor data og kreditkortoplysninger bliver stjålet, og virksomheden efterfølgende må leve med blandt andet læk af fortrolige oplysninger, driftstab i form af mistede projekter og prestigetab.

Herunder skal man eventuelt også se på, hvordan man er dækket for datatab, der sker som følge af et hack mod en hostingudbyder, hvor virksomheden kan have sine kundedata og kreditkortinformationer lagret.

DDoS, phishing og virus
Det er dog langtfra alle, der har helt styr på, hvad de kan få dækket og ikke dækket som følge af et angreb på selskabets servere.

“Kunderne ser og læser om de store skader, som der bliver flere og flere af. Kunderne kender primært til skadeshistorier fra medierne, men er ikke bevidste om deres egne egentlige risici, og de ved derfor heller ikke, hvordan man kan forsikre sig mod dem,” fortæller Stinne Ølshøj til Computerworld.

Hun forklarer, at flere virksomheder ikke altid den helt store forståelse for, at it-sikkerhedsprodukter i sig selv sjældent kan stå alene.

For angreb kan komme fra de mest uventede kanter og via metoder, som er svære at gardere sig imod, selv hvis virksomheden jævnligt træner sit it-sikkerhedsberedskab og holder sin software opdateret.

“Typisk ser vi DDoS-angreb på hjemmesider, phising og flere og flere virksomheder får virus ind i deres systemer,” fortæller Stinne Ølshøj fra Dahlberg om det ‘nye’ trusselsbillede.

Tabte millioner på leverandør-hack
Selskabet er desuden lige for tiden i dialog med et selskab, der har tabt adskillige millioner kroner i forbindelse med en pengeoverførsel til en leverandør i Asien.

Tabet skyldes, at leverandørens it-system er blevet hacket, så den danske virksomhed har modtaget en faktura med falsk kontonummer, som de mange millioner kroner er blevet overført til – og dermed tabt.

“Kunden er ikke forsikret for dette med sine nuværende dækninger, men vi arbejder lige for at lave en fremtidig løsning til kunden. Denne type skader er også noget, som vi ser som en tendens, da flere og flere ender med at betale dobbelt for deres varer,” lyder det fra Stinne Ølshøj.

Gigant-forskel på lille og stor
Den lille virksomhed kan typisk forsikre sig mod it-kriminalitet via hyldeprodukter fra mainstream-selskaber som eksempelvis Codan, TopDanmark og Tryg.

Den slags selskaber har typisk en relativ simpel forsikring til tab i netbanken eller i enkelte tilfælde ved genetablering af data efter sabotage eller virusangreb.

Derimod kan du som standard ikke forvente at få erstatning for tab af forretningshemmeligheder og følgeskader som eksempelvis forsinkede projektaflevering og tabte kunder.

Derfor ville sådan en ‘lille’ forsikring have været total utilstrækkelig for en international virksomhed som Sony Pictures, der lige før jul blev hacket på grund af premiereren på filmen ‘The Interview’.

Til større virksomheder
Arbejder du i en mellemstor eller stor virksomhed med værdifulde forretningshemmeligheder på netværksserveren, kan forsikringen dække noget nær alting, du er villig til at betale for.

Hvordan og hvorledes priserne på en “stor” cyberforsikring er skruet sammen, afhænger blandt andet af, hvor eksponeret din virksomhed er og ikke mindst, hvad du er villig til at betale i selvrisiko og i årlig præmiesum.

I disse noget mere komplekse tilfælde anbefaler Dahlberg, at du kontakter it-specialiserede forsikringsselskaber som AIG, ACE, Chubb og CNA, hvor stort alt er til forhandling, og hvor du kan få skræddersyede løsninger, der blandt andet inkluderer et globalt it-beredskabssteam til rådighed døgnet rundt.

“Hos os kan præmien ligge alle steder mellem 10.000 og 10 millioner kroner,” forklarer Chris la Cour Valentin, som er cyberansvarlig i den nordiske region hos den amerikanske forsikringsgigant AIG.

“En stor global virksomhed med en høj forsikringssum vil ligge i millionenden, mens præmien for små lokale virksomheder med en lille risiko vil være betragteligt lavere,” fortsætter han.

Intern kamp hos kunderne
Chris la Cour Valentin fortæller, at cyber-forsikringerne har eksisteret i USA i godt 10 år, mens AIG begyndte sit europæiske indtog på cyberområdet for snart tre år siden.

Derfor har forsikringsselskaberne og/eller den forsikrede virksomhed ofte hyret it-sikkerhedsselskaber til at gennemgå selskabets it-setup før, der bliver skrevet under på en aftale.

For det er indtil videre ikke nødvendigt at blande myndigheder som politiet ind i hackersager, som det ellers kendes fra helt almindelige indbrud hjemme i privaten.

“Forsikringsselskaberne har uden tvivl set, at erstatningerne kan gå hen og blive rigtig store, og derfor bliver vi fra sikkerhedsbranchen hevet ind til uvildige ‘light’ undersøgelser af en it-virksomheds it-setup. Forsikringsselskaberne vil jo i sagens natur gerne have afdækket, hvor risikoen ligger,” siger teknisk direktør Jan Kaastrup fra sikkerhedsselskabet CSIS Security Group.

Sådan en undersøgelse kan med sikkerhedsekspertens ord tage alt fra én dag til et halvt år.

“Jeg har været med som sikkerhedsspecialist i flere sager på både kunde- og forsikringsselskabets side, og der har været rimelige klare krav i policen. Min vurdering er også, at især kunderne har været rigtig glade for at have en forsikring, og der har da heller ikke været problemer med udbetalingen,” siger teknisk direktør Jan Kaastrup fra sikkerhedsselskabet CSIS Security Group.

Samtidig bedyrer han, at han endnu har til gode at se ordet ‘selvforskyldt’ optræde i en forsikringsbetingelse.

“Hvordan medarbejdere i dag tilgår virksomhedens data fra hjemmefronten eller på deres mobiler, gør det hele mere komplekst. Samtidig er trusselniveauet også mere komplekst end tidligere, hvilket kan være med til at hæve præmien,” lyder det fra Jens Christian Høy Monrad.

Hans firma har i de seneste 100 dage i gennemsnit set 23 APT-angreb om dagen på virksomheder i Norden.

APT-angreb står for Advanced Persistant Threat-angreb, og offensiven rettes mod udvalgte (ledelses) personer i virksomhederne, som i gennemsnit er et halvt års tid om at opdage, at de har fået uønsket besøg i netværket.

I første omgang kan sådan et APT-angreb være i form af phishing eller spear phishing, der siden kan give adgang til brugerkonti og derved til rettigheder i netværket. Når der er skabt adgang til netværket installeres værktøjer og malware, der kan udnytte data.

Angrebene er forbundet med lav offentlig synlighed, men høj risiko for den angrebne virksomhed.

“Antallet af APT-angreb er en smule mere, end vi så for blot få år siden, og tallet er uden tvivl i stigning, hvilket er en udfordring for virksomheder, der har patenter og forhandlingsaftaler liggende på netværksservere,” siger Jens Christian Høy Monrad.

Meldepligt på vej
Intet tyder på, at truslerne forsvinder af sig selv – tværtimod.

Og med et stigende antal enheder forbundet til det store verdensomspændende internet, bliver forsikringssager også mere og mere komplekse med tiden, forudsiger han.

“Dertil kommer, at der på politisk niveau er meldepligt ved hackerangreb på vej. Så vil man som virksomhed jo nok gerne have en eller anden erstatning, hvis man som virksomhed har været udsat for angreb, hvilket jo ellers er meget tabubelagt,” lyder det fra Jens Christian Høy Monrad.

Den meldepligt, som han hentyder til, er dønninger fra EU, der formentlig til sommer er på banen med et data-beskyttelsesdirektiv.

Her forlyder det, at virksomheder skal være forpligtede til at melde om, hvis de mister vigtige kundedata som kreditkortdata og sundhedsoplysninger.

Indtil videre tyder det på, at EU med direktivet vil indføre en regel om, at europæiske virksomheder selv skal informere alle ramte personer inden for 72 timer, efter at det er blevet opdaget, at deres data er blevet kompromitteret.

Senest har USA’s præsident Barack Obama været ude med lignende meldinger – her lyder informationsrammen på 30 dage, inden berørte personer skal have besked om, at deres data er blevet hugget hos en virksomhed som det hackede Target.

Læs også: 
Her er de 46 største (og værste) sikkerhedshistorier i 2014

Hackerangreb i din virksomhed kan karakteriseres som alt fra træls til katastrofalt.

For der er stor forskel på, om der er tale om drengestreger eller målrettet industrispionage i milliardklassen, hvor de lyssky bagmænd er stukket af sted med virksomhedens femårs-plan.

Hvis du har haft ubudne gæster i dit netværk eller på virksomhedens computere, er det muligt at tegne en hackerforsikring, der er meget lig de almindelige kriminalitetsforsikringer.

For med et stigende antal hackerangreb i Danmark har flere forsikringsselskaber fået cyberforsikringer på menukortet.

Fra netbank til fuld dækning
Udbuddet af disse forsikringer startede i Danmark for godt fem år siden, hvor (typisk) mindre virksomheder kunne forsikre sig mod deres indestående i netbanker.

Det skyldes, at virksomheder modsat privatpersoner selv hæfter for tab i netbanken.

Siden er repertoiret inden for hackerforsikringerne skudt i alle mulige retninger.

I dag dækker hackerforsikringer alt fra tab og genetablering af data over forsikring mod elektronisk pengeafpresning til forsinkelse af projektafleveringer og efterfølgende pr-arbejde som følge af imagetab i kølvandet på et hackerangreb.

Grundet det nye og noget brogede marked kan det det derfor også være en jungle at komme i gang med at tegne en forsikring til sikring af skader forårsaget som følge af hackerangreb.

Kender ikke egne risici
Et af de selskaber, der har specialiseret sig i at hjælpe danske virksomheder med hackerforsikringer, er Dahlberg empowered by Söderberg & Partners.

Salgs- og marketingmanager Stinne Ølshøj fra Dahlberg empowered by Söderberg & Partners: 

Hun fortæller, at i dag efterspørger selskaberne i stigende grad de fuldfede cyberforsikringer.

Det vil sige forsikringer, der kan dække dem ved et eventuelt fatalt hackerangreb, hvor data og kreditkortoplysninger bliver stjålet, og virksomheden efterfølgende må leve med blandt andet læk af fortrolige oplysninger, driftstab i form af mistede projekter og prestigetab.

Herunder skal man eventuelt også se på, hvordan man er dækket for datatab, der sker som følge af et hack mod en hostingudbyder, hvor virksomheden kan have sine kundedata og kreditkortinformationer lagret.

DDoS, phishing og virus
Det er dog langtfra alle, der har helt styr på, hvad de kan få dækket og ikke dækket som følge af et angreb på selskabets servere.

“Kunderne ser og læser om de store skader, som der bliver flere og flere af. Kunderne kender primært til skadeshistorier fra medierne, men er ikke bevidste om deres egne egentlige risici, og de ved derfor heller ikke, hvordan man kan forsikre sig mod dem,” fortæller Stinne Ølshøj til Computerworld.

Hun forklarer, at flere virksomheder ikke altid den helt store forståelse for, at it-sikkerhedsprodukter i sig selv sjældent kan stå alene.

For angreb kan komme fra de mest uventede kanter og via metoder, som er svære at gardere sig imod, selv hvis virksomheden jævnligt træner sit it-sikkerhedsberedskab og holder sin software opdateret.

“Typisk ser vi DDoS-angreb på hjemmesider, phising og flere og flere virksomheder får virus ind i deres systemer,” fortæller Stinne Ølshøj fra Dahlberg om det ‘nye’ trusselsbillede.

Tabte millioner på leverandør-hack
Selskabet er desuden lige for tiden i dialog med et selskab, der har tabt adskillige millioner kroner i forbindelse med en pengeoverførsel til en leverandør i Asien.

Tabet skyldes, at leverandørens it-system er blevet hacket, så den danske virksomhed har modtaget en faktura med falsk kontonummer, som de mange millioner kroner er blevet overført til – og dermed tabt.

“Kunden er ikke forsikret for dette med sine nuværende dækninger, men vi arbejder lige for at lave en fremtidig løsning til kunden. Denne type skader er også noget, som vi ser som en tendens, da flere og flere ender med at betale dobbelt for deres varer,” lyder det fra Stinne Ølshøj.

Gigant-forskel på lille og stor
Den lille virksomhed kan typisk forsikre sig mod it-kriminalitet via hyldeprodukter fra mainstream-selskaber som eksempelvis Codan, TopDanmark og Tryg.

Den slags selskaber har typisk en relativ simpel forsikring til tab i netbanken eller i enkelte tilfælde ved genetablering af data efter sabotage eller virusangreb.

Derimod kan du som standard ikke forvente at få erstatning for tab af forretningshemmeligheder og følgeskader som eksempelvis forsinkede projektaflevering og tabte kunder.

Derfor ville sådan en ‘lille’ forsikring have været total utilstrækkelig for en international virksomhed som Sony Pictures, der lige før jul blev hacket på grund af premiereren på filmen ‘The Interview’.

Til større virksomheder
Arbejder du i en mellemstor eller stor virksomhed med værdifulde forretningshemmeligheder på netværksserveren, kan forsikringen dække noget nær alting, du er villig til at betale for.

Hvordan og hvorledes priserne på en “stor” cyberforsikring er skruet sammen, afhænger blandt andet af, hvor eksponeret din virksomhed er og ikke mindst, hvad du er villig til at betale i selvrisiko og i årlig præmiesum.

I disse noget mere komplekse tilfælde anbefaler Dahlberg, at du kontakter it-specialiserede forsikringsselskaber som AIG, ACE, Chubb og CNA, hvor stort alt er til forhandling, og hvor du kan få skræddersyede løsninger, der blandt andet inkluderer et globalt it-beredskabssteam til rådighed døgnet rundt.

“Hos os kan præmien ligge alle steder mellem 10.000 og 10 millioner kroner,” forklarer Chris la Cour Valentin, som er cyberansvarlig i den nordiske region hos den amerikanske forsikringsgigant AIG.

“En stor global virksomhed med en høj forsikringssum vil ligge i millionenden, mens præmien for små lokale virksomheder med en lille risiko vil være betragteligt lavere,” fortsætter han.

Intern kamp hos kunderne
Chris la Cour Valentin fortæller, at cyber-forsikringerne har eksisteret i USA i godt 10 år, mens AIG begyndte sit europæiske indtog på cyberområdet for snart tre år siden.

Derfor har forsikringsselskaberne og/eller den forsikrede virksomhed ofte hyret it-sikkerhedsselskaber til at gennemgå selskabets it-setup før, der bliver skrevet under på en aftale.

For det er indtil videre ikke nødvendigt at blande myndigheder som politiet ind i hackersager, som det ellers kendes fra helt almindelige indbrud hjemme i privaten.

“Forsikringsselskaberne har uden tvivl set, at erstatningerne kan gå hen og blive rigtig store, og derfor bliver vi fra sikkerhedsbranchen hevet ind til uvildige ‘light’ undersøgelser af en it-virksomheds it-setup. Forsikringsselskaberne vil jo i sagens natur gerne have afdækket, hvor risikoen ligger,” siger teknisk direktør Jan Kaastrup fra sikkerhedsselskabet CSIS Security Group.

Sådan en undersøgelse kan med sikkerhedsekspertens ord tage alt fra én dag til et halvt år.

“Jeg har været med som sikkerhedsspecialist i flere sager på både kunde- og forsikringsselskabets side, og der har været rimelige klare krav i policen. Min vurdering er også, at især kunderne har været rigtig glade for at have en forsikring, og der har da heller ikke været problemer med udbetalingen,” siger teknisk direktør Jan Kaastrup fra sikkerhedsselskabet CSIS Security Group.

Samtidig bedyrer han, at han endnu har til gode at se ordet ‘selvforskyldt’ optræde i en forsikringsbetingelse.

“Hvordan medarbejdere i dag tilgår virksomhedens data fra hjemmefronten eller på deres mobiler, gør det hele mere komplekst. Samtidig er trusselniveauet også mere komplekst end tidligere, hvilket kan være med til at hæve præmien,” lyder det fra Jens Christian Høy Monrad.

Hans firma har i de seneste 100 dage i gennemsnit set 23 APT-angreb om dagen på virksomheder i Norden.

APT-angreb står for Advanced Persistant Threat-angreb, og offensiven rettes mod udvalgte (ledelses) personer i virksomhederne, som i gennemsnit er et halvt års tid om at opdage, at de har fået uønsket besøg i netværket.

I første omgang kan sådan et APT-angreb være i form af phishing eller spear phishing, der siden kan give adgang til brugerkonti og derved til rettigheder i netværket. Når der er skabt adgang til netværket installeres værktøjer og malware, der kan udnytte data.

Angrebene er forbundet med lav offentlig synlighed, men høj risiko for den angrebne virksomhed.

“Antallet af APT-angreb er en smule mere, end vi så for blot få år siden, og tallet er uden tvivl i stigning, hvilket er en udfordring for virksomheder, der har patenter og forhandlingsaftaler liggende på netværksservere,” siger Jens Christian Høy Monrad.

Meldepligt på vej
Intet tyder på, at truslerne forsvinder af sig selv – tværtimod.

Og med et stigende antal enheder forbundet til det store verdensomspændende internet, bliver forsikringssager også mere og mere komplekse med tiden, forudsiger han.

“Dertil kommer, at der på politisk niveau er meldepligt ved hackerangreb på vej. Så vil man som virksomhed jo nok gerne have en eller anden erstatning, hvis man som virksomhed har været udsat for angreb, hvilket jo ellers er meget tabubelagt,” lyder det fra Jens Christian Høy Monrad.

Den meldepligt, som han hentyder til, er dønninger fra EU, der formentlig til sommer er på banen med et data-beskyttelsesdirektiv.

Her forlyder det, at virksomheder skal være forpligtede til at melde om, hvis de mister vigtige kundedata som kreditkortdata og sundhedsoplysninger.

Indtil videre tyder det på, at EU med direktivet vil indføre en regel om, at europæiske virksomheder selv skal informere alle ramte personer inden for 72 timer, efter at det er blevet opdaget, at deres data er blevet kompromitteret.

Senest har USA’s præsident Barack Obama været ude med lignende meldinger – her lyder informationsrammen på 30 dage, inden berørte personer skal have besked om, at deres data er blevet hugget hos en virksomhed som det hackede Target.

Læs også: 
Her er de 46 største (og værste) sikkerhedshistorier i 2014

Intel har drypvist løftet sløret for sine hemmeligheder de seneste tre-fire måneder. 

Først var det annonceringen af kabelløse bærbare, og den om trådløse opladning og så om de nyeste Broadwell-processorer her i begyndelsen af januar. 

Det var derfor ikke uden en vis nysgerrighed, at Computerworld begav sig til London for at se, hvad Intel denne gang havde oppe i ærmet.

Men først da Thomas Garrison, som er Intels vice president for PC Client Group, trådte op på scenen blev sløret løftet for dagens fokus: Femte generation af Intels Centrino vPro.

Det kan lyde tørt, men Intels Centrino-platform er den platform, der siden introduktionen i 2003, har banket AMD helt af banen som leverandør af bærbare til erhvervslivet.

For med Centrino som en fælles betegnelse for samspillet mellem processsor, Wifi-kort og bundkort kunne Intel garantere en standard indenfor ydelse, batterilevetid og wifi-kvalitet. 

Den rå processorkraft er der ikke så mange som taler om mere. I stedet handler det om funktioner og batterilevetid. 

Selv påstår Intel at batterilevetiden, med den nyeste generation af processorer, bundkort og wifi-kort, er tre gange så lang som dem, som vi så i en standard-bærbar for fire år siden.

Hastigheden stiger ikke så meget mellem 4. og 5. generation af Intel-processorer, men batterilevetiden forbedres hele tiden i små trin. Intel holder dog af at sammenligne med ældre modeller – og der er da også sket en hel del på de 4 år.

Trådløs docking station
Ved lanceringen havde Intel dog to teknologier parat til de fremmødte journalister og analytikere: 

- Intel Wireless Docking, som er baseret på Intel Wireless Gigabit-teknologien.

- Intels Pro Wireless Display – også kendst som Intel Pro WiDi.

De to teknologier skal sammen være med til at fjerne alle de besværlige kabler, som i dag er nødvendige for at kunne få sin bærbare pc til at være en del af virksomhedens infrastruktur.

Begge teknologier kommer i de nyeste bærbare computere, som producenter som Toshiba, HP, Dell og Lenovo lancerer i disse uger.

Intels nyeste Centrino vPro platform består af flere dele: De nyeste processorer, et nyt trådløst netkort, gigabit-hardwaren og så Intels seneste udgave af deres SSD-drev. Intel vil selvfølgelig gerne have at man køber hele pakken.

Vi havde ved lanceringen mulighed for at arbejde lidt med Intels Wireless docking – og det fungerede ret godt. 

Intel havde opstillet en HP X2 bærbar pc samt HP’s Advanced Wireless Docking-station på et bord sammen med to skærme, højttalere, mus og et keyboard.

Der blev ikke snakket så meget teknik ved Intels præsentation, men der var alligevel interessant nyt: HPs Advanced Wireless Docking var det første virkende eksempel på en trådløs dockingstation var har fået lov til at prøve.

Det lille trådløse boks, som er HP’s Advanced Wireless Docking-station, gør ikke umiddelbart noget større væsen af sig. 

Men på siden vinder du både adskillige USB-porte, stik til HDMI, VGA og lyd.

Der er desuden at ethernet-stik, så du kan komme på virksomhedens kablede netværk.

HPs lille trådløse dockingstation havde både VGA, DVI, USB, netstik samt mikrofon- og højtaler-stik.

Mens vi arbejdede med den bærbare computer, fik vi mulighed for at streame 1080p (FullHD) video fra maskinen til de to tilkoblede skærme samtidig med, at vi brugte flere andre programmer – uden at det gav nogle problemer. 

Intel selv angiver, at to skærme med en opløsning hver på 1.920 x 1.080 pixels ikke er et problem, og at WiGig burde kunne klare op til 4,7 Gbps.

Du kan læse mere om specifikationerne på det nye 17265 netkort her (pdf).

Intels tekniker på stedet bekræftede, at du i teorien godt kan opgradere din eksisterende bærbare computer med et af Intels netkort, men at du ikke ville udnytte det fuldt ud, da din maskine ikke ville have de nødvendige antenner indbygget.

Flere computere kan dele en trådløs dockingstation – også selvom de er forskellige og normalt ville kræve en dedikeret dockingstation.

Det smarte ved en trådløs docking-station er, at du ikke skal koble din pc til eller fra. 

Alt hvad du i stedet skal gøre er, at rejse dig op og gå din vej. Så snart du kommer cirka tre meter væk, så slukker skærmene, og du logges ud. 

Da vi kort efter vender tilbage, går der et par sekunder, hvorefter skærmene lyser op igen. 

På arbejdspladser, hvor der ikke er faste pladser, kan flere maskiner dele samme dock – med i softwaren er der indstillinger til at sikre, hvordan docken skal fungere i netop dit it-miljø.

Samtidig har den trådløse teknologi fordelen ikke at være knyttet til en bestemt model, som mange eksisterende docking-stationer i dag er. 

Nedenfor kan du se en video af, hvordan til og frakoblingen på en trådløs docking-station med Intel Wireless Docking fungerer. 

Der er desværre endnu ingen pris på HP’s trådløse docking-station, men selve maskinerne med WiGig og Wireless Docking er på markedet nu.

Trådløs præsentation
Den anden teknologi som Intel fremhævede ved Centroni-lanceringen var Intel WiDi – også kendt som Intels Pro Wireless Display. 

Teknologien, som er indbygget i de nye maskiner, har til formål at få fjernet de minutters kabel-fumlen som enhver præsentation altid starter med. 

WiDi er dermed en slags Chromecast eller Apple TV-variant, hvor trådløse signaler fra din bærbare bliver fanget af en boks eller dongle og vist på en ekstern skærm.

Det smarte ved Intel WiDi er dog, at det er målrettet til miljøer med flere samtidig brugere.

Styre flere enheder
Med Pro WiDi kan du nemlig styre flere enheder, sådan at man til et møde eller i et klasselokale kan vælge hvem som skal vise indholdet. 

Vi prøvede systemet med syv tablets og bærbare koblet til et centralt fjernsyn, og det virkede uden problemer – både med skiftene, som normalt kræver fumlen med kabler, og med video.

Intel havde anbragt 7 tablets og bærbare omkring et mødebord – ved et enkelt tryk kunne ordstyreren nemt skifte mellem enheder, hvis skærm så dukkede op på præsentationsskærmen.

Ideen er at ordstyreren vælger hvem som skal præsentere hvorefter vedkommende sendes en invitation.
Accepterer du invitationer bliver din skærm vist på fællesskærmen. 

Hvis Kurt ovre fra økonomiafdelingen lige undervejs skal vise sin skærm, er det blot et klik fra ordstyreren, hvorefter Kurts kedelige tal sender dine spændende slides ud i kulden.

Den lille modtager fra Actiontec fungerede som samlingspunkt for enhederne, og kan nemt gemmes bag på et TV.

I det setup, som Intel havde brugt, var modtagerboksen en model fra Actiontec.

Den gør, at Kurts tal kan vises i op til FullHD (1.920 x 1.080 pixels)

Det smarte er, at i modsætnig til consumer-løsninger, så bruger Intel Wireless Display ikke det normale trådløse netværk og begrænser dermed ikke båndbredden på det.

I stedet kører forbindelsen direkte mellem bærbare med WiDi-teknologien og modtagerboksen – i dette tilfælde en boks fra Actiontec.

Intel fremhævede desuden, at teknologien er nem at tilgå, fordi selve styringen er indbygget i driveren og nemt integreret med Windows 8 (og den kommende Windows 10).

Vi fik desværre ikke mulighed for at sætte mødet op helt fra bunden, men selve skiftet mellem præsentationer og maskiner virkede meget simpelt – og kan forhåbentligt, om nogle år når udbredelsen er større af WiDi-enheder, sparer adskillige timer hver dag i forsvunden kabel-fumlen.

WiDi-teknologien er allerede indbygget i flere chipsets fra Intel – og du kan se om dine maskiner er dækket her.

På den enkelte enhed kan man følge med i hvordan man er forbundet til den centrale vært.

Lidt overraskende viste Intel ikke nogle demonstrationer af deres trådløse opladningssystem, som de ellers viste på scenen til deres IDF-teknologikonference i efteråret 2014.

Det er ellers været det sidste kabel, som skal knækkes før din bærbare kan være helt fri.

Læs også:

Her er Intels nye Broadwell-processorer – glæd dig til fede bærbare i 2015.

Intels nye vision: Ikke længere blot ‘[b]Intel Inside’ – et nyt Intel er ved at se dagens lys
[/b]

Mange pendlere i Stor-københavn oplevede forsinkelser på S-togsnettet mandag morgen.

Læs også: Mandag morgen: iPad-opdateringer kan være skyld i masser af S-togforsinkelser

Fejlen skyldes en opdatering til lokomotivførernes iPads, fortæller Martin Börjesson, der er ansvarlig for it i DSB.

“Det var dog kun nogle ganske enkle iPads, der var problemer med,” fortæller han og fortsætter:

“Vi havde en planlagt udruldning af en opdatering til den app, som lokomotivførerne anvender på deres iPads, så den kan håndtere iOS 7 og iOS 8. Det var ikke ny funktionalitet, men app’en skulle gøres kompatibel med de nyere versioner af styresystemet.”

Den opdatering var testet og planlagt til at blive flyttet ud på tabletterne klokken fem i morges.

“Det viste sig, at der var nogle enkle iPads, der oplevede fejl i forbindelse med opdateringen. Det var mindre end fem enheder men for en sikkerhedsskyld, træffer vi en beslutning om at gå over på nøddrift,” siger Martin Börjesson.

Da det kun var ganske få enheder vendte DSB dog hurtigt tilbage til almindelig drift, og klokken ni var alarmen helt afblæst.

“Der var ikke fejl i selve udruldningen, men der var nogle iPads, der ikke fungerede som de skulle. Opdateringen var en testet og planlagt proces, der desværre blev spoleret af mindre end en håndfuld tabletter.”

Aldrig en mandag igen
Det er ikke så længe siden, at I sidst havde problemer med iPads? Hvad har gør i for at det ikke gentager sig endnu en gang?

“Det var også med det i tankerne, at vi slog over på nøddrift så hurtigt, som vi gjorde. Måske havde det ikke været nødvendigt at tage en så drastisk beslutning, men vi vil hellere være sikre end tage en chance.”

Læs også: Derfor gik det galt torsdag morgen: iPad-opdatering ramte S-tog-trafikken hårdt

Men hvad har I lært?

“Vores forberedelser og test var gode nok, men vi vil nok ikke køre en opdatering ud en mandag morgen. Det er vores mest travle tidspunkt på ugen. På vores billetsystem opdaterer vi natten mellem onsdag og torsdag. Det er nok et mere hensigtsmæssigt tidspunkt.”

Så næste gang lægger i ikke opdateringer ud en mandag morgen?

“Nej.”

Hvor vigtig er en iPad i S-togsdriften?

“De er meget vigtige. Alle sikkerhedscertifikater og dokumenter kører i dag digitalt. Det er den vej vi går med mobility, og vores ansatte er rigtig glade for løsningen.”

Læs også:
Mandag morgen: iPad-opdateringer kan være skyld i masser af S-togforsinkelser

Derfor gik det galt torsdag morgen: iPad-opdatering ramte S-tog-trafikken hårdt