Læs også:

Derfor vil Uber vende op og ned på det hele – og ingen kan gøre noget

Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma

Uber er lanceret i Danmark: Men virksomheden er tynget af tre møgsager

Kæmpe kapital-indsprøjtning: Pludselig er Uber gigantiske 248 milliarder kroner værd

Kontroversiel privat-taxa-tjeneste frigiver kode: Nu kan du indbygge Uber overalt og i alt

ComputerViews: Det kan virke som et umage makkerpar, men meget peger i retning af, at Google og Uber for tiden kan være gang med at drøfte en mulig fremtid sammen.

Uber er buldret frem med rekordfart siden grundlæggelsen med sit koncept, hvor private bil-ejere via Uber-app’en kan tilbyde ture til betalende kunder.

Selskabet har været yderst aggressivt og offensivt i sin fremfærd og har i højt tempo lagt sig ud med både myndigheder og den etablerede taxa-industri i en lang række lande.

Ikke overraskende føler mange taxa-vognmænd sig truede på livet af Uber-konceptet.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil Uber vende op og ned på det hele – og ingen kan gøre noget

Giver god mening
Google har på den anden side i årevis været i gang med at udvikle smarte løsninger inden for førerløse biler og distributions-tjenester med flyvende droner under selskabets Google X-laboratorium, som du kan læse mere om her: Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Også Uber kigger angiveligt i denne retning. Selskabet har i hvert fald for få dage siden præsenteret dets planer om et ‘Uber Advanced Technologies Center.’

Dette udviklingscenter skal fokusere på langsigtet udvikling af nye tjenester og services inden for kort-lægning, bil-sikkerhed og automatiserings-teknologier – altså flere af de områder, som Google i forvejen arbejder på at udvikle, blandt andet med selskabets selvkørende bil.

Det kan du læse mere om her: De første billeder: Her er Googles selvstyrende bil – uden rat og pedaler

Uber begyndte i sidste måned at teste en pakke-tjeneste i Hong Kong, mens det tidligere har testet fastfood-udbringning i Los Angeles og allerede har pakke-tjenesten UberRush oppe at køre i New York.

Google har på samme måde pakke-tjenesten Shopping Express oppe at køre i en række amerikanske byer, hvor selskabet tilbyder at levere varer samme dag, som de er købt, ligesom selskabet er langt med at teste drone-levering via det såkaldte Project Wing-projekt.

Læs her: Her er Googles nye post-drone – skal flyve pakker lige til din dør

Har investeret masser af penge
Google har allerede investeret mere end halvanden milliard kroner i Uber, så selskaberne kender hinanden og forstår hinanden.

For de to selskaber gælder det, at Google har pengene og massiv viden om brugerne, hvad de køber, og hvad deres vaner er hvorhenne.

Samtidig ligger Uber Uber allerede i dag inde med en stor mængde praktisk erfaring om transport-industrien og om, hvordan man udruller praktisk orienterede sociale services ud på rekordtid.

Hertil kommer, at begge selskaber ligger en ære i ikke at være låst fast af dogmer og regler for, hvordan bestemte industrier skal formes.

Helt ny transport-industri under udformning
Begge selskabernes eksperimenter bygger på samme målsætning på transport-området: Nemlig at udvikle en helt ny form for transport-logik med anvendelse af nye tanke-sæt, nye teknologier og nye ideer.

De tæller både anvendelse af private borgere, selvkørende biler, automatiske droner og lignende, der alt sammen står i modsætning til den måde, hvorpå den etablerede transport-industri fungerer på.

Uber er under sin offensive fremfærd mange steder imidlertid løbet ind i så hård modstand, at selskabet kan have brug for at tænke i partnerskaber og nye veje for at nå sit ret ambitiøse mål om at være med i udformningen af fremtidens transportformer.

Google har desuden den kæmpefordel som partner, at selskabets millioner af brugere har givet Google lov til at tilbyde dem forskellige tjenester.

Hvad så med prisen?

Uber er vurderet til at være enorme 250 milliarder kroner værd, hvilket er en anseelig sum penge selv for Google, og der skal ligge en klar ide og en klar værdiskabelse i et opkøb for Google, hvis selskabet skal være interesseret.

Læs også: Kæmpe kapital-indsprøjtning: Pludselig er Uber gigantiske 248 milliarder kroner værd

I dag ved Google meget om dit digitale liv efter år med enorme mængder indsamlet data via søgninger, medier, kommunikation, underholdning og andet, ligesom selskabet via gigant-opkøbet af Nest i fjor vil komme til at lære mere om dine fysiske vaner.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma

Uber kan blive vejen for Google til at lære dine transportvaner at kende – et område, der i dag stadig er meget analogt. Det er en viden, der i høj grad kan anvendes kommercielt, hvis man som selskab formår at forene det med data om folks digitale liv.

For Google ligner det en no brainer. Det gør det også for Uber.

Hvad tror du? Giv din mening til kende i debatfeltet herunder.

Læs også:

Derfor vil Uber vende op og ned på det hele – og ingen kan gøre noget

Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma

Uber er lanceret i Danmark: Men virksomheden er tynget af tre møgsager

Kæmpe kapital-indsprøjtning: Pludselig er Uber gigantiske 248 milliarder kroner værd

Kontroversiel privat-taxa-tjeneste frigiver kode: Nu kan du indbygge Uber overalt og i alt

Marc Andreessen var med til at stifte Netscape og er i dag en ene af de to stiftere af  Andreessen Horowitz

Ben Horowitz er den anden af de to stiftere af Andreessen Horowitz.

Et af verdens mest indflydelserige venture-kapitalfirmaer Andreessen Horowitz har i en blog offentliggjort en liste over de trends og teknologier, der i følge virksomheden bliver de mest indflydelesrige i de kommende år. 

Andreessen Horowitz har gennem de seneste år investeret i nogle af de mest betydningsfulde virksomheder og teknologier i Silicon Valley. Her i blandt virksomheder som Facebook, Twitter, Instagram, Oculus Rift og AirBnB. 

Venturekapital-virksomheden er stiftet af iværksætteren og forfatteren Ben Horowitz og Netscape-stifteren Marc Andreessen.

I blogindlægget slår venturekapitalfirmaet dog fast, at listen ikke skal læses som en guide til, hvilke teknologier som firmaet har tænkt sig at investere i. 

“For vi investerer ikke i temaer. Vi investerer i helt specieille stiftere med banebrydende ideer,” skriver Andreesen Horowitz.

Listen bør naturligvis læses med en række forbehold, fordi der er ingen tvivl om, at Andreessen Horowitz har en interesse i at hype teknologier, som virksomheden allerede har investeret i.

Men til gengæld er det ubestrideligt, at få har den indsigt i, hvad der rører sig i Silicon Valley, som de har.

Flere af punkterne på listen er da også helt i overensstemmelse med mange af de forudsigelser, som vi har set fra analysehuset Gartner, og som vi har kunne observere på den netop overståede gadgetmesse CES i Las Vegas.

 - Virtual Reality
Virtual Reality er et brandvarmt emne i øjeblikket, og det bliver det ved med at være, hvis vi skal tro Andreessen Horowitz. 

Vi har netop set Microsofts offentliggøre sin virtualreality-lignende hologram-brille, Holo-lens, og den Facebook-ejede brille Ocolus Rift har ligeledes fået stor opmærksom gennem de seneste år.

Andreesen og Horowitz definerer virtual reality som “the ultimate input device”, der ikke blot vil blive brugt til spil-oplevelser, men i fremtiden også vil blive brugt til at konstruere helt nye former for film-oplevelser.

Det kan meget vel gå hen og blive det sidste store medie og i fremtiden vil muligvis blot se tv’et som en simpel trædesten på vejen mod den fulde virtual reality-oplevelse, lyder spådommen fra Andreesen Horowitz, der selv investerede i virksomheden bag Oculus Rift før den blev opkøbt af Facebook.

Ifølge det amerikanske venturekapital-firma er den største udfordring for virtual reality ikke, at det er kedeligt. Tværtimod.
For nogle mennesker vil oplevelsen formodentligt virke alt for intens, fordi hjernen som udgangspunkt vil opfatte det der sker på brilleskærmen som virkelighed.

Computerworld har tidligere afprøvet Oculus Rift, og her var begejstringen også stor hos vores anmelder.

- Sensorerne kommer… også i virksomhederne
Som Computerworld tidligere har beskrevet, så vinder sensorerne i stigende grad indpas i vores gadgets.

Det er ikke blot noget den almindelig forbrugere kommer til at mærke. Det får også betydning for erhvervslivet.

En opfattelse der også deles af Andreessen Horowitz, der mener, at sensorernes rolle bliver at skabe en bedre brugerflade i den erhvervsrettede software, hvor brugerfladerne ofte er betydeligt ringere end i den forbrugerrettede software. 

Andreessen Horowitz forklarer, at sensorer kan fungere som en slags genveje i brugerfladen, der betyder, at brugerne skal foretage færre indtastninger i programmer og apps. Eksempelvis har GPS-chippen betydet, at brugerne ikke længere behøve manualt at indtaste adresser, men blot automatisk kan ‘geo-tagge’ billeder og andre typer input. Andre sensorer og chips vil kunne have en lignende indflydelse på brugerfladerne.

- Big data og maskinlæring
Vi står overfor en stor forandring, hvor de maskiner vi anvender i dagligdagen bliver mere og mere intelligente.

Det sker ifølge Andreessen Horowitz takket være big data og mere kraftfulde computere, der giver helt nye muligheder for at udforske data, visualisere data, forudse mønstre samt stille og besvare spørgsmål.

Den fremadstormende taxa-app Uber er et eksempel på en helt ny slags tech-firma.

- Det fuldt integrerede tech-firma
I gamle dage leverede it-virksomheder ofte kun teknologi-delen af en større ydelse. 

Men ifølge Andreesen Horowitz er denne tilgang på vej ud, og i stedet ser vi nu, at tech-virksomheder leverer en større og mere integreret ydelse. Andreesen Horowitz taler om en såkaldt “full stack-tilgang.” 

Et eksempel på denne tilgang er transporttjenesten Uber. For Uber leverer ikke blot et stykke taxa-software. I stedet har Uber valgt en strategi, hvor virksomheden også ansætter chaufførerne og dermed har kontrol over alle dele af ydelsen. 

Et andet eksempel på full stack-tilgangen er Apple, der heller ikke blot nøjes med at levere et software-produkt, men i stedet har kontrol med hele kæden lige fra hardwareproduktion til salgsoplevelsen i sine egne butikker.

Apples modpol er Microsoft, der først og fremmest er en softwarevirksomhed og som i mange år har overladt hardware-produktionen og salgsoplevelsen til andre virksomheder. Men også Microsoft er under forandring, og i dag har Microsoft også åbnet sine egne butikker, og i dag producerer virksomheden sin egne computere, spillekonsoller og smartphones.

Ifølge Chris Dixon, der er partner i Adreessen Horowitz er virksomheder, der bruger full stack-tilgangen langt mindre sårbare overfor konkurrence, fordi det er langt mere kompliceret for konkurrenterne at kopiere en service, der består af så mange sammenkædede ydelser. 

- Kode-containere vinder frem
Ifølge Andreesen Horowitz er såkaldte “kode-containere” på vej mod sit gennembrud. 

Ved at bruge “containere” kan man ifølge Andressen Horowitz isolere applikationer fra den underliggende hardware. 

Brug af denne form for digitale containerne minder på mange måder om virtualisering. Men ifølge Andreessen Horowitz oplever man en bedre perfomance, fordi det ikke er nødvendigt med et såkaldt virtualiseringslag mellem hardware og software.

Microsoft Band er et eksempel på et af de mange nye gadgets, der kan gør dig klogere på din sundhed.

- Digital sundhed
Tidligere var avanceret sundhedsteknologi noget, som kun forskere og læger havde adgang til. 

Men snart bliver avanceret teknologi også direkte tilgængelig for forbrugerne. 

I dag er flere og flere instrumenter og gadgets udstyret med sensorer, der indsamler data som lagres på vores smartphones og computere. Det drejer sig eksempelvis fitnessarmbånd og smartwatches, men også om digitale badevægter og blodtryksmålere.

De indsamler data om alt lige fra vores aktivitetsniveau og søvnmønstre til vores puls, blodtryk og vægt. 

Ifølge Andreesen Horowitz drejer det sig ikke nødvendigvis om big data. I mange tilfælde er det helt almindelige data, som bare ikke tidligere er blevet indsamlet og sammenkædet. 

Med tiden vil software bliver bedre til at fortolke vores data, og softwaren vil kunne hjælpe os med at leve et sundere liv samt gøre os opmærksom på eventuelle sygdomstegn.

Apple tog første skridt, da virksomheden sidste år lancerede sin egen Sundheds-app, der ikke blot kan indhente data fra Apple Watch, men også fra mange andre sundheds-gadgets. 

Teknologien er dog stadigvæk kun i sin vorden, og som Jakob Eg Larsen, der er ekspert i digital sundhed og lektor ved DTU, tidligere har fortalt til Computerworld, så kommer det formodentligt til at kræve flere sensorer og endnu bedre muligheder for at samkøre data, hvis teknologien for alvor skal revolutionere sundhedssektoren. 

- Den digitale markedsplads
Digitale markedspladser som eBay og amerikanske Craigslist har haft stor succes gennem mange år. 

Men i de kommende år vil vi ifølge Andreessen Horowitz også se andre typer markedspladser vinde frem. 

Eksempelvis vil vi se nye markedspladser, der er skræddersyet til brug på smartphones, og vi vil også se markedspladser, der er målrettede meget specifikke områder. 

Andreessen Horowitz forestiller sig blandt andet, at vi vil se markedspladser indenfor B2B-segmenter, hvor det bliver muligt at sælge maskineri til byggesektoren og andre meget specifikke produkter og ydelser. 

- Offensiv sikkerhed
De traditionelle sikkerhedsfirmaer er fokuseret på at beskytte vores computere og private datacentre, men efterhånden som mobileenheder har vundet indpas og vores data er flyttet ud i skyen er der ifølge Andreesen Horowitz blevet åbnet for en række nye slags sikkerhedsfirmaer. 

De nye sikkerhedsfirmaer får desuden medvind af en ny og forstærket sikkerhedstrussel, hvor virksomheder i dag må antage, at “the bad guys” allerede har forceret virksomhedens digitale voldgrav.

Ifølge Andreesen Horowitz vil de nye typer sikkerhedsfirmaer især spille en rolle efter, at en virksomhed er blevet hacket. Nogle af de nye firmaer vil have til opgave identificere de sårbarheder hackerne har udnytte, mens andre vil beskæftige sig med udvikle at ny teknologi, der kan identificere ubudne gæster, før det er forsent. 

Sidst men ikke mindst forudser Andreessen Horowitz også, at en ny type offensive sikkerhedsfirmaer ser dagens lys. De har til formål at sætte hårdt mod hårdt og give hackerne tilbage med samme mønt. 

Som Andreessen Horowitz skriver: 

“I sikkerhedsindustrien er der i stigende grad en erkendelse af, at hvis vi ikke bekæmper ild med ild, så ender vi med at blive brændt.” 

- Bitcoin
Bitcoinen har været presset gennem det seneste år, hvor den digitale valuta har oplevet store kursfald. 

Men ifølge Andreesen Horowitz gør vi klogt i stadigvæk at holde øje med valutaen, som især venturefirmaets stifter Marc Andreesen er kendt for at være en stor fortaler for. 

Andreesen Horowitz forventer sig, at vi vil se flere tunge spillere tage valutaen til sig i løbet af den kommende tid. Allerede til næste år forudser Andreessen Horowitz, at det forventes at virksomheder, at de har en Bitcoin-strategi på samme måde, som de i dag har en strategi for deres brug af sociale medier. 

- Processorkraften flytter ud fra skyen
Takket være stadigvæk mere kraftfulde smartphones går vi i dag rundt med mere processorkraft i vores lommer, end der for få årtier fandtes i de mest kraftfulde computere. 

I dag ligger en stor del af vores computerkraft dog alligevel ude i datacentrene, men ifølge Andressen Horowitz vil der være flere store besparelser at hente, hvis datacentrene udnytter den store datakraft der ligger lokalt hos brugerne, og dermed flytter en større del af processorarbejdet ud af datacentrene. 

- Crowdfunding bliver mainstream
Websites som Kickstarter og IndieGoGo har været med til at gøre crowdfunding populært, men konceptet kan blive endnu større. 

Det kan meget vel blive den mest udbredte form for finansiering, når vi i fremtiden skal have virkeliggjort vores ideer, mener Andreessen Horowitz.

Med et tryk på vores smartphone vil vi fremtiden bruge crowdfunding til at give donationer til alt lige fra politikere til skoleudflugter. Med andre ord – crowdfunding bliver mainstream.

Tingenes internet, internet of things, er en af tidens store diller. Her ser vi den intelligente og internetforbundne termostat, Nest.

- Internet of things vokser sig større
Internet of things har været et af de seneste års helt store buzzwords, og gennem de seneste år har vi fået solgt en fremtid fyldt med intelligente brødristere, køleskabe og røgalarmer. 

Men ifølge Andreessen Horowitz vil de store fordele ved internet of things ofte være forklædt som små forbedringer. Internet of things vil kunne sikre os at vores hjem altid er opvarmet til den rigtige temperatur, og det vil kunne hjælpe os med at se, hvor meget strøm vores enheder bruger og hjælpe os med identificere problemer før enhederne går i stykker. 

- Vi bliver oversvømmet med video på nettet
Youtube har eksisteret i et årti, og video på nettet kan derfor dårligt påstås at være et nyt fænomen. 

Men alligevel vil vi se en fortsat udvikling og en stadigt større konkurrence indenfor området, lyder forudsigelsen fra Andreessen Horowitz. 

Facebook og Twitter satser allerede i dag på videoløsninger, og i fremtiden vil de forsøge at stjæle en del af de annoncekroner, som Youtube i øjeblikket henter ind. Derudover har Amazon købt Twitch, der er en videotjeneste for gamere, og beskedplatforme som Snapchat og Whatsapp vil formodentligt også satse på videoløsninger. 

- Smartere forsikringer
Fremvæksten af mere intelligent software og flere tilgængelig data om os kan være med til at revolutionere vores forsikringer. 

De mange data kan hjælpe forsikringsselskaberne med at fastsætte en mere præcis og retfærdig præmie. Bilejere der kører forsigtigt og via ruter med lav risiko kan slippe billigere, mens bilister der kører mindre forsigtigt og ad mere risikofyldte ruter kan betale mere. 

Vi kan endda forestille os at forsikringsselskaber guider dig via mindre risikofyldt rute på vej til arbejde, eller vi kan forestille os forsikringsselskabet hjælper dig til at leve sundere. Dermed kan både kunden og forsikringsselskabet spare penge. 

- Devops-bevægelsen
DevOPs er en software-udviklingsmetode, der tager udgangspunkt i kommunikation, samarbejde, automatiseringer og en større integration mellem software-udviklere og traditionelle it-folk. Sidstnævne afspejler sig også i navnet, der er en sammentrækning af “development (udvikling) og “operations” (drift).

Men ifølge Andreesen Horowitz er DevOps blevet mere end bare en metode. Det er i dag en kompetence. En kompetence som enhver moderne programmør bør besidde, og en tankegang, der ligeledes vinder indpas i it-afdelingerne over alt.

Læs også:
Gartner: Her er de vigtigste teknologier i 2015

Netscape-stifter: Derfor bliver it-chefen din slave

Til trods for Google-søgemaskinens massive dominans på markedet, bliver der ved med at poppe nye søgemaskiner frem, som forsøger at levere søgeresultaterne på en anden og mere effektiv måde (det er i hvert fald intentionen).

For nogle år siden så vi eksempelvis søgemaskinen Wolfram Alpha få en del opmærksomhed, men selvom den havde flere interessante funktioner, er den aldrig blevet den store kommercielle succes.

Nu er nogle finske forskere på vej med en ny søgemaskine, der også har fået en del international opmærksomhed.

Forskerne fra Helsinki Institute for Information Technology har opfundet en ny brugergrænseflade, der tager udgangspunkt i de massive data-mængder, der er på nettet i dag – og i at søgemaskinen nødvendigvis udelader en masse mulige resultater, når man søger. 

De har nu stiftet en virksomhed, Etsimo, der skal kommercialisere teknologien, og virksomheden har allerede fået finske støttekroner til at leve den drøm ud. Det skriver Techcrunch.

Finnernes søge-koncept er et ‘visual discovery search interface’ kaldet SciNet.

“Vi besluttede at satse på search, efter at vi indså, at selvom søgemaskiner har udviklet sig dramatisk over de seneste årtier, så er der ikke sket meget i forhold til at involvere mennesker i søgeprocessen,” lyder det fra en af de finske forskere, Tuukka Ruotsalo.

“Bruger-rollen inden for søgninger er stadig i bedste fald reaktiv: Vi indtaster nogle få nøgleord og forsøger så at få noget meningsfuldt ud af resultaterne ud fra en liste af links og tekst-stykker.  

Sådan fungerer det
Med SciNet vil forskerne i stedet forsøge at lade brugerne styre de algoritmiske resultater ved at signalere tydeligt, hvad der sker med søgningen, efterhånden som processen skrider frem.

Dette skaber en dynamik og et synligt spektrum af resultater og gør det muligt at dykke ned i komplekse søginger på en helt ny måde, forklarer forskerne til Techcrunch.

“Vi vil tage udgangspunkt i, at brugerne skal træffe beslutningen og styre søgningerne snarere end at forsøge at bygge en søgemaskine, der forsøger at komme op med det perfekte svar i første forsøg.”

Du kan se en lille introduktion til søge-konceptet herunder:

Læs også:

Her finder du otte søgemaskiner der kan slå Google

Smartwatch-producenten Pebble har solgt over én million enheder af smartwatchet Pebble. Det er en fordobling af salget siden marts sidste år, og det er ifølge Pebbles CEO, Eric Migicovsky, prisnedsættelse og flere features, som var været grunden til det stigende salg.

Det skriver The Verge, som har haft et eksklusivt interview med Pebbles CEO.

Pebbles ur har siden starten af sin eksistens været David i kampen mod flere Goliatter. Samsung er en af de producenter, som var først ude med et smartwatch, og selvom Samsung er noget mere tilbageholdende med informationer om salget, så havde Samsung solgt 800.000 smartwatches allerede tilbage i 2013.

Du kan læse vores anmeldelse af Pebble Steel her, og vores anmeldelse af Samsung Gear S her. 

Dertil kommer Google med sit Android Wear, som stadig spreder sig til flere og flere producenters ure. Og så selvfølgelig Apple Watch, som mange også forventer bliver et storhit, selvom lækkede data om Apple Watchs batterilevetid ikke just imponerer.

For det er netop på batterifronten, at Pebble har været i førerposition. Langt de fleste andre smartwatches kan holde strøm imellem en til to aktive dage. Pebble skal i gennemsnit kun oplades hver syvende dag. Og det betyder meget i en verden, hvor man normalt kun skifter batteri i sit ur hvert andet år.

Interesseret? Du skal ikke købe endnu
Sammenlignet med Google og Samsung er Pebble en lilleput. Det amerikanske firma gik fra 30 til 100 ansatte i løbet af 2014, og generelt anses 2014 som et år med investeringer for det lille verdensfirma.

Men er du blevet interesseret i de 2 tommers e-ink-skærme, som holder strøm i en uge? Så skal du nok vente lidt med at købe endnu.

Pebble fortæller The Verge, at Pebble snart er på vej med ikke bare et nyt ur, men også med ny software, der igen bygger på et ny framework.

“Det ligner ikke det, som vi har i dag, og det ligner ikke det, som du har på din smartphone,” forklarer Eric Migicovsky til The Verge, uden at forklare yderligere om hardware eller software.

Apps vil stadig fungere på uret, men de vil ikke være prioriteret på samme måde som nu.

Pebbles nuværende software-platform har over 6.000 apps og digitale urskiver, men det er uvist hvorvidt den nye software vil understøtte den gamle. Derfor kan det også været smart at vente lidt med at købe sig et Pebble-ur, hvis man gerne vil være med, når det nye sker.

Tidligere på året hentede Pebble udviklere fra LG, der har været med til at udvikle på LG’s WebOS-system, som hovedsagligt benyttes på LG’s smart-TV’s.

Læs også: Rygte: Batteri i Apple Watch holder kun til få timers aktiv brug

Excel. Et program som de fleste på et eller andet tidspunkt har prøvet at arbejde med. Ofte kan det virke uoverskueligt, og lykkes det endelig, så er det måske med en masse bøvl og besvær. 

Men sådan behøver det slet ikke være. IDG Kurser har en vifte af kurser i Excel på forskellige niveauer, hvor Excel-guruen Ernst Lohse viser dig alle de tips og tricks, som du har manglet i Excel. Lyden af “Ah, så du gør sådan,” lyder ofte fra kursus-lokalerne. 

Du kan læse mere om IDG’s Excel-kurser her. 

Vi har spurgt Ernst Lohse hvilke små tricks, som du bare må kende. De følgende tips og genveje virker til Excel 2010, men burde langt hen ad vejen også virke til Excel 2013 (Office 365). Det har resulteret i en række artikler, som vil indeholde tips samt en gif eller billede til at illustrere tippet. 

1. Lav en overskrift over en tabel, som fylder ud over én celle
Det kan ofte være nødvendigt at lave en rubrik, som er længere end cellen, som der skrives i. 

Lav en overskrift i en celle, og tryk Ctrl+Enter for at blive i feltet med markøren.

Markér derefter så mange felter, som din overskrift skal være i. Vælg derefter Flet og Centrer i “Justering“.

Tip 1.

2. Få flere felter til at mimikere ét

Har du taget en model fra sidste år, som hedder “Budget 2014″ og har rettet al teksten til “Budget 2015″, så gør det rigtig ondt indeni, når du får det printet, og du har glemt et “budget 2014” et sted…

Undgå den slags fejl ved at få overskrifter og lignende til at rette sig ind efter ét felt. 

Tryk på et felt og skriv =(tryk derefter på det ønskede felt, som skal kopieres.)

Ændrer du derefter teksten i din overskrift, så følger ændringen med alle de steder, som du har linket til din overskrift.

Et eksempel kunne være ved at skrive overskriften på et budget (Budget 2014), og få andre steder, hvor der skal stå “budget 2014″ til at rette sig ind efter dette.

tip 2.

3.  Tjek en formel for Sand/falsk

Arbejder du med sand/falsk-formler, kan det være rart at finde ud af, om formlen virker, eller hvad den giver i det specifikke punkt i formlen.

Vælg din formel og Markér det valgte stykke, som skal regnes ud. Tryk derefter F9 for at se, om det er sandt eller falsk. Tryk Esc for at komme væk igen. 

Trykker du Enter, fjerner du det markerede formel og indsætter i stedet udregningen. Dette kan give problemer senere.

Tip 3.

4. Formater tal, så det har tusind-indikatorer
Vælg dine tal-data og tryk Ctrl+Shift+1. Brug ikke 000-tasten som sidder under “Tal” i menuen i toppen. Den er tiltænkt revisorer, så med mindre at du laver revisionsarbejde, så bør du holde dig fra den knap.  

Tip 4.

Læs også: Bliv bedre til Excel: Her har du fire gode tricks som du (sikkert) ikke kender

Forventning om solid indtjening, et par markante opkøb og udsigten til store udbytter har fået investorer til at kaste deres uforbeholdne kærlighed på it-koncernen Atea.

På børsen i Oslo lukkede Atea-aktien i går mandag i en kurs på 87,50. Det er en stigning på 15 procent på bare tre uger, hvor Atea-aktien den 14. januar blev handlet til kurs 76.

De seneste tre uger har altså været en regulær fest for både investorer og ikke mindst Ateas hovedaktionær og bestyrelsesformand Ib Kunøe, som i dag ejer i underkanten af 25 procent af Ateas aktier. Bare siden midten af januar i år er værdien af Kunøes Atea-aktier steget med mere end 200 millioner kroner.

Men festen er ikke af ny dato. Går man et helt år tilbage er værdien af Ateas aktier siden februar 2014 steget med mere end 50 procent fra kurs 57 til det nuværende niveau, så den samlede værdi af selskabets aktier nu udgør godt 7,5 milliarder danske kroner.

Der er flere forklaringer på den voldsomme stigning.

Dels er Atea over de seneste år begyndt at betale endda meget pæne trecifrede millionudbytter til sine aktionærer. Og i en tid hvor bankernes indlånsrenter er negative, er kontante aktieudbytter en attraktiv investering.

Det gælder især i Ateas tilfælde, hvor koncernen har formået fortsætte sin vækst uden at det er gået ud over evnen til at tjene penge.

Forventer rekordregnskab
På torsdag i denne uge præsenterer Atea sit årsregnskab for 2014. Bedømt ud fra de første tre kvartaler står Atea til at kunne rapportere en stigning i årsomsætningen på omkring ti procent plus en markant forbedret indtjening (EBITDA) på tilsammen omkring 800 millioner danske kroner og et overskud før skat, der ligger tæt på den halve milliard.

Alligevel har den kraftige kursstigning overrasket flere aktieanalytikere, som de seneste uger billedligt talt har gnedet sig i øjnene, mens kursen er røget i vejret.

For mindre end en måned siden vurderede Danske Bank Equities i Oslo, at Atea-aktien havde potentiale til at stige til kurs 85. Den spådom er allerede overhalet af virkeligheden. Det overrasker aktie-analytiker Martin Stenshall fra Dansk Banks Equities i Oslo.

“Atea har en stærk balance, et godt cashflow og stor udbetaling af udbytte. Men det er ikke noget nyt. Så vi står med spørgsmålet: Hvad der er sket den seneste måned? Og jeg har ikke noget godt svar til dig,” siger han.

Hos det norske analysefirma Arctic Equities er man knap så overrasket over aktiefesten i Atea.

Midt i januar opjusterede Arctic sine forventninger til kursen på Atea-aktien, som firmaet mener har potentiale til at stige helt op til kurs 103!

Med til billedet hører også, at Atea over de seneste par måneder har gennemført en række markante opkøb.

I Norge og Finland har Atea købt infrastrukturleverandørerne Datatech og BCC, mens man i Danmark foretog et meget offensivt træk med købet af netværks- og sikkerhedsleverandøren Axcess.

Læs også:
Derfor har Ateas nye top-udfordrer gode chancer for succes

Atea i kæmpe omstrukturering: Ny topchef indsætter ny ledelse

Mens bilproducenterne blærer sig med selvparkerende biler og Google leger med prototyper, der snart er selvkørende, virker det som om, at fremtidens biler venter lige om hjørnet. 

Men noget tyder på, at det altså ikke bliver helt uden tekniske problemer.

Sikkerhedsbrist i app var manglende kryptering
Fredag afslørede en tysk undersøgelse nemlig et alvorligt sikkerhedshul i smartphone-app’en til de nyere BMW-modeller.

Det var krypteringen – eller nærmere manglen på samme, der skabte det gabende sikkerhedshul, som blev afsløret af den tyske forbrugerforening ADAC i fredags.

App’en, som var tiltænkt de nyeste elbiler, var ellers designet til at være en smart og futuristisk måde at forbinde bil og ejer på igennem smartphonen.

Dog havde app’en den uheldige fejl, at dens forbindelse ikke forblev kodet, hvilket gjorde den til et let mål for ADAC’s hacker.

Hullet er, ifølge bilproducenten, allerede blevet lappet. Samtidig er problemet isoleret til biler med det såkaldte ‘Connected Drive’-system fra BMW, som ved en fejl altså gjorde det muligt for hackere at åbne, spore og starte biler i løbet af få minutter.

Sikkerhedsfejlen skulle efter sigende have påvirket op mod 2.2 millioner biler.

Det drejer sig om samtlige BMW ‘Connected Drive’-modeller, der er produceret siden marts 2010 og frem til den 8. december 2014.

I Danmark har systemet dog kun været tilgængeligt som ekstraudstyr siden juli 2013. 

Hullet blev lukket hurtigt efter fredagens afsløring – gennem en softwareopdatering af selv samme datasystem, som fejlen blev fundet i.

Ny bilteknologi bør sikres ordenligt
Og netop sikkerhedsproblemer kan blive et udbredt problem i fremtiden, efterhånden som teknologien udvikler sig i takt med udvikling af tingenes internet, hvilket bekymrer juridisk chef hos FDM, Per Alkstrup.

“Vi hilser al ny teknologi, der gør livet som bilejer nemmere, velkommen. Men ikke på bekostning af sikkerheden.
Derfor må bilproducenterne også sikre sig, at den nye teknologi beskyttes af det mest avancerede sikkerhedssystem, for undgå ulovlig indtrængen i form af hacking eller tyveri,” siger han.

Problemet menes at have påvirket omkring 350 danske bilejere, oplyser BMW Danmark til FDM mandag morgen.

Læs også: 2015 i bil-teknologiernes navn: It-firmaerne flokkes om at gøre din bil til en smartbil

På trods af deres fremskredne alder, holder de to Microsoft-styresystemer, Windows 7 og Windows XP, fortsat godt fat i brugerne, der nægter at lade de to systemer pensionere.

I januar kørte næsten 75 procent af verdens bærbare og desktop-computere på et af de to gamle systemer, viser nye tal for NetApplications, der måler på trafikken på et meget stort antal websites verden over.

Således kørte Windows 7 i januar på 55,92 procent af verdens computere, hvilket gør Windows 7 til det mest udbredte styresystem i verden.

Samtidig er Windows XP’s markedsandel endda steget næsten fem procent-point siden november til næsten 19 procent i januar.

Microsoft pensionerede ellers XP endegyldigt i april i fjor efter flere forlængelser, da selskabet udsendte den definitivt sidste sikkerhedsopdatering til systemet.

Det kan du læse mere om her: Ni grunde til at sige nej: Derfor klamrer XP-brugerne sig til XP

Selskabet vil fortsat udsende sikkerhedsopdateringer til Windows 7 i et stykke tid. At systemet er ved at blive gammelt, understreges dog af, at Microsoft fornylig lukkede for den generelle support af Windows 7.

Det kan du læse mere om her: Windows 7 på vej på pension – Microsoft lukker for support

Windows 8 under pres
Værre ser det ud for Windows 8 og Windows 8.1, hvis markedsandele er faldet siden november.

Windows 8.1 havde dengang en markedsandel på 12,1 procent. Den er nu faldet til 10,04 procent, men er dog steget en smule siden december.

Windows 8 fortsætter med at falde støt, hvilket imidlertid blot kan være et tegn på, at brugerne fortsat opgraderer til Windows 8.1.

Den samlede markedsandel for Windows 8 og Windows 8.1 er fra foråret 2014 steget fra 11,30 procent til nu 13,83 procent.

Undervejs har markedsandelen dog haft et ‘hop’ til 18,66 procent i november, som du kan læse om her.

Generelt har Windows 8 gennem hele sit liv haft svært ved at leve op til forventningerne.

Det kan du læse mere om her: Dystre tal for Microsoft 22 måneder efter lancering: Windows 8 halter efter udskældte Vista

Gratis Windows 10
Den massive udbredelse af Windows 7 er efter alt at dømme en af de væsentlige grunde til, at Microsoft har valgt at forære fuld opgradering til det kommende Windows 10 til alle Windows 7-brugere i det første år efter lanceringen til sommer.

Microsoft er nemlig ved at skifte forretningsmodel, som underbygges af Windows 10. Selskabet har derfor brug for volumen i en fart.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Den fulde historie om Windows 10: Microsofts fremtid er på spil

Læs også:

Microsoft indtjening falder: Windows er hårdt ramt

Den store barriere for Microsoft: Hvordan får man folk til at droppe Windows 7 til fordel for Windows 10?

Her er den vigtigste melding fra Microsoft onsdag aften: Disse fire ord kan få store konsekvenser

Prøvekørt: Fem fede ting i den nyeste Windows 10-udgave

Windows Phone elimineret: Sådan skal Windows 10 køre på din smartphone

CRM har flere år i træk været et af de absolutte favorit-områder, når danske virksomheder skal prioritere deres it-investeringer.

CRM-projekter er oplagte investeringer af flere grunde:

Naturligvis fordi kunderne logisk set altid er (eller bør være) et fokusområde i enhver virksomhed, der tjener penge, og fordi salget altid kan optimeres lige en tand mere.

Men CRM hitter også, fordi alle de vigtige it-megatrends – mobile, social, analytics/data og cloud – er med til at retfærdiggøre nye investeringer i CRM-software.

Det er også forklaringen på, at blandt andre Gartner har udtalt, at CRM som investeringsområde vil hitte i mange år fremover:

“CRM vil være hjertet i de digitale initiativer i de kommende år. Det her er et teknologi-område, der helt sikkert vil få midlerne, da den digitale forretning er afgørende for, at man kan forblive konkurrrencedygtig,” har Gartner forklaret.

Derfor investeres der stadig så meget i CRM
Selvom det langt hen ad vejen er de samme tendenser som de foregående år, vi vil se på CRM-markedet i år, er der også nye bevægelser at spore i markedet.

Det skriver CRM-rådgiver hos Forrester, Kate Leggett, i et blogindlæg, hvor hun forklarer, at de nye CRM-investeringerne tager udgangspunkt i nye behov.

“Historisk set har CRM-strategier fokuseret på operationelle effektiviseringer som at reducere omkostninger til marketing, øge sælgernes omsætning, forkorte salgscyklusser eller opnå en mere produktiv kundeservice. Det er ikke så underligt, at CRM er udrullet i alle virksomheder – både store og små.”

“I dag udvikler CRM sig, og virksomheder bruger det til at hjælpe deres kunder i deres end-to-end oplevelser. Denne tilgang til kunder skaber forretningsresultater, der langt overgår produktivitets- og effektivitetsmål.”

Her er de nye CRM-trends
Forrester leverer også nogle bud på, hvilke CRM-tendenser, vi vil se i år.

Blandt andet er det interessant, at analysefirmaet vurderer, at vi kommer til at se et langt mere opdelt CRM-marked.

Det skyldes, at alt for mange CRM-løsninger i dag har alt for mange funktioner, som kun sjældent bruges.

Forrester forudser, at den type løsninger vil forsvinde, og at vi i stedet kommer til at se langt mere målrettede løsninger.

“CRM vil blive fragmenteret for bedre at kunne understøtte end-to-end forretningsprocesser. Der vil være en langt mere dyb sammenhæng mellem salgs- og marketings-CRM for at understøtte processer, der har fokus på omsætningen.”

“CRM til kundeservice vil smelte sammen med arbejdsstyrke-optimering og routing-teknologier for bedre at kunne hjælpe slutkunden og for at styre agenters arbejdsopgaver mere effektivt,” skriver Forrester blandt andet.

En anden trend, som analysefirmaet forventer i 2015, er en øget brug af data fra alle de enheder, der er sluttet til internettet i dag.

Det vil blandt andet kunne give en mere personaliseret kundeservice, der også kan være mere proaktiv, end det er tilfældet i dag. Det gælder også brugen af lokationsdata fra mobile enheder, der vil skabe mere kontekst-baserede løsninger.

Cloud er fremtiden i CRM-land
Samtidig kommer vi heller ikke uden om, at også 2015 vil byde på en masse investeringer i SaaS CRM, hvor løsningerne leveres som cloud-services.

SaaS har været en af de primære tendenser i en del år efterhånden, og Gartner har udtalt, at over 50 procent af de globale CRM-investeringer i 2015 vil gå til cloud-løsninger.

Samtidig er mobile CRM-apps naturligvis også fortsat en vigtig prioritering i mange virksomheder, hvor medarbejderne tilbringer mere og mere tid på farten og gerne skal have adgang til alle nødvendige data fra tablets og smartphones, når de er på kundebesøg.

Enterpriseappstoday.com har også en interessant artikel om CRM-tendenserne.

Her peger skribenten blandt andet på, at vi kommer til at se langt hurtigere udrulninger af CRM-løsninger, at der vil være fokus på brugervenligheden, at vi vil se mere integrerede løsninger, og at internet of things og kontekst er to nye nøgleord i CRM-verdenen.

Læs også:

Hvilket er det bedste CRM-system – Salesforce.com eller Microsoft?

Masser af salg i CRM-software – køberne får bare ikke noget ud af det. Hvornår brister boblen?

Undgå fiasko: Her er guiden til succes med dit CRM