1. Stjernedannelse: Sollignende stjerner er født i gigantiske molekylære skyer. Disse skyer består af gas og støv - råmaterialerne til stjernedannelse. Når nok af dette materiale er koncentreret i et givet område, begynder det at kollapse under dets tyngdekraft. Dette kollaps resulterer i dannelsen af en protostjerne, en lille, varm og meget tæt kerne i midten af den kollapsende gassky.
2. Hovedsekvens: Efterhånden som protostjernen fortsætter med at kollapse, begynder den at akkumulere mere og mere gas og støv. Denne ophobning øger protostjernens temperatur og tryk, hvilket i sidste ende fører til antændelse af nuklear fusion i dens kerne. På dette tidspunkt bliver protostjernen en hovedsekvensstjerne og begynder at skinne af sit eget lys. Solen er i øjeblikket i sin hovedsekvensfase, og den forventes at forblive stabil i denne fase i endnu flere milliarder år.
3. Red Giant Branch: Når en hovedsekvensstjerne ældes, begynder den at udtømme brintbrændstoffet i sin kerne. Dette fører til et fald i stjernens indre tryk, som får kernen til at trække sig sammen, mens de ydre lag udvider sig og afkøles. Stjernen går derefter ind i den røde kæmpegren (RGB) fase af sit liv og bliver en rød kæmpestjerne. I denne fase øges stjernens lysstyrke og radius betydeligt.
4. Kernekollaps og planetarisk tåge: Efterhånden som den røde kæmpestjerne udvikler sig yderligere, når den et punkt, hvor den ikke længere kan støtte sin egen vægt mod gravitationssammenbrud. Stjernens kerne kollapser, mens de ydre lag udstødes i rummet og danner en smuk, glødende skal kaldet en planetarisk tåge. Resten af stjernen, kernen, bliver til en hvid dværg - en varm og meget tæt genstand på størrelse med Jorden.
5. Hvid dværg: Den hvide dværg er det sidste trin i udviklingen af en sollignende stjerne. Den består af den kollapsede kerne af den oprindelige stjerne, der primært består af kulstof og ilt. Med tiden afkøles den hvide dværg gradvist og forsvinder til en sort dværg - en kold, tæt rest af det, der engang var en lysende stjerne.
