DNS-databasen (Domain Name System) er en hierarkisk og distribueret database, der indeholder information om domænenavne og deres tilsvarende IP-adresser. Det bruges til at omsætte domænenavne til IP-adresser, så enheder kan kommunikere med hinanden på internettet.
Her er nogle nøglefunktioner i DNS-databasen:
- Hierarkisk struktur: DNS-databasen er organiseret i en hierarkisk struktur, hvor hvert niveau i hierarkiet repræsenterer en anden del af et domænenavn. For eksempel er topdomænet (TLD) "com" øverst i hierarkiet, efterfulgt af andet niveau domænet "example.com" og derefter af tredje niveau domænet "www.example.com" .
- Distribueret database: DNS-databasen er en distribueret database, hvilket betyder, at den ikke er gemt på et enkelt sted. I stedet er det opdelt i zoner, som administreres af forskellige organisationer. Hver zone indeholder oplysninger om de domænenavne, der er inden for den pågældende zone.
- Caching: DNS-servere cachelagrer oplysningerne om domænenavne og IP-adresser, som de for nylig har løst. Dette er med til at forbedre ydeevnen af DNS-opslag, da DNS-serveren ikke behøver at forespørge den autoritative DNS-server efter informationen, hver gang den er nødvendig.
- Rekursion: DNS-servere kan udføre rekursion, hvilket betyder, at de kan forespørge andre DNS-servere på vegne af en klient. Dette giver DNS-servere mulighed for at løse domænenavne, der ikke er inden for deres egen zone.
- Sikkerhed: DNS-databasen er beskyttet af en række sikkerhedsforanstaltninger, herunder DNSSEC, som hjælper med at forhindre uautoriserede ændringer af databasen.
Afslutningsvis er DNS-databasen en hierarkisk, distribueret, cachelagret og sikker database, der bruges til at omsætte domænenavne til IP-adresser på internettet.
