Brugereksplosion ændrer geodatabranchen

Siden Geodatastyrelsen 1. januar 2013 lagde geodata ud til fri afbenyttelse er det sket en voldsom stigning i antallet af personer og virksomheder, der benytter den digitale kortforsyning. Miljøstyrelsen melder i en pressemeddelelse både om en brugervækst på mere end 1000 procent og jobskabelse i samfundet.

Men hvad med de virksomheder, der plejede at tjene penge på, at producere og sælge ortofotos og matrikelkort til det offentlige? Statens frikøb af dataene ligner umiddelbart en dårlig forretning for producenterne, men det er tilsyneladende ikke tilfældet.

Allan Christensen er direktør for Informatik i den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras, der har leveret en betragtelig del af de frikøbte data. Og ifølge ham, har det ikke forringet forretningsmodellen ved geodata – det har bare ændret den.

»Vi er stadig data-producenter, men vi bliver i høj grad også data-fortolkere«, siger Allan Christensen og uddyber:

»Efter at data er blevet gratis, er der jo også mange flere, der bruger dem – men det er ikke helt enkelt at læse disse her data. Så der ligger en del konsulentvirksomhed i at hjælpe folk med at fortolke de data, der er blevet lagt ud, det kan vi mærke allerede nu«, siger Allan Christensen til Version2.

Første led i fødekæden

Det stigende antal bruger af de nu frit tilgængelige geodata gavner ikke kun Niras i form af flere konsulent-jobs. Det smitter også af på resten af den rådgivende ingeniørvirksomhed, forklarer Allan Christensen.

»En ting er, at vi kan hjælpe med at forstå og anvende data. Men hvis en virksomhed så bruger data til at finde ud af, at den skal klimasikres – så får de jo brug for vores ingeniører«, siger Allan Christensen, der også godt kan forstå myndighedernes side af sagen

»I stedet for at købe data halvtreds gange, så kan det offentlige nøjes med at købe dem en gang«.

Ifølge Miljøministeriet er to ud af tre brugere af de frie geodata private borgere, mens en fjerdedel kommer fra en virksomhed – de resterende er foreninger og offentlige organisationer.

Geodatastyrelsen ligger ikke inde med statistik på hvilke data, der downloades mest, og hvad de bliver brugt til.