Den moderne computers stamfader – Apple Macintosh – fylder 30 år

To dage før, Apples første Macintosh-computer blev lanceret, fik USA et forvarsel, som it-branchen aldrig havde set magen til. En rekorddyr tv-reklame, instrueret af Ridley Scott og sendt i bedste (og dyreste) sendetid i pausen under Superbowl den 22. januar 1984. Og ikke et ord om teknik eller funktionalitet, men et løfte om, at man ville skille sig ud fra de grå masser. Altså ved at vælge Apple Macintosh frem for en IBM PC.

Og som man senere kom til at forvente af Apple, så skilte Macintosh-computeren – opkaldt efter en æblesort – sig ganske rigtigt ud, da den blev præsenteret den 24. januar 1984. En fint klædt Steve Jobs med grøn butterfly stod på scenen og hev computeren op af en særlig bæretaske, koblede den til, og lod den nye computer vise grafik på den 9 tommer store monokrome skærm med 512 x 342 pixels. Derefter talte computeren selv, via talesyntese. De 2.500 tilhørere i den fyldte sal gik amok.

Et meget hektisk forløb op til lanceringen, hvor Steve Jobs havde presset sine folk til det yderste, kulminerede, men ifølge Cnet.com var der panik helt frem til tæppefald. Det var på et hængende hår, at demo’erne kørte, så der blev smidt ekstra RAM i computeren, der fik 512 kilobyte, i stedet for de 128, som maskinen blev solgt med.

»Steves præsentation af Macintosh i 1984 var et magisk øjeblik. Jordens akse flyttede sig en smule den dag. Steve tog den ud af dens taske, og Macintosh’en talte selv. For mange af os, som ikke endnu havde børn, var det det tætteste vi kunne komme på at få en baby,« siger Guy Kawasaki, der var med på udviklingsholdet, til Cnet.

Apple havde brug for en succes

Et kort rids af Apples produkthistorie dengang begynder med Apple II fra 1978, der i mange år var firmaets helt store cash-cow. Afløseren Apple III blev en fæl fiasko, og verdens første computer i almindelig handel med en grafisk brugergrænseflade, Apple Lisa fra 1983, kostede 10.000 dollars og var ude af rækkevidde for de fleste.

Steve Jobs var blevet forflyttet fra Apple Lisa-holdet – han var dengang ikke topchef – og satsede derfor alt på Macintosh, som skulle materialisere alle hans visioner om en folkecomputer, der var nem at bruge for alle. Og Apple som helhed havde også brug for, at den lille, personlige computer blev en succes, for IBM’s PC fra 1981 var blevet en alvorlig trussel mod Apple.

En ny fabrik blev bygget til Macintosh-produktion, med kapacitet nok til at producere en computer hvert halve minut, og marketingtrommerne buldrede, interessen var enorm, og 40 tv-stationer dækkede lanceringen.

Og computeren, som blev sat til salg for 2.495 dollars, altså en fjerdedel af prisen for en Apple Lisa, solgte i begyndelsen pænt, med 70.000 styk over disken frem til april. Men det blev langt fra den succes, som Steve Jobs havde satset på.

Der var flere tekniske problemer, for computeren havde ingen harddisk og altså kun 128 kilobyte RAM. Skulle man kopiere en diskette – Steve Jobs havde valgt den nye 3½-tomme-standard med 400 kilobyte, kunne det være nødvendigt at skifte disketterne frem og tilbage hele 20 gange. Et eksternt diskdrev blev hurtigt præsenteret, men kom først på markedet et halvt år efter computeren.

En lidt dyrere model med 512 kilobyte kom på markedet i september 1984, men salget fladede ud. Der var ikke mange programmer tilgængelige, og den grafiske brugergrænseflade krævede mange kræfter af computeren, der for at holde prisen nede ikke havde rasende hurtig hardware, med en 8-megahertz 68000-processor fra Motorola som krumtap.


Sådan så den grafiske brugergrænseflade ud. Grafikken åd meget af processorens kræfter, hvilket gjorde computeren langsommere end konkurrenterne med samme hardware.

I 1985 blev Steve Jobs kylet ud af Apple, efter mange uenigheder med topledelsen, blandt andet en kamp om at få overført marketingskroner fra den gamle, men stadig populære Apple II til den nye Macintosh.

Men samtidig med, at deres veje skiltes, begyndte Macintosh at finde en indbringende niche, nu hvor folkecomputer-visionen var floppet: Den grafiske industri kastede sig over maskinen, da der også kom Apple-printere til den. Med interesse vakt fra et lidt tilfældigt valgt typografi-kursus i sin universitetstid, havde Steve Jobs brugt mange kræfter på at få Mac-styresystemet til at kunne vise og printe forskellige skrifttyper, og den grafiske brugergrænseflade, sammen med netværksteknologien AppleTalk og softwaren Aldus Pagemaker gjorde det muligt at lave professionelt layout-arbejde med en for tiden uhørt lille investering.

Siden da har mange grafikere, reklamebureauer og andre i branchen sværget til Macintosh og dermed nok holdt Apple og Mac-computerne i live også gennem de magre år, før Steve Jobs returnerede til firmaet i 1997.

Men selvom den første Macintosh ikke blev det salgshit og den folkeforfører, som Steve Jobs havde drømt om, satte den et enormt fodaftryk på hele it-historien. Den grafiske brugergrænseflade og musen, som Apple havde set en prototype af på et udviklingscenter hos Xerox, blev lanceret i Apples fortolkning med Apple Lisa i 1983, men fik først et større gennembrud med Macintosh.

Siden efterlignede Microsoft konceptet med Windows, og bortset fra hos konsol-elskende it-proffer er sådan en brugergrænseflade en nødvendighed på en computer for alle i dag.

Konceptet med en lækkert designet computer, der var nem at bruge, og ikke kunne skilles ad af forbrugeren, præger også Apples Mac-produkter i dag, bortset fra i den dyre Mac Pro til professionelle. Dengang var den manglende mulighed for at kunne udvide med ekstra RAM ved at koste Macintosh dyrt, fordi de 128 kilobyte var for lidt, men i dag er det blevet standard med RAM, der er loddet fast og ikke kan udvides.

Læs mere om historien bag Apple Macintosh hos Cnet.com samt nedslag i seriens 30 årige historie hos The Register.

Det nu legendariske alt-i-en-design fra 1984 levede videre hos Apple frem til 1993 og fik en slags renæssance med Steve Jobs comeback-produkt iMac i gennemsigtig plast og heftige farver fra 1998.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>