Genetisk trick i majs slår skadedyr ihjel uden sprøjtemidler

En ny metode til at fjerne skadedyr fra landmændenes afgrøder har sat dilemmaet i debatten om genteknologi på spidsen i USA.

Monsanto har offentliggjort nye resultater, der viser, at den genmodificerede majsafgrøde SmartStax Pro er så gennemtestet, at firmaet nu rykker ind i fase 4, sender al data til myndighederne og regner med at være klar til salg om et til tre år.

SmartStax Pro bygger på princippet om, at celler reagerer på dobbeltstrenget RNA (dsRNA) ved at slukke for alle sekvenser, der matcher koden i dsRNA. Monsantos majsafgrøde er smart, fordi den er genmodificeret til at producere en dsRNA, der matcher dens værste fjende, en orm kaldet western corn rootworm.

Når ormen æder af planten, reagerer dens celler ved at lukke ned for de sekvenser, som RNA-koden beskriver, og her har forskerne lagt opskriften på ormens egen død. Koden beder nemlig cellerne om at deaktivere genet Snf7, og det gen er nødvendigt for at flytte livsvigtige proteiner rundt i ormen.

På mange måder minder princippet om de genmodificerede afgrøder BT-afgrøder, som landmændene bruger i dag. I stedet for dsRNA producerer de blot et bestemt giftstof, men ormene er i stigende grad blevet resistente over for giften.

Biavlere: Mere naivt end at bruge DDT

SmartStax Pro er den første afgrøde i verden, der bruger teknologien mod skadedyr, og Monsantos mange forsøg viser, at dsRNA-koden er ‘indsnævret’, så det er usandsynligt, at andre dyr i marken dør. Men her sætter de første kritikere ind.

Forsøg ved University of Kentucky og University of Nebraska viser nemlig, at Monsantos dsRNA også påvirker generne i mariehøns. Hvor skadelig teknologien er, bliver nu højlydt diskuteret blandt politikere og forskere i USA. Og sammenslutningen af biavlere i USA under National Honey Bee Advisory Board (NHBAB) har i en kommentar til den amerikanske miljøstyrelse (EPA) sammenlignet teknologien med DDT:

‘At forsøge at bruge den her teknologi med vores nuværende viden ville være mere naivt end brugen af DDT i 1950′erne,’ skriver NHBAB til EPA ifølge New York Times.

Trods den skarpe kritik glæder flere specialister i bier sig over, at teknologien måske kan bruges i kampen mod biernes ubetinget værste fjende, varroamiden. Forsøg viser, at dsRNA tilsat sukkervand eller sprayet på bier kan fjerne varroamiden, og Monsanto har købt firmaet Beelogics, som udvikler RNA-teknologier til at få et produkt på markedet.

Danmarks førende ekspert i varroa og virussygdomme hos honningbier, seniorforsker Per Kryger fra Aarhus Universitet, har dog tidligere sagt til Ingeniøren, at han ikke anser dsRNA-produktet for en langtidsholdbar løsning, da »det er jo bare en medicin, som man skal give til bierne igen og igen.«

SmartStax Pro er ikke det første produkt baseret på RNA-teknologien. Monsanto har allerede solgt sojabønner med navnet Visitive Gold, hvor RNA-interferens bliver brugt til at sænke mængden af mættede fedtsyrer.