Metroselskabet overvejer bedre sikring mod vand

Da decemberstormen hærgede, stod vandet i Københavns Havn så højt, at det var nær ved at skvulpe ind i metro­tunnelen, og metroens floodgates lukkede automatisk. For med en vandstand, der lå 170 cm over daglig vande, nærmede den sig grænsen for, hvad metroen er bygget til.

Tre floodgates beskytter metroen mod indtrængende vand fra dens naboer: På Frederiksberg Station ind mod centret, på Nørreport i transfertunnelen mellem DSB og metrostationen og på Kgs. Nytorv Station ind mod Magasin sørger følere for, at metroen ikke får regnvand fra sine naboer.

»Grænsen på 170 cm er sat lige under, hvad der er tåleligt, men rent faktisk kan vandet stige til 180 cm, før der begynder at ske noget. Vi får et forvarsel fra DMI, otte timer før vandstanden i Københavns Havn når 170 cm, og så følger vi situationen løbende,« fortæller driftsingeniør i Metroselskabet Peter Jensen.

Cityring anlægges 25 cm højere

Hele metroen er lagt i kote 225 cm over daglig vande i Københavns Havn. Baseret på Københavns middelvandstand regnede Cowi sig i 1998 frem til, at man ved at anlægge metroen i den kote kunne sikre metroen mod en 2.000-års hændelse i forhold til ekstrem nedbør og ekstrem havvandstand og dermed beskytte metroen i dens beregnede 100-års levetid.

Men i september 2013 kom IPCC, FN’s klimapanel, med en ny rapport. Den viste, at grænserne for en 2.000-års hændelse havde flyttet sig. Sammen med tidsforskydningen for metroens driftsstart fra år 2000 til 2020 betyder det, at Københavns kommende metro, Cityringen og dens arm til Nordhavnen, i stedet bliver anlagt i kote 250. Det betyder, at grænsen for en 2.000-års hændelse på 15 år har forskudt sig 25 cm.

Såvel de reviderede IPCC-tal som stormfloden i december har fået Metroselskabet og dets rådgivere til at overveje, om den eksisterende metro nu også er fremtidssikret mod oversvømmelse, især i forbindelse med skybrud, fortæller Peter Jensen.

»Vi er gået i gang med at undersøge, hvordan vi kan sikre metroen mod oversvømmelse forårsaget af ekstremregn. Det skyldes, at regnskyl, der tidligere hed 10-års regn, nu er defineret som 6-års regn, og at ekstreme regnskyl, der før hed 100-års regn, nu defineres som 50-års regn. Det bliver man nødt til at forberede sig på,« siger Peter Jensen.

»Vi taler både om at vandsikre døre og forhøjelse af dørtrin,« fortæller han.

»Flere steder har vi allerede hævet dørtrinene 30 cm. Hvis vi skal forberede os på, at vandstanden stiger 30 cm i løbet af de kommende 100 år, er vores teknikrum på Vestamager udsat, hvis diget ude for enden ikke holder,« forklarer Peter Jensen.

Kommunal afværgning

Ligesom tilfældet er i Citytunneln i Malmø, der var bare 15 cm fra en oversvømmelse under decemberstormen, ligger de tekniske installationer i metroen, ifølge Christian Boye, projektleder i Cowis tunnelafdeling, på det laveste niveau.

»Men i metroen er der jo sikret imod, at vandet overhovedet kommer ind, så det har ikke hidtil været vurderet som et problem,« siger Christian Boye.

I betragtning af, at Københavns Kommune planlægger at anlægge to eller tre store vandledninger, der skal aftage vand fra gadeplan, tror Peter Jensen ikke på, at metroens koter bliver ændret, så nedgangen til tunnelrørene bliver forhøjet:

»Det er jo i gaderne, vores vand ender. Vores meget følsomme pumpesumpe pumper i første omgang vandet fra tunnelen op på gadeplan, så når kommunen sørger for at fjerne vandet fra gaden, burde det ikke være nødvendigt,« vurderer han.

Ifølge Jeppe Sikker Jensen, sek­tionsleder i Cowis afdeling for klimatilpasning, har Danmark ikke regler for, til hvilket sikkerhedsniveau man klimasikrer anlæg til store infrastrukturprojekter mod eksempelvis 100- eller 1.000-års hændelser.

Derimod laver rådgiveren typisk en risikovurdering af konsekvenserne af skader og måler dem op imod investeringen, der skal sikre mod skader. På det grundlag bliver sikkerhedsniveauet fastsat:

Skal klare 2.000-års hændelser

»På et metroanlæg kan det jo få meget store og fatale konsekvenser, både for materiel og menneskeliv, hvis der kommer vand ned i tunnelen ved et pludseligt skybrud. I modsætning til en stormflodshændelse, som vi typisk kender til et døgn i forvejen, bliver skybrud varslet få timer før,« fortæller han.

Jeppe Sikker Jensen beskæftiger sig med truslen og prognoserne for, hvor meget det vil regne, hvor højt vandet står vandet, og hvilke oversvømmelser det medfører.

På metroen har man besluttet at beskytte anlægget mod en 2.000-års hændelse i forhold til ekstrem nedbør og ekstrem havvandstand og beregnet de tilsvarende, maksimalt forventede vandstandskoter, der bliver indbygget i stationernes design.

»Men hvor de seneste IPCC­rapporter forudsagde en generel vandspejlsstigning på 59 cm i løbet af 100 år, viser den allernyeste forskning, at vandet kan stige op til 1 meter eller mere på 100 år,« tilføjer Jeppe Sikker Jensen som eksempel på, hvordan viden om fremtidens klimaeffekter hurtigt skifter.

Og når en stigning i vandstanden på 1 meter er så alvorlig, skyldes det sammenhængen med de stormfloder, som jo med jævne mellemrum rammer forskellige dele af landet:

»I dag er den generelle vandstandsstigning 2-3 mm årligt, men den accelerer jo stille og roligt til 10 mm eller mere årligt i løbet af 100 år. Så begynder det at få konsekvenser, når vi får stormfloderne oveni. For så er den daglige vandstand pludselig meget højere,« siger Jeppe Sikker Jensen.