Atmosfæriske atomprøvesprængninger i 1950’erne og 1960’erne og en nedstyrtet satellit har efterladt overraskende høje niveauer af plutonium og cæsium i stratosfæren – den del af Jordens atsmosfære, der ligger omkring 8-50 km over jordoverfladen. Det har et schweizisk forskerhold påvist i en artikel, der netop er offentliggjort i Nature Communications.
»Størstedelen af de radioaktive partikler bliver fjernet i løbet af de første par år efter eksplosionen, men en fraktion forbliver i stratosfæren i nogle få årtier – eller endda hundreder eller tusinder af år,« forklarer studiets hovedforfatter, dr. Jose Corcho Alvarado fra Institute of Radiation Physics på Lausanne University Hospital til BBC.
Ifølge artiklen har forskerne hidtil troet, at de radioaktive partikler fra atomprøvesprængningerne hurtigt ville forsvinde fra atmosfæren igen.
Det er da også tilfældet i troposfæren – den del af atmosfæren, der rækker fra jordoverfladen og ca. 5-20 km op, afhængigt af, hvor på Jorden man befinder sig. I dette lag bliver de radioaktive partikler ‘udvasket’ af sne og regn eller trukket ned til Jorden af tyngdekraften. Men i stratosfæren, som ligger mellem tropopausen (6-21 km højde) og stratopausen (ca. 50 km højde), er koncentrationen mod forventning højere end i troposfæren.
»Vi fandt koncentrationer, der var 1.000 til 1.500 gange højere i stratosfæren end i troposfæren,« fortæller dr. Jose Corcho til BBC. Det er tre gange højere end forventet, har forskeren forklaret til nyhedsbureauet AFP.
Under normale omstændigheder er de radioaktive partikler tilsyneladende fanget i stratosfæren, men vulkanudbrud kan rode så meget op i lagene, at det får de radioaktive partikler til at dumpe ned i troposfæren. Det var eksempelvis tilfældet, da den islandske vulkan Eyjafjallajökull gik i udbrud i 2010.
Niveauerne er dog ikke farlige for mennesker, forsikrer han, men fordi de kan spores, kan resultaterne lærer forskerne noget om, hvordan partikler bevæger sig i atmosfæren.
Leave a Reply