Replik: Mangel på bæredygtighedskriterier for biomasse gør ikke træ sort

Når biomasse erstatter kul på de store kraftværker, leverer det reelle CO2-reduktioner. Det er et faktum, som ikke kun energiselskaberne slår fast. Det underbygges også af en række forskere.

En lang række aktører, herunder energiselskaberne selv, efterlyser ikke desto mindre bæredygtighedskriterier for biomasse. Det er ikke det samme som, at den biomasse, der bliver brugt på danske kraftværker, ikke er bæredygtig. Alligevel er det den udlægning, Ingeniøren valgte at bringe fredag den 10. januar.

Biomassediskussionen er fuld af nuancer, derfor er det vigtigt at give hele billedet, når vi taler om brug af biomasse og ikke kun skarpe vinkler. Helt centralt er det, at enigheden om selve kernen faktisk er stor. Nemlig, at hvis træ til energiformål består af resttræ eller udtyndingstræ fra bæredygtig drevet skov, så giver det CO2-reduktioner.

For at få det fulde billede, er det nødvendigt med lidt historie – ikke mindst for at forstå, hvorfor bæredygtighedskriterier for alvor først kommer på tale nu.

Størstedelen af det træ, vi bruger til energiformål, kommer fra europæiske skove. De er underlagt regulering, der sikrer, at skovene bliver genplantet, at biodiversiteten opretholdes, og at ressourcer ikke bliver udtømt.

Derfor har man først set behov for bæredygtighedskriterier for solid biomasse inden for de sidste par år. Det er ikke det samme som at handle i blinde, som eks-klimakommissionsmedlem Jørgen Henningsen mener.

Grunden til, at bæredygtighedskriterier er nødvendige nu, er at en række lande herunder Danmark, England, Holland og Belgien har energistrategier, hvor biomasse udgør en del af omstillingen til grøn energi. Det vil medføre større efterspørgsel efter træ og dermed også sandsynlighed for, at importen af træpiller fra andre områder, end Europa vil stige.

For energisektoren giver en grøn omstilling kun mening, hvis den leverer reelle CO2-reduktioner. Derfor er det afgørende for os, at træpiller kommer fra bæredygtig skovdrift. Det er årsagen til, at en række europæiske energiselskaber, herunder Dong Energy, EON og Vattenfall, har stiftet Sustainable Biomass Partnership og arbejder på en certificeringsordning for træpiller.

Alliancen læner sig op ad de britiske kriterier for bæredygtig biomasse, der p.t. er de mest vidtgående på europæisk plan. Det bedst tænkelige ville være, hvis EU kom med fælles kriterier, som ville give ens vilkår. Da det desværre har lange udsigter, må vi selv i gang.

Men i ventetiden på kriterierne er det vigtigt at slå fast, at:

• De træpiller, der erstatter kul på store danske kraftværker, er resttræ eller udtyndingstræ fra kommerciel skovdrift, der er drevet bæredygtigt. Det vil sige, at skoven bliver genplantet og sikrer biodiversiteten.

• Resttræ og udtyndingstræ fra bæredygtig skovdrift har en kort CO2-gæld. Det viser blandt andet studier fra Utrecht Universitet, hvor et forskerhold har specialiseret sig i træ til energiformål. CO2-gælden er den tid, der går fra CO2’en bliver udledt ved afbrændingen af biomasse, til den samme mængde CO2 igen er optaget i nyplantet skov.

• Træpillerne kommer fra skove i vækst. I henholdsvis Nordamerika og Europa, som er de største leverandører af træpiller, er skovene vokset med henholdsvis 11 og 28 procent de seneste 20 år, hvor brugen af træ til energiformål er vokset.

• De nordamerikanske skove vokser med 400 millioner m3, hvilket svarer til 150 millioner ton træpiller. Det er 10 gange mere end det forventede europæiske forbrug i dag, og næsten fem gange det forventede forbrug i 2020, viser den seneste opgørelse fra den internationale ingeniør- og konsulentvirksomhed Pöyry.

• Det er også vigtigt, at understrege, at energisektoren ikke bruger træ som kan bruges til højkvalitetsformål som for eksempel møbler og byggematerialer. Hele stammer, der bliver brugt til tømmer, koster tre gange mere end det resttræ og udtyndingstræ, der bliver brugt til energiformål. Derfor ville det på ingen måde være en økonomisk bæredygtig løsning.

Kort sagt: Når vi laver en stor grøn omstilling af det danske energisystem, skal det også resultere i CO2-reduktioner. Derfor skal vi alle have øjne og ører på vid gab, så vi får alle nuancer og hele billedet med. Det indebærer, at træ ikke bliver sort af, at vi efterlyser bæredygtighedskriterier – vi håber til gengæld, at politikerne vil kvittere med kriterier.