Replik: Sådan sikrer vi en god uddannelse af baneingeniører

Det er glædeligt, at Ingeniøren i en artikel 20. december har fokus på uddannelsen af baneingeniører. For øjeblikket er investeringsniveauet i banesektoren historisk højt. Vi er derfor enige i artiklens hovedbudskab om, at der er en øget efterspørgsel efter og en alvorlig mangel på ingeniører inden for området.

For at bidrage til at løse denne nationale udfordring etablerede DTU i samarbejde med banesektoren i 2008 en studielinje under kandidatstudiet i transport og logistik specielt rettet mod sektoren. Den er en af de få dedikerede kandidatuddannelser med det fokus i Europa, og den tiltrækker studerende fra resten af Europa. En pæn del af dem bliver i Danmark efterfølgende, hvilket blandt andet afspejler, at der reelt er 0 (nul!) procent arbejdsløshed blandt de færdige kandidater.

Kernen i studielinjen består af 25 ECTS-point nye specialiseringskurser – svarende til fem standardkurser i omfang – ud over allerede eksisterende kurser. Alle kurser har været afholdt som planlagt, selv om det tilmeldte antal studerende har ligget langt under, hvad der normalt skal til for at opretholde et kursus. Banebranchens støtte til udviklingen af uddannelsen har således været afgørende for at få det til at hænge nogenlunde sammen finansielt.


Otto Anker Nielsen er professor og sektionsleder, og Allan Larsen er uddannelseschef ved DTU Transport

Så den helt store udfordring både for studielinjens levedygtighed på sigt og for at imødekomme samfundets behov for højt kvalificerede ingeniører inden for området, er at få flere unge til at vælge en uddannelsesretning og/eller specialisering, der matcher jernbanesektorens akutte og mere langsigtede behov.

Da vi (heldigvis) ikke kan tvinge de studerende, kan det kun lykkes gennem en videreførelse og styrkelse af samarbejdet om en fælles kommunikationsindsats, hvor universitet, brancheorganisationer, offentlige myndigheder samt operatører og andre virksomheder bidrager med det, vi hver især kan tilbyde.

DTU gør meget for at markedsføre sine uddannelser, og det gælder bestemt også jernbanestudielinjen. Nationalt sker det bl.a. via foredrag på gymnasier, for gymnasielærerforeninger, åbent hus-arrangementer, kampagner, foldere, m.v. Inden for transportområdet har vi for nylig udgivet bogen ‘Transporthorisonter’, som er målrettet fagprojekter i gymnasierne.

Derudover er det vores erfaring, at muligheder for praktik, job som studenterhjælp og erhvervsrelaterede specialer under bachelor- og diplomstudier har stor betydning for de studerendes valg af studielinjer under det videre kandidatstudium. Og mon ikke vi også kan overbevise dem om, at de særdeles gode jobmuligheder som dimittend er et tungtvejende argument, hvis man er i tvivl om sit studievalg.

For de mest ambitiøse studerende tæller forskningsaktivitet og muligheder for ph.d.-studier og spændende specialer utvivlsomt også. Her må vi desværre konstatere, at mens banesektoren har haft stort engagement i uddannelsen af kandidater, så har det trods gode intentioner været vanskeligere at etablere samarbejde om – og finansiering af – substantiel forskning inden for området sammenlignet med de massive investeringer foretaget i jernbanerne i disse år. En nylig bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd er dog et stort og glædeligt skridt i den rigtige retning.

I artiklen fra 20. december kritiseres DTU for at have baseret jernbanestudielinjen for ensidigt på én videnskabelig medarbejder og for få eksterne undervisere. Det synes vi vidner om en unuanceret forståelse af de faktiske forhold. Vi har flere gange haft stillingsopslag på lektor- og adjunktstillinger, også internationalt, uden at kunne tiltrække tilstrækkeligt kvalificerede forskere.

De knappe medarbejderressourcer og den utilstrækkelige forskningsfinansiering har betydet dels en meget stor undervisningsbelastning, dels at jernbaneområdet på ingen måde har opnået samme impact som andre forskningsområder på DTU Transport.

Endvidere har undervisningen – modsat den opfattelse, der kommer til udtryk i den nævnte artikel – i meget stort omfang måttet været båret af eksterne undervisere suppleret af gæsteforelæsere. Det har været helt nødvendigt og har den fordel at undervisningen er rigt krydret af praktisk viden om sektoren, hvor de studerende derved lærer og forstår faktuel viden i en bred tværfaglig kontekst. Dette kan være udmærket som valgfrie kurser på diplomuddannelsen og evt. efteruddannelseskurser.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>