Sådan kringler Mikkel Hansen vanvittige skruebolde i kassen

Kringler er absolut ikke et ukendt fænomen i Jylland, hvor håndbold EM spilles i dag.

Men som blandt andre håndboldkyndige medlemmer af redaktionen pointerer, er der modsat, hvad mange tror, ikke tale om kringler, når Mikkel Hansen og den øvrige danske håndboldspillere, på vanvittig vis trækker bolden rundt om målmændene fra noget, der ligner 0 grader.

Der er derimod tale om skruebolde, der hjulpet godt på vej af heftige underarmsmuskler, timevis af intens træning og lidt almen fysik sender bolden i uden om målmanden.

»Skruebolde kendes fra masser af sportsgrene som fodbold, tennis eller golf. Men håndboldskruen adskiller sig fra andre sportsgrene som fodbold, tennis eller golf,« fortæller professor i biomekanik ved Aalborg Universitet, John Rasmussen.

I håndbold sker retningsændringen nemlig ikke i luften, men først når bolden rammer gulvet. Spillerne skal kunne sætte bolden i rotation omkring en akse og med en hastighed, der giver det resultat, de vil have. Det lyder måske enkelt, men det dækker over en mere kompleks række af begivenheder, der fører til mål.

I selve afviklingen af skuddet bruger spillerne især deres underarm til at skabe rotation i den rigtige retning. Bolden roterer omkring en akse i mere eller mindre samme retning, som bolden flyver.

Når bolden roterer, opstår en friktionskraft i det øjeblik, der er kontakt mellem bold og gulv. I den korte tidsperiode, hvor bolden og gulvet rører hinanden, trækker friktionskraften bolden i en sidelæns retning.

Tag nu Mikkel Hansens vanvidsskrue mod Østrig, hvor den danske stjerne i relativ høj fart og fra en vinkel på stort set 0 grader kaster bolden skråt bagud modsat sin egen retning.

Hansen giver lige netop tilstrækkelig rotation og hastighed til, at der opstår friktion ved kontakt med gulvet. Resultatet er, at bolden tager et næsten vinkelret spring ind i målet.

Jo hurtigere spilleren spinner bolden, desto mere sideværts kan han få den til at hoppe. Der er dog en øvre fysisk grænse for, hvor hurtigt man kan få bolden til at spinne, og derfor er der også grænse for, hvor stor en sideværts hastighedsvektor, man kan få, fortæller John Rasmussen.

Det er længden af den sideværts hastighedsvektor i forhold til den fremadgående vektor, der afgør, hvor stor retningsændring som bolden får. Hvis den fremadgående vektor er for stor, skal den sideværts vektor være tilsvarende større, for at du får samme resultat.

På jævnt dansk: Hvis Mikkel Hansen skyder for hårdt, kan han ikke skrue bolden i mål, som han blandt andet gjorde mod Østrig.

»Det kan man også se, for når spillerne laver det her, er det relativt bløde skud,« siger John Rasmussen.

Håndboldens rotation er anderledes end i de fleste andre sportsgrene, hvor spillerne forsøger at få bolden at rotere omkring en enten lodret eller vandret akse, som er tværgående på boldens hastighedsvektor, forklarer professoren
Det ses blandt andet i tennis, hvor næsten alle slag slås med topspin, der en rotation, som er vand- og vinkelret på boldens bane.

»Det er det, der får tennisbolden til at dykke nedad, selvom spilleren hamrer hårdt til bolden,« forklarer han.

Men de fysiske love er én ting. Det at mestre så vanskelige skud i så højt et tempo kræver også smidige håndled, stærke underarme og masser af træning.

Det er underarmen og håndleddet, der skaber boldens rotationen i en bevægelse, der kaldes pronation. Det er den bevægelse, hvor underarmen drejer om sin egen akse, og får håndfladen til at vende nedad på en fremstrakt arm.

Talent er dog afgørende. I højt tempo skal spilleren vurdere, hvor målet står, og hvor han selv befinder sig i forhold til målet. Sætter han for meget fart i bolden, bliver den sideværts hastighed bliver for lille i i forhold til boldens fremadgående hastighed, og så trækker bolden ikke skævt nok til at gå ind i målet.

»Det kræver talent og masser af træning, for det skal foregå rent intuitivt,« siger John Rasmussen.

Og så kræver det harpiks, fremhæver han. I stride mængder. For hvis bolden ikke var klistret ind i harpiks, ville det være meget sværere at gøre det for spillerne.

»De kunne sikkert kunnet skrue boldene til en hvis grænse, men friktionen i gulvet ville ikke være så god, som det er tilfældet, og bolden ville ikke hoppe så skævt,« siger John Rasmussen.

Det danske herrelandshold spiller torsdag aften i Herning sin tredje kamp ved EM mod Tjekkiet.

Se Mikkel Hansens vanvidsskrue