Poul Gunder Nielsen har stillet fem spørgsmål om køkkenkværne.
Janus Søgaard Kirkeby, Project Manager, Solid Waste Management, Cowi, svarer:
1) Er det ikke rigtigt, at køkkenkværne giver den optimale adskillelse af det organiske og det uorganiske husholdningsaffald?
Jeg er ikke sikker på, jeg forstår, hvad der menes med ‘den optimale adskillelse’. Det er muligt, at køkkenkværne kan frasortere en meget stor mængde madaffald – og måske mere end ved separat indsamling – fra det resterende affald, men der er ikke foretaget mange undersøgelser af dette i Danmark.
2) Har kloaksystemet kapacitet nok til dette?
Kloaksystemet vil i de fleste tilfælde ikke have noget problem med at modtage og transportere den ekstra belastning, som faktisk udgør en relativ lille merbelastning ift. nuværende. Der kan dog være lokale omstændigheder (f.eks. underdimensionerede eller dårligt vedligeholdte kloakker), som gør, at køkkenkværne ikke er hensigtsmæssige i visse områder. Der kan også være øget risiko for højere koncentration af svovlbrinte i kloaknettet, især på lange kloakledninger.
3) Kan renseanlæggene effektivt omdanne dette organiske affald til gas og gødning?
Renseanlæggene kan, hvis de har en rådnetank, omdanne affaldet til biogas, som kan bruges til el- og varmeproduktion. Der sker dog et tab af materiale – og dermed energi – i renseanlægget, hovedsageligt fra beluftningsprocessen på renseanlægget. Derfor vil der typisk dannes mere biogas, hvis affaldet indsamles separat.
4) Er metoden energimæssigt forsvarlig?
Ja, men som skrevet ovenfor så kan energioverskuddet være større, hvis affaldet indsamles separat – også selvom der anvendes mere diesel til indsamling.
5) Hvor udbredt er den – i ind- og udland?
I indland er den meget lidt udbredt. I USA derimod er det meget udbredt i de fleste stater – over 50 procent af alle boliger har installeret en køkkenkværn.
Leave a Reply