Spørg Scientariet: Fører flere skyer til global nedkøling?

Jóhann Fagraklett spørger: Hvis vi siger, at Jorden bliver 2 grader varmere, så vil luften indholde mere fugt, og der dannes nok flere skyer. Når der bliver flere hvide skyer, som dækker Jorden, optager Jorden så ikke mindre varme fra Solen?’

Martin Olesen, klimaforsker på Danmark Meteorologiske Institut, svarer:

Det er helt rigtigt forstået, at varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft, og en del af en 2-graders global-middelstigning i overfladetemperatur vil skyldes ændringer i skydække.

Problemet er imidlertid ikke så simpelt som opstillet i spørgsmålet. En øget temperatur i den nedre del af troposfæren kan meget vel føre til mere instabilitet af luften og dermed flere ustabile skyer. Man kan forestille sig, at stratocumulus-skyer over hav i højere grad vil kunne blive erstattet af konvektive skyer med kortere levetid og dermed føre til et lavere skydække. De lave skytyper (som stratocumulus) reflekterer kortbølget solstråling og virker klimatisk set afkølende (som antaget i spørgsmålet), men høje skyer (som cirrus) virker primært i den langbølgede del af spektret og virker derfor opvarmende. Klimamodeller tager naturligvis højde for sådanne feedback-effekter, men usikkerheder i forbindelse med modellernes behandling af skyer er blandt de største udfordringer for modellerne.

Man mener p.t. at skyerne samlet virker afkølende på klimaet. Sammenligner man målinger af globalt skydække med atmosfærens vanddamp-indhold siden 1999, finder man, at indholdet af vanddamp ikke har nogen trend, mens de lave skyer er for nedadgående, og skydækket hidrørende høje skyer stiger.

Endvidere må man huske på, at vanddamp er den kraftigste drivhusgas og dermed i sig selv virker opvarmende, og på usikkerheder i forbindelse med fordelingen mellem skyernes frosne og flydende fase, der i høj grad påvirker deres vekselvirkning med stråling.