Udskældt ny lov skærper krav til it-indkøb

Umiddelbart ligger en offentlighedslov måske ikke øverst i bunken over de love, som landets it-chefer hos regioner, kommuner og staten læser.

Men faktisk omtaler den nye offentlighedslov, der trådte i kraft den 1. januar 2014, direkte krav til nye it-systemer.

Således hedder det i den nye lov:

“Myndigheder m.v., der er omfattet af loven, skal sørge for, at det i stk. 1 nævnte hensyn til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved valg, etablering og udvikling af nye it-løsninger.”

Eller lidt mere mundret: Nye it-systemer skal kunne leve op til krav om åbenhed.

Det offentlige køber hvert år it for cirka 18 milliarder kroner.

I bemærkningerne til loven hedder det videre:

“Der foreslås som noget nyt indsat en bestemmelse, der angiver de formål, som offentlighedsloven navnlig varetager. I tilknytning hertil foreslås, at myndighederne m.v. skal sørge for, at hensynet til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved etablering m.v. af nye it-løsninger (lovforslagets § 1).”

Og et andet sted står der:

“Forslaget om en ny offentlighedslov skal bl.a. ses i lyset af, at den gældende offentlighedslov fra 1985 er blevet til på et tidspunkt, hvor digital kommunikation ikke spillede den samme rolle som i nutidens samfund, og at det er væsentligt, at offentlighedsloven er i tråd med den øgede brug af moderne informationsteknologi”.

Slut med it-undskyldninger
Igennem årene har der da også været historier fremme om journalister, der er blevet mødt med store regninger, såfremt der skulle trækkes data ud af et system.

Afgørelser er også blevet sendt i papirform, selvom de er blevet udbedt i elektronisk format, fordi myndighederne ikke havde mulighed for at sende de digitale dokumenter sikkert nok.

Faktisk har myndigheder også meddelt, at de ikke har haft mulighed for at søge i visse it-systemer og på den måde identificere dokumenter, som der blev ønsket aktindsigt i.

Men det bør altså være slut i fremtiden med den nye lov. Eller i hvert fald på sigt blive udfaset.

Offentlighedsloven er blevet meget udskældt, fordi den lukker ned for indsigt i flere forskellige områder, særligt i relation til ministre.

Omvendt har man slået på, at loven udvider mulighederne for aktindsigt i offentlige virksomheder.

Men siden er det så kommet frem, at Justitsministeriet har undtaget eksempelvis kommunernes it-selskab Kombit og SKI, hvorigennem der købes ind for milliarder af kroner it hvert år.

Ergo kan man ikke søge aktindsigt i dokumenter hos hverken Kombit eller SKI.

Imidlertid er man hos andre myndigheder klar til åbenhed via aktindsigt – faktisk er aktindsigtsknappen opfundet, fortæller en it-leverandør på området.

Fortsættes …