Monthly Archives: May 2014

Skjult forbrug kan vælte din mobildataregning i udlandet

De fleste ved efterhånden, at det er en dyr fornøjelse at bruge mobildata uden for Danmarks grænser. Men selv hvis du sparer kraftigt på trafikken og holder øje med mængden af overførte data, kan du få dig en grim overraskelse med hjem fra ferien.

Teleselskaberne måler nemlig forbruget på en måde, der kan få taxameteret til at løbe løbsk, hvis for eksempel mobilforbindelsen er svag, så telefonen hele tiden skal koble på netværket, fortæller teleekspert Torben Rune, direktør for rådgivningsvirksomheden Netplan.

Forbruget bliver afregnet med typisk 100 kilobyte som mindst mulige ’datapakke’ pr. dataopkald – men det er meget forskelligt, hvordan et opkald bliver defineret.

»Ingen ved, hvornår måleren begynder, så det er aldeles uklart, hvornår et kvantum begynder. Er det, når man kører ind i landet, og så indtil du kører ud igen? Problemet med denne kvantificering er, at telefonen i nogle situationer kobler af og på hele tiden, for eksempel hvis du er et sted med dårlig forbindelse, eller hvis den lokale celle er overbelastet,« siger Torben Rune.


Mobilt dataforbrug afregnes i pakker a 100 kB. På en dårlig forbindelse risikerer man, at f.eks. et mailprogram, der kigger efter ny mail, åbner en ny pakke hver gang, men reelt kun bruger få kb. F.eks. kan Outlook-synkronisering løbe op i 16 MB pr. døgn, hvis hvert opkald afregnes som 100 kB. Det svarer til ca. 1.400 kr. pr. døgn, hvis man som TDC-kunde på ferie i Tyrkiet betaler 90 kr./MB.

Nøjes man med at bruge telefonen til synkronisering af e-mail, kan de få bytes, som hvert tjek efter nye e-mails koster, derfor blive takseret som 100 kilobytes. Og så løber det hurtigt op, når telefonen automatisk synkroniserer mange gange i timen.

Tjek alle apps

Men med en smartphone kan det også være rigtig svært at holde styr på, hvor meget data de forskellige applikationer henter og sender automatisk. Det bedste råd er derfor stadig altid at slukke for den mobile dataforbindelse i udlandet. Er det for upraktisk, opfordrer Torben Rune til at man går telefonens apps igennem med en tættekam.

»Sluk for alt i verden for Outlook-synkronisering, for den er særligt giftig. Tjek, om du har andre applikationer, der synkroniserer løbende. Og hold godt øje med forbruget undervejs,« lyder hans råd.

Får du en regning, der er større, end du synes, den burde være, kan du bede om at få den udspecificeret hos dit teleselskab. Viser trafikoversigten, at data næsten altid er sendt i pakker på omkring 100 kilobyte, er du blevet offer for denne ’kvantificering’ og bliver dermed afkrævet betaling for langt mere data, end du reelt har brugt. Minimumsgrænsen kan også ligge højere eller lavere end 100 kilobyte, for eksempel har teleselskabet 3 valgt 50 kilobyte som mindstemål.

Torben Rune har i flere sager oplevet en alt for høj regning på grund af fænomenet, han kalder kvantificering. Alle gange kunne kunden få penge retur fra teleselskabet ved at klage og dokumentere, at det meste af den afregnede trafik kom fra de mange ‘startgebyrer’ i datatrafikken.

Ingeniøren har spurgt flere tele­selskaber om fænomenet, men har kun fået svar fra Telenor, der oplyser, at der ganske rigtigt vil være mere datatrafik, hvis signalet er meget svagt, og telefonen løbende prøver at fange nye sendemaster. Men det er ikke en typisk situation, og Telenor genkender ikke, at det skulle kunne give en stor stigning i mængden af datatrafik. Desuden skal alle kunder som standard godkende dataforbrug på over 450 kroner i udlandet, fortæller selskabet. Erhvervskunder kan dog have andre aftaler.

Posted in computer.

Dansk måle­udstyr sporer støjen i dit kabelnet

Næste gang du ser en teknikerbil fra en af kabeloperatørerne luske rundt i nabolaget, er den sandsynligvis på jagt efter kilden til den støj på kabelnettet, som måske får dit internetsignal til at hakke sig gennem Netflix-filmen eller Skype- opkaldet.

Den eftersøgning er dog blevet noget nemmere takket være en avanceret HFC-analysator (Hybrid Fiber-Coaxical) fra danske Kronback Tracers. Via en indbygget high-speed AD-converter og en FPGA er apparatet – fra en central position i kabelnettet – i stand til næsten ned på husstandsniveau at identificere, hvor støjen kommer fra.


Bo Kronback sælger sit måleudstyr til hele verden, men det er stadig i styktal, hvor han selv kan teste apparaterne, når de kommer retur fra leverandøren. Det sker i hans ombyggede laboratorium på Ballerup ingeniørhøjskole, som er blevet pimpet op med signalgenerator, netværksanalysator og spektrumanalysator. Foto: Morten Lund

»Opgaven for kabeloperatørerne er at finde kilden til støjen. Når du fejlsøger, har du ingen idé om, hvor støjen stammer fra. Det er dér, vi kommer ind i billedet. Og det er nøjagtigt den samme problemstilling, hvad enten vi snakker Haslev eller Hawaii,« siger Bo Kronback, som sælger sit udstyr over hele verden.

Hakkende Skype-opkald

For at forstå behovet for Bo Kronbacks måleudstyr kan det være gavnligt at skrue tiden godt ti år tilbage, til dengang vores blinkende ADSL-modemmer blev udfaset til fordel for langt hurtigere bredbåndsforbindelse.

Dermed fik det gamle, hensygnende kabelnet således en renæssance, idet kloge hoveder fandt ud af, at man kunne bruge kabelnettets coax-kabler til tovejskommunikation som netop bredbåndsinternet – og ikke kun til envejskommunikation med kabel-tv-signaler.

Problemet er imidlertid at få identificeret den støj – frekvensforstyrrelser – som uvilkårligt opstår, når måske 50 eller 100 husstande deles om den samme frekvens. Typisk er det en hjemmeudført ­installation eller dårlige ledninger, der er kilden til støjen, af og til akkompagneret af babyalarmer eller anden forbrugselektronik, som ligger i samme frekvens, dvs. 5-85 MHz.

Bo Kronback, der er uddannet elektronikingeniør og med mange år bag sig i tv- og kabelbranchen, har arbejdet på fuld tid med sin niche- geschäft med at måle frekvensstøj i kabelnettet siden 2006. Med sidste år som det hidtil bedste og apparater solgt lige fra Norge til Cypern.

Det er et globalt marked, Kronback Tracers opererer på, men al udvikling, produktion og test foregår på dansk grund.

Printkortene laves hos CB Svendsen, kabinetterne samles hos JJ Mechatronics, og FPGA’en kodes af konsulenthuset TekPartner.

Når de færdige HFC-analysatorer kommer retur fra underleverandørerne, tester Bo Kronback dem selv i Kronback Tracers’ ombyggede laboratorielokale på den gamle ingeniørhøjskole i Ballerup.

Denne kæde af leverandører lige i baghaven giver Bo Kronback en kvalitet og en skalérbarhed, han ikke nødvendigvis ville kunne opnå ved at ansætte sine egne elektronikingeniører og lave det hele in-house.

»I øjeblikket føler jeg, at hvis jeg vil producere ét apparat, så kan jeg gøre det. Vil jeg producere 10.000 apparater, kan jeg også gøre det. Så beder jeg bare CB Svendsen om at lægge produktionen til måske Polen, men det går stadig igennem dem. Og jeg har skalérbarheden,« forklarer Bo Kronback, som mener, at netop hans virksomhed må være lige det, som politikerne efterspørger:

»Det kan godt lade sig gøre at starte en elektronikvirksomhed som min op. Der er virkelig et godt udviklingsmiljø i Danmark og en god positiv atmosfære rundtomkring, som gør, at der er muligheder i det. Og det er jo det, politikerne gerne vil have.«

Det er dén støj, der kan være årsag til langsomt internet, Skype-opkald af dårlig kvalitet og så videre.

Edderkoppespind af kabler

Kabeloperatøren – det kunne være TDC, YouSee eller måske en lokal antenneforening – kan imidlertid som udgangspunkt kun se, at der er frekvensforstyrrelser på nettet, men de kan ikke se fra hvilken del af nettet.

Det problem løser Bo Kronbacks måleudstyr, som hjælper til at identificere støjkilden meget mere præcist. Der er tale om en HFC-analysator med indbygget spektrum­analysator, som via en switch placeret i kabeloperatørens central er koblet på det lokale nets edderkoppespind af coax-kabler.

Hjertet i systemet er en high-speed AD-converter og FPGA. Med 250 megasamples i sekundet og 14 bit konverterer AD-converteren det analoge signal til et digitalt signal, som sendes videre til FPGA’en – en Kintex 70 fra Xilinx.

FPGA’en er afgørende for, at Bo Kronback kan bringe fjerde generation af sit udstyr til live. Her er visionen ikke kun at kunne lave frekvensanalyser, men at generere data på baggrund af frekvenssignalerne, såkaldt demodulation.

»Det, jeg gerne vil bevæge mig ud i, er at gå dybere ned i signalerne og analysere data fra dem. Det er også derfor, jeg har taget en FPGA i brug, for ellers kunne jeg godt have undværet den. Hvis jeg kan demodulere signalerne, kan jeg via hver enkelt brugers MAC-signal beregne hver enkelt husstands kabelnetskvalitet,« forklarer han.

Posted in computer.

Se det nye Super Hornet Advanced

Posted in computer.

Sådan fremtidssikrer Boeing fortidens kampfly

Kampflyet Boeing F/A-18E/F Super Hornet fløj første gang i 1995 som en videreudvikling af F-18 Hornet. En opdateret version er en af kandidaterne i kapløbet om at erstatte Danmarks F-16-flåde, men hvis den ordre ikke kommer hjem, og hvis det også glipper at få US Navy til at aftage nogle ekstra oven i de 600, flåden opererer i dag, vil de sidste nybyggede eksemplarer af Super Hornet-flyet med en vis sandsynlighed forlade samlebåndet i St. Louis, Missouri, i USA i 2016.

Udviklingen af flyet foregår dog stadig i højeste gear hos Boeing i St. Louis og ikke kun som et led i kampen om nye købere. Et kampfly har ofte en levetid på over 40 år, og de nuværende Super Hornet-brugere, der tæller US Navy og Australien, vil fortsætte med at anvende flyene i mange år frem.

For US Navys vedkommende frem til 2040 og formentlig længere. Derfor er Boeing i fuld gang med at udvikle de teknologier, som skal være med til, at flyene kan være fremme i front i mange år fremover.

Første streger på papiret

Boeing har samlet udviklingen af de nye teknologier under titlen ‘Advanced Super Hornet’, og det første fly med flere af de nye teknologier om bord fløj første gang i august sidste år. Det skete kun ti måneder efter, at Boeings ingeniører havde slået de første streger på papiret.

Det er lagt til rette på den måde, at brugerne ikke nødvendigvis skal vælge alle opgraderinger på én gang. En modulbaseret tilgang betyder, at brugerne kan vælge at få de nye teknologier installeret i takt med, at de får behov for dem.

Boeing har indtil videre kun ombygget et enkelt Super Hornet-fly med Advanced-teknologierne. Den mest synlige nye teknologi i Advanced-programmet er de konforme brændstoftanke, der ligger som to store ‘buler’ på oversiden af flyet. De kan indeholde 3.500 pund ekstra brændstof i en mere aerodynamisk konfiguration, end det er tilfældet med de traditionelle ekstratanke, som monteres under vingerne.

Tanken kan nemt tilsluttes flyets eksisterende brændstoftanke og øger flyets ‘kampradius’ med 130 sømil til en samlet kampradius på mere end 700 sømil. Hver tank består af 207 dele. Oversiden er lavet af kompositmaterialer, mens undersiden er lavet af metal og fastgjort til flykroppen, der også består af metal.

Lavprisløsning

En anden meget synlig teknologi er det lukkede våbenlastrum (enclosed weapons pod), der monteres under kroppen på flyet. Ved at flytte våben fra vingerne og ind i det lukkede rum reduceres flyets synlighed på fjendens radar. Det er en form for lavprisløsning i forhold til det konkurrerende kampfly, F-35 Joint Strike Fighter fra Lockheed Martin. Det er født med et våbenlastrum indbygget i flykroppen for at nedsætte radarsignaturen.

Det er ikke muligt i Super Hornet-flyene, hvilket er årsagen til, at Boeing har lagt energien ind i at udvikle det nye lukkede lastrum, som kan monteres på flyet, når der er behov for det. De første test har vist, at radarsignaturen reduceres med 50 procent i forhold til de F-18 Super Hornet-fly, som US Navy anvender i dag.

Lastrummet kan rumme op til otte missiler, og flyet kan udstyres med i alt tre lukkede våbenlastrum. Et under kroppen og et under hver af de to vinger. Flyet har i alt 11 våbenstationer. Og ved at samle våben i pods frigøres plads til flere våben, elektronisk krigsførelsesudstyr eller eksterne brændstoftanke. I kombination med de konforme brændstoftanke kan brugerne dermed få et særdeles veludrustet kampfly med stor rækkevidde.

På lang afstand

I dag har Super Hornet-flyene infrarødt søge- og følgeudstyr monteret i et lille rum under kroppen. Det giver mulighed for at opdage fjendtlige ‘stealth’-fly på lang afstand. En af Advanced-mulighederne er at få udstyret indbygget i kroppen som en kasse foran næsehjulet. Det er ligesom det lukkede våbenrum med til at reducere flyets egen radarsignatur og gøre det sværere for fjenden at opdage flyet.

En opgraderet motor skal efter planen kunne levere 15-20 procent mere kraft og være med til at øge flyets accelerationsevne og flyvehastighed. Og endelig har Super Hornet-brugerne mulighed for at få installeret et nyt ‘næste genera­tion’-cockpit med blandt andet store trykfølsomme skærme.

Posted in computer.

Live: Test af den danske rumraket Heat2x

Posted in computer.

Historien om Europas overlevelseskamp – for 2.500 år siden





Vi skyldes de gamle grækere meget. Ikke mindst at de stoppede den persiske invasion i 490 før vor tid. Det er den spændende historie som Persian Fire fortæller.

COMPUTERWORLD LÆSER

Computerworld Læser er vores nedslag på spændende, underholdende eller lærerige bøger vi falder over.

Det er ikke nødvendigvis nyheder, bestsellers eller bøger med direkte relation til it – men bøger som har en relation til udviklingen af de videnskaber, den historie eller kultur, som er en del af den teknologiske og digitale hverdag, vi nu lever i.


Man kan ikke lade være med at blive imponeret over de gamle perseres evne til, på få generationer, at skabe en supermagt, der strakte sig fra vores dages Indien til Tyrkiets vestlige kyster.

Men det er de totalt umulige og bagstræberiske borgere i det helt nyfødte Athenske demokrati, man ultimativt hepper på, da de mægtige persere i 490 før vor tid beslutter sig for at indlemme de græske bystater i deres imperium.

Slagene mellem de bronzeklædte græske infanterister og det persiske kavaleri er måske 2.500 år gamle, men navnene har fulgt os op igennem historien: Marathon, Thermopylae (kendt fra filmen “300″) og Salamis. Og i Tom Hollands bog Persian Fire fremstår de levende og i den rette sammenhæng.

Sammenhængen er ellers ikke let, men Tom Holland får givet en god introduktion til det persiske riges opståen og interne dynamik – datidens ultimative supermagt. Og han tager os efterfølgende til de græske bystater som Athen og Sparta, der med få midler og megen tøven får standset den persiske ekspansion ind i Europa. Sparta ved hjælp af sin militaristiske struktur og Athen ved at gentænke den sociale orden for derigennem at øge sin hærs styrke og moral.

At grækerne og specielt de athenske borgere så i øvrigt bruger det meste af tiden og deres demokrati til at forråde hinanden, skændes internt og landsforvise lederne er en anden sag. Alle nutidige paralleller i Tom Hollands glimrende bog er sikkert helt utilsigtede.

Så er du nysgerrig på en af de mest skæbnesvangre perioder i Europas historie – og frisk på at få sat skik på de græske bystater i en læsevenlig og helt igennem veloplagt fortælling – er Tom Hollands Persion Fire bogen. Det er alment tilgængelig historieskrivning, når det er bedst.

Tom Holland: Persian Fire – The First World Empire and the Battle for the West, Anchor Books, 418 sider, August 2010. Anmeldelsen bringes i samarbejde med Bogblogger.dk.



Posted in computer.

Forskere skaber hajhud med 3D-printer

Strømlinede organer, kraftige muskler og det hemmelige våben i deres hud gør hajer højeffektive svømmere. Faktisk kan nogle arter, såsom makohajen, nå en hastighed på omkring 75 km i timen, mens hvidhajen kan svømme op mod 65 km i timen.

Derfor satte en gruppe amerikanske forskere fra Harvard University sig for at efterforske hajens hurtighed ned til mindste detalje, for at kunne optimere menneskets mulighed for at kopiere det hurtigt svømmende dyr.

Hurtigere hud med tænder

Billeder i høj opløsning af hajhud afslører nemlig, at huden ikke er glat, men derimod består af masser af små ‘tænder’ eller dermal denticles. Formen og placeringen af disse tænder varierer over hajens krop og styrer strømmen af vand på den mest effektive måde.

Hver haj-art har tænder i forskellig form, som kan mærkes, hvis man stryger hajen fra halen og frem. Stryger du hajen fra hovedet og bagud vil huden føles glat. Tænderne reducerer turbulens og tillader hajen at ‘glide’ gennem havet.

Efter den grundige afdækning af hajhuden satte forskerne en 3D-printer til at printe et mønster af hajhud. Da de testede den printet, blev svømmerens fart seks procent hurtigere, mens energiforbruget faldt seks procent.

Hajsvømmedragter sætter rekorder

De amerikanske forskere er dog ikke de første, der har studeret hajen for at kopiere dens hurtigsvømning. Allerede tilbage i 2004 skabte Speedo en badedragt kaldet Fastskin FSII, der blev brugt af svømmere på det olympiske i Athen i 2004. Speedos nyeste badedragt tager denne teknologi endnu længere.

I 2007 og 2008 blev der sat et utal af svømmerekorder på grund af de nye hajhuds-inspirerede helkrops svømmedragter. Dragten, der blev skabt i et forskningssamarbejde mellem Speedo og Nasa, gav svømmerne markante tidsfordele.

Det Internationale Svømmeforbund, FINA, gjorde dog dragterne ulovlige, så svømmemesterskaber igen handlede om svømmerens præstation og ikke dragten, de bar.

Posted in computer.

Hvordan burde NemID have set ud? Hjælp Digitaliseringsstyrelsen med næste version

Der har i årenes løb været en hel del kritik af konstruktionen NemID i debatspalterne på Version2, med mange bud på forbedringer.

Men udover den nye Javascript-version af NemID, som er på vej, er der ikke udsigt til, at der bliver ændret ret meget ved NemID-konceptet fremover. Til gengæld er det nu, man kan være med til at skubbe afløseren for NemID i den ene eller anden retning.

Læs også: Efter fejl: Digitaliseringsstyrelsen dropper ekstern pilot-test af ny NemID

Digitaliseringsstyrelsen har nemlig i en ny høring bedt om inputs til, hvordan NemID 2 – eller hvad den kommende løsning nu bliver døbt – skal fungere. Det handler ikke bare om kryptering, sikkerhed og protokoller, men også forretningsmodel, brugervenlighed og samspillet mellem de mange aktører, der vil være involveret.

Kontrakten med Nets, der står bag NemID, udløber i 2015, efter fem år med NemID, men Digitaliseringsstyrelsen har tænkt sig at bruge muligheden for forlængelse frem til 2017. Men til den tid skal der så også være en ny konstruktion klar, som kan løse danskernes behov for en digital identitet og signatur og en single-sign-on-løsning til digital selvbetjening i den offentlige sektor.

NemID er som noget lidt specielt udviklet i samarbejde med banksektoren i Danmark og skal bruges til netbank, hvilket sørgede for en hurtig udbredelse og kendskab blandt borgerne. Omvendt har det koncept også mødt kritik for at skabe ét meget værdifuldt mål for hackere, når samme login-løsning bliver brugt overalt.

Læs Digitaliseringsstyrelsens oplæg til høring herunder. Der er svarfrist den 26. juni.

Posted in computer.

Microsofts nye Surface 3 Pro får høvl for manglende keyboard

Siden Microsoft i frustration over det manglende salg af Windows-tablets selv tog teten og begyndte at producere hardware, har Surface-serien arbejdet sig frem mod det perfekte ægteskab mellem en tablet og en ’rigtig’ computer, der kan bruges til seriøst arbejde og køre alverdens Windows-software.

Og med nyeste version, Surface 3 Pro med 12-tommer-skærm og Intel-processor op til i7-styrke, er missionen meget tæt på at lykkes, lyder den generelle melding fra anmelderne.

Men ingen roser uden torne, for Microsofts lanceringskampagne møder kritik fra forbrugere, som på Reddit lufter deres utilfredshed med, at man ikke får et tastatur med i pakken som standard. Det skriver Infoworld.com.

I alle reklamer optræder Surface Pro 3 nemlig med det særlige tastatur, man klikker på tabletten, mens prisen på 799 dollars ikke omfatter den – for nogle – ret essentielle del af pakken. Tastaturet koster 130 dollars (710 kroner) plus moms, hvis man vil have den nye version, der passer præcist til maskinen, der er lidt større end forgængerne.

Microsoft svarer på kritikken, at erfaringerne fra de tidligere versioner af Surface viser, at folk gerne vil have valgfrihed og at nogle slet ikke ønsker et tastatur, men bare en rendyrket tablet. Man kan i øvrigt godt bruge tastaturer fra tidligere, selvom man så ikke udnytter hele bredden.

Hos anmelderen fra Wall Street Journal bliver fraværet af tastatur også bemærket – det er som at sælge en bil uden dæk, mener hun – men er samtidigt imponeret over, at Microsoft har fået bygget en kraftfuld pc i en så lille pakke.

At Surface 3 Pro kan erstatte en bærbar computer, som Microsoft mener, er dog at tage munden for fuld, vurderer anmelderen, der mener at selv den billigste bærbare computer har bedre tastatur og trackpad.

Hos The Verge bliver Surface 3 Pro kaldt ’det smukkeste, som Microsoft har bygget indtil nu’, og ’utvivlsomt imponerende’. Den medfølgende stylus får også ros, og batteritiden på op mod 8 timer er fin, men ikke ligefrem banebrydende, når man sammenligner med Apples iPad eller Macbooks. Det er efterhånden svært for Microsoft at gøre hardwaren bedre, i forhold til visionen om en hybrid-computer. Dermed er det op til Microsofts software og økosystem at sælge konceptet, lyder vurderingen.

Posted in computer.

Ekspert: Dankort-hack skyldes formentlig usikker opbevaring af kortdata

Sikkerhedsekspert fra firmaet CSIS, Peter Kruse, kalder det usædvanligt, at Nets har fundet det nødvendigt at spærre 1.000 Dankort på grund af mistanke om kompromittering i forbindelse med et hackerangreb mod en forretning på Færøerne.

Han gætter på, der har været tale om et indbrud i en database, hvor kortoplysningerne ikke har været opbevaret forsvarligt.

»Måske har de ikke haft styr på opbevaring af kortdata, det er typisk det vi ser, når det er store koncentrerede lækager som det her,« siger Peter Kruse.

Han henviser til, at forretningen muligvis ikke har levet op til den såkaldte Payment Card Industry-standard (PCI), som blandt andet stiller krav om, at kortdata skal opbevares i krypteret form.

Nets har foreløbigt været sparsomme med oplysninger omkring, hvad der konkret er foregået. Dog skulle der være tale om et angreb mod en konkret forretning. Det er dog uvist om det er en webbutik eller en fysisk butik.

Læs også: 1.000 færøske Dankort spærret efter mistanke om hacking

At Nets har fundet det nødvendigt spærre 1.000 kort, hvilket er relativt mange i et land, hvor indbyggertallet er 50.000, mener Peter Kruse indikerer situationens alvor.

»Det er ikke en særlig almindelig ting, hverken at der er kompromitteret så store bundter, eller at man samtidig konsekvent går ud og spærrer dem alle.«

Selvom Peter Kruse vurderer, at en angreb mod en database er det mest sandsynlige scenarie, så kan der være flere andre muligheder. Eksempelvis at point-of-sale-terminaler (PoS) er blevet inficerede med malware. PoS er betegnelsen for det udstyr, selve kortet bliver kørt igennem i forretningen.

Og hvis det er inficeret med malware, vil kortdata blive transmitteret til de kriminelle bagmænd efterhånden som kortene bliver brugt i forretningen. Ifølge Peter Kruse, så har der den seneste tid været en stigning i netop malware rettet mod PoS.

Posted in computer.