Forskning: Folk, der tænker positivt, præsterer dårligere

Vi hører hele tiden om, hvor meget godt positiv tænkning kan udrette. Det har ikke mindst fanget an hos virksomheder, der opfordrer deres ansatte til at tænke positivt for på den måde at booste deres præstationer og engagement.

Der er bare et problem med at tillægge positiv tankegang så stor effekt, mener professor i psykologi Gabriele Oettingen ifølge Harvard Business Review. Hun og hendes kolleger har nemlig gennem de to sidste årtier gennemgået forskning, der alt sammen tyder på, at de glade tanker slet ikke hjælper os så meget, som vi tror.

Vil du videre i karrieren? Tjek mulighederne på Jobfinder.

Undersøgelserne er foretaget blandt folk, som bevidst har brugt positive tanker til at nå deres mål. Det har været alt fra at tabe sig til at reducere stressniveauet på jobbet eller forbedre deres professionelle præstationer.

Og resultaterne var, at folk, der fantaserer positivt om fremtiden, opnåede de samme fremskridt eller færre end dem, der ikke tænkte positivt.

Ifølge Gabriele Oettingen er forklaringen simpel: Selvom det føles godt at drømme om et positivt udfald, er det i arbejdsmæssig sammenhæng direkte ineffektivt. Det er det, fordi du er mindre motiveret til at tage dig selv i nakken og få gjort den indsats, der som regel skal til for at opnå et svært, men realistisk mål.

I nogle af undersøgelserne fandt forskerne målbart lavere systolisk blodtryk hos folk, der tænkte positivt, hvilket også er en central indikator for, hvor energifyldt man er. De positive tænkere var samtidig langt mindre tilbøjelige til at kaste sig ud i de mere svære skridt mod et mål sammenlignet med kontrolgruppen.

Sådan bruger du de positive tanker rigtigt

Men hvad skal man så? Dvæle i negative tanker om en kommende udfordring på jobbet? Nej, det hjælper heller ikke, mener Gabriele Oettingen. Derimod udviklede de i forbindelse med undersøgelsen en øvelse, der går ud på at visualisere positivt om de forhindringer, der ligger i vejen for at nå vores mål.

Øvelsen kaldes WOOP – Wish, Outcome, Obstacle, Plan. Og du udfører den sådan her:

Find et roligt sted uden forstyrrelser og luk dine øjne. Vælg et ønske, der er realistisk for dig at få til at gå i opfyldelse. Se for dig, hvad der ville ske, hvis det gik i opfyldelse. Herefter identificerer du den forhindring, der står i vejen. Så lægger du din plan. Forestil dig nøjagtigt, hvad du skal gøre for at fjerne forhindringen.

Øvelsen lyder måske for let til at virke. Og ændringer i adfærd og tankemønstre plejer i øvrigt at kræve længerevarende coaching og træningsprogrammer, ikke? Men Gabriele Oettingens studier viser det modsatte. De, der brugte WOOP, var signifikant mere engagerede i deres job og mindre stressede end kontrolgruppen.

Ifølge Gabriele Oettingen virker det, fordi det hjælper folk til at forstå, at deres mål er opnåelige. Det udstikker en klar retning, øger engagementet og tilskynder til, at man handler. Eller det gør det modsatte, nemlig at få folk til at indse, at deres mål er urealistisk, hvorefter de kan gøre sig fri af bekymringen og rette deres energi mod noget nyt.

Afslutningsvis konkluderer hun, at selvom positiv tænkning kan føles godt i øjeblikket, giver det som regel falske forhåbninger. Kun når det positive bliver kombineret med en klar identifikation af potentielle forhindringer, kan tankegangen give de ønskede resultater.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>