Der skrives rumfartshistorie, når et menneskeskabt objekt onsdag lander på kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko. Aldrig før har en komet fået besøg, og landingen vil blive fulgt med spænding over hele kloden.
Landingsmodulet Philae separeres fra Rosetta kl. 9.35 dansk tid, hvor afstanden til kometens centrum vil være 22,5 kilometer. Det vil tage radiosignalet fra rumsonden godt 28 minutter at nå frem til modtagestationer på Jorden, så kort efter kl. 10.03 vil det stå klart, om Philea løsrev sig som planlagt.
Hvis det er tilfældet, vil landeren sende et par flotte billeder af Rosetta ned til Jorden, og så vil den stille og roligt dale ned mod kometen. Det vil tage Philae syv timer at nå helt ned til landingsområdet, der har fået navnet Agilkia, og som på billederne fra Rosetta ser ud til at være et relativt jævnt område, der er fri for store sten.
Hvis alt går efter planen, vil rumsonden klokken 17.02 lande på kometen (eller mere præcist kometkernen) – og det vil være første gang nogensinde, at det sker.
For det er absolut ikke hverdagskost at lande på et himmellegeme. Faktisk er det kun lykkedes at lande på seks af Solsystemets faste kloder, nemlig Månen, Mars, Venus, Saturns største måne, Titan, og de to asteroider Eros og Itokawa. 67P/Tjurjumov-Gerasimenko bliver altså det syvende himmellegeme og den første komet, der landes på.
Historiens første landing på en komet kommer forhåbentlig til at gå stille af sig, forstået på den måde, at Philae skal nærme sig kometen med en ganske lav hastighed, der svarer til almindelig ganghastighed for et menneske.
Landingen er en stor udfordring, fordi kometen ikke er større end en lille by, og tyngdekraften på overfladen er nogle hundredtusinder gange mindre end på Jorden. Der er altså ikke meget kraft til at fastholde Philae, og man risikerer, at sonden blot støder fra som en hoppebold og forsvinder ud i rummet igen.
Rosetta er opkaldt efter Rosette-stenen, som bærer den samme tekst på to sprog, nemlig egyptisk og oldgræsk. Ved hjælp af stenen lykkedes det at tyde hieroglyfferne, og forskerne håber, at Rosetta-missionen også vil hjælpe med at løse mysterier.
Landingsmodulet Philea er opkaldt efter en ø i Nilen, hvor der blev fundet en obelisk med inskriptioner, der også gjorde det lettere at dechifrere hieroglyfferne.
På Philea opførte de gamle egyptere et tempelkompleks, som blev flyttet til øen Agilkia i forbindelse med opførelsen af Aswan-dæmningen, og derfor har landingsområdet fået navnet Agilkia.
For at forhindre dette scenarie er landeren udstyret med små raketdyser, som affyres opad i 15 sekunder for at holde Philae nede, når den når overfladen. Og endnu vigtigere er de to harpuner, som skydes ned i kometen og sørger for at fastholde landeren – ikke blot ved landingen, men under hele resten af missionen.
Vel nede på 67P/Tjurjumov-Gerasimenko vil Philae straks begynde sin videnskabelige mission. De mange instrumenter – blandt andet et boresystem, der skal hente prøver op til analyse i et minilaboratorium – bliver aktiveret, og via Rosetta sender landeren et panorama-billede af kometens overflade ned til Jorden. Med lidt held kan dette første billede være klar ved 18-tiden.
Hvis Philae bare klarer en uge i det hårde miljø på overfladen af kometen, er missionen en stor succes. Men forskerne håber selvfølgelig, at landeren bliver ved med fungere i de kommende måneder, hvor 67P/Tjurjumov-Gerasimenko kommer stadig tættere på Solen, så is og støv frigives fra dens overflade, og kometens karakteristiske hale vokser sig stor.
Leave a Reply