? Internet Protocol , der ofte omtales som IP , tillader data du sender og modtager via internettet for at nå det rigtige sted. Hver computer har en IP-adresse , der fungerer som en postadresse. Hos IP stiftelse , delt dens skabere adresserne i blokke , med hvert netværk får en af ​​disse adresser blokke. Flere forskellige klasser eksisterede , med klasse A-netværk er den største og klasse C de mindste. Internet Protocol
Internet Protocol er ansvarlig for at levere data på tværs af internettet .

Internet Protocol er ansvarlig for at sikre de data, du sender ind i netværket når den anden ende . IP er en pakkekoblet protokol, hvor dataene hakkes op i små pakker , der sendes individuelt snarere end som en kontinuerlig datastrøm . I øjeblikket er der to versioner af IP i brug - IPv4 har været i brug siden 1982, og er langt den mest udbredte , Internet Engineering Task Force skabte IPv6 i 1998 , men det har endnu ikke bredt vedtaget
< . br >
IP-adresser
IP sikrer, at du kun modtage data betød for din computer.

Hver computer tilsluttet internettet har en IP-adresse . Den nuværende version , IPv4 , bruger en 32-bit binært tal , giver det en lidt mere end fire milliarder adresser. IPv4-adresser er normalt skrevet i " punktdecimalformat " formular for at gøre dem lettere at læse , for eksempel 98.124.249.20 . Tidligt i 2011, den amerikanske Registry for Internet Numbers tildelt de sidste ubrugte IPv4-adresser . Det betyder indførelse af IPv6 er sandsynligvis hurtigt stige fra nu af.

IP-adresse Klasser

I sin oprindelige udformning , IPv4-adresser var " classful " hvilket betyder at de blev inddelt i blokke med hvert netværk tildelt en anden adresse blok. Disse blokke tilhørte en af tre hovedklasser , baseret på hvor mange computere var i et netværk . Klasse A-netværk var den største med omkring 16 millioner adresser , havde klasse B omkring 65.000 og klasse C havde 256 . I alt gav klassen for to millioner separate netværk .
Classless Adressering

classful adressering var ineffektive med masser af adresser, bliver spildt . I 1993 IETF flyttet til en ordning kaldet Classless Inter -Domain Routing . I CIDR er adresser opdelt vilkårligt , ifølge hvor stor netværket er . Slash notation betegner dette , for eksempel 170.125.80.0 /8 . Tallet efter skråstregen siger hvor mange bits er til rådighed for adresser i netværket . Dette giver dig mulighed for at beregne, hvor stort netværket er - 256 computere i vores eksempel
anden adresse Klasser

Nogle klasser af adressen stadig eksisterer. . Klasse D -adresser bruges til multicasting , brugt til at sende de samme data til masser af forskellige brugere. Klasse E -adresser er til eksperimentel brug. Der er også adresser forbeholdt private netværk . De mest almindelige private adresser starter 192.168 , og disse er normalt anvendes af routere . Endelig er der særlige adresser kaldes loopback adresser , der tillader en computer til at sende data til sig selv. Den mest almindelige loopback adresse er 127.0.0.1 .