Category Archives: computer

NemID var i fjor nede i tre hele døgn og nåede ikke sine egne drifstmål i otte af årets måneder, skriver Berlingske.

Ifølge avisen var det umuligt eller vanskeligt for danskerne at få adgang til NemID i i alt 70 timer i 2013, hvilket primært skyldtes hackerangreb samt en stor Java-opdatering, der voldte problemer.

Du kan læse mere om problemerne med Java-opdateringen her: Nets advarer danskerne: I må ikke opdatere Java.

Nets er adskillige gange i årets løb blevet presset i knæ af en række overbelastnings-angreb fra internettet af DDoS-typen, hvor massevis af computere samtidig retter henvendelse til systemet.

Du kan læse mere om DDoS-angreb her: NemID ramt af stort DDoS-angreb – nede i flere timer.

Det undrer lektor i it-sikkerhed på DTU Christian Damsgaard Jensen.

Til Berlingske siger han, at DDoS-angreb ikke er særligt avancerede.

Skrøbeligt system
Ifølge Henrik Kramshøj fra Solido Hosting kan blot en enkelt fejl hos en af systemets underleverandører få hele systemet til at bryde sammen.

“Dele af det nuværende system er designet med komponenter uden tilstrækkelig redundans,” siger han til Berlingske.

Digitaliseringsstyrelsen er generelt tilfreds med løsningen, selv om styrelsen ifølge avisen gerne så, at servicemålene i kontrakten bliver overholdt.

“Vi må erkende, at der ind imellem vil være hænderlser, der betyder, at NemID ikke er tilgængelig,” siger souschef Charlotte Jacoby til Berlingske.

Selskabet bag NemID, Nets, er netop blevet solgt til et konsortie bestående af to kapitalfonde samt danske ATP, der har store planer med selskabet.

Det kan du læse mere om her: Her er Nets’ fremtid – så vildt kan det blive.

Læs også:

Nets skal betale dummebøde for langvarigt nedbrud.

Rapport: Her er alle de ømme punkter i NemID.

En computervirus, en god portion amoral, lidt fingersnilde og en simpel sms.

Det er grundlæggende ingredienserne i en ny hackertendens, som er blevet spottet første gang i slutningen af 2013 i Mexico, og som nu ser dagens lys i nye og mere sofistikerede indpakninger.

Således er det nu muligt for it-kriminelle at hæve penge ved at sende en sms til en hæveautomat, der kører på Windows XP, hvilket er tilfældet for op mod 95 procent af alverdens pengeautomater.

Nøglen til skatkammeret er trojaneren Ploutus, som siden de mexicanske pengeautomat-tyverier er blevet forfinet og oversat til engelsk.

“Oversættelsen ser vi som et klart tegn på, at den er på vej ud i den vide verden. Dette problem bliver ikke mindre for bankerne, når supporten på Windows XP udløber om få uger,” siger sikkerhedssystemingeniør Peter Schjøtt fra Symantec til Computerworld.

Sådan udføres tricket
Fiksfakseriet med at trykke penge ud af de Windows XP-drevne maskiner er at få adgang til computeren inde i maskineriet.

“Selve pengeopbevaringen sker i en bankboks, men man kan eksempelvis åbne det område omkring skærmen med en nøgle eller andet, og så kan der være adgang til pengeautomatens USB-stik,” forklarer Peter Schjøtt og fortsætter:

“Hvis man står i en kedeldragt og ligner en servicemedarbejder, er der jo ikke en kat, der vil gø af dig, når man åbner maskinen og tilslutter enheder til USB-portene.”

Sikkerhedseksperten forklarer, at man nu kan tilkoble en telefon, et tastatur eller en anden input-enhed, som overfører og kan eksekvere virussen til Windows XP-styresystemet.

“Her kan man forestille sig mange ting, og sms-fremgangsmåden bliver sikkert valgt, fordi en telefon er nem at gemme i en hæveautomat, så man senere hen kan aktivere Ploutus ved at sende en sms,” fortæller Peter Schjøtt.

Hvis ‘servicemedarbejderen’ har efterladt en telefon inde i automaten, kan den bruges til pengetyveriet via to sms’er.

Artiklen fortsætter på næste side…

Preben Mejers klumme følger i kølvandet på en strid mellem it-profilen Keld Simonsen og Aarhus-borgmester, der vil holde en uges internet-festivial i smilet by for at fejre lokale helte.

Københavnere fortjente den hæder, lød kritikken fra Keld Simonsen.

Læs mail-udvekslingen mellem borgmester og it-profilen her.

I det følgende vil jeg redegøre for hvorfor man med rette kan kalde Aarhus for Danmarks internet by nummer 1, og samtidig forsøge at beskrive det kommercielle internets første år i Danmark.

Internet og forskningsmiljøerne
Internet som sådan går langt tilbage – internet kan føres helt tilbage til 1962, hvor TCP-IP internet kommunikationsprotokollen og peer to peer dukker op første gang, i en blanding af det amerikanske forsvar og forskningsmiljøerne i USA.

I 1974 bruges betegnelsen Internet første gang (wikipedia) Op igennem 70′ere og 80′erne bruges internet i forskningsmiljøerne, det bruges til kommunikation, og det bruges til fil-deling.

I 1989 blev grunden lagt til det helt store gennembrud med world wide web, der skabes hos Cern i Schweiz af Tim Berners Lee.

Et enestående hypertekst system der gør at information overalt nu er tilgængelig for os. Kommunikation, information og deling af samme, Internet står overfor det helt store gennembrud.

I Danmark var der i forskningsmiljøerne en del internet brugere, og det var også muligt at købe en internet forbindelse.

De blev udbudt hos UNI-C, der var universiteternes statsejede datacentre, og man kunne også få internet adgang hos Dknet.

Dknet udsprang af en offentlig brugergruppe omkring UNIX i København. DKnet havde tidligt mærket interessen for internet og udskilt dem i særskilt selskab, men de havde ikke kræfter til at løfte aktiviteten. Der var således kun to ikke kommercielle aktører på det danske marked, og internet var svært at få fingre i.

Artiklen fortsætter på næste side…

“Man skal selvfølgelig altid være forsigtig med at hente medarbejdere på sin gamle arbejdsplads, men Charlotte Bang Arnvig Hersdorf var klar til at skifte job,” fortæller hendes kommende chef i TDC, Peter Trier Schleidt.

Charlotte Bang Arnvig Hersdorf skal bestride jobbet som it-chef i TDC.

Læs også: TDC ansætter ny it-chef – her er hun

De to har arbejdet sammen igennem en årrække i Danske Bank, hvor Charlotte Bang Arnvig Hersdorf indtil den 1. april er Chief Technology Officer.

Men herefter står der altså TDC på visitkortet.

I TDC er der ikke en dedikeret direktør for it. Den opgave har været fordelt på forskellige afdelinger på tværs af TDC.

Men det skal ændres.

“Et af de tiltag, jeg har foretaget i TDC, er at samle denne funktion, men jeg har manglet en person til at stå i spidsen, og valget er faldet på Charlotte Bang Arnvig Hersdorf, fordi hun er god,” siger Peter Trier Schleidt.

Hvorfor valgte du hende?

“Hun har haft ansvaret for en stor it-organisation med over 300 ansatte. Hun har haft ansvar for teknik og drift i Danske Bank, og så har hun transformeret udviklingen til at blive mere agil. Alt sammen egenskaber, der kan komme os til gavn i TDC,” siger han.

Hvad skal hun udføre af opgaver?

“Hun skal være med til at højne kvaliteten blandt kunder og medarbejdere. Hun skal også styre vores leverandører og stå i spidsen for vores outsourcing. Hun har tidligere styret 800 medarbejdere i Indien, og den erfaring med at arbejde på tværs af landegrænser har vi god brug for i TDC.”

“It fylder rigtig meget i finansverdenen, det er nok kun telebranchen, hvor it er mere vigtigt. Derfor har hun den nødvendige ballast til jobbet,” lyder det fra den nye chef.

Er hun tekniker fremfor en forretningsperson?

“Hun er meget allround, og så er hun en dygtig leder, der kan få tingene til at ske. Der er god energi omkring de ting, hun laver.”

“Vi er i gang med et stort digitaliseringsprojekt i TDC, og det skal hendes organisation have ansvaret for.”

Charlotte Bang Arnvig Hersdorf tiltræder i TDC den 1. maj.

Computerworld har kontaktet Charlotte Bang Arnvig Hersdorf, men hun ønsker først at fortælle om jobskiftet, efter hun er tiltrådt i den nye stilling.

Læs også:

Lars Mathiesen: Derfor stopper jeg som it-direktør i Nykredit

Dansk top-CIO stopper efter stor ledelsesrokade

TDC ansætter ny it-chef – her er hun

Der er krig på kniven i det eksploderende marked for cloud-baserede tjenester baseret på relativt få kæmpemæssige datacentre, hvor leverandørerne kæmper med næb og kløer for at få fingre i markedsandele.

Krigen står især mellem Microsoft Azure, Amazon Web Services og Google Cloud Platform.

En vigtig parameter er prisen, og den er for høj og alt for kompliceret at regne ud, mener Google, der nu sænker priserne markant.

Ifølge Google var det oprindeligt skelet under cloud computing ret simpelt: Der skulle være virtualiseret hardware, der skulle alene betales for det anvendte, der skulle ikke være indledende investeringer, og priserne skulle være lave.

“Men priserne har ikke fulgt med Moores Lov i de seneste fem år. Prisen for hardware falder med 20-30 procent årligt, mens cloud-priserne kun falder otte procent om året,” skriver senior vice president i Google Urs Hölzle i et blog-indlæg.

Moores Lov siger, at antallet af transistorer i et integreret kredsløb vil fordobles hvert andet år.

En følgeslutning er, at priserne på sammenlignelig hardware dermed falder.

“Og vi mener, at cloud-priserne bør følge Moores Lov. Derfor simplificerer og sænker vi nu priserne på en række services med 30-85 procent. Prisen på virtualiseret hardware bør falde i takt med prisen på det underliggende hardware,” lyder det fra Urs Hölzle.

Google kører i dag mere end 4,75 millioner aktive applikationer og afvikler mere end 6,3 trilliarder operationer om måneden, oplyser selskabet.

Største prisfald finder sted i priserne for Googles BigQuery.

Læs også:

Slut med Moores Lov: Velkommen til en ny tid med vild innovation.

Facebook har netop spenderet over 10 milliarder kroner på et mindre amerikansk firma, hvis formål er at ændre computerspilsverdenen for evigt. 

Du kan læse mere om opkøbet her: Facebook køber firma for 11 milliarder: Her er de vilde planer.

Oculus VR har de seneste par år forsøgt at gøre en gammel drengedrøm til virkelighed, nemlig et virtual reality-system, der virker.

Virtual reality, som først kom frem i midten af 1990′erne med blandt andet Nintendos Virtual Boy og som var en fæl skuffelse, er nu endelig på vej som en reel og gennemført teknologi.

Spilproducenter og spillere har i flæng været nærmest ekstatiske over de uendelige muligheder for computerspil med blandt andet Oculus Rift, som grundlagde drømmen igennem crowdfunding-sitet Kickstarter: Det skulle revolutionere computerspillene.

Men VR kan meget mere end det. Det har Facebook indset, hvilket må formodes at være grunden til, at Facebook smider over 10 milliarder kroner efter det californiske firma.

“Vores mission er at gøre verden mere åben og forbundet. Vi har stadig meget arbejde på den mobile platform, men vi skal nu gøre mere for, at platformen kan give en brugbar, levende og personlig oplevelse. Det er her, Oculus kommer ind i billedet,” skriver Mark Zuckerberg i en opdatering på Facebook.

Fremtidens sociale platform
Oculus VR’s briller – eller VR-headset – fungerer med to små skærme inde i den store brille, som projicerer skærmbilledet til dine øjne.

Motion tracking-teknologi måler samtidig hovedets mindste bevægelse: Kigger man ned med hovedet i virkeligheden, gør man det samme i et givent spil.

Det giver en indlevende og virkelighedstro oplevelse – faktisk så virkelighedstro, at folk der har prøvet brillerne i et ruchebanespil efterfølgende har brækket sig, fordi rutchebanen var så realistisk, at personen blev køresyg.

Interessen er stor, og flere spilfirmaer er allerede begyndt at implementere teknologien i deres spil – lang tid før brillerne overhovedet er kommet ud på markedet.

Det er denne evne, som Facebook vil have fat i: Muligheden for at kunne give en oplevelse, hvor man ganske enkelt taber kæben af forbløffelse.

Blander man Oculus’ briller sammen med noget af den allerede eksisterende 360 graders video-teknologi, giver det stort potentiale for platforme, som Facebook kan bevæge sig ind på.   

Mark Zuckerberg nævner selv ideer som virtuelle lægebesøg, hvor man blot skal tage brillerne på, eller muligheden for at få en plads på første række ved en koncert, hvor man vil kunne høre og se kunstnerne uden at få andres sved på sig.

Det er heller ikke svært at forestille sig en fodboldkamp, hvor man kan vælge, hvilken vinkel man vil se kampen fra, og hvor man har scoreboards og kommentarer til at køre i svævende vinduer foran øjnene – højst sandsynligt sammen med en reklame eller to – Det er jo Facebook.

Og Facebook har gjort et godt køb i Oculus, hvis selskabet vil gøre virtual reality til den kommende platform.

IDC-analytiker Scott Strawn ser det som den helt store platform efter mobile, selv hvis en egentlig masseproduktion er flere år ude i fremtiden.

“Det er ikke på nogen måde overraskende, at Facebook går ind på et marked som dette. Hovedkonkurrenten Google har arbejdet på virtual reality-teknologi i årevis,” siger Scott Strawn.

Hvordan Facebook har tænkt sig at tjene penge på Oculus’ teknologi er endnu uvist. Facebook bliver ikke et hardwarefirma, og Oculus skal selv stå for at sælge sine briller. 

I stedet handler det ifølge Mark Zuckerberg om software og services, og til en pressekonference nævner han muligheder for indtjening via kommunikationsservice, e-salg og måske reklamer.

Høtyve og skuffelse
Men det er langt fra alle, som ser Facebooks opkøb med samme optimisme og entusiasme som Facebook selv.

Mange havde med håbets glød i øjnene ventet med længsel på, at Oculus Rift skulle komme i butikkerne og revolutionere markedet for computerspil. Alene tanken om et gyserspil med Oculus Rift giver en gåsehud.

Men med Facebooks opkøb er den utopiske drøm omdannet til et dystopisk mareridt.

Selvom Mark Zuckerberg har gjort det klart, at Oculus’ oprindelige plan om at ændre computerspilsverdenen ikke er forandret, er der mange, som ikke tror på CEO’en.

Blandt andet har spiludvikleren og gaming-guruen Markus “Notch” Persson, manden bag computerspilsuniverset ‘Minecraft’, udtrykt sin tydelige utilfredshed ved opkøbet.

“Vi har længe gået med planerne om Oculus Rift til Minecraft, men det har jeg netop stoppet. Facebook giver mig myrekryb,” skriver Markus Persson på Twitter, og forklarer yderligere på sin blog, at han simpelthen ikke tror på Facebooks intentioner bag opkøbet.

“Facebook er ikke et computerspilsfirma. Facebook har kun interesse i brugertal og intet andet end brugertal. Mange har lavet spil til Facebook, men de er ofte kun længerevarende døgnfluer, som dør ud, når Facebook kommer og vil gøre spillene mere sociale.”

Grundene kan være mange, men en af de afgørende grunde kan uden tvivl være en kommende konkurrence fra Sony. Sony offentliggjorde tidligere på året deres Morpheus-projekt: Et virtual reality-headset, som skal revolutionere computerspilsindustrien. 

Lyder det bekendt? Det tænker Oculus Rift formodentligt også, og at skulle stå ansigt til ansigt med et af verdens største hardwareproducenter indenfor spilbranchen med et matchende produkt er uden tvivl ikke ønskescenariet for et startup som Oculus VR. 

Med Facebook i ryggen og ti milliarder kroner til at kunne smide i udviklingen af Oculus-versioner af populære spil står Oculus VR meget stærkere på markedet – specielt med Facebooks lovning om, at Oculus stadig vil være for computerspillerne – i hvert fald i første omgang.