Category Archives: computer

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Storbritanniens premierminister, David Cameron, har annonceret, at de to lande vil gå sammen om at udvikle et helt nyt 5G-mobilnet. Det skriver Ritzau.

Ifølge David Cameron vil det britisk/tyske mobilnet betyde, at downloadtiden for en normal spillefilm vil være så kort som ét sekund.

»Dette er prisen, som forskere over hele verden går efter,« sagde David Cameron.

Han talte ved åbningen af Europas største elektronik- og it-messe, Cebit i Hannover. Messen har i år temaet ‘datability’, der handler om at behandle data ansvarligt.

Der kan spekuleres i, om det nye mobilnet kommer som et træk oven på de mange afsløringer af NSA, der blandt andet har aflyttet og overvåget Angela Merkel.

Ifølge Ritzau skulle mobilnettet dog være en bredere samarbejdsaftale mellem de to lande og universiteter i Dresden, Kings College University i London og University of Surrey.

Landets største halmfyrede kraftvarmeværk, målt på halmforbrug, skal efter planen stå klar til at fremstille grøn fjernvarme til aarhusianerne fra efteråret 2016. Anlægget er en del af realiseringen af byens klimavarmeplan og skal producere en femtedel af fjernvarmen til byen.

Lige nu er udbudsmaterialet så småt på vej ud til de prækvalificerede firmaer, der vil byde på projektet, hvis totale byggesum er anslået til 1,3 milliarder kroner.

Til august skal byrådet godkende den endelige anlægsbevilling på basis af det valgte tilbud, ligesom en VVM-godkendelse af projektet er på trapperne, fortæller affaldsvarmechef Bjarne Munk Jensen fra Aarhus Kommune.

Billigere varme til forbrugerne

Ifølge affaldsvarmechefen kan værket give billigere varme til aarhusianerne.

»Halm er billigere end træpiller, som man vil fyre med på Studstrup-værket, hvor vi ellers får vores varme fra. Og der bliver 100.000 ton halm til overs i lokalområdet, når Studstrupværket holder op med at fyre med kul og halm. De halmmængder kan vi overtage,« siger han.

Bjarne Munk Jensen tilføjer, at kommunen, som investerer pengene i det nye værk, også er i gang med at overtage en række mindre halmvarmeværker rundt omkring byen og dermed øge fjernvarmekapaciteten på halm.

Kraftvarmeværket, som bygges ved siden af det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg i forstaden Lisbjerg, skal årligt brænde 240.000 ton lokalt produceret halm af i et anlæg med en indfyret effekt på 110 MWth. Anlæggets effekt er fordelt på 30 MW el-effekt og 80 MW fjernvarme.

Dermed er det en type anlæg, som producerer meget varme i forhold til sin elproduktion.

Til sammenligning anvender landets to største eksisterende halmfyrede kraftværksblokke ved Fynsværket og ved Avedøre 2 hver op til 170.000 ton halm årligt og er dimensioneret til at køre med en el-effekt på henholdsvis 35 MW og 45 MW.

Kan supplere med anden biomasse

Værket i Lisbjerg designes som udgangspunkt til at fyre med halm – maksimalt 240.00 ton årligt – men får mulighed for at supplere med anden biomasse med op til 50 pct. af brændværdien.

Selve byggeriet består af et stort lukket halmlager med plads til tre døgns forbrug af halm. Så er der selve kraftværket med kedel, turbine og røggasrensning, varmeakkumuleringstanke, silo og udendørs lager til flis samt en ny og højere skorsten på 104 meter, der vil erstatte en gammel og være fælles for forbrændingsanlæg og kraftværk.

Bjarne Munk Jensen forklarer, at man spændt følger forhandlingerne omkring de EU-miljøkrav, som Ingeniøren har beskrevet, og som også vil kunne betyde ændringer for det nye halmværk:

»Anlægget udstyres i forvejen med røggasrensning, så vi mener nok at vi – med nogle justeringer – vil kunne overholde også de skrappe krav til nye anlæg, som er foreslået fra EU,« siger han.

I forbindelse med det nye kraftvarmeværk skal der anlægges en cirka fem km lang, ny transmissionledning ind til den eksisterende hovedtransmissionsledning ved Mollerup.

Superkartoflen fra Aalborg Universitet skulle gennem gensplejsning give større udbytte, vandes mindre og kunne vokse uden at blive sprøjtet.

Sådan lød det for fire år siden, da forskerne kastede sig ud i projektet til 23 millioner kroner, blandt andet fra Det Strategiske Forskningsråd. Men i dag har forskerne fra Aalborg Universitet ikke skabt en eneste superkartoffel.

I sidste måned kom det frem, at britiske forskere derimod har frembragt, hvad de betegner superkartoffel, der er resistent over for skimmel.

I det lys erkender lektor Kåre Lehmann Nielsen, at de danske forskere ikke når at udvikle et kommercielt produkt.

»Briterne og en lang række virksomheder er meget længere fremme end os. Men det er nu heller ikke så vigtigt for os at nå til kommercialisering. Offentlig forskning handler også om at bidrage med resultater, der kan udnyttes af andre,« siger Kåre Lehmann Nielsen.

I det danske projekt lykkedes det at identificere tilstedeværelsen af tre aktive resistensgener, der har betydning for kartoffelskimmel, men forskerne fandt aldrig præcis de gensekvenser, som de kom til udtryk gennem. De britiske forskere kom dog i mål ved at indsætte et gen fra en vild sydamerikansk kartoffel i den udbredte kartoffelsort Desiree. Resultatet var så godt, at ingen af forskernes 600 kartoffelplanter fik skimmel under sin opvækst.

Ligesom forskerne fra Aalborg må briterne acceptere, at Europa ikke får gavn af egne forskningsmidler, eftersom der kan gå mellem otte og ti år, før deres kartoffel kan blive godkendt i EU, hvis det overhovedet sker. I stedet får det amerikanske firma Simplot mulighed for at udnytte teknologien.

I Aalborg er projektet afsluttet, men Kåre Lehmann Nielsen forsøger stadig at holde liv i forskningen gennem andre projekter. Han arbejder på at finde de sekvenser, som de tre aktive resistensgener indgår i. Også selvom han er fuldstændig klar over, at europæiske forbrugere ikke vil have GM-kartofler, og der ikke er et interessant økonomisk marked.

»Mit perspektiv som forsker er globalt. Jeg har samarbejdspartnere mange steder i verden, og vi er nødt til at have et udsyn stort nok til at ville løse fødevareproblemer i Afrika og andre fattige egne. Vi har en tradition med frugtbar jord i Europa og masser af mad, derfor er vi særligt forpligtet til at tage et globalt ansvar,« siger Kåre Lehmann Nielsen.

En ordentlig basse af en lovpakke om telemarkedet bliver lige nu forhandlet på livet løs i Europa-Parlamentet. Men stridigheder om reglerne om netneutralitet betyder, at processen kan gå i stå – og hermed også spænde ben for aftalen om at afskaffe roaming-priser for telekunderne i EU.

Den politiske gruppe De Grønne, som SF har sluttet sig til i Europa-Parlamentet, holder fast på, at de kommende EU-regler skal sikre et fuldstændigt ’neutralt net’, hvor teleselskaberne heller ikke må tilbyde positiv særbehandling. Omvendt er den største gruppe i parlamentet, de konservative, helt generelt imod konceptet om netneutralitet.

Men de store partier har ikke travlt med at melde ud om netneutralitet, men sælger i stedet telepakken på roaming-aftalen, og det falder Margrethe Auken fra SF for brystet.

»Man sælger et brud på netneutraliteten med et smadderpopulært forslag om at afskaffe roaming. Jeg synes, det er vigtigt, at der kommer skarp opmærksomhed om det. Det er en sindssyg indviklet lov, som man vil haste igennem, og det plejer vi ikke at gøre her. Og det virker underligt, hvis teleselskaberne er gået med til roaming-forslaget, uden at få noget andet til gengæld,« siger SF’s enlige repræsentant i Europa-Parlamentet til Version2.

Hun kalder roaming-aftalen for ’rigtig meget sukker på en bitter pille’, altså en måde at få den samlede pakke igennem parlamentet, uden at få ballade over manglende netneutralitet.

»Min politiske næse siger mig, at teleselskaberne har fået noget for at acceptere roaming-forslaget, siden de ikke har lavet mere ballede. De er meget stærke. Jeg håber, jeg har uret, men jeg kan næsten ikke tro det,« siger hun.

‘Spekulativt sludder’

Men Jens Rohde, der som næstformand i Europa-Parlamentets industriudvalg har været dybt involveret i telepakken, afviser hendes anklage fuldstændigt.

»Det er noget spekulativt sludder. Hun ved ikke, hvad hun snakker om. Man er nødt til i et demokrati at acceptere, at nogen ikke synes, at netneutralitet er en god idé. De Grønne mener, at internettet er et offentligt velfærdsgode, mens andre synes, at det er i orden, at det er på private hænder. Så jeg har ikke lavet nogen studehandel – jeg har forsøgt at strikke et kompromis sammen mellem to forskellige skoler, som står ekstremt stejlt overfor hinanden,« siger Jens Rohde.

Den konservative gruppe i Europa-Parlamentet, der er klart den største, er decideret imod konceptet med netneutralitet. Og på den anden fløj står så De Grønne, der kræver fuldstændig netneutralitet.

Lykkes det ikke Jens Rohde og industriudvalget at finde et kompromis om netneutralitet, som kan skabe flertal bag hele telepakken, kan lovkomplekset falde til jorden.

»Vi risikerer nu, at hele pakken falder, og det mener jeg er for tåbeligt. Nu prøver jeg at mægle og indgå et kompromis. De Grønne er uden for pædagogisk rækkevidde. Deres forhandler er pirat og kan ikke forhandle og indgå kompromiser (Amelia Andersdotter fra det svenske Piratparti, red). Kommer man med noget, vil hun have mere oven i,« siger han.

Udover den konservative gruppe, hvor Bendt Bendtsen sidder, er den socialdemokratiske gruppe og den liberale gruppe, hvor Jens Rohde holder til, de to andre store partier over midten.

»Jeg håber, vi kan få en aftale henover midten. Lige nu er der ingen, der ved, hvor det ender, fordi nogle har taget hele pakken som gidsel for nogle minimale tekniske ændringer om netneutralitet,« siger Jens Rohde.

Fyldt med grimme fælder

Den svenske pirat er omvendt i høj kurs hos partifællen Margrethe Auken.

»Vi har sådan nogle som hende, der virkelig kan finde ud af det med it, og de siger, at telepakken er fyldt med grimme fælder. Vi har altid hos De Grønne været helt i front på de sager. Vi er drivkraft i spørgsmålet om softwarepatenter, og vi var drivkraft mod ACTA-aftalen,« siger Margrethe Auken.

At spørgsmålet om netneutralitet gennem telepakken er koblet sammen med roaming-aftalen, gør dog forhandlingerne komplicerede for De Grønne.

»Vi er da i en klemme, for det er også utroligt vigtigt for os at få roaming væk. Men det kan vise sig, at det er en ordentlig gang sukker oven på en bitter pille. Så skal vi i hvert fald have gjort tydeligt, at det er det, der sker. Telepakken bliver vedtaget under alle omstændigheder, så spørgsmålet er, hvad vi får ud af at lave ballade. Jeg håber, vi får nogle ændringsforslag igennem, der sikrer, at man ikke kan begrænse netneutralitet,« siger Margrethe Auken.

Det nuværende forslag om netneutralitet i telepakken slår fast, at teleselskaber som udgangspunkt ikke må forskelsbehandle internettrafik, men der er undtagelser. De såkaldte ‘specialised services’ – altså specielle aftaler mellem eksempelvis indholdsleverandører og teleselskaber – er tilladt, og skeptikere mener, at de undtagelser i praksis vil udhule netneutraliteten.

I dag er der ingen regler om netneutralitet i generelt i EU, men enkelte medlemslande har selv lavet nationale regler.

Musik kan mere end sætte gang i en fest. Det slår Innovationsnetværket Dansk Lyd fast i en ny hvidbog, der samler 250 studier fra hele verden, hvor lyden af musik indgår i behandling af både psykiske og fysiske lidelser. Bogen giver samtidig et overblik over, hvordan hjernen reagerer på forskellige former for musik, og hvor effektivt det virker.

Blandt de særligt veldokumenterede områder er musikkens evne til at mindske smerter ved kræft­behandlinger samt før og efter operationer. Patienter med Parkinsons sygdom får forbedret motorikken, og musik bliver brugt til genoptræning af taleevnen hos patienter efter et slagtilfælde.

Musikkens rytmiske struktur bliver nemlig primært bearbejdet i hjernestammen, som er med til at regulere blandt andet hjerterytme, blodtryk og muskelspændinger, fortæller professor ved Det Jyske Musikkonservatorium Peter Vuust, der sammen med Line Gebauer fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet har forfattet hvidbogen.

»Samtidig har vi nok allesammen oplevet, hvordan forskellige stykker musik kan påvirke humøret ved at vække minder eller sætte gang i bestemte følelser,« siger Peter Vuust, der også er leder af hjerneforskningsgruppen Music in the Brain på Aarhus Universitetshospital.

Musik i ambulancen

En af dem, som har brugt musik som medicin i praksis, er overlæge på Aalborg Universitetshospital Per Thorsgaard. Han har givet indlagte hjertepatienter mulighed for at lytte til musik, og han er især imponeret over musikkens evne til at aflede tankerne hos patienterne.

»Det er lige så meget selve angsten for at være syg og skulle opereres, som det er behandlingen, der slider på patienterne. Derfor gør det en stor forskel, når man kan lytte til noget, man forbinder med noget godt, i stedet for lyden af bippende maskiner og døre, der smækker,« forklarer Per Thorsgaard.

I en undersøgelse blandt hans patienter foretrak 90 procent at lytte til musik, selvom det samlet set udsatte dem for mere ‘støj’ målt på decibel.

Også et nyligt afsluttet forsøg med musik i specielt indrettede ambulancer i Region Nordjylland gav mere afslappede patienter ved ankomsten til hospitalet:

»Patienterne fik færre psykiske traumer over at skulle transporteres et langt stykke til hospitalet, som ellers kan være en angstprovokerende oplevelse med sirener og trafiklarm,« siger Per Thorsgaard, der glæder sig over, at nogle udbydere af udrykningskørsel på den baggrund er begyndt at tilbyde musik som en ekstra service på turen.

Væk fra panfløjte på recept

Musik påvirker mennesket emotionelt, motorisk, kognitivt og fysisk gennem udskillelse af stoffer som dopamin, cortisol og oxytocin i hjernen. Og det er primært musikkens tempo og rytme, der er afgørende for, hvordan mennesket reagerer.

Stykket ‘Bohemian Rhapsody’ af Queen bruger Peter Vuust som eksempel på, hvordan den bløde, melodiske intro stimulerer det paralimbiske nervesystem og virker afslappende, mens det efterfølgende stykke med hurtigere, forvrængede guitar-riffs aktiverer det limbiske nervesystem og sætter kroppen i alarmberedskab.

Men det er den universelle, fælles opfattelse af musik, påpeger Peter Vuust og understreger, at selvom flertallet måske vil finde det beroligende at lytte til panfløjter under besøget hos tandlægen, kan andre finde det helt anderledes stressende og irriterende.

»Flere forsøg viser, at musik virker bedst, når patienterne selv kan vælge den slags, de foretrækker. Derfor er det også en væsentlig pointe i hvidbogen, at vi skal væk fra ideen om at hente cd’er på apoteket, der hjælper nøjagtigt på det og det – for det er langt mere individuelt,« siger Peter Vuust.

Fuglekvidder og Mozart

Den universelle brug af musik har dog stadig generelt en positiv effekt i situationer, hvor man ikke kan bede patienten tage sin egen musik med som på turen i ambulancen. Effekten er bare mindre signifikant:

»Eksempelvis oplever patienter lige så stor beroligelse ved at lytte til reallyde som fuglekvidder, som de gør ved at lytte til Mozart, hvis ikke de i forvejen kender stykket og har et særligt forhold til det,« forklarer Peter Vuust.

Hvidbogen ‘Music Interventions in Health Care’ har blandt andet til formål at inspirere personalet i sundhedssektoren til i højere grad at bruge musik i behandlingen af sygdomme og opnå bedre velvære hos patienterne generelt.

»Musik kan selvfølgelig ikke erstatte medicinsk behandling, men jeg håber, at flere vil benytte sig af det som et virkningsfuldt supplement, der hverken skal indsprøjtes eller indtages som piller, men bare virker, hvis man slår ørerne ud,« siger Peter Vuust.

Per Thorsgaard deler begejstringen for de efterhånden mange videnskabeligt dokumenterede virkninger af musik som medicin. Det er hans håb, at musik kommer til at indgå i Den Danske Kvalitetsmodel, som er til for at sikre høj kvalitet i sundhedsvæsnet.

»Et ordentligt akustisk miljø er så vigtigt for menneskers komfort og velbefindende. Derfor skal vi have mulighed for at bruge fordelene ved musik – også når vi bliver syge,« siger Per Thorsgaard.

Nedslidte metaldele i maskiner og komponenter koster årligt produktionsvirksomhederne i hele verden store summer penge, tid til udskiftning og produktionstid.

En problematik som virksomhederne enten har løst ved at fremstille komponenterne i ekstra slidstærkt og dyrt stål eller ved at overfladebehandle stålet med en coating af hårdmetal – som har den ulempe, at den slides af med tiden.

Dette problem har DTU Mekanik nu løst med en ny metode, hvor et ekstremt slidstærkt lag ved høje temperaturer bindes til overfladen af metallet, kemisk såvel som mekanisk, og sikrer metallet en meget høj hårdhedsgrad. Det nye lag ‘vokser’, frem på overfladen som en binding mellem det påførte metal i pulverform og de eksisterende metaller i grundmaterialet.

Nyt selskab på vej

Arbejdet munder nu ud i stiftelsen af selskabet TRD Surfaces, som skal hjælpe virksomheder med at få overfladebehandlet deres komponenter efter behov.

Om arbejdet siger direktør Mads Brink Laursen:

»Vores metode adskiller sig teknisk ved, at overfladebehandlingen foregår i en industriovn, som er langt billigere at benytte og vedligeholde end saltbade og ikke kræver efterbehandling af metallet, siger han.

»Der findes kun to steder i Europa hvor den metode praktiseres, og med vores resultater med hårdheder helt op til 4.000 HV (Vickers hårdhed, red.), tror vi, at produktionsvirksomhederne vil finde os interessante, når vi kan skræddersy overfladebehandlinger til netop deres komponenter.«

DTU Mekanik har undervejs i processen fået støtte fra en fond, og når TRD Surfaces åbner deres nyindkøbte gasovne om fem måneder, bliver det med hjælp fra flere investorer.

I dag er der fire forskellige takst­systemer på Sjælland, når man kører med tog eller bus. Movia har de tre lokalområder – hovedstaden, Vestsjælland og Sydsjælland – og DSB står for den regionale drift, der krydser lokalområderne.

Siden introduktionen af rejsekortet er billedet så blevet endnu mere uigennemskueligt med forskellige rabattrin, introduktionsrabatter, tidsrabatter og passagertyperabatter.

Trængselskommissionen har påpeget vigtigheden af et forenklet og harmoniseret system for at undgå, at den kollektive trafik fravælges, og derfor bad tidligere transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) Trafikstyrelsen om at stå i spidsen for et forslag til en samlet, fælles løsning.

Trafikstyrelsen har nu fra de involverede selskaber indsamlet fire konkrete forslag til ét fælles takstsystem, men det er i sidste ende de involverede parter, der skal gennemføre ændringerne.

Hovedstadsmodel De nuværende priser for hovedstaden udbredes til hele Sjælland med små modifikationer. Målet er, at så mange passagerer som muligt får uændrede priser. Rejsekortprisen er altid mindst 25 pct. lavere end en enkeltbillet.
Hovedstadsmodel – faste prisforhold Priserne modificeres, så det bliver mere gennemskueligt, alt efter om man bruger enkeltbillet, rejsekort eller måneds- eller periodekort. Målet er et fast prisforhold mellem kontantbillet og rejsekort samt et fast prisforhold mellem rejsekort og periodekort. Evt. at rejsekortprisen altid er 43 pct. billigere end enkeltbillet.
Mængderabat – 1-trinsmodel Rejser man meget, får man rabat. Hermed sikres fuld pris fra sjældne brugere. Lavfrekvente brugere af rejsekort skal betale en pris svarende til kontantbilletten. Der gives 25 pct. rabat efter tre rejser på en måned.
Mængderabat – 5-trinsmodel Som 1-trinsmodellen, men med fem rabattrin fra 10 til 50 pct. Kunden skal kende sit rabattrin for at vide, hvad næste rejse koster. Rabatten på rejsekortet ændres, så folk, der rejser sjældent, betaler kontantpris, mens dem, der rejser ofte, betaler periodekortpris.

Kilde: Trafikstyrelsen

Efter planen skal parterne være enige om en løsning inden april, for allerede til januar 2015 skal det fælles system træde i kraft.

Helt efter den tidsplan kommer det dog næppe til at gå, siger kontorchef i Trafikstyrelsen Jan Albrecht:

»Jeg tror ikke, at der opnås fuld enighed om en fælles indstilling inden 1. april. Men der tegner sig en mulighed for et kompromis mellem de to hovedstadsmodeller. Det har vi arbejdet med siden januar, og der tegner sig en fælles løsning, som behandles nu,« forklarer han.

Provenu eller prisændringer

Konsulentvirksomheden Incentive har vurderet de fire løsningsmodeller fra selskaberne og mener, at de alle fire vil give større prisgennemskuelighed og føre til, at de nye priser i højere grad end de nuværende matcher kundernes prisfølsomhed.

De to modeller uden mængde­rabat (hovedstadsmodellerne) er de mest simple, og taksterne ligger tæt på de nuværende takster i hovedstadsområdet. Her behøver kunderne ikke kende deres aktuelle rabattrin for at kunne beregne prisen på deres næste rejse.

Vælger man at udbrede hovedstadsmodellen til hele Sjælland, vil kunderne opleve meget små prisændringer.

For 81 procent af rejserne vil prisen maksimalt være ændret med fem procent. Dette giver størst sikkerhed for selskabernes indtægtsprovenu, samt for at passagerernes gennemsnitspris er uændret.

Risikabel mængderabat

Med de to modeller, der opererer med mængderabat, vil trafikselskaberne bedre kunne give rabat efter, hvor ofte passagerne rejser, og rabatten kan målrettes de hyppige rejsende.

Det er dog kompliceret at fastsætte takstniveau og rejsefrekvens korrekt, og mange flere passagerer vil blive berørt af større takstændringer – og det betyder samtidig, at der for selskaberne kan opstå en tilsvarende usikkerhed omkring deres provenu.

Det er bestyrelserne i de tre trafikselskaber, der har den formelle kompetence til i sidste ende at træffe beslutningen om et nyt fælles takstsystem for Sjælland.

Så selv om der eventuelt er enighed på direktørniveau, vil en formel udmelding forsat afvente bestyrelsernes behandling. Næste møde i direktørgruppen er 14. marts.

Automatiske transport- og lagersystemer på hospitaler er smarte – men de systemer, der testes for tiden, har alvorlige svagheder, lyder dommen fra nogle af de ingeniører, der er med til at om- og nybygge landets store hospitaler.

»Det virker, som om nogen har fået en god idé, og så er de gået i gang med at lede efter et problem, som de kunne løse med den,« siger projektleder Hans Harding Møller fra Bispebjerg Hospital.

Han deltog i en workshop på Hvidovre Hospital i sidste uge, hvor projektet Intelligent Hospitals Logistik (IHL) viste et testanlæg frem.

Projektet, der har modtaget 12 mio. kr. i støtte fra Markedsmodningsfonden, skal både spare tid for det kliniske personale og logistikmedarbejderne samt reducere arealbehovet til lagre og depotrum på de nye sygehuse, der bliver bygget for tiden. Eksempelvis planlægger de nye universitetssygehuse i Odense og Køge at bruge dele af det automatiserede transport- og lagersystem.

»Men systemet kan måske klare 80 procent af dit logistikbehov, og så skal du have et andet system til de resterende 20 procent. Grundinvesteringen i det andet system vil belaste businesscasen for IHL, så man får en noget anstrengt økonomi,« argumenterer Hans Harding Møller.

Ikke alt kan være i en kasse

IHL-systemet lagrer og transporterer alle varer i kasser på 60x40x30 cm. Kasserne transporteres horisontalt af batteridrevne robotter, der kører i baner placeret i kælder­etagen. Fra kældrene går der to eller tre tårne op til hver afdeling. I hvert tårn er der en lagerreol og en løfterobot, der hejser kasserne op. Kasserne bliver automatisk skubbet ud i modtagestationer på de afdelinger, der har bestilt varer.

Fra bestilling til modtagelse må der ikke gå mere end fem minutter, og i de fleste tilfælde vil der ikke gå mere end ét minut, for systemet holder øje med, hvad der bliver brugt mest på de enkelte afdelinger, og sørger for at lagre kasser med de mest populære varenumre tæt på. Inspirationen kommer fra industrien, hvor lignende systemer er i brug mange steder.

Men brugen af kasser i standardstørrelser er også systemets svaghed, mente flere af workshoppens deltagere. Eksempelvis indvendte serviceleder Winnie Delfs fra sterilcentralen på Glostrup Hospital, at opera­tionsudstyr på grund af det voksende omfang af robotkirurgi bliver stadigt større og derfor næppe vil kunne transporteres i systemets kasser. Niki Nicolas Grigoriou, der er adm. direktør for Intelligent Systems – en af virksomhederne bag IHL – medgiver, at der er en række varer, som ikke kan rummes i systemets kasser, men han mener ikke, at det skader systemets businesscase.

»Det er rigtigt at systemet ikke kan klare al logistikken, men det vil være for dyrt at lave et system, der kan håndtere alt – og det har heller ikke været meningen med IHL. Hvis vi kan komme op på 80 procent af transport- og lagerbehovet, så er vi nået meget, meget langt, og det vil være en forbedring i forhold til i dag, hvor størstedelen af transporten foregår med håndkraft,« siger han.

Han mener også at IHL-systemet vil overgå de løsninger, der anvendes på nyere norske hospitaler, hvor en kombination af selvkørende robotter, rørpost og affaldssug klarer både indkommende varer og affald og beskidt tøj og linned, der skal til vaskeriet.

Konstant overblik

Projektleder Kristian Bille fra Herlev Hospital er enig i, at IHL-systemet ikke kan bruges til al transport. Men han kan godt se de andre fordele, der fremhæves af partnerne bag IHL-projektet:

»Systemet giver et konstant opdateret overblik over varelageret. Og hvis der mangler noget på en afdeling, kan det hentes fra en kasse, der egentlig ligger ved en anden afdeling, i stedet for at man skal bestille noget fra en leverandør,« siger han.

Muligheden for at flytte varer fra en afdeling til en anden vil reducere sygehusenes varebeholdning og minimere spild i form af materialer, hvis holdbarhedsdatoen bliver overskredet.

Men den mulighed sætter Hans Harding Møller også spørgsmålstegn ved:

»Frygten for smittespredning kan betyde, at afdelingerne ikke vil acceptere at få varer ind fra en kasse, der har været åbnet på en anden afdeling. Det betyder, at når en kasse først har været åbnet, så er den ‘låst’ til en bestemt afdeling. Dermed vil den komme til at ligge og optage plads i reolen i tårnet. Det vil være meget mere pladsbesparende at have den samme vare liggende på en hylde i et depotrum på den enkelte afdeling.«

Det er rigtigt, at behovet for at ‘låse’ kasser til de enkelte afdelinger vil gøre det sværere at optimere vare­forbruget, men det betyder ikke, at lagertårnene vil være fyldt med halvtomme kasser, indvender Niki Nicolas Grigoriou.

»Selv om du ikke må dele en kasse mellem to afdelinger, kan du jo godt fylde op i kassen, så der ikke ligger kasser med én enkelt vare i. Du vil stadig kunne udnytte lagerpladsen,« siger han.

I hans øjne er IHL’s største udfordring at få lavet en brugergrænse­flade, der vil gøre det let for personalet at finde de varer, det har brug for, i systemet:

»Der bliver brugt omkring 18.000 forskellige varer på hospitalerne, og det bliver en udfordring at gøre det let at finde det, man har brug for. Men den udfordring er der jo også i dag, så vi vil lægge os op afdde løsninger, der bliver brugt nu.«

IHL-projektet fortsætter til midten af 2015.