Den traditionelle forestilling om virksomheders udgifter til teknologi er, at langt den største del af pengene går til it-afdelingen, mens en lille del bruges til teknologi såsom smartphones og cloud-tjenester i de andre afdelinger.

Men Laura McLellan, der er direktør for marketingstrategier hos Gartner, oplyser, at 50 procent af udgifterne til it uden for it-afdelingens budget kommer fra marketingafdelingen – og det er ud over it-afdelingens udgifter til marketingteknologi.

Faktisk lyder Gartners prognose, at 80 procent af investeringerne i marketingteknologi vil ske uden om it-afdelingen i 2016.

Men hvad er det for noget it, marketing bruger alle de penge på?
Listen er lang og inkluderer ting som apps til sociale medier, kampagnestyring og søgemaskineoptimering. I løbet af det næste år vil marketing ifølge Gartner bruge flest penge til it på områderne sociale medier, mobil-applikationer, CRM, kundeanalyse, indholdsstyring, samarbejdssystemer og predictive analytics.

Disse teknologier kan inddeles i tre overordnede kategorier:

• Marketingautomatisering
• Social- og mobilteknologi
• Business intelligence i realtid.

Marketingautomatisering. Denne kategori inkluderer indholdsstyring og overvågning af sociale medier, automatisering, aggregering og analyse af sociale data samt selvfølgelig etablerede teknologier såsom CRM. Målet med denne kategori er at gøre selve marketingprocesserne mere effektive.

Social- og mobilteknologi. Begge disse former for teknologier giver helt nye måder at interagere med kunderne. Der er dog ingen klare retningslinjer for, nøjagtigt hvordan marketing skal drage nytte af dem.

I den ene ende af spektret kan man passivt overvåge folks nye adfærd – hvad de kommenterer på sociale medier, og hvordan de handler eller søger information på nettet, når de ikke sidder ved skrivebordet.

I den anden ende af spektret kan man aktivt bruge disse teknologier til at servicere kunderne direkte, såsom ved at udnytte data om deres geografiske placering til at levere tilpassede tjenester – marketingfolk bruger ord som “geotagging” og “hyperlokalt” til at beskrive disse nye muligheder.

Business intelligence i realtid. Hidtil har business intelligence handlet om at bedømme fortiden for at tage beslutninger på denne baggrund. Men i en verden i hurtig forandring kommer sådanne indsigter ofte for sent. Desuden er de også typisk baseret på data, der er indsamlet til meget specifikke formål, hvilket betyder, at det som regel ikke kan lade sig gøre at generalisere ud over de oprindelige formål.

Men i kraft af big data-tendensen giver nye – ofte cloud-baserede – teknologier nu mulighed for at analysere store mængder data meget hurtigt (ofte endda i realtid) fra mange forskellige kilder. Det betyder, at man som virksomhed hurtigere kan justere sin forretning og sin marketing – og sigte mere målrettet mod specifikke typer af kunder.

Artiklen fortsætter på næste side…

“I takt med at organisationer i stigende grad bevæger sig mod “big data” og inkluderer sociale medier, kunder og anden ustruktureret data i HR beslutninger, vil CIO’en være den bedste guide for organisationen på denne rejse,” forklarer hun.

Accenture taler om talent analytics, men pointen er den samme som analytics fra andre lignende områder.

Man kan tale om at bruge data bagudskuedende på HR-området, men også til at tage beslutninger ud vil analytics for alvor komme til sin ret.

“Selvom ‘beskrivende talent analytics’ kan være et effektivt redskab til at identificere, hvilke problemer der findes, giver det ikke indsigt i, hvad der kommer til at ske fremover, eller giver anbefalinger til hvordan problemene kan løses,” forklarer hun.

I de tilfælde må man snarere ty til ‘prediktiv talent analytics’, som det så fint hedder, hvor målet er at forudsige, hvad der kommer til at ske, og hvilke beslutninger der kan anbefales.

Forudsige ting – og bedre beslutninger
Eksempler på, hvordan virksomheden kan bruge “prediktiv talent analytics” i alle faser af medarbejdernes livscyklus, kan være at forudsige mangel på medarbejdere med kritisk kompetence, som for eksempel ingeniører, laboranter og statistikere.

Det kan ske ud fra historiske data om virksomhedens kapacitet og produktivitet, demografi og naturlig afgang, jobrotationer og forfremmelser på behovssiden og talentpoolen, trends og konkurrence om givne arbejdskraft på tilgangssiden.

“Ved at kende til det gap kan virksomheden bedre tiltrække, rekruttere og videreudvikle de kompetencer, der er brug for, således at det ikke bremser virksomheden i sine forretningsambitioner,” forklarer hun.

Andre steder, hvor data kan bruges er omkring udvikling af træningsprogrammer, personalegoder med bedst effekt, fratrædelse og meget mere.

Microsoft og Google gør det
Hun peger på, at nogle af de største spillere begynder at udnytte data på HR området mere aktivt.

Det gælder for eksempel organisationer som HSBC, Deutsche Bank, Google, Unilever, Nestle, BP, Shell, Microsoft, Dell, Siemens og Accenture selv.

“Vi forventer, at trenden fortsætter med at vokse, og at adgang til data og brugen af talent analytics vil ligge højt på erhvervsledernes agenda i årene fremover,” lyder det fra Accenture.

Fem råd

Pernille Mølbak har fem råd til virksomheder, der ønsker at give sig i kast med talent analytics:

1. Vent ikke på “perfekt data”
For de fleste organisationer er standardisering af globale HR-processer og systemer en tidskrævende proces, men det legitimerer ikke at udskyde arbejdet med talent analytics.

2. Begynd med pilotprojekter
Det kan være en god idé at starte ud med pilotprojekter, der fokuserer på de primære udfordringer for organisationen, fx mængden af turnovers eller for lav produktivitet hos de ansatte.

3. Se på talent analytics i lyset af forretningsstrategien – tænk stort
Det er vigtigt, at arbejdet med talent analytics er koblet til forretningsstrategien for at kunne spotte, hvordan bedre indsigt i medarbejderdata kan hjælpe med at forbedre forretningsresultaterne.

4. Tag et langsigtet perspektiv
Talent analytics skal ses ud fra et helhedsperspektiv, der indgår i en længere proces snarere end enkeltstående projekter.

5. Overvej, hvordan organisationen kan udvikle en analytics-gruppe, og hvor den skal placeres i organisationen
Mange organisationer kæmper med at placere analytics-specialisterne internt, fordi de med deres utraditionelle funktion kan være svære at placere i en traditionel rapporteringsstruktur. Førende virksomheder på feltet, fx Google, har ansat en CAO (Chief Analytics Officer) som en del af topledelsen.

Kilde: Accenture.

En virtuel version af Danmark er blevet vandaliseret i computerspillet Minecraft, som på verdensplan har mere end 100 millioner registrerede brugere, der bygger virtuelle bygninger i det populære spil.

3D-versionen af Danmark er blevet uploadet af Geodatastyrelsen under Miljøministeriet med det formål at undervise skoleelever, men i stedet er dele af det virtuelle Danmark blevet hærget og ødelagt i Minecraft-universet.

Helt konkret drejer det sig om Amalienborg, som Geodatastyrelsen har måttet genetablere fra brakmark til dronningeslot samt Livø og Christiansø, som var forvandlet til ukendelighed.

Er det vandalisme?
I flere medier som eksempelvis BBC beskrives ødelæggelserne som cybervandalisme.

Det sker efter, at flere dele af Danmark skulle være sprunget i luften med dynamit, mens det amerikanske flag er blevet hejst i startområdet for at markere, at amerikanske interesser har overtaget vort land.

Den udlægning køber pressechef Chris Hammeken fra Geodatastyrelsen dog ikke.

“Jeg vil ikke bruge udtrykket ‘vandalisme’, for spillet handler jo om at bygge og genopbygge. Men det er klart, at når man går ind på Amalienborg og finder en brakmark, så er der jo et begrænset formål med at fremvise Danmark i en demonstrationsmodel,” fortæller Chris Hammeken til Computerworld.

Lader det meste stå
Han nævner, at startområdet med Hovedbanegården i København i flere omgange også har fået markante make-overs.

Blandt andet har der udover Stars and Stripes og amerikanske kampvogne også været norske og svenske flag, ligesom hovedbanen i enkelte omgange har været helt jævnet med jorden i spillet.

“Formålet med den slags tiltag fra spillernes side har nok været for at blive set, men tingene står der nogen gange kun en halv time eller en time, og så er der bygget noget andet. Derfor har vi valgt ikke at røre ved den udvikling,” forklarer Chris Hammeken fra Geodatastyrelsen.

Stor rutsjebane ved Møns Klint
Udover ødelæggelserne og de radikale ændringer af Danmark oplever styrelsen også flere forskønnende projekter, der blandt andet tæller opbygningen af en kæmpe rutsjebane ved Møns Klint, indvendig udsmykning af Kronborg og etablering af svømmebassiner ved Lalandia.

“Nogle smadrer mere end de bygger op, og vi vil selvfølgelig have, at der bliver bygget nye, sjove og kreative ting, hvilket heldigvis også er tilfældet de fleste gange,” siger Chris Hammeken.

Han fortæller, at demonstrationsmodellen af Danmark siden lanceringen for 14 dage siden er blevet downloadet 220.000 gange og vil blive lukket igen i slutningen af oktober, hvorefter det dog stadig er muligt at downloade de oprindelige filer af Danmark fra Geodatastyrelsens hjemmeside.

Det virtuelle Danmark i Minecraft er blevet bygget på åbne datasæt fra Geodatastyrelsen, som har fået en del omtale fra store, internationale medier for sit initiativ.

Læs også: 
Disse virksomheder sparer millioner på gratis data

“Lidt mere 66 procent af de mindre virksomheder melder, at de får en konkurrencemæssigt fordel ved brugen af big data og analytics.”

Det siger Rebecca Shockley, Global Technology & Data Research Leader hos IBM Institute for Business Value.

Hun er it-gigantens ekspert inden for brugen af big data og henviser til en IBM-survey blandt omkring 1.000 respondenter.

Den viser, at omkring halvdelen af de mellemstore virksomheder i 2013 anvendte data og analytics til at forbedre deres business-performance.

“Vi har set mange cases, hvor små og mellemstore virksomheder er i stand til at udnytte de data, de allerede har, til at skabe ny indsigt og i nogle tilfælde også til at skabe nye, innovative produkter.”

Måske din virksomhed også allerede hører til denne kategori – eller kan komme til at gøre det.

“Der er i virkeligheden ikke nogen definition af, hvad ‘big’ er. Når vi taler om big data, taler vi om data, der ikke kan indfanges, håndteres, behandles, analyseres og opbevares ved hjælp af de mere traditionelle systemer,” forklarer amerikanske Rebecca Shockley til Computerworld.

Kan du komme med et eksempel på, hvad det kunne være?

“Mange organisationer har eksempelvis opsamlet transaktioner i årevis.”

“Tidligere har de på grund af begrænsninger i regnekraften, udgiften til at opbevare data og de værktøjer, der var til rådighed, ofte kun været i stand til at lave grundlæggende forretnings-rapporter, men ikke i stand til at tage data og virkelig analysere dem for at opnå indsigt i eksempelvis mønstre i kundernes opførsel.”

“Det kan du se i transaktionerne ved hjælp af nogle af de nye værktøjer, og det er det, der har ændret sig.”

“Omkostningen ved at opbevare data og til at foretage den analyse er faldet, og mange af de nyere værktøjer er specifikt designet til at til at rykke matematikken om bagved, så forretningsbrugeren ikke er nødt til at forstå, hvordan man regner det ud, men i stedet kan begynde at udspørge data og trække indsigten ud af data.”

Artiklen fortsætter på næste side…

Kan du huske dengang, hvor man sad klar under radioens musikprogrammer med et spritnyt bånd i kassettebåndoptageren og to fingre presset blødt ned på ‘record’- og ‘play’-knappen’?

De tider er heldigvis forbi, men det er båndteknologien ingenlunde.

For teknologigiganten Sony er ved at udvikle en ny båndteknologi, så man på et enkelt bånd kan lagre helt op med 185 terabytes, hvilket svarer til omkring 60 millioner sange.

Musik nok til fire generationer
Netmediet Mashable har haft den store lommeregner fremme i forbindelse med Sonys nye båndteknologi.

Og her fremgår det, at et menneske på 100 år i sin livstid med konstant afspilning næppe kan høre mere end 17 millioner sange á tre minutters varighed – inklusiv afspilning i søvne.

Det betyder så, at den kommende båndteknologi vil kunne gemme mere musik, end et enkelt menneske, dets børn og børnebørn og sikkert også oldebørn kan nå at høre i deres liv.

Slår lagringsrekord
Dette storage-monster er kun muligt, fordi Sony har formået at presse magnetpartiklerne helt ned i en størrelse på 7,7 nanometer i diameter.

Det betyder, at der kan gemmes 148 gigabytes per kvadrat-tomme (cirka 23 gigabyte per kvadratcentimer), hvilket ifølge selskabet er 74 gange så meget som almindelige mainstream magnetiske bånd kan indeholde.

Sony slår også den hidtidige lagringsrekord sat af IBM, der samtidigt har været med til at udvikle Sonys nye superbånd.

Den nye båndteknologi er endnu ikke kommet på markedet, men bliver ifølge Sonys hjemmeside introduceret på INTERMAG Europe 2014-konferencen, der løber af stablen i denne uge i den tyske by Dresden.

Læs også: 
Kassettebånd, cd’er og mp3-filer er døde: Hvad bliver det næste?

I problemer? Sådan får du styr på storage og backup

It-giganter klar med nyt disc-format: Kan lagre 1 TB

Interview:
“Det første, jeg gjorde, da jeg hørte om lækagen i Nets, var at undersøge, om vi benytter eksterne konsulenter til, og om den omtalte person har været ansat i vores virksomhed,” fortæller Bente Overgaard, der er koncerndirektør i Nykredit.

Som en rygmarvsreaktion blev der den dag sendt mange mails fra hendes postprogram til blandt andet it-afdelingen.

“Vi anvender ikke eksterne konsulenter til overvågning, så det var hurtigt på plads. Herefter undersøgte vi personansættelser, og igen var der intet sammenfald. Men episoden gav også en anledning til at gennemgå vores egen sikkerhed,” fortæller hun til Computerworld.

“Det er rigtig ulykkeligt, at der er misbrug af finansoplysninger. Det kan skabe en mistillid til hele finansbranchen, som ellers er baseret på et tillidsforhold mellem kunde og bank. Vi skal sikre os mod, at medarbejdere misbruger deres stillinger med så mange midler som muligt,” siger hun.

I samme åndedrag fortæller hun, at der ikke kan gives en skudsikker garanti mod lækager.

“Det lader sig desværre ikke gøre at eliminere risikoen helt. Hvis en personer vil overtræde reglerne, så kan det lade sig gøre. Men vi gør, hvad vi kan for at forhindre det.”

Forretningen bygger på åbenhed
Kunderådgivning i en bank kræver adgang til informationer, og derfor vil bankansatte kende til kundekredsens privatøkonomi.

“I Nykredit har rådgiverne adgang til de relevante data om kunder, for at de kan rådgive bedst mulig.”

Derfor udpensles medarbejderansvar og tavshedspligt – og overtrædelse af disse – også udførligt i ansættelsessituationer, fortæller hun.

“Men vi skærmer også informationerne af, for det er bestemt ikke ligegyldigt hvem, der har adgang til hvad.”

Så en lækage af den type, vi har set hos Nets, kan ikke ske i Nykredit?

“Det kan jeg desværre ikke helt udelukke, men det er ikke noget, jeg går og er bange for. Vi lægger stor vægt på sikkerheden, og risikoen for at blive opdaget af vores overvågningssystemer er stor. Vi har også en sund medarbejderkultur i Nykredit, og det betyder meget for tilliden.”

Automatisk it-kontrol
Ud over tillidsforholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder har Nykredits it-afdeling også defineret et automatiseret system, der blandt andet kan anvende log-data til at få alarmklokkerne til at ringe, hvis der dukker uregelmæssigheder op.

“Vi kan følge og logge på de søgninger, der foretages i vores systemer. Vi har opbygget aktive it-sikkerhedsmekanismer, der automatisk ser transaktioner efter i sømmene. Uregelmæssigheder ryger over i en manuel procedure, og i yderste konsekvens bliver den enkelte medarbejder opsagt,” fortæller hun.

Så kontrol foregår ikke bare efter fornemmelse?

“Nej, det gør den absolut ikke. Alle i finanssektoren er klar over, at tillid er et kerneområde, der ikke må sættes over styr.”

“Det er naturligvis ikke et filter, der er hundrede procent sikkert, men det er efter vores overbevisning så sikkert, som vi kan skabe det på nuværende tidspunkt. Processen er dog under konstant kontrol af vores it-chef og revisionen.”

Min nabos data
Kan min bankrådgiver se oplysninger om min nabo, selv om min nabo ikke er kunde hos den samme rådgiver?

“Vi er i den situation, at der foregår rådgivning på flere forskellige måder. Nogle betjenes via call-centre andre via nettet eller rådgivere. Den moderne teknologi åbner mange forskellige veje ind i en finansvirksomhed. Derfor er oplysninger ikke forbeholdt specielle rådgivere. Men det ændrer ikke ved, hvad man må, og ikke må, som rådgiver,” siger hun.

Er dette sikkerhedsområde noget I samarbejder om med konkurrerende banker?

“Området er vitalt for alle pengevirksomheder, og vi har et samarbejde på tværs af sektoren via Finansrådet. Ingen har interesse i at havne i en situation, hvor der er mistillid til branchen, og derfor udveksler vi erfaringer. Når vi opdager, at andre gør det bedre end os, så tager vi ved lære af det.”

Arbejder I mod fælles standarder for sektoren?

“Det er svært, fordi vi har forskellige procedurer og it-systemer, men det er oplagt at arbejde mod et fælles retningslinjer og måske nogle standarder, der sætter rammer for sikkerheden.”

Læs også:
It-sikkerhedsprocedurer i Nets har manglet kontrol i årevis

Det kan vi lære af Se og Hør-skandalen

Nets og IBM har kendt til data-lækager i lang tid

Her er læren af lækage-skandalen i Nets

I den forløbende weekend udførte de danske taxa-iværksættere fra Drivr et forsøg, der i løbet af det næste år kan skabe op mod 150 nye danske job.

Det er i hvert fald virksomhedens forventning, fortæller Nikolaj Køster, medstifter af Drivr, til Computerworld. 

Fra fredag aften til søndag aften blev Drivrs kunder i København tilbudt en gratis taxa-tur i den populære amerikanske elbil Tesla Model S.  

Forsøget vil snart munde ud i etableringen af en hel flåde af Tesla-taxaer, der kan tilkaldes via Drivrs app.

“I weekenden var formålet at teste, om det her er en business-case, der kan holde,” fortæller Nikolaj Køster.

Til gengæld for den gratis tur blev passagerne bedt om af besvare en række spørgsmål om deres oplevelse af turen.

“Vi ønskede at finde ud af, om kunderne er villige til at betale lidt mere for en Tesla-tur end for en almindelig taxa-tur, og samtidig vil vi gerne have feedback på komforten på især bagsædet, hvor loftshøjden i en Tesla er en smule lav,” siger Nikolaj Køster.

Han fortæller, at forsøget desuden skulle give Drivr en ide om, hvor lang tid en Tesla-taxa kan køre på en opladning.

Står bag eksklusiv taxa-service
Drivr er tidligere kendt under navnet Click A Taxi og startede som en app til bestilling af traditionelle taxaer. 

Men i efteråret 2013 lancerede virksomheden den nye app Drivr, hvor brugerne udover en traditionel taxa også kan bestille en såkaldt executive-vogn.

Det er et koncept, der minder om det, som blandt andet amerikanske Uber bruger.

“Hver bil har behov for to til tre chauffører. Vi håber derfor på at kunne skabe i nærheden af 150 nye arbejdspladser, og vi er allerede nu begyndt at rekruttere de nye chauffører,” siger Nikolaj Køster.

Chaufførerne der kører for Drivr er ikke ansat af direkte af Drivr, men hos virksomhedens samarbejdspartnere, hvilket vil sige eksisterende taxa- og limousineselskaber. Det samme gælder naturligvis for de nye Tesla-chauffører.

For at blive Drivrs nye Tesla-chauffører skal du have kørekort til erhvervskørsel, være en god chauffør og sidst men ikke mindst være service-minded. 

“Gennem vores ansættelsesprocedure forsøger vi at finde folk, der er rigtigt gode til at køre bil. Ikke mindst folk, der kan holde hovedet koldt, når de færdes i den københavnske trafik en fredag nat, hvor det bimler og bamler om ørerne på dem. Men vi kræver også, at chaufføren ligesom en tjener på en god restaurant har en forståelse for, at kunder der betaler en lille smule mere også forventer en lidt højere personlig service og måske også forventer lidt privatliv og lidt ro,” siger han.

Artiklen fortsætter på næste side…