Når man ombygger et containerskib til at kunne laste mere i højden, så gør man det mindre robust over for rulninger i voldsomt vejr og øger dermed chancen for, at lasten falder over bord.

Det slår undersøgelseschef hos havarikommissionen Øssur Hilduberg fast i forbindelse med havarirapporten om containerskibet Svendborg Mærsks tab af 517 containere i hårdt vejr i Biscayen i februar.

Således var skibets last på den konkrete tur surret til at kunne tåle en hældning på 20 grader, men nogle af de uventede og voldsomme rulninger nåede helt op på 41 grader.

Men undersøgelseschefen peger også på, at skibet i sig selv ikke har været grundlæggende i fare, selvom rapporten anfører, at det ikke var designet til at sejle i så hårdt vejr:

»Kun ganske få skibe i verden er bygget til at komme uskadt gennem sådan en storm og de bølgemønstre, som Svendborg Mærsk oplevede i Biscayen. Hele tænkningen er jo, at man skal undgå sådan et vejr,« siger han og tilføjer, at hovedformålet for havarirapporten derfor har været at analysere de beslutningsprocesser, der lå til grund for, at skibet overhovedet begav sig ud i sådan et vejr.

»Forklaringen var jo, at skibets vejrprognose kun viste vindstyrker på 8-9, mens det reelt blæste 12 på Beaufort skalaen,« påpeger han.

Vi undgår helst orkaner

Hos Mærsk Line bekræfter sikkerhedschef Aslak Ross, at containerskibene ikke er designet til sejlads i orkan, uden at det medfører skader på skibet:

»På de store have kan skibene sejle uden om en orkan, men det er straks sværere i et farvand som Biscayen, som ikke for ingenting er notorisk kendt for hårdt vejr og voldsomme bølgemønstre,« siger han.

Han forklarer, at skibet ifølge klassereglerne skal kunne klare at krænge 17 grader med fuld last, men at styrmanden, som står for lasten, havde bestemt at laste lidt mere konservativt på grund af forventningen om hårdt vejr og derfor kunne skibet ifølge beregningerne klare en krængning på 20 grader uden at tabe noget.

»Derfor er det klart, at når skibet krænger 38 grader den ene gang og 42 grader den anden, så vil det tabe noget af lasten,« siger han og tilføjer, at havde man vidst, at vejret ville blive så vildt, så havde skibet aldrig forladt havnen.

Kaptajnen handlede korrekt

Aslak Ross vil dog ikke sige præcis hvilke vindstyrker, der skal varsles, før man venter med at sejle.

»Vi hæfter os ved, at rapporten konkluderer, at kaptajnen ikke kunne have besluttet anderledes med de informationer, han havde til rådighed,« siger han.

Mærsk har dog efterfølgende indskærpet de gældende sejlinstruktioner over for besætningerne og indført et særligt seakeeping modul, som skal gøre besætningen og kaptajnen mere klar på, hvilke bølge- og vindforhold, skibet kan regne med at møde som funktion af vejrudsigt, bølger og de enkelte farvandes beskaffenhed.

Ifølge Mærsk sank hovedparten af containerne på to forskellige positioner, hvilket Mærsk fik vished for via en ekstraordinær scanning af havbunden. Mellem 15 og 17 af containerne sank ikke og blev bjerget.

Af de 517 containere var de 442 tomme, og ingen af de 75 fulde indeholdt farligt gods.

Honning er ikke bare en gul, klæbrig og velduftende masse. Den er faktisk levende. Eller … i honningen lever bakterier, og de bakterier har egenskaber, der har fået svenske forskere fra Lunds Universitet til at få armene i vejret.

Forskerne har nemlig undersøgt, hvorfor nogle typer honning bruges med stor succes over hele verden til behandling af sår, og svaret er anderledes end det andre forskere tidligere er kommet med. Det er bakterierne, skriver forskerne i en pressemeddelelse.

Bakterier har mange våben i bagagen

I honningbiernes maver lever nemlig mælkesyrebakterier, der producerer alt fra proteiner til organiske syrer. Bakterierne indgår i produktionen af honning og lever videre i den gule masse – forudsat at biavlerne ikke varmebehandler honningen. Svenske biavlere varmebehandler typisk honningen, mens f.eks. danske biavlere normalt ikke gør.

I modsætning til klassiske antibiotiske lægemidler, der kun har én aktiv substans, så producerer mælkesyrebakterierne forskellige antiobiotiske substanser alt efter de sygdomsbakterier, de møder. Og det gør dem unikke til at bekæmpe multiresistente bakterier som f.eks MRSA.

Efter forgæves behandlinger blev heste raske

I forsøg på Lund Universitet udførte forskerne eksperimenter, hvor de testede honning med bakterierne på heste og bakterieprøver fra mennesker med kroniske sår. Og resultaterne var meget klare. Behandlingen havde en god effekt på MRSA og andre resistente bakterier, som f.eks VRE, der er resistent over for Vancomycin. Og hestene – der havde lidt under forgæves behandlinger gennem flere måneder – blev kureret.

»Ejerne af hestene havde prøvet alt. Ikke bare antibiotika, men også honning (varmebehandlet, red.), klorhexidin, og andre medikamenter. Men intet havde virket,« siger hun.

Næste skridt er at prøve honning med mælkesyrebakterier på 20 patienter med kroniske sår ved Blekinge Sårbehandlingscenter.

Danske sygeplejersker bruger også honning

Også i Danmark bliver honning brugt til sårbehandling flere steder. Et af disse er på værestedet Mændenes Hjem på Vesterbro i København, hvor sygeplejersker bruger den særlige Manuka-honning.

Manuka-honningen har i flere år haft både danske og udenlandske forskeres opmærksomhed, fordi den tydeligvis har en bakteriedræbende effekt.

Australske forskere hævder, at effekten især skyldes stoffet methylglyoxal, der er giftigt for bakterierne, mens hollandske forskere peger på, at det især er stoffet defensin, der dræber bakterierne, fordi stoffet destabiliserer bakteriernes membran og forstyrrer deres stofskifte.

Danske sygeplejersker har dog lagt mærke til, at Manuka-honningen danner brintoverilte, når den kommer i forbindelse med vand, og andre peger på, at det især er sukkeret, der simpelthen suger vand ud af bakterierne.

Se Lunds Universitets egen video om forskningsprojektet her:

Det er de første de gør, når de bliver lagt på din telefon – får adgang til dine private oplysninger for at virke efter hensigten.

Men måske lidt for mange oplysninger.

I en nylig gennemgang har The Global Privacy Enforcement Network (Gpen), et tværnationalt netværk, der arbejder for at beskytte private oplysninger, fundet, at 85% af de 1.211 undersøgte apps undlod at tilstrækkeligt deklarere, hvilke personlige oplysninger der blev hentet og til hvilket formål. Det skriver BBC.

Yderligere vurderer netværket, at hver tredje app hentede alt for mange private oplysninger.

Kritikken vinder genlyd hos den britiske Information Commissioner’s Office (ICO) – en institution der uafhængigt varetager beskyttelsen af individers digitale privatliv.

»Dagens resultater viser, at mange app-udviklere stadig ikke giver den gennemsnitlige bruger den nødvendige information på en klar og forståelig måde,« siger ICO’s leder for teknologi, Simon Rice.

ICO har været med til at gennemføre en undersøgelse af de 50 mest populære apps på tværs af platforme og i 39 lande.

Konklusionen var, at 85% af applikationerne ikke meddelte klart, hvordan de indsamlede, brugte og videreformidlede private oplysninger. Hver tredje app høstede for mange oplysninger, over halvdelen efterlod brugeren i stikken, når det kom til at finde de private oplysninger, mens det i 43% af applikationerne næsten virkede som om information om de private oplysninger bevidst var gemt væk i undersider og links.

En del af skylden skal angiveligt findes hos de tredjepartnere – reklamerne – som selv udviklere ikke er helt klar over, hvordan bruger oplysningerne, påpeger Dr Stephen Murdoch, en forsker ved University College London over for BBC

Skats model for at lave ejendomsvurderinger er ikke god nok. Sådan lyder dommen fra det såkaldte Engberg-udvalg, som har haft til opgave at udvikle et bedre alternativ. Nu vil regeringen have videreudviklet og indført den nye vurderingsmodel, lyder det fra Skatteministeriet.

Opgaven skal løses af en netop oprettet projektorganisation, som skal udvikle et it-system til formålet. Systemet skal gøre vurderingsprocessen mere forstålig for boligejerne. Tidligere har Skat modtaget massiv kritik af sine ejendomsvurderinger – eksempelvis for ikke at justere vurderinger, som er blevet underkendt i landsretten. Det er den problematik, et mere åbent system skal løse op for.

“Hvis boligejerne skal have tillid til skatten, skal de kunne forstå, hvordan den hænger sammen. Så simpelt er det. Det vil man kunne med det fremtidige system, det kan man ikke med det gamle. Derfor er udvalgets tanker om en ‘selvangivelse for boligejerne’ og dermed mulighed for korrektion af data meget interessante. Fuld åbenhed og offentlige data kan vise sig at blive en af de vigtigste brikker, når det handler om at genskabe tilliden til vurderingssystemet,” siger skatteminister Benny Engelbrecht i en meddelelse.

Engberg-udvalget nye beregningsmodel har stadig knaster. For eksempel har den en tendens til at overvurdere billige boliger og undervurdere de dyre. De fejl skal rettes, før der udarbejdes en projektbeskrivelse, der kan sige noget om it-systemets budget og tidsramme oplyser Skatteministeriet. Efter planen skal de nye ejendomsvurderinger laves i 2017.

Det var ikke kun telefoner og ure der blev afsløret på iDay i forgårs. Også det irske rockband U2 dukkede op og viste deres nye album frem. Et album som nu automatisk er blevet købt af samtlige iPhone- og iPad-brugere. Det skriver blandt andre TechCrunch.

Afhængig af brugerens iCloud-indstillinger er albummet, der hedder Songs of Innocence, allerede nu til at finde i musikbiblioteket, eller under købt musik i skytjenesten. Mens det gratis album i iTunes Store stolt præsenteres som en eksklusiv gave til brugerne af musiktjenesten, er mange brugere skeptiske over for Apples gavmildhed, som her i et tweet fra Owen Williams rettet til Apples administrerende direktør Tim Cook.

Hi @tim_cook my iPhone has a virus called “U2″ how do I uninstall it?

— Owen Williams (@ow) September 11, 2014

Det er nemlig ikke muligt at komme helt af med albummet igen. Albummet kan slettes fra enheden sådan som Gigaom har guidet U2-frustrede kunder til. Men U2 vil stadig figurere i iCloud, hvor det højest kan skjules og ikke reelt slettes.

Her er twitter-strømmen på søgningen U2, der giver en fornemmelse af hvordan gaven fra Apple bliver modtaget.

Tweets about “u2″

Hvis en hjemmeside på dårligt dansk tilbyder dig et par ny Nike-sko med en skæv pris, er der god grund til at holde klikfingeren i ro. Grammatikfejl og ikke afrundede beløb er nemlig to tegn på, at en webshop i virkeligheden er et svindelnummer, som aldrig sender dig de mærkevare, du køber. Og fupbutikkerne er i hastig vækst viser tal fra E-mærket.

Organisationen har fundet 1.141 online fupbutikker, der er baseret i lande som Kina, Rusland og Malaysia. Det svarer til en stigning på over 50 procent i forhold til sidste års undersøgelse, lyder det. E-mærkets direktør, Lars Schmidt Larsen, vurderer at stigningen skyldes, at websvindel virker.

”Dansk nethandel oplever år efter år tocifrede vækstrater, og de penge vil it-kriminelle have del i. Samtidig er de danske netshoppere meget åbne overfor nye netbutikker og e-handelskoncepter. Dét kombineret med, at ung som gammel og høj som lav i dag handler på nettet, skaber gode vilkår for fupmagerne”, siger han i en meddelelse.

E-mærket er en dansk mærkningsordning til webbutikker stiftet i år 2000 af blandt andre Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv, Dansk IT og Finansrådet. På organisationens hjemmeside kan man tjekke, om en webshop er mistænkt for svindel.

Senator Patrick Leahy, der tidligere har arrangeret sin egen høring om lige adgang til internettet – også kaldet netneutralitet – i sin hjemstat Vermont, indbyder nu offentligheden til en ny høring. Denne gang i sin egenskab af at være formand for det, der bedst kan betegnes som senatets retsudvalg.

Det skriver The Washington Post.

»Det er afgørende, at der indføres regler for at beskytte forbrugere, online innovatører og ytringsfriheden,« siger senatoren i en meddelelse om høringen.

Patrick Leahy opfordrer til, at frihedsrettighederne også gælder på nettet og har tidligere støttet forslag om dommerkendelse til digital ransagning af blandt andet mails og lignende, på lige linje med personlige papirer i hjemmet.

Høringen skal foregå den 17. september, 2 dage efter at Federal Communications Commission (FCC) har afsluttet høringen om indførsel af betalingsmotorveje på internettet.

EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, løftede i går sløret for unionens nye kommissions-hold. På holdet findes en ny titel i form af en vicepræsident med ansvar for det digitale indre marked. Posten er blevet besat af Estlands Andrus Ansip, der i 2005 blev valgt som landets statsminister.

Ansip, der har baggrund som kemiker, vurderer selv, at det digitale indre marked kan øge EU’s BNP med hele 250 milliarder Euro – eller omkring 1.861 milliarder kr. Væksten skal blandt andet komme ved at skabe et større marked for europæiske it-virksomheder, hvis hjemmemarked er langt mere begrænset sammenlignet med deres amerikanske konkurrenter.

Oprettelsen af den digitale kommissær, som tilmed bliver en af to vicepræsidenter i kommissionen, glæder brancheforeningen IT-Branchen.

»Det er rigtigt godt nyt for danske it-virksomheder og digitale servicevirksomheder, at EU nu får en Digital superkommissær. Det er et klart signal om, at det er absolut afgørende for udvikling og vækst i Europa, at vi får sat fart på at få virkeliggjort planerne om et digitalt indre marked. Vi har alt for længe haltet efter især USA på det digitale område,« siger Cecilia Bonefeld-Dahl, Formand for IT-Branchen, i en meddelelse.

Ansips første skridt som kommissær bliver at reformere telelovgivning og copyrightregler, samt at forsimple reglerne for digital handel.