Monthly Archives: March 2014

Når jeg tester mobiler, har jeg dem kun et par uger ad gangen.

Det er naturligvis nok tid til at give en bedømmelse og vurdering, men det er noget andet at have mobilen i lommen i månedsvis.

Her vil nogle andre kritikpunkter og positive observationer dukke frem i forhold til den normale testperiode.

Jeg har nu jongleret rundt med HTC One de seneste syv måneder, og denne artikel kan ses som en udvidelse til den oprindelige test af mobilen, som jeg skrev tilbage i april 2013.

Det er anden gang, at jeg langtidstester en mobil. Sidste år gjorde jeg det samme med Samsung Galaxy S3 – og den historie kan læses her.

Stadig min favorit
Når det gælder HTC One, er helhedsindtrykket stadig uhyggeligt godt.

For mit vedkommende er mobilen at foretrække foran mange konkurrerende mobiler, som er blevet lanceret det seneste år.

Designmæssigt er telefonen en perle, og jeg er faktisk ikke blevet træt af den.

Også selv om jeg er så privilegeret, at jeg løbende får mulighed for at teste og prøve massevis af andre modeller.

Det er ganske enkelt den lækreste mobil, jeg har haft i hænderne.

Samtidig har telefonen holdt stand, selv om den har været med på farten i adskillige måneder. Den har på intet tidspunkt været gemt væk i et cover, og derfor har den også fået en del tæsk undervejs.

Tæsk mod et stengulv
Den værste omgang bank fik HTC One, da jeg tabte den fra lidt over knæhøjde direkte mod et stengulv. Det var med skærmen nedad. Ak.

Det kunne have været game over for telefonen med et knust display. Det var da også med næsten rystende hænder, at jeg fik vendt telefonen.

Men den havde overlevet røvturen med et par skrammer i metalkanten, der omkranser telefonen. Skærmen var der ikke sket noget med.

Det er netop metalkanten, som især har fungeret som boksebold, når telefonen har fået slag.

Lige fra at tage en maveplasker og glide hen ad badeværelsesgulvet til at slå kolbøtter fra sofaen og lande på gulvtæppet.

HTC One er efterhånden ramt mange steder, men det er ikke noget, man lægger mærke til, medmindre man virkelig sætter sig til at studere telefonen.

Bagsiden har også – måske lidt overraskende når telefonen ikke har været i cover – holdt utroligt godt. Telefonen ser stort set ud som ny.

Der er dog en lille ridse i øverste del på bagsiden, men ellers ikke noget at bemærke.

Nu har jeg den sølvfarvede version af HTC One, og bagsiden ville muligvis se væsentlig anderledes ud, hvis jeg havde valgt den sorte udgave.

Selv om bagsiden ikke er fyldt med ridser, er der alligevel et tydeligt tegn på, at den har været brugt.

Mobilen er nemlig udstyret med et rødt logo for Beats Audio, men det er efterhånden slidt halvt af.

Det er en smule komisk, da HTC sidste år solgte sin del af Beats Audio og dermed ikke længere er en del af lydfirmaet.
De nye HTC-telefoner er i øvrigt ikke udstyret med teknikken og logoet.

Artiklen fortsætter på næste side…

It-selskabet CSC Scandihealth, landets fem regioner og Kombit på vegne af 98 kommuner har som tidligere nævnt skrevet under på en aftale om levering af den kommende administrative it-løsning til praksissektoren.

Nu er værdien af aftalen kommet frem, og den lyder på cirka 200 millioner kroner, som CSC Scandihealth har vundet i tæt kapløb med selskaber som NNIT, CGI, Netcompany, KMD, Capgemini og Steria og ikke mindst Systematic og Atos, der var med i finalerunden.  

Det fremgår af en pressemeddelelse, som Region Hovedstaden har sendt ud.

Sådan bruges systemet
Det fælles it-system Praksys skal bruges af omkring 11.500 læger speciallæger, tandlæger og andre behandlere med et ydernummer i praksissektoren, og systemet skal bruges til opsamling af oplysninger, afregninger og planlægning.

Praksys kommer i praksis til at afløse forgængeren, den nuværende sygesikringsløsning Notus Suite, som CSC også har leveret.

Borgernes selvbetjenings-valg af blandt andet læge og bestilling af sundhedskort vil blive integreret i den kommende Praksys-platform, hvilket dermed letter kommunernes administration på disse områder.

Der er generelt store forventninger til, at der med enorm domæneviden hos både CSC og i den offentlige sektor kan indhentes store økonomiske gevinster, fremgår det af pressemeddelelsen.

Det er regionerne og kommunernes it-selskab Kombit, der på vegne af landets 98 kommuner har stået for udbuddet. Det er et af de første tværoffentlige it-projekter i Danmark.

Du kan læse mere om Praksys her eller på systemets egen hjemmeside. 

Læs også: 

CSC banker benhårde konkurrenter med it-løsning til hele Danmark

Hvad dælen? Efter 20 år taler hospitalernes it-systemer sammen

ComputerViews: Pennen har dårligt nok sluppet den stiplede underskriftslinie på købskontrakten på Nets, før de nye kapitalfonds-ejere af Nets har luftet deres endelige mål for selskabet, der står bag blandt andet Dankortet, Betalingsservice og NemID.

Læs også: Nets solgt – her er den nye ejer.

De nye ejere – de to amerikanske kapitalfonde Bain Capital og Advent International samt danske ATP – sigter nemlig efter en lukrativ exit i form af en børsnotering af Nets om fem-syv år.

Det vil kræve markante tiltag at nå derhen for Nets – ikke mindst i lyset af, at de 17 milliarder kroner, som konsortiet vil betale for Nets, er markant over den oprindelige vurderingspris på omkring 10 milliarder kroner.

Ganske vist siger Nets’ formand, Nordea-direktør Peter Lybecker, i forbindelse med salget, at ‘det vigtigste for Nets’ bestyrelse har været at vælge den bedste ejer med en klar forståelse for den rolle, som Nets spiller i samfundet.’

Men mon ikke, at Nets’ bestyrelse – indsat af en række banker (der jo nok ved, hvad penge er værd) – først og fremmest har kigget på størrelsen af de beløb, som de fem bydere har budt og uden yderligere skelen til de for de næringsdrivende banker mere perifere overvejelser har valgt den største pose penge?

I hvert fald bød det vindende konsortie angiveligt markant højere pris end de øvrige bydere, som du kan læse mere om her.

Faktisk svarer prisen på 17 milliarder kroner til næsten 23 gange Nets’ driftsindtjening for 2012 – altså en høj pris, der indikerer, at kapitalfondene har en plan.

Konsekvenserne
De penge skal nemlig hentes hjem igen – plus det ønskede afkast, som køberne sigter efter vil være i mange-millioner kroners-klassen, når Nets skal sendes videre, og gevinsten hentes hjem.

Det vil kræve både, at Nets får nedbragt sine omkostninger med flere hundrede millioner kroner, samt at omsætningen skal stige.

Kapitalfondene sveder dog næppe over opgaven, for det er noget, som de har prøvet før.

“Vi vil bidrage med en stærk ekspertise inden for virksomhedsdrift og vil gøre alt for at støtte ledelsens arbejde med at styrke væksten og realisere potentialet i Nets,” som Bain Capital meddeler i forbindelse med købet.

Artiklen fortsætter på næste side…

Nets blev mandag opkøbt af et konsortium bestående af de to amerikanske kapitalfonde, Advent International og Bain Capital, samt danske ATP for 17 milliarder kroner.

Det var godt syv milliarder mere, end Nets ellers var blevet vurderet til.

Salget har allerede skabt stor debat om, hvorvidt de to amerikanske kapitalfonde vil Nets det bedste, eller om købet er gennemført med mere skumle bagtanker. Du kan følge debatten i Computerworlds artikel om salget her.

Men det er absolut ikke første gang, at en dansk it-virksomhed bliver solgt til udenlandske hænder – og det er heller ikke første gang, at Advent International har fingrene med i spillet.

Den gyldne navneliste
Danskere er ved flere lejligheder blevet meget formuende på it-handler.

De absolutte topscorere lader fortsat til at være Janus Friis med sit Skype-salg. 

Men tjek selv listen igennem på næste side.

Artiklen fortsætter på næste side…

I sidste uge kunne Microsoft meddele, at selskabet sagsøger en (nu tidligere) ansat for at lække blandt andet screenshots og tidlige versioner af Windows 8 til en fransk blogger.

“Vi tager beskyttelsen af vores intellektuelle rettigheder meget seriøst, hvilket indebærer at samarbejde med myndigheder, der efterforsker potentielt kriminelle handlinger af vores medarbejdere eller andre,” forklarede en Microsoft-talsperson til Reuters.

Ifølge anklageskriftet skal den russiske eks-medarbejder have uploadet tidlige versioner af Windows RT og Microsoft Activation Server Software Development Kit (SDK) til en server i Washington og efterfølgende sit egen SkyDrive.

Sagen blev dog opdaget ved, at man på bloggerens Hotmail-konto fandt en mail fra Microsoft-medarbejderen.

Men netop den detalje får nu sagen til at tage en ny drejning.

Må Microsoft snage i Hotmail-kontoen?
Privacy-organisationen Electronic Frontier Foundation skriver i en længere kommentar til sagen, at det er bekymrende, at FBI’s grundlag for at arrestere eks-medarbejderen var, at en Hotmail-konto blev undersøgt af Microsoft selv – uden at der forelå en dommerkendelse.

“I september 2012 modtog Microsofts interne sikkerheds-team et tip om, at en anonym blogger var i besiddelse af SDK-kildekoden. Meget belejligt for Microsoft var det dog, at den franske blogger, der ikke er anklaget for nogen forbrydelse, kommunikerede med Microsofts ‘tipper’ ved hjælp af Hotmail,” skriver EFF.

“Da Microsoft kører Hotmail, søgte de simpelthen i indholdet på den email-konto for at finde beviser på SDK-lækket.”

EFF mener, at Microsoft dermed kan have brudt Electronic Communications Privacy Act, ECPA.

Artiklen fortsætter på næste side…

Overblik: Der har aldrig været så meget it i verden, som der er nu, og der har aldrig været så meget brug for programmører, som der er nu.

Teknologi-brugen og mulighederne, som den fører med sig, udvikler sig i høj hastighed, og der er kamp om innovative løsninger, nye forretnings-processer, ny teknologi og mere effektive løsninger.

Centralt i det hele finder vi programmøren, der har til opgave at sørge for, at ideerne, arkitekturerne og de omgangsrige tegninger og skitser bliver omformet til brugbare og konkrete løsninger.

Sådan har det altid været. Men for programmøren gælder det, at jobkravene udvikler sig mindst lige så hurtigt som teknologi-brugen. Cloud, app, social, mobility stiller alle nye krav til de skills, som en programmør skal have med i værktøjskassen.

Programmøren skal i dag have styr på mange avancerede værktøjer og tendenser i en stedse mere og mere spraglet virkelighed, hvor teknologierne ikke desto mindre hænger nøje sammen og i stigende omfang er indbyrdes afhængige.

Lykkes det, har han stor indflydelse og kan blive en afgørende person i organisationen.

“Nørderne har mere power, end de nogensinde har haft. De har power nok til, at hele business-modellen for software-industrien fuldstændig har ændret sig,” lyder det fra danskeren Anders Hejlsberg, der står i spidsen for Microsofts C#-team.

Klik videre og se nogle af de udfordringer og tendenser, som du som programmør i dag står over for.

Derfor er programmører vigtigere end nogensinde
Interview: Den klassiske programmør har måske aldrig været vigtigere end nu, mener den verdensberømte danske programmør, Anders Hejlsberg. Se her hvorfor.

Sådan skriver programmøren den perfekte kode.
Programmører kan ofte være uenige om, hvordan man skriver kode på den bedste måde. Men nogle ting er de bare enige om, viser stor analyse. Se her, om du skriver tingene ‘rigtigt’ eller ‘forkert’.

Disse ting irriterer programmørerne allermest på arbejde
Der findes mange måder at smadre en programmørs produktivitet på. Se nogle af de værste her.

Her er de allersværeste programmør-opgaver
Se de opgaver, som software-udviklerne synes er allersværest.

De mest udbredte programmør-fejl: Sådan skal it-chefen ikke gøre
Det kan komme til at koste kassen, hvis programmørerne tvinges til at springe over, hvor gærdet er lavest. Se hvilke fejl, som programmørerne mener, at it-chefen typisk begår.

Fed løn er ikke alt: Disse ting er mindst lige så vigtige som en god løn
En god løn er langt fra nok, hvis man vil have fat i dygtige medarbejdere. Se her, hvad medarbejderne især tænder på.

Når du kun vil have de bedste: Sådan får du fat i de bedste udviklere
Alle virksomheder får på et eller tidspunkt brug for udviklere. Se her, hvordan du får ansat de bedste programmører.

Anders Hejlsberg: Fantasien har ingen grænser længere.
Vinderen af IT-Prisen 2014 er manden bag blandt andet Turbo Pascal og C#, Anders Hejlsberg. Her fortæller den verdenskendte it-dansker om programmeringens udvikling gennem tiderne – og om fremtidsplanerne.

Få dog afskaffet sløjd og håndgerning – lad os lære noget it
Computerworld mener: I skolen skal ungerne lære at slå søm i og save i træ. Men vi skulle da hellere lære dem at kode og designe it-systemer. Velkommen til første skoledag.

Danmarkshistoriens største it-svindler, Stein Bagger, er i sidste uge blevet løsladt.

Dermed er jagten også gået ind på 200 millioner kroner, som han menes at have stoppet til side, inden tæppet blev revet væk under ham i IT Factory-skandalen.

Det skriver Ekstra Bladet, som med baggrund i flere kildeudsagn omtaler, at Stein Bagger er blevet prøveløsladt efter godt fem års fængsel.

På grund af de manglende 200 millioner kroner i IT Factory-sagen er det langt fra sikkert, at Stein Bagger får fred, selvom han har udstået sin straf.

“Alle, altså politi, kreditorer og måske endda kuratoren, vil med stor sandsynlighed se på, hvad Stein Bagger nu foretager sig,” siger kurator i boet efter IT Factory, Boris Frederiksen, til Ekstra Bladet.

Boris Frederiksen forventer ingen døgnbemanding på grund af ressourcemangel hos ordensmagten, men imødeser en vis opmærksomhed rettet mod Stein Bagger.

“De (politiet, red.) har gjort, hvad de kunne frem til nu, og det vil de uden tvivl blive ved med, siger han til Ekstra Bladet.

En uge på flugt
Efter hele IT Factory-skandalen for alvor begyndte at rulle i slutningen af november 2008, forsvandt Stein Bagger ganske uventet under en forretningsrejse i Dubai.

Turen gik til New York, hvorefter han tog flugten over det amerikanske kontinent til Los Angeles, hvor han meldte sig selv til politiet.

Ingen ved præcis, hvad han foretog sig i de 10 dage på flugt, og de mest hårdnakkede rygter går på, at Stein Bagger har gravet pengene ned et sted på bilturen fra New York til Los Angeles.

“Hvis han pludselig opfører sig meget anderledes eller simpelt hen ser velhavende ud, så er det interessant. Der vil løbende blive holdt øje med ham i et passende omfang,” siger Boris Frederiksen til Ekstra Bladet.

Samtidig er det kendt, at den tidligere IT Factory-direktør har udeståender med den kriminelle underverden, som efter sigende også har blikket rettet mod Stein Baggers mange forsvundne millioner.

“Jeg hørte rygter om, at det ikke vil være uproblematisk at være i besiddelse af ulovlige penge i det omfang, som der kan være tale om her. Men jeg kender ikke miljøet godt nok til at sige noget konkret om hans situation,” siger Boris Frederiksen

Du kan læse meget mere om Stein Bagger og IT Factory-sagen i Computerworlds arkiv.

Læs også:

Politiets største brølere: Hvor er IT Factory-pengene?

Her er ti huller i Stein Bagger-sagen

Her er seks kulørte Stein Bagger-historier