Daily Archives: March 10, 2014

De mange tekniske knaster hos Dreamline-flyene har ikke været særligt befordrende for producenten Boeing, og nu kan selskabet konstatere, at de endnu engang må skrive notere en fejl på den efterhånden lange mangelliste.

Der er således fundet “hårfine” revner i vingerne på 40 Boeing 787 Dreamliner-fly, som er ved at blive produceret i Japan, skriver Ritzau

Boeing beroliger dog med, at der ikke er revner i nogen vinger på fly, der allerede er i brug.

Den amerikanske flyproducent forventer dog heller ikke, at problemet vil give anledning til mere end højest to ugers forsinkelse på den nye flåde af Dreamliner-fly, ligesom luftfartsanalytikere heller ikke forventer, at det vil få den helt store betydning for Boeing.

“Hvis de kan holde tidsplanen for leveringen, bør det ikke være et stort problem for kunderne,” siger Richard Aboulafia, luftfartsanalytiker ved Teal Group i Virginia.

De nye problemer er dog med til at fortælle om den større historie bag flyet, hvor samtlige Dreamlinere, der ellers skulle være et af luftfartens mest moderne fly, blev tvunget i hangarene efter en brand opstod under en rejse..

Her var det defekte lithium-ion batterier, man mente forårsagede branden.

Det hører samtidig med til historien, at der har været registeret flere andre fejl i forskellige størrelsesordner på det ellers meget hypede fly.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Storbritanniens premierminister, David Cameron, har annonceret, at de to lande vil gå sammen om at udvikle et helt nyt 5G-mobilnet. Det skriver Ritzau.

Ifølge David Cameron vil det britisk/tyske mobilnet betyde, at downloadtiden for en normal spillefilm vil være så kort som ét sekund.

»Dette er prisen, som forskere over hele verden går efter,« sagde David Cameron.

Han talte ved åbningen af Europas største elektronik- og it-messe, Cebit i Hannover. Messen har i år temaet ‘datability’, der handler om at behandle data ansvarligt.

Der kan spekuleres i, om det nye mobilnet kommer som et træk oven på de mange afsløringer af NSA, der blandt andet har aflyttet og overvåget Angela Merkel.

Ifølge Ritzau skulle mobilnettet dog være en bredere samarbejdsaftale mellem de to lande og universiteter i Dresden, Kings College University i London og University of Surrey.

Det kan godt lyde temmelig futuristisk, men ikke desto mindre skulle den være god nok: Et australsk forskerhold vil håndtere et stigende problem med affald i rummet ved at bruge laserstråler fra Jorden til at ramme affaldsdele, som derefter vil brænde op. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er allerede over 300.000 vragdele fra udtjente satellitter og raketter i rummet. De svæver rundt i kredsløb om Jorden i svimlende hastigheder og risikerer at skade satellitter.
Et sammenstød mellem en satellit og en stor vragdel kan potentielt have fatale konsekvenser.

»Der er så meget rumskrald deroppe. Vi er muligvis kun et par årtier fra en katastrofal kaskade af kollisioner,« siger Matthew Colless. Han er leder af Research School of Astronomy and Astrophysics ved Australian National University.

Projektet forventes at være færdiggjort og klar til at køre inden for de næste ti år, ligesom det australske hold har underskrevet en kontrakt med Nasa.

Med investeringer for omkring 60 millioner dollar – ca. 320 millioner danske kroner – håber de at udviklere lasere, som bliver tilstrækkeligt kraftige og præcise til at ramme og brande de enkelte stykker affald i rummet.

Superkartoflen fra Aalborg Universitet skulle gennem gensplejsning give større udbytte, vandes mindre og kunne vokse uden at blive sprøjtet.

Sådan lød det for fire år siden, da forskerne kastede sig ud i projektet til 23 millioner kroner, blandt andet fra Det Strategiske Forskningsråd. Men i dag har forskerne fra Aalborg Universitet ikke skabt en eneste superkartoffel.

I sidste måned kom det frem, at britiske forskere derimod har frembragt, hvad de betegner superkartoffel, der er resistent over for skimmel.

I det lys erkender lektor Kåre Lehmann Nielsen, at de danske forskere ikke når at udvikle et kommercielt produkt.

»Briterne og en lang række virksomheder er meget længere fremme end os. Men det er nu heller ikke så vigtigt for os at nå til kommercialisering. Offentlig forskning handler også om at bidrage med resultater, der kan udnyttes af andre,« siger Kåre Lehmann Nielsen.

I det danske projekt lykkedes det at identificere tilstedeværelsen af tre aktive resistensgener, der har betydning for kartoffelskimmel, men forskerne fandt aldrig præcis de gensekvenser, som de kom til udtryk gennem. De britiske forskere kom dog i mål ved at indsætte et gen fra en vild sydamerikansk kartoffel i den udbredte kartoffelsort Desiree. Resultatet var så godt, at ingen af forskernes 600 kartoffelplanter fik skimmel under sin opvækst.

Ligesom forskerne fra Aalborg må briterne acceptere, at Europa ikke får gavn af egne forskningsmidler, eftersom der kan gå mellem otte og ti år, før deres kartoffel kan blive godkendt i EU, hvis det overhovedet sker. I stedet får det amerikanske firma Simplot mulighed for at udnytte teknologien.

I Aalborg er projektet afsluttet, men Kåre Lehmann Nielsen forsøger stadig at holde liv i forskningen gennem andre projekter. Han arbejder på at finde de sekvenser, som de tre aktive resistensgener indgår i. Også selvom han er fuldstændig klar over, at europæiske forbrugere ikke vil have GM-kartofler, og der ikke er et interessant økonomisk marked.

»Mit perspektiv som forsker er globalt. Jeg har samarbejdspartnere mange steder i verden, og vi er nødt til at have et udsyn stort nok til at ville løse fødevareproblemer i Afrika og andre fattige egne. Vi har en tradition med frugtbar jord i Europa og masser af mad, derfor er vi særligt forpligtet til at tage et globalt ansvar,« siger Kåre Lehmann Nielsen.

Landets største halmfyrede kraftvarmeværk, målt på halmforbrug, skal efter planen stå klar til at fremstille grøn fjernvarme til aarhusianerne fra efteråret 2016. Anlægget er en del af realiseringen af byens klimavarmeplan og skal producere en femtedel af fjernvarmen til byen.

Lige nu er udbudsmaterialet så småt på vej ud til de prækvalificerede firmaer, der vil byde på projektet, hvis totale byggesum er anslået til 1,3 milliarder kroner.

Til august skal byrådet godkende den endelige anlægsbevilling på basis af det valgte tilbud, ligesom en VVM-godkendelse af projektet er på trapperne, fortæller affaldsvarmechef Bjarne Munk Jensen fra Aarhus Kommune.

Billigere varme til forbrugerne

Ifølge affaldsvarmechefen kan værket give billigere varme til aarhusianerne.

»Halm er billigere end træpiller, som man vil fyre med på Studstrup-værket, hvor vi ellers får vores varme fra. Og der bliver 100.000 ton halm til overs i lokalområdet, når Studstrupværket holder op med at fyre med kul og halm. De halmmængder kan vi overtage,« siger han.

Bjarne Munk Jensen tilføjer, at kommunen, som investerer pengene i det nye værk, også er i gang med at overtage en række mindre halmvarmeværker rundt omkring byen og dermed øge fjernvarmekapaciteten på halm.

Kraftvarmeværket, som bygges ved siden af det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg i forstaden Lisbjerg, skal årligt brænde 240.000 ton lokalt produceret halm af i et anlæg med en indfyret effekt på 110 MWth. Anlæggets effekt er fordelt på 30 MW el-effekt og 80 MW fjernvarme.

Dermed er det en type anlæg, som producerer meget varme i forhold til sin elproduktion.

Til sammenligning anvender landets to største eksisterende halmfyrede kraftværksblokke ved Fynsværket og ved Avedøre 2 hver op til 170.000 ton halm årligt og er dimensioneret til at køre med en el-effekt på henholdsvis 35 MW og 45 MW.

Kan supplere med anden biomasse

Værket i Lisbjerg designes som udgangspunkt til at fyre med halm – maksimalt 240.00 ton årligt – men får mulighed for at supplere med anden biomasse med op til 50 pct. af brændværdien.

Selve byggeriet består af et stort lukket halmlager med plads til tre døgns forbrug af halm. Så er der selve kraftværket med kedel, turbine og røggasrensning, varmeakkumuleringstanke, silo og udendørs lager til flis samt en ny og højere skorsten på 104 meter, der vil erstatte en gammel og være fælles for forbrændingsanlæg og kraftværk.

Bjarne Munk Jensen forklarer, at man spændt følger forhandlingerne omkring de EU-miljøkrav, som Ingeniøren har beskrevet, og som også vil kunne betyde ændringer for det nye halmværk:

»Anlægget udstyres i forvejen med røggasrensning, så vi mener nok at vi – med nogle justeringer – vil kunne overholde også de skrappe krav til nye anlæg, som er foreslået fra EU,« siger han.

I forbindelse med det nye kraftvarmeværk skal der anlægges en cirka fem km lang, ny transmissionledning ind til den eksisterende hovedtransmissionsledning ved Mollerup.

En ordentlig basse af en lovpakke om telemarkedet bliver lige nu forhandlet på livet løs i Europa-Parlamentet. Men stridigheder om reglerne om netneutralitet betyder, at processen kan gå i stå – og hermed også spænde ben for aftalen om at afskaffe roaming-priser for telekunderne i EU.

Den politiske gruppe De Grønne, som SF har sluttet sig til i Europa-Parlamentet, holder fast på, at de kommende EU-regler skal sikre et fuldstændigt ’neutralt net’, hvor teleselskaberne heller ikke må tilbyde positiv særbehandling. Omvendt er den største gruppe i parlamentet, de konservative, helt generelt imod konceptet om netneutralitet.

Men de store partier har ikke travlt med at melde ud om netneutralitet, men sælger i stedet telepakken på roaming-aftalen, og det falder Margrethe Auken fra SF for brystet.

»Man sælger et brud på netneutraliteten med et smadderpopulært forslag om at afskaffe roaming. Jeg synes, det er vigtigt, at der kommer skarp opmærksomhed om det. Det er en sindssyg indviklet lov, som man vil haste igennem, og det plejer vi ikke at gøre her. Og det virker underligt, hvis teleselskaberne er gået med til roaming-forslaget, uden at få noget andet til gengæld,« siger SF’s enlige repræsentant i Europa-Parlamentet til Version2.

Hun kalder roaming-aftalen for ’rigtig meget sukker på en bitter pille’, altså en måde at få den samlede pakke igennem parlamentet, uden at få ballade over manglende netneutralitet.

»Min politiske næse siger mig, at teleselskaberne har fået noget for at acceptere roaming-forslaget, siden de ikke har lavet mere ballede. De er meget stærke. Jeg håber, jeg har uret, men jeg kan næsten ikke tro det,« siger hun.

‘Spekulativt sludder’

Men Jens Rohde, der som næstformand i Europa-Parlamentets industriudvalg har været dybt involveret i telepakken, afviser hendes anklage fuldstændigt.

»Det er noget spekulativt sludder. Hun ved ikke, hvad hun snakker om. Man er nødt til i et demokrati at acceptere, at nogen ikke synes, at netneutralitet er en god idé. De Grønne mener, at internettet er et offentligt velfærdsgode, mens andre synes, at det er i orden, at det er på private hænder. Så jeg har ikke lavet nogen studehandel – jeg har forsøgt at strikke et kompromis sammen mellem to forskellige skoler, som står ekstremt stejlt overfor hinanden,« siger Jens Rohde.

Den konservative gruppe i Europa-Parlamentet, der er klart den største, er decideret imod konceptet med netneutralitet. Og på den anden fløj står så De Grønne, der kræver fuldstændig netneutralitet.

Lykkes det ikke Jens Rohde og industriudvalget at finde et kompromis om netneutralitet, som kan skabe flertal bag hele telepakken, kan lovkomplekset falde til jorden.

»Vi risikerer nu, at hele pakken falder, og det mener jeg er for tåbeligt. Nu prøver jeg at mægle og indgå et kompromis. De Grønne er uden for pædagogisk rækkevidde. Deres forhandler er pirat og kan ikke forhandle og indgå kompromiser (Amelia Andersdotter fra det svenske Piratparti, red). Kommer man med noget, vil hun have mere oven i,« siger han.

Udover den konservative gruppe, hvor Bendt Bendtsen sidder, er den socialdemokratiske gruppe og den liberale gruppe, hvor Jens Rohde holder til, de to andre store partier over midten.

»Jeg håber, vi kan få en aftale henover midten. Lige nu er der ingen, der ved, hvor det ender, fordi nogle har taget hele pakken som gidsel for nogle minimale tekniske ændringer om netneutralitet,« siger Jens Rohde.

Fyldt med grimme fælder

Den svenske pirat er omvendt i høj kurs hos partifællen Margrethe Auken.

»Vi har sådan nogle som hende, der virkelig kan finde ud af det med it, og de siger, at telepakken er fyldt med grimme fælder. Vi har altid hos De Grønne været helt i front på de sager. Vi er drivkraft i spørgsmålet om softwarepatenter, og vi var drivkraft mod ACTA-aftalen,« siger Margrethe Auken.

At spørgsmålet om netneutralitet gennem telepakken er koblet sammen med roaming-aftalen, gør dog forhandlingerne komplicerede for De Grønne.

»Vi er da i en klemme, for det er også utroligt vigtigt for os at få roaming væk. Men det kan vise sig, at det er en ordentlig gang sukker oven på en bitter pille. Så skal vi i hvert fald have gjort tydeligt, at det er det, der sker. Telepakken bliver vedtaget under alle omstændigheder, så spørgsmålet er, hvad vi får ud af at lave ballade. Jeg håber, vi får nogle ændringsforslag igennem, der sikrer, at man ikke kan begrænse netneutralitet,« siger Margrethe Auken.

Det nuværende forslag om netneutralitet i telepakken slår fast, at teleselskaber som udgangspunkt ikke må forskelsbehandle internettrafik, men der er undtagelser. De såkaldte ‘specialised services’ – altså specielle aftaler mellem eksempelvis indholdsleverandører og teleselskaber – er tilladt, og skeptikere mener, at de undtagelser i praksis vil udhule netneutraliteten.

I dag er der ingen regler om netneutralitet i generelt i EU, men enkelte medlemslande har selv lavet nationale regler.