Daily Archives: March 24, 2014

Kunne man feje ulykkelig kærlighed væk med en pille, ville mange ituflåede hjerter være reddet.

Sådan har mange sikkert tænkt, når de har ligget trøstespisende i sengen og hørt sørgelige sange på repeat.

Men faktisk findes der medikamenter, som kan regulere de kemiske forstyrrelser, der optræder, når vi kaster øjnene på et andet menneske i kærlighedens navn, skriver New Scientist.

For det første er der den første tiltrækning: Begæret. Når den indtræffer, sker der det, at niveauet af det protein, der transporterer serotonin rundt i hjernen, falder.

Serotonin er det signalstof, som bl.a. er med til at regulere humøret, og man ser samme tendens hos folk, som lider af tvangstanker og OCD. Det er også derfor, at nyforelskede har det med at fokusere og analysere på små detaljer ved deres udkårne, f.eks. hvor tit de ringer eller sender sms’er.

Denne funktion i hjernen kan man imidlertid pille ved, netop som det sker, når man ordinerer antidepressiver. Det handler simpelthen om at få boostet serotonin-niveauet, så man lægger en dæmper på den triste fokus på den ulykkelige kærlighed.

Er man ikke bare nyforelsket, men har mistet en længerevarende kærlighed, er det muligvis helt andre mekanismer, man skal ind at pille ved.

Her skal man ind og se på niveauet af dopamin og oxytocin, som er med til at holde folk på måtten. Blokerer man for disse hormoner, skulle det derfor være muligt at begynde at se lidt til anden side.

Metoden er blevet afprøvet på præriemus, som er kendte for at være yderst monogame og gode til det med parforhold. De blev straks polygame efter at have fået blokeret for pågældende signalstoffer i hjernen.

Blot skal man lige være opmærksom på, at blokerer man for oxytocin-niveauet, så er det ikke blot tilknytningen til den mistede kærlighed, man kan blive af med.

Man mister også evnen til at holde sig knyttet til familie og venner, så der skal nok en god forhåndsaftale på plads, inden man går så drastisk til værks, hvis man ikke vil ende helt alene.

At blokere for signalstoffer bedøver ikke blot følelsen af kærestesorg, men også sortsyn i al almindelighed, fortæller forskeren bag præriemusforsøget, Larry Young fra Emory University i Australien.

Han fandt også ud af med sine præriemus, at hvis han blokerede for hormonet kortikotropin, som er med til at bestemme en persons stressniveau, så havde det også den effekt på musene, at de holdt op med at sørge, når partneren døde.

Larry Young advarer dog imod, at man går så drastisk til værks imod noget så forholdsvis almindeligt og uskadeligt som en kærestesorg. Man skal virkelig lide af langvarig sorg og deraf afledte depressioner, før man bør ty til den slags. I det hele taget vil han slet ikke råde folk til at tage medicin mod kærestesorg, uanset om der dukker en pille op på markedet til de ramte.

Et mere harmløst trick vil være at få sin dopamin eller oxytocin på anden vis, så man får omprogrammeret hjernen.

Motion er med til at hæve dopaminniveauet, mens oxytocin får et boost af sociale aktiviteter og kropslig kontakt.

Så der er åbenbart ikke nogen tilrådelig smutvej, når man vil ud af hjertesorgens fængsel. Tid, motion og en krammer er den bedste start …

De borgerlige partier truer for tiden med at opsige den brede energipolitiske aftale fra 2012. De mener nemlig, at støtteudgifterne til blandt andet havvindmøller løber løbsk, og at energiaftalen derfor bliver dyrere for de danske forbrugere og virksomheder.

Beløb i milliardklassen har svirret i debatten, hvor æbler og pærer er blevet blandet lystigt, og selv DR-programmet ‘Detektor’ har været ude efter Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, for at blande indholdet af frugtskålen lidt for kreativt i sin argumentation for, at den er helt gal.

Hvis man skal prøve at skabe lidt orden i debattens talkaos, er for det første forkert, at 2012-aftalen allerede er blevet dyrere, for initiativerne er stort set ikke slået igennem. Ifølge brancheorganisationen Dansk Energis beregninger udgør initiativer fra den seneste energiaftale kun omkring 3 pct. af den såkaldte PSO-betaling i 2013.

Betaling for miljøvenlig elproduktion

PSO står for Public Service Obligations og er en tarif, der betales over elprisen til miljøvenlig elproduktion og forskning.

For det andet er PSO-tariffens milliardstørrelse og vækst de seneste år – som er det, der har fået de borgerlige partier op på barrikaderne – tæt forbundet med elprisen på det nordiske elmarked. Og her afhænger prisen igen af nedbør og vandstand i de norske og svenske vandkraftmagasiner samt af prisen på CO2 i EU’s kvotemarked. Også meget vindkraft i systemet får elprisen til at falde.

Mekanismen i PSO-tariffen er nemlig, at den garanterer en mindstebetaling pr. kWh produceret strøm fra en stor del af de vedvarende energikilder og dermed udfylder gabet mellem prisen på elmarkedet og den garanterede kWh-betaling. Så jo lavere elpris, des højere PSO – og omvendt.

For eksempel var elprisen temmelig lav i 2012: 27,5 øre pr. kWh, og PSO-støtten til miljøvenlig elproduktion derfor på hele 4,1 milliarder kroner. Året efter var elprisen i gennemsnit 36,3 øre og PSO-betalingen derfor ‘kun’ på 2,6 milliarder kroner – også selvom en ny havmølle­park, Rødsand 2, på 207 MW, kom på nettet fra sommeren 2012.

Mekanismen er sådan, at PSO-tariffen stiger 1 øre, hver gang elprisen falder 2 øre.

Stabil pris siden 2008

Kigger man alene hen over de årlige PSO-betalinger og deres udvikling, ser det ganske rigtigt ustyrligt og meget dyrt ud – ikke mindst når man sammenligner med prognoserne fra energiaftalens indgåelse, hvor PSO samlet set skulle være 3,87 milliarder kroner i 2013 og 4,2 milliarder kroner i 2014.

Hvis man derimod ser på den samlede udgift for forbrugere og virksomheder til markedsel og PSO, tegner der sig et helt andet billede – nemlig en nogenlunde stabil, samlet pris siden 2008 på mellem 43 og 47,3 øre pr kWh – med et enkelt endnu billigere år som undtagelsen.

Så husholdningernes og virksomhedernes udgift til elkøb stiger altså ikke, selvom PSO-tariffen øges. Heller ikke selvom vindkraftkapaciteten i Danmark i samme periode faktisk er øget med 1,6 GW installeret effekt.

For det tredje er PSO kun en beskeden del af finansieringen af Energiaftalen, der i alt koster 3,5 milliarder kroner i 2020. Fordelt over alle husstande er aftalen budgetteret til at koste 1.300 kroner ekstra i gennemsnit for en husholdning og 200 kroner ekstra pr. ansat i virksomhederne i 2020. Det er i øvrigt husholdningerne, der finansierer tre fjerdedele af aftalen.

Pengene til aftalens mange initiativer skaffes primært via en ny afgift – den omdiskuterede forsyningssikkerhedsafgift – der står for 2,8 milliarder kroner og skal gå til at fylde det hul i statskassen, som opstår ved besparelser og omlægning til mindre afgiftsbelastet biomasse.

Et meget omstridt forslag til praktisk udformning af afgiften ligger stadig og koger i Skatteministeriet efter gedigne smæk i debatten.

Høj PSO rammer virksomheder

Hvad de borgerlige derimod har en pointe i, er, at den høje PSO-pris rammer de danske virksomheder, der konkurrerer direkte med udenlandske. De udenlandske konkurrenter får gavn af en lav markedspris på el, mens de danske virksomheder må betale PSO-tarif oven i.

Spørgsmålet er så, hvor hårdt det rammer i det samlede regnskab for virksomhederne, hvoraf mange har et lavt energiforbrug og – ifølge en ny analyse fra Dansk Energi – lave udgifter til el sammenlignet med for eksempel virksomheder i EU generelt.

Netop denne pointe vil landets nye klima-, energi- og bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen (R), gerne diskutere med forligspartierne, som han netop har indkaldt til møder enkeltvis efter påske.

Men selve energiforliget er ikke til debat.

Det er ikke kun forsvaret, der har svært ved at vælge mellem hjul og bælter i det kommende køb af nye pansrede mandskabsvogne til hæren. Også forsvarseksperter er usikre på, hvad der vil være den bedste løsning for hæren.

Grundlæggende handler forskellen på hjul og bælter om, hvilke missioner forsvaret regner med at skulle sættes ind i fremover. Sådan lyder det samstemmende fra tre danske eksperter.

Hjul egner sig i udgangspunktet bedst til blødere missioner i civiliserede områder, mens bælter er at foretrække, hvis der er tale om hårde missioner, som kræver fuld taktisk mobilitet.

»Netop typen af konflikter vil betyde meget for typen af køretøj, men udviklingen er jo umulig at forudsige. For 15 år siden havde de færreste gættet på, at Danmark ville have deltaget i tre krige,« siger Jens Ringsmose, lektor ved Center for Warstuides, SDU.

Forsvaret jagter i omegnen af 360 nye PMV’er, der skal leveres i seks konfigurationer og på sigt afløse alle pansrede køretøjer i forsvaret herunder M113 og Piranha. Det er en kontrakt, der kan løbe op i et større milliardbeløb, og som vil tegne hæren i årtier fremover.

Forsvarets Materieltjeneste, FMT, oplyser, at man er en smule forsinket med projektet, men forventer endelige tilbud fra de tilbageværende fem leverandører inden for de næste uger.

To af de fem kandidater er hjulbaserede køretøjer, men skal Jens Ringsmose fra SDU sætte sin lektorløn på én af typerne bliver det på et bæltekøretøj.

»Forsvarets erfaringer fra Irak og Afghanistan vil veje tungt, hvilket taler for bælter, fordi de giver den bedste mobilitet og højeste taktiske frihed. Samtidig er det en offentlig hemmelighed, at hæren helst vil have bælter,« siger Jens Ringsmose.

Jeppe Plenge Trautner er ekstern lektor ved Aalborg Universitet og redaktør for Krigsvidenskab.dk. Han er enig i, at bælter vil være det sikreste valg til langt de fleste opgaver, som forsvaret kan forventes at løse. Han peger dog på, at den samlede økonomi vil få en afgørende betydning, og her vil hjulkøretøjer have en klar fordel, fremhæver han.

»Det hjælper ikke at have det lækreste udstyr i for lavt antal. Man skal have råd til nok køretøjer og til at uddanne det personel, der skal bruge køretøjerne meget grundigt. I sidste ende vil købet blive en iskold afvejning af økonomien over for personellets sikkerhed,« lyder det fra Aalborg-forskeren, der helst så, at forsvaret fik både hjulkøretøjer og bælter.

Tudetosset med kun én type

Også lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet mener, at en kombination af hjul og bælter vil være at foretrække, og det bør der være råd til, pointerer han. Især sammenlignet med hvad der ellers bliver afsat penge til i forsvaret og set over en årrække på 20-30 års brug i forsvaret.

»Forsvaret har hidtil haft en kombination af hjul og bælter, og for mig at se vil det være tudetosset, hvis forsvaret ikke kan sende begge typer køretøjer ud på internationale missioner. Vi kan umuligt forudsige, hvilke konflikter der venter forude. Bare se på situationen på Krim,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Forsvaret lægger i sit udbudsmateriale op til et køb af 360 køretøjer, men opererer med en ramme på mellem 206 og 450 køretøjer.

Ingen af de tre eksperter vil komme med et konkret bud på af det rette antal køretøjer. Det konkrete antal vil blandt andet komme an på, hvilken struktur hæren skal have fremover.

Pointen er bare, at hæren skal have nok køretøjer til at have soldater udsendt, træne de hold, der skal tage over, og samtidig kunne have almindelige soldater under uddannelse. Det skal ske på samme tid og på flere kaserner. Ellers kan man lige så godt lade være, lyder det.

Et spørgsmål om religion. Sådan lyder det ofte, når samtalen falder på forsvarets anskaffelse af nye pansrede mandskabsvogne – PMV’er – og ikke mindst på, hvorvidt der skal være bælter eller hjul under køretøjerne.

Det er ikke så ligetil, som det måske lyder, og det bliver ikke mere enkelt af, at Forsvarets Materieltjeneste, FMT, i sit udbud har inviteret kandidater fra begge lejre til at byde ind.

Efter testkørsler i Oksbøl sidste år er fem af otte kandidater tilbage – heraf to med hjul. De fem bliver inden for de næste uger inviteret til at afgive endeligt tilbud.

Med en ramme på mellem 206 og 450 køretøjer er det danske køb en af den slags kontrakter, der får våbenhandlerne til at spytte kaffen ud over computeren, når opslaget tikker ind på EU’s udbudsportal.

Frankrig har netop lanceret et udbud på et par tusinde mandskabsvogne, men det er forbeholdt franske virksomheder – i øvrigt som et klokkeklart tegn på fraværet af et åbent marked for forsvarsmateriel i Europa.

Dansk storkøb

Der er med andre ord tale om et dansk storkøb, der ifølge forsvarets udbudsmateriale vil ende med omkring 360 køretøjer fordelt på seks forskellige konfigurationer fra transport af infanteri til ambulancekørsel. Samtidig er det et køb, der vil definere forsvarets flåde af pansrede køretøjer i årtier frem.

Lugten af storkontrakt har naturligvis fået repræsentanter fra leverandørerne til Danmark for at fortælle alle, der gider at lytte, om køretøjernes fortræffeligheder godt hjulpet af de enkelte landes ambassader.

For dem er det nationale industrihensyn, der er på spil, mens det for Danmark handler om, hvilke opgaver forsvaret skal løse fremover, samt hvad der er råd til.

Det tekniske spørgsmål om bælter eller hjul er vigtigt i den sag. Forsvaret vil forsøge at ensrette sin vognpark ved på sigt at afløse alle pansrede køretøjer og dermed udnytte potentielle stordriftsfordele. I udgangspunktet er hjulkøretøjer billigere end bælter både i anskaffelse og drift, hvilket samtidig betyder flere køretøjer til internationale operationer, træning og uddannelse.

Til gengæld er forsvarets erfaring fra de sidste mange års danske missioner i Afghanistan og Irak, at bæltekøretøjer giver den bedste kombination af taktiske egenskaber og mobilitet koblet med høj beskyttelse af soldaterne inden i køretøjerne.

Analyser fra den amerikanske hær viser, at hjul er bedst egnet til eksempelvis blødere missioner i civiliserede, bynære områder som fredsbevarende missioner.

Omvendt giver bæltekøretøjer større bevægelighed i alle typer terræn og i sidste ende bedre beskyttelse af sodaterne. Det lugter af Afghanistan-lignende missioner i Afrika.

Samtidig taler Krim-krisen til fordel for en mobil og stærk landstyrke, der kan imødegå russerne, hvis det skulle blive nødvendigt.

Da ingen kan spå om fremtiden, ville det optimale nok være ‘både-og’ frem for ‘enten-eller’, fordi forsvaret så ville have værktøjet til begge typer missioner.

Det scenarie er dog næppe realistisk den økonomiske situation taget i betragtning, og derfor vil købet – hvis man skærer det helt ind til benet – ende som en iskold kalkule over økonomi versus soldaternes sikkerhed i skarpe missioner.

Det er en offentlig hemmelighed, at hæren ser bælter som et must. Spørgsmålet er, om økonomien er til, at hæren får sin vilje. Det ved vi i slutningen af året, når kontrakten er underskrevet, og religionskrigen slut.