Monthly Archives: April 2014

Figurer skal tilpasses, mønstre gennemskues og kompliceret information systematiseres. Det er de udfordringer, der møder nye MBA-studerende på Henley Business School. Siden 2012 har IQ-test været en fast del af MBA-uddannelsen, der hvert år optager 60 studerende i Danmark. Testen er indført af to årsager, fortæller Sven Demant, programleder og coach på Henley Business School.

»Testen kortlægger deltagernes indlæringskapacitet og gør det klart for deltagerne, om de kan forvente sig, at uddannelsen bliver et joy ride eller hårdt arbejde. På længere sigt øger testen deltagernes chancer for at opnå succes som leder,« fastslår Sven Demant.

Opret et cv på Jobfinder – det først skridt mod en ny karriere.

Intelligenstesten er ikke et optagelseskriterium, men indgår som del af de studerendes personlige coaching, der skal gøre dem klogere på egne styrker og svagheder. Resultatet afslører f.eks. de studerendes evne til at løse opgaver hurtigt, perspektivere data og gennemskue komplekse sammenhænge. Alt sammen nyttig viden at have både som studerende på et krævende studie og som leder.

IQ-test er tabubelagt

»Viser testen en profil, der scorer højt på evne til at perspektivere, men lavere på opfattelsesevne, bør vedkommende for eksempel lære at stille opklarende spørgsmål, før der drages konklusioner. Det er en profil, der risikerer at misforstå information og bevæge sig i en forkert retning, medmindre der tages forholdsregler,« forklarer Sven Demant.

På trods af testens fordele er det ikke alle MBA-studerende, der ved første møde er lige trygge ved at få afprøvet deres logiske evner. Intelligenstest er stadig tabubelagt, fortæller programlederen.

»Selv om vi har at gøre med ambitiøse ledere, der kan lide at blive udfordret, er der nogle, der frygter at falde igennem. Det kan være hårdt at blive bekendt med sin IQ. Til forskel fra andre typer af intelligens er den medfødt og kan ikke ændres,« pointerer Sven Demant.

Så hvorfor overhovedet lære den at kende, hvis der ikke er mulighed for at forbedre den?

»Fordi den gør dig klogere på dig selv,« lyder svaret fra Sven Demant.

Chancen for at fremstå som en autentisk og troværdig leder stiger, jo bedre lederen kender sig selv. Det er langt bedre at forstå egne svagheder og kunne kompensere for dem gennem andres hjælp end at forsøge at dække over dem, påpeger Sven Demant:

»Medarbejderne mister hurtigt respekten for en leder, der promoverer sig som den smarte strateg, men i virkeligheden vælter rundt i glashuset. IQ-testen giver selvindsigt, der gør dig til en bedre leder.«

Det konservative regeringsparti i Storbritannien vil sætte et loft for kapaciteten af onshore vindenergi, og erstatte dele af den med havvind.

Den politik møder nu kritik, hvor det engelske Royal Academy of Engineering i en ny rapport advarer mod, at udskiftningen af offshore med havvind bliver en uforholdsmæssig stor ekstraudgift på elregningerne i de mange millioner britiske hjem.

Det skriver The Guardian.

Ifølge en udregning, som akademiet har lavet, vil udskiftning af hver en mølle på land til fordel for havvind koste 300.000 pund eller godt 2,7 millioner kroner ekstra i energisubsidier – en regning der altså skal betales af forbrugerne af el.

En anden væsentlig konklusion i rapporten, skriver The Guardian, er samtidig, at et loft for onshore vindenergi vil gøre det sværere for Storbritannien at opnå sine bindende mål for vedvarende energi og reduktion af drivhusgasser.

»Onshore vind er en af de billigste måder at få elektricitet på, der er lav på udledningerne af CO2, men det kræver en politisk konsensus om, hvordan vi ønsker at bruge vores vindressourcer,« siger professor Richard Green fra Imperial College i London, der har stået for den økonomiske udarbejdning af rapporten, til The Guardian

Torsdag aften modtog de fire udenlandske kampflyproducenter, som dyster om at sælge omkring 30 kampfly til Danmark, et næsten 1000 sider langt dokument fra det danske forsvarsministerium. Det var den såkaldte “Request for Binding Information”, hvori Danmark fortæller, hvad det er vi mener, at vores nye fly skal kunne, og hvordan vi agter at anvende og vedligeholde flyene.

Denne informationsanmodning består også af omkring 950 spørgsmål til producenterne om deres flys egenskaber og set-up’et omkring dem med hensyn til blandt andet support og vedligeholdelse samt træning og uddannelse af piloter og jordpersonale.

Nu har Lockheed Martin, Boeing, SAAB og Airbus lidt over tre måneder til at skrive på deres svar med bindende informationer om de fly, som de tilbyder Danmark. Senest den 21. juli skal producenterne aflevere ringbindene med informationerne til Forsvarsministeriet over for Christiansborg.

De fire kandidatfly er F-35A Joint Strike Fighter, F/A-18F Super Hornet, Gripen E og Eurofighter.

Simulatortest giver endnu flere svar

Efter at have modtaget svarene fra de fire flyproducenter vil et programkontor i Forsvarsministeriet bruge de kommende måneder på at tygge informationerne igennem, stille uddybende spørgsmål, teste flyene i simulatorer og meget andet.

Til foråret næste år forventes programkontoret at komme med en indstilling til politikerne om, hvilket fly de bør vælge ud, som programkontoret så vil begynde kontraktforhandlinger med. Planen er, at det politiske typevalg skal foretages i midten af næste år.

”Jeg er tilfreds med, at vi med udsendelsen af informationsanmodningen har nået en vigtig milepæl i programmet. Vi holder os til tidsplanen, og vi er meget fokuserede på at levere et gennemarbejdet og fyldestgørende beslutningsgrundlag, der giver de bedst mulige forudsætninger for den kommende beslutning om kampflytypevalg,” siger Lone Lindsby, der er direktør for det programkontor under Forsvarsministeriet, som står for at evaluere flyene.

Udskudt flere gange

Det er ikke første gang Danmark beder om informationer om fly til afløsning af de aldrende F-16 fly. Tilbage i 2005 bad man også en række kampflyproducenter om at komme med informationer om deres fly. Dengang var det planen at træffe et typevalg i 2009. Det blev udskudt flere gange og i marts 2010 satte daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) konkurrencen på pause. Tre år senere blev den startet op igen af daværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S). Og nu beder man så kandidaterne om at svare på omkring 950 spørgsmål om deres fly.

Denne gang er der ingen vej tilbage, og det er ikke muligt at udsætte processen i flere år endnu en gang. I hvert fald ikke hvis man vil sikre en glidende overgang mellem F-16 flyene og de nye fly. Så er det nødvendigt med et typevalg i 2015. Med 2-3 år til kontraktforhandlinger og cirka to års produktionstid vil flyene kunne leveres fra 2020 til 2024. På det tidspunkt vil F-16 flyene være op til 44 år gamle og synge på allersidste vers.

Fakta: Sådan vælger Danmark det bedste fly

Programkontoret evaluerer flyene inden for fire evalueringsområder: Strategiske forhold, militærfaglige forhold, økonomi og industrisamarbejde. Den strategiske evaluering vil blandt andet fokusere på kandidaternes varetagelse eller opfyldelse af overordnede danske sikkerheds- og forsvarspolitiske målsætninger. Det handler dels om sikkerhedspolitiske aspekter, og dels om militærstrategiske aspekter i forhold til samarbejde med andre lande.

Den militære evaluering vil fokusere på kandidaternes evne til at levere operativ effekt, mulighed for at holde flyet opdateret i den forventede levetid – kaldet fremtidssikring – samt risici forbundet med den enkelte kandidat. Den økonomiske evaluering fokuserer på en sammenlignelig opgørelse af kandidaternes levetidsomkostninger, herunder omkostninger forbundet med anskaffelse og løbende drift og vedligeholdelse.

Den industrielle evaluering fokuserer på, hvordan kandidaterne, gennem industrielle relationer, kan understøtte væsentlige danske sikkerhedsinteresser.

Typevalgsprocessen kvalitetssikres eksternt af Deloitte i samarbejde med RAND Europe. Dette skal bl.a. medvirke til at sikre, at processen gennemføres i overensstemmelse med principper om sporbarhed, gennemsigtighed, fuldstændighed og ligebehandling.

De australske eftersøgningshold, der i disse dage intensivt forsøger at finde frem til det forsvundne malaysiske fly, er nu sikre på i hvilket område, de sorte bokse fra MH370 befinder sig.

Det skriver flere medier, heriblandt Retuers, efter den Australske Premierminister Tony Abbott i en officiel udtalelse erklærede sin optimisme.

»Vi er sikre på, at vi kender positionen for den sorte boks’ flyoptager med nogle kilometers forskel. Det betyder dog stadig, at selvom vi kender den nogenlunde position for den sorte boks, er det ikke det samme som at bjærge vragdele næsten 4,5 kilometer under havoverfladen eller finde ud af, hvad der skete på flyet,« sagde han på en tale i Shanghai.

Siden i går, torsdag, er eftersøgningområdet blevet snævret yderligere ind.

Fly og skibe gennemsøger to store områder der til sammen er på 2,390 kvadratkilometer nordvest fra den australske by Perth på udkig efter vragrester, men det er i den noget mindre af de to zoner, at efterforskerne har mest tiltro til, at flyet er styrtet ned.

Zonen er blevet snævret ind til ‘kun’ at dække 600 kvadratkilometer, og det er også her, at det australske skib Ocean Shield har opsnappet flere pinger fra, hvad der formodes at være flyets sorte bokse.

I går registrerede efterforskerne så endnu et ping, hvilket dog nu er blevet vurderet til ikke at stamme fra de sorte bokse, fastslår et australsk center for lydanalyse.

Alt i mens søgningen efter MH370 fortsætter, kører de sorte bokses batterier på de sidste krampetrækninger, efter det nu er over en måned siden, at MH370 forsvandt. Dermed kan det snart være slut med at modtage pinger.

»Vi er nu kommet til fasen, hvor signalet fra, hvad vi er sikre på er den sorte boks, er begyndt at forsvinde, og vi håber at få så meget information som muligt, inden signalet endelig forsvinder,« sagde den australske premierminister Tony Abbott ifølge Reuters.

Ikke en eneste DSB-direktør, embedsmand eller politiker er blevet fyret for IC4, selv om der er tale om et af de værste materielindkøb i danmarkshistorien. Søren Eriksen, som i 2009 stod bag den katastrofale beslutning om at lade DSB selv forsøge at færdiggøre de italienske tog, blev ganske vist sagt op stort set samtidig med en række af sine under­direktører. Det havde bare intet med IC4 at gøre, men skyldtes, at han lidt for kreativt pyntede på økonomien i DSB First, som kørte på den privatiserede øresundsstrækning.

Hammeren falder prompte over for økonomiske fejltrin. Er der derimod tale om et teknologisk spinatbed, så er der frit slag for at trampe rundt i årevis. Desværre er det ikke blevet bedre, i takt med at IC4-skandalen udfolder sig. Tværtimod er dansk togindkøb i dag et større mismask end nogensinde.

Da daværende transportminister Henrik Dam Kristensen for knap to år siden måtte stå model til skarp kritik for IC4-sagen på sit ministeriums vegne, besluttede han, at det skulle være slut. Fremover skulle politikerne godkende alle DSB’s togkøb og følge processen i detaljer. Samtidig gav politikerne sig selv indblik i udviklingen af IC4 og modtager nu bl.a. månedlige status­opdateringer. Men dem har DSB ingen interesse i at skrive forståeligt, og de få, som prøver at stave sig igennem, ender med at sende byger af spørgsmål til ministeren.

Imens udfolder IC4-skandalen sig, senest med revnede akselkasser. Sagen får politikerne til at gentage, at de ikke stoler på, at DSB nogensinde får IC4 ud at køre. Det har de taget konsekvensen af og købt dobbeltdækkervogne og tilhørende lokomotiver for 1,2 mia. kr.

Men samtidig tillader de, at DSB stadig bruger trecifrede millionbeløb på at lappe alle Ansaldobredas fejl på IC4. For slet ikke at tale om, at italienerne stadig får et millionbeløb for at udvikle et uoverskueligt mylder af softwareversioner og fejlrettelser til togene. Opgaven vil DSB efterfølgende give til et andet firma – med nye millionudgifter til følge.

Pengene fosser stadig ud af kassen, uden at danskerne får nye tog af den grund. Tværtimod mislykkedes det at skaffe nye eltog til at køre til Esbjerg, selv om politikerne har investeret 1,2 mia. kr. i at elektrificere strækningen. Konsekvensen kan meget vel blive, at der næste år kommer til at køre dieseltog neden under de nye elledninger.

Så har vi – igen – ingen at stille til regnskab. DSB kan skyde skylden på politikerne, for uden deres godkendelse kan DSB intet foretage sig. Og politikerne vil med statsgaranti stadig sende aben videre til DSB, som trods alt ender med at anskaffe sig togene.

Der er to veje ud af moradset. Den ene er at give DSB friheden tilbage, så politikerne som i andre statsejede selskaber hovedsageligt holder sig til at gøre deres indflydelse gældende gennem bestyrelsen. Det vil indebære, at DSB får fred til at overbevise skeptikerne om, at IC4 faktisk har en fremtid, uanset hvor sort det ser ud nu. Og at politikerne fyrer direktøren og bestyrelsen, hvis det mislykkes. Den anden er, at staten eller private aktører ejer togene på de danske skinner. Det vil i praksis indebære at reducere DSB til en operatør på jernbanerne, og konsekvenserne af det skal belyses ordentligt. Begge løsninger kræver politisk mod, hvilket der hidtil også har været et stort underskud af.

Den ekstra software, som pc-producenterne tilføjer til deres computere som standard – også kendt som bloatware – har ofte været udskældt. Nu er en tjeneste, som Lenovo har installeret på selskabets computere, endt med at være direkte skadelig.

I Danmark gik problemet ud over cirka 10.000 studerende og flere tusinde ansatte på en uddannelsesinstitution, som i begyndelsen af april ikke havde adgang til internettet i halvanden dag. Det erfarer Version2 efter et tip til redaktionen, som redaktionen efter aftale holder anonymt.

Synderen er det lille program Lenovo EMC Storage Connector, som kommer præ-installeret på almindelige bærbare Lenovo-computere og er aktivt som standard. Softwaren kører i en proces med navnet Discovery.exe og holder øje med, om computeren bliver tilsluttet et netværk med en Lenovo/EMC storage-løsning.

Desværre er softwaren så dårligt skruet sammen, at den kan begynde at sende forespørgsler af sted i et omfang, der ligner et forsøg på DDoS-angreb. I det danske eksempel blev en kraftig, dubleret firewall således lagt ned af netværkstrafikken fra denne ene bærbare computer, hvilket altså lukkede internetadgangen ned for alle.

I stedet for normalt 50.000 aktive forbindelser, skulle firewallen håndtere seks millioner forbindelser, og på grund af det dublerede setup, blev disse forbindelser spejlet mellem de to firewalls. Det kunne forbindelsen mellem de to firewalls ikke holde til, så begge firewalls tror, at de er ene om opgaven og bliver aktive – med fatale følger for netværkstrafikken.

Løsningen på problemet er at stoppe Discovery.exe-processen og afinstallere Lenovo EMC Storage Connector fra computeren. Men da enhver Lenovo-computer med den fejlbehæftede standardsoftware kan udløse problemet, kan det i princippet ske igen på det danske uddannelsessted, som i sagens natur ikke kan kontrollere alle de studerendes computere, før de kobler på netværket.

Problemet har også ramt andre, fremgår det af en diskussionstråd i Lenovos supportforum. Her skriver it-folk om, hvordan deres netværk og internetforbindelse går i knæ, og jagten på malware sættes ind, før de opdager, at det er Lenovos egen software, der er gået amok.

I en detaljeret gennemgang viser en amerikansk it-mand mere præcist, hvad der sker, og han er lamslået over, at Lenovo kunne lade den slags software slippe igennem kvalitetskontrollen.

I tråden svarer Lenovo fredag den 4. april også officielt, at der nu bliver arbejdet på problemet. I mellemtiden lyder anbefalingen at afinstallere softwaren. En anden Lenovo-talsmand beklager balladen og skriver, at softwaren både bruger en dårlig metode til at lede efter storage-enheder, men at metoden også er blevet implementeret helt forkert.

Følg med i døgnets vigtigste it-nyheder og bliv del af Danmarks mest vidende læserskare. Tilmeld dig Version2s daglige nyhedsbrev? her.

Danske læger kan nu kigge så dybt i patienternes gener, at de langt tidligere kan stille en diagnose for bl.a. prostata- eller brystcancer. Dermed kan lægerne bedre standse sygdommen i forstadiet.

Det sker med den nye teknologi Next Generation Sequencing (NGS), der på bare to år har vundet massiv udbredelse på hospitalerne.

Frem for at sekventere ét gen ad gangen kan man nu undersøge tusinder til samme pris. Hospitals­laboratorierne sammensætter såkaldte genpakker, hvor de typisk sekventerer 10 til 100 gener samtidig.

På Aarhus Universitetshospital opdager molekylærbiologerne 25 pct. flere personer med arvelig hjertesygdom, end før NGS blev indført.

»Vi kan lige så godt kigge efter de helt sjældne mutationer, når vi alligevel sekventerer efter de typiske. Prisen er den samme, om vi sekventerer for 2 gener eller 5.000,« siger Torben Ørntoft, professor på Molekylær Medicinsk Afdeling.

Han er blandt landets ledende forskere i brugen af NGS og undersøger i øjeblikket både tarm-, livmoder- og prostatakræftceller, og her bliver 70 gener undersøgt for mutationer mod tidligere 4.

700 analyser om året

På Rigshospitalets Klinisk Genetisk Klinik vokser genpakkerne også hele tiden. På området for arvelig brystkræft er analyser af BRCA1- og BRCA2-gener – der er ansvarlige for over halvdelen af tilfældene – flyttet helt over på NGS, hvor der bliver udført 700 analyser om året.

»Udviklingen går mod, at patienter får foretaget gensekventering stadig tidligere i forløbet. Jo før vi kan stille den genetiske diagnose, desto hurtigere kan patienten komme i målrettet behandling. På det punkt vil de nye genteknologier redde menneskeliv,« fastslår professor Anne-Marie Gerdes.

På Rigshospitalets Molekylær­genetiske Laboratorium anvender læger for en stor del selv NGS. Teknologien bliver i dag brugt til stort set alle genetiske sygdomme, hviket vil sige alt fra muskelsvind til kræft.

Ifølge laboratorieleder Morten Dunø kender lægerne nu genetikken bag mere end 4.000 sygdomme.

»Kendskabet eksploderer i disse år med revolutionen inden for genetiske undersøgelser,« siger han.

Specialiserede lægemidler

Den nye indsigt i menneskets gener har også ført til udviklingen af lægemidler målrettet patienter med helt særlige gensammensætninger. Dermed undgår mange patienter de uvirksomme kemoterapiforløb, som omkring 70 procent af alle kræftpatienter tidligere blev udsat for.

»Før skruede man op for dosis indtil grænsen for bivirkninger og håbede på en virkning uden egentlig at vide, om patienten var modtagelig for behandlingen. I dag afgør vi først, om behandlingen matcher en patient med et specifikt target – f.eks. en mutation i et kræftgen, der gør, at et protein er overaktiveret og skaber mutationer. Så finder vi en behandling, der rammer netop det protein,« siger overlæge Ulrik Lassen, Rigshospitalets Onkologiske Klinik.

Udfordringen er dog, at kræftceller konstant muterer og ofte udvikler resistens over for behandlingerne, hvorfor målrettet behandling ikke kan stå alene.

To jordskælv af styrke 5,8 og 5,9 ramte i 2012 med ni dages mellemrum samme område i Emilia-Romagna regionen i Italien. De resulterede de omfattende skader og flere dødsfald.

Tidsskriftet Science har haft adgang til at læse konklusionerne i en endnu ikke offentliggjort ekspertrapport om jordskælvet, og den peger på muligheden af, at jordskælvet blev udløst af boringer i Cavone-oliefeltet, der ligger omkring 20 kilometer borte fra epicentret for det første jordskælv, der indtrådte 20. maj 2012.

Kilder oplyser til Science, at rapporten blev afleveret til myndighederne i Emilia-Romagna for mere end en måned siden, men at politikerne er nervøse for den effekt, rapporten kan få, og at de derfor har forsinket dens offentliggørelse.

Frygten for menneskabt seismisk aktivitet har allerede givet anledning til modstand mod nye boringer efter olie og gas i Italien. Præsidenten for Emilia-Romagna, Vasco Errani, meddelte for et år siden, at alle nye ønsker om udforskning i jordskælvsområdet skulle afvente rapporten.

Det sidste lille skub

Rapporten er udarbejdet af to italienske og tre udenlandske geologer i en arbejdsgruppe, der har haft Peter Styles fra Keele University i Storbritannien som formand.

De fem eksperter konkluderer, at tryk og spændinger, der er opstået i jordskorpen i forbindelse med udvinding af olie og tilførsel af væske for at øge oliegennemstrømningen, ikke i sig selv har været nok til at udløse et større jordskælv.

Men det er muligt, at forkastningen, der var involveret i jordskælvet 20. maj, kun skulle have et sidste lille ‘skub’, for at et jordskælv ville blive udløst.

Dette jordskælv kan så efterfølgende have udløst jordskælvet 29. maj.

Denne konklusion er eksperterne kommet frem til ved at sammenholde den øgede produktion i Cavone-feltet fra april 2011 og fremefter med den øgede seismiske aktivitet op til jordskælvet 20. maj 2012.

Peter Styles har ikke besvaret en henvendelse fra Science om yderligere forklaringer. Gas Plus, der opererer Cavone-feltet, har heller ikke ønsket at kommentere.

Andre forskere, der ønsker at være anonyme, mener dog ikke, at der kan have været en forbindelse mellem oliefeltet og jordskælvet grundet afstanden mellem oliefelt og epicentret samt oliefeltets beskedne størrelse.

Geoffrey Abers fra Columbia University i USA siger dog til Science, at det ikke udelukker en forbindelse mellem aktiviteter i oliefeltet og jordskælvet.

Han oplyser, at der er formodninger om, at en kaskade af tre jordskælv i Oklahoma i 2011 blev udløst i forbindelse med, at spildevand blev pumpet ind i et oliefelt.