Monthly Archives: October 2014

Det globale salg af pc’er fortsætter det fald, der nu har varet i et par år, og som er i fuld gang med at omkalfatre hele pc-branchen, hvilket du kan læse mere om her: Stor oprydning i pc-branchen: Disse berømte pc-selskaber kan blive de næste der falder

Nye tal fra analysehuset IDC viser, at salget i årets tredje kvartal faldt med 1,7 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

I alt blev det i tredje kvartal solgt 78,5 millioner desktop- og bærbare computere, har IDC talt sig frem til.

Selv om nedturen således fortsætter, er faldet langt mindre, end det fald på 4,1 procent, som IDC havde forventet.

Det skyldes blandt andet, at pc-producenterne har taget kampen op med de fremadstormende tablet-computere, der har gjort stort indhug i det traditionelle konsum-marked.

Blandt andet har pc-producenterne generelt skruet op for ikke mindst de helt prisbillige computere, ligesom IDC kan se, at salget af tablet-computere i en del områder nu er ved at nå et mætheds-punkt.

IDC peger på, at det går godt for salget af Chromebooks og andre såkaldte entry-level computere i den helt lave pris-ende.

Lenovo ligger i spidsen, når det handler om antallet af solgte enheder. Det kinesiske selskab, der bygger på IBM’s nu frasolgte pc-forretning, solgte i alt 15,7 millioner pc’er i kvartallet.

Lige efter følger Hewlett-Packard med 14,7 millioner solgte computere, mens Dell har solgt 10,4 millioner styks fulgt af henholdsvis Acer og Apple.

Læs også:

Stor oprydning i pc-branchen: Disse berømte pc-selskaber kan blive de næste der falder

Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

Pc-producenterne slås på liv og død i presset marked: De første ofre er faldet

IBM Danmark er med en omsætning i det seneste regnskab på 6,2 milliarder kroner en af de absolutte sværvægtere i den danske it-branche.

Men sværvægterens menneskelige muskler er svundet noget ind i de senere år, hvis man ser på årsregnskaberne.

Alene fra 2010- til 2013-regnskabet faldt antallet af ansatte med mere end 1.000, fra 3.870 ansatte til de nuværende 2.836.

Administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen forklarer:

“Det er en kontinuerlig proces, der afspejler den udvikling, vi er i.”

“På nogle områder er det et krav og et ønske fra vores kunder, at man vil have det til en mere konkurrencedygtig pris, end hvis man producerer i Danmark.”

“Det vil sige, at hvis man ser på antal årsværk, der bliver produceret til IBM Danmark, så er det større end nogensinde. Det bliver bare produceret i Indien og andre steder.”

“Dermed går vores lokale arbejdsstyrke på nogle områder ned, også i den udstrækning, vi flytter forretningen over på nogle af de nye vækstområder,” siger direktøren til Computerworld.

Læs første del af interviewet med Lars Mikkelgaard-Jensen, hvor han fortæller om de nye forretningsområder, her. 

Disse opgaver skal blive i Danmark
Hvad er det så, at man ikke kan flytte ud fra IBM Danmarks side?

“Der er ting, der for det første skal ligge i Danmark rent lovgivningsmæssigt, men det andet er, at for eksempel det at kende den offentlige sektor kræver, at vi er her lokalt.”

“Du kan ikke udvikle en kommunal løsning fra Indien – i hvert fald skal du så alligevel have lokale ressourcer, som sætter kravspecifikationer og sikrer, at det også er det, der er forstået.”

“Det samme gælder med mange af virksomhederne: Du er nødt til at have en forståelse for, hvad det er for en forretning, de driver. Det ligger og kommer fortsat til at ligge i Danmark.”

IBM Danmark kom i det seneste regnskab ud med et underskud på 78 millioner, og selvom 2012 bød på et beskedent overskud på 6,4 millioner kroner efter skat, så har IBM Danmark over en årrække kørt med underskud.

Eksempelvis var der 56 millioner i minus på bundlinjen i 2011 og næsten 140 millioner i 2010.

Man hører fra stort set alle selskaber, at der er det her pris-pres. Når jeg kigger i jeres regnskaber, ser det også ud til at være fortællingen?

“For det første havde vi hyper-vækst fra 2004 til og med 2008, og så har der været en konsolidering og nogle markedsændringer, som gør, at vi simpelthen får mindre per leveret enhed i de kontrakter, vi har lavet.”

“Det andet er, at hvis du kigger på driften, så er EBITDA-delen (driftsresultat før afskrivninger, red) meget, meget sund.”

Har investeret mange millioner
“Men vi har haft to ting, der har påvirket vores bundlinje: Det ene har været, at vi brugte et stort beløb på at købe Mærsk Data og DM Data, og den afskrivning løber over 10 og 15 år på goodwill og investeringer og så videre.”

“Så har vi bygget et datacenter op i Ballerup og Brøndby, hvor vi har brugt et meget, meget stort millionbeløb, og det afskriver vi selvfølgelig også.”

“Men det, der virkelig interesserer mig, er, om driften er sund, og den er rigtig sund. Så har vi nogle afskrivninger plus en pensionsfond, hvor den finansielle krise betød, at vi skulle skyde et milliardbeløb ind, og det betyder, at det ser anderledes ud helt nede på bunden.”

“Selvfølgelig forventer vi, at vi også kommer op i plus der igen,” tilføjer Lars Mikkelgaard-Jensen dog.

Læs første del af interviewet med IBM-direktøren her.

Her er skal IBM blive bedre
Lars Mikkelgaard-Jensen har været ansat i IBM siden 1983, og han har været administrerende direktør i Danmark siden 2004.

Har du nogle pejlemærker for, hvad du skal opnå for at kunne være en succes som direktør?

“I den virksomhed, jeg er i, er det mere end pejlemærker – det er meget håndfaste mål, men det er ikke nogen, jeg kan fortælle om.”

“Men det er klart, at vi har nogle meget store forventninger til hele big data-området og alt omkring cloud og social business – og dermed til, at vi, når vi kigger tilbage om et år, kan se, at vi har flyttet os rigtig meget.”

Det kræver jo, at man har medarbejderne med, og at man kan motivere dem. Hvordan sikrer man det som direktør i en virksomhed, hvor der er blevet 1.000 færre ansatte over nogle år?

“Det, der er styrken ved en virksomhed som vores, er, at hvis vi har en specifik opgave eller et nyt område, som skal dyrkes, kan vi altid hente en eller anden fra USA eller Indien, der har prøvet det andre steder.”

“Derfor er der en stor fordel ved at kunne trække på globale kompetencer og på dem, der har været first mover. På den måde kan man drage nytte af at være foran hele tiden.”

“Med hensyn til motivation: Da vi annoncerede Watson-konceptet, sagde jeg, at vi havde brug for nogle Watson-ambassadører i organisationen, der forstår konceptet, men har det som noget, man laver på toppen af det, man laver i dag.”

“Der meldte sig flere hundrede, der var interesserede, så motivationen er der.”

Læs første del af interviewet med Lars Mikkelgaard-Jensen her.

Danmarks største hackersag er nu inde i slutfasen for det retslige efterspil af det enorme hack, som blev begået mod CSC for snart to og et halvt år siden.

I tirsdags leverede anklageren sin procedure, og i dag står de to forsvarere til at sende deres sidste ord af sted, inden de syv nævninge trækker sig tilbage.

Læs liveblog fra anklagerens procedure her.

Computerworld mener: Om de dømmes eller ej: Her er den vigtige lære af Danmarks store hacker-sag

Mangler du overblik over sagen, kan du læse Computerworlds tidligere dækning af sagen:

Liveblog dag 1

Liveblog dag 12

Overblik: Det store CPR-hack – så alvorligt er det

Liveblog

Retten er hævet og der vil falde dom den 30. oktober kl. 09:30.

15:30 Michael Juul Eriksen har også en duplik, som han indleder med at love, at han holder det kort.

Hans kommentarer er stadig, at de to begivenheder: JKTs forsøg på at logge ind med brugernavne i foråret og selve hacket fra april til august er to vidt forskellige forløb, og JKT kan ikke stå til regnskab for begge.

“Der er intet der tyder på, at JKT skulle tro, at andre ville følge op på hans login-forsøg, med et avanceret hackerangreb,” siger Michael Juul Eriksen

I og med, at at JKT er i retten for angrebet april til august, som han slet ikke har noget med at gøre, i følge hans forsvarer, så skal han frifindes.

Sådan slutter Michael Juul Eriksen sin duplik og dommer Kari Sørensen tager over:

“Så er proceduren slut, har de tiltalte nogen kommentarer?”

Der bliver svaret pænt nej fra både Gottfrid og JKT.

Nu vil nævningene votere frem til d. 30. oktober, hvor der kan falde dom allerede fra morgenstunden.

15:20 Anklageren bløder nu Dolus eventualis op, ved at sige, at det er ikke hvad han påberåber sig; her er tale om et samlet handlingsforløb og tiltalte har været klar over, hvad de gik ind til.

Anders Riisager afslutter nu sin replik og dommer Kari Sørensen spørger forsvaret, om der er en duplik.

Det har forsvarsadvokat Luise Høj.

Hun fastholder, at politiet burde have undersøgt de øvrige involverede, hvor perifære de end måtte være. Her i blandt den svenske tidligere medsammensvorne Gustafson, som muligvis selv kan have haft en helt tredje medsammensvoren.

Luise Høj sætter altså stadig spørgsmåltegn ved, at politiet ikke har undersøgt eventuelle øvrige hackere.

14:58 Forsvarsadvokaten slutter nu også sin tale af, med at kræve en frifindelse af den danske tiltalte JKT. Dommer Kari Sørensen giver nu ordet tilbage til anklagemyndigheden og deres replik.

“Der er enkelte forhold i forsvarets procedure, hvor jeg tror forsvaret har misforstået noget eller tager fejl,” siger anklager Anders Riisager.

Anklageren tager nu til genmæle på Luise Højs anklager om, at politiet ikke har fulgt op på de spor, som leder andre veje hen. Men den svenske hacker dIROX, som også trækker spor til den danske CSC-sag, han har siddet fængslet i den givne periode, og kan med sikkerhed udelukkes.

Herefter går han videre til forsvarets præsentation af fjernstyring af computere.

“Her bruger jeg Center for Cybersikkerhed ord, når jeg siger, at det er meget usandsynligt, at computerne skulle være fjernstyret; det er ikke noget jeg siger, det er noget Center for Cybersikkerhed siger,” siger Anders Riisager.

Han gennemgår nu kort de punkter, som forsvarsadvokat Luise Høj bragte op i forbindelse med fjernstyring, og forklarer kort, at portene i firewallen ikke var åbne, og fastholder, at fjernstyring ikke var muligt.

Nu går han videre til forsvarets punkter i chatten.

“Du skal se på punkterne i en sammenhæng. Et reb består af fibre – enkeltvist er fibrene måske svage, men set i en sammenhæng er det stærkt,” siger anklageren.

Om man skal hænge sig for meget i den valgte analogi, er ikke til at sige.

14:30 Michael Juul Eriksen gennemgår nu anklagemyndighedes eksempler på JKTs forsæt for hackingen af CSC i april til august: JKT skulle være gået med på, at bringe den vestlige civilisation i knæ under chatten – det er fejlfortolket af anklagemyndigheden, fordi da JKT svarer “sounds good”, så svarer han på noget helt andet.

Et andet eksempel er, at der ifølge My Evil Twin (ham som formentlig er Gottfrid) skulle gås efter maksimal ødelæggelse, men det giver JKT ikke sin accept af.

Forsvarsadvokaten er nu igang med at dissekere anklagerens eksempler på tilkendegivelser om accept i chatten, som ifølge ham alle er taget ud af kontekst.

14:18 Michael Juul Eriksen fortsætter ufortrødent sin forsvartale, som bevæger sig over i JKTs forsæt til hacket af CSC. Kernen i denne tale er et angreb på anklagerens brug af det juridiske begreb Dolus eventualis, som omhandler den tiltaltes erkendelse og accept af konsekvenserne af sine handlinger, for derefter alligevel at gennemføre sine handlinger.

Forsvarsadvokaten mener det er helt ude i skoven at forvente, at JKT skulle have vidst på forhånd og accepteret, at da han chattede om hacking af CSC i foråret, så burde han have vidst, at en anden ville gennemføre det pågældende hack med JKTs accept.

Mange hackere chatter på nettet om mange ting, men det betyder ikke, at de også bliver gennemført – eller at alle involverede i en given chat kan drages til ansvar.

Pause til 14:05

13:53 Konklusionen er, at der ikke er tale om en fortsat forbrydelse, fra JKT forsøger at logge ind hos CSC i foråret, med offentligt tilgængelige login-oplysninger, til det endelig hackerangreb. Hvad der foregår fra april til august er et nyt forløb, som JKT ikke længere har del i.

13:46 Det Hercules-program,som anklageren har forsøgt at indhylde i mystik er slet ikke noget suspekt program, fortæller Michael Juul Eriksen.

Det er et ganske kendt program, som bruges til at arbejde med mainframes, og det skal ikke findes på lussky hacker-hjemmesider, men derimod udgives det af store børsnoterede firmaer fra Paris og New York.

13:42 Forskellen på den handling som JKT foretog, og det endelige angreb er stor. JKT har ikke gjort andet, end at bruge offentligt tilgængelige brugernavne og logins, som den dag i dag stadig er tilgængelige, fortæller forsvarsadvokaten.

Det endelige angreb krævede mange flere processor og kendskab til værktøjer, som JKT i chatten har givet udtryk for, at han slet ikke kender til.

“Der bliver i chatten ikke givet udtryk for besiddelse af den viden, som et hack af denne kaliber kræver,” siger Michael Juul Eriksen.

13:23 “Cirka 4.000 gange om ugen er der forsøg på at logge på CSCs servere med brugernavne og adgangskode; det er hvad JKT gjorde, men det ligger milevidt fra det reelle avanceret terrorangreb, som medførte lækket i april-august,” siger Michael Juul Eriksen.

Forsvarsadvokaten går nu videre til det næste punkt som lægger op til, at her er tale om to separate handlingsforløb er.

“Den måde efterforskningen er kørt på, det berøver os muligheden for at se andre hændelsesforløb.”

Michael Juul Eriksen mener, at anklageren kun lægger vægt på chatten, Cambodja og hackerangrebet, men det betyder ikke, at de tre begivenheder, er de eneste, eller at de nødvendigvis forbinder hovedpersonerne i sagen til CSC-hacket.

13:15 “Der er intet der tyder på, at JKTs computer har været involveret i CSC-hacket i perioden april til august; hverken ip-adresser eller programer benyttet i hacket,” siger Michael Juul Eriksen.

“Det eneste der knytter JKT til hvad der sker i april-august er chatsamtalen, som ligger forud for denne periode.”

Der er altså tale om to forskellige forløb, hvor JKT ikke har haft del i det efterfølgende forløb, hvor CSC succesfuldt hackes, forklarer Michael Jull Eriksen.

13:02 “Værsgo at tage plads,” siger dommer Kari Sørensen, inden hun giver ordet tilbage til forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen, som straks fortsætter hvor han slap inden frokostpausen.

Michael Juul Eriksen bygger nu sin forsvarstale op omkring, at hans klient, den danske JKT ikke kan dømmes for CSC-hacket. Han argumenterer, at JKT har forsøgt at bryde ind i CSC-serverne ved en tidligere lejlighed, men mislykkes med det i første omgang, for derefter at opgive sit forehavende.

Det skulle så være en anden part, som lidt senere foretager et lignende forsøg, men denne gang har succes.

Hele denne argumentation bliver bygget op omkring en meget lang analogi om bankrøverier og villaindbrud. Med tanke på hvor utilfreds han var med anklagerens tænkte eksempler, så er forsvarsadvokaten ikke bleg for selv at berette tænkte eksempler.

Frokostpause frem til klokken 13:00

11:34 Det er hackingen fra 7. april til 30. august, som JKT står anklaget for, og det er hackingen i denne periode, som sagen står og falder med.

“Når anklageren går så hårdt på, at JKT ikke har ville udtale sig før i retten, så skal det komme ham processuelt til skade, så vil jeg gerne knytte en kommentar der,” siger Michael Juul Eriksen.

Der er skrevet flere artikler som gennemgår de få afgørelser, der er foretaget på baggrund af skadesvirkningen ved ikke at udtale sig.

De sager hvor det er tilfældet, er sager hvor skyldsspørgsmålet er så klart at handlingen “kalder på en forklaring”, men det mener forsvarsadvokaten ikke er relevant her, da hans klients skyld ikke er oplagt.

11:17 “Ærede nævninge, høje ret – jeg skal komme med mine sidste bemærkninger i denne sag,” indleder forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen.

Han har taget talerstolen i en lidt afslappet stil, hvor han har smidt jakken og procederer i en opknappet blå skjorte. Det er måske blot for at give ham den bevægelsesfrihed, som han tager sig. Forsvarsadvokaten er en livlig taler, som gestikulerer og nærmest danser rundt med fødderne.

“Faktum i sagen er, at det er et ganske uvant emne og nogle anderledes paragraffer end vi er vant til at arbejde med – men sagen skal løses som alle andre. Vi skal blot tage stilling til, om de paragraffer min klient er tiltalt for, er blevet overtrådt,” siger Michael Juul Eriksen.

Forsvareren tripper rundt om talerstolen, mens han holder dundertale mod anklagerens objektivitet. 

Eksempler, mystificering og tænkte scenarier har været anklagerens bærende argumenter, ifølge forsvareren, som mener han selv har været langt mere objektiv i sin fremførelse af sagen.

“Juraen bruger anklagemyndigheden ikke så meget tid på, fordi anklagemyndigheden har meget svært ved at argumentere for, at JKT skulle have haft forsæt til at være involveret i CSC-hackingen,” siger Michael Juul Eriksen.

“Man bruger fordrejet eksempler, fordrejet jura og fejlfortolker både chatten og de vidneudsagn, som anklagerne selv har indhentet både i og uden for retten.”

Pause til 11:15

11:05 “Hvis ikke politiet objektivt og loyalt efterforsker alle spor, som let kan efterforskes og når der er helt rimelig tvivl om, at en loyal efterforskning kunne have fundet frem til alternative gerningsmænd, så må retten alene på det grundlag frifinde min klient,” opsummerer Luise Høj

“Min klient skal frifrindes – han er ikke gerningsmanden i dette her,” siger Luise Høj.

Dermed slutter Luise Høj sit forsvar af Gottfrid og retten holder en kort pause, inden Michael Juul Eriksen tager talerstolen og leverer sin sidste tale på vegne af JKT.

10:50 Det er tydeligt, at chatfilen ikke ligger logget i en mappe relateret til noget chatprogram; endvidere er chatten helt ydeligt copy-pastet ind i et dokument over to gang. 

“Det får mig til at sige, at der er flere end bare to, som har deltaget i denne chat og beviset er manipuleret,” fremfører Luise Høj.

“Chatten er i øvrigt på mere end 3000 linjer,” siger forsvareren og tilføjer: “Men den fik vi først udleveret under retssagen.”

Luise Høj er kommet med en lang ræke eksempler, hvor hun tilbageviser politiets påstande om, at Gottfrid er den, som har deltaget i chatten:

“Politiet har fundet ni eksempler som knytter min klient til chatten, ud af flere end 300.000 chatfiler – det er alt, alt, alt for tyndt,” siger Luise Høj.

10:25 ”Jeg vil gennemgå fem fjernstyringsmetoder, som er blevet præsenteret i retten, men som politiet ikke har gennemgået ordentligt” siger Luise Høj.

SSH – det betyder ikke andet, end at oprette en sikker forbindelse mellem to computere, men det kan også bruges som fjernstyring. SSH var installeret på Gottfrids computer.

545 forskellige vira og malware på computeren, som ikke er blevet genemgået ordentligt, og hvorvidt de kan have været brugt til fjernstyring. Luise Høj fremhæver en enkelt virus, som kan bruges til at stjæle passwords til eksempelvis en administrator-kono, som kan bruges til at installere fjernstyringsprogrammer.

Python-fjernstyring. Python er et populært programmeringssprog, men her kan det være bleet brugt til at skrive en script der giver adgang til fjernstyring. Python blev også brugt under den svenske Logica-hackersag.

PuUTY er et fjernstyringsprogram, som kun kan benyttes via en GUI, en grafisk grænsebrugerflade har anklagerens rådgiver oplyst, men forsvarens rådgiver Lars Ole Pedersen er dybt uenig.

ps.exe tillader fjernstyring af andre computere, uden installation af nogen programmer og er næsten umuligt at spore. Det er forsvarerens indtryk, at politiet ikke har den store erfaring med netop dette program.

VPN er forsvarerens sidste eksempel på en mulig fjernstyring. Der er flere tegn på, at VPN er installeret og brugt på Gottfrids computer.

Forsvareren har nu gennemgået en række fjernstyringsmuligheder, men lover ikke at fortsætte, selvom der i hendes mening er flere muligheder, som politiet ikke har set på.

“Der er alt for mange muligheder for fjernstyring, som politiet har afvist kategorisk,” siger Luise Høj, inden hun går videre til den chatlog, som viser en samtale mellem Advanced Persistent Terrorist Threat og My Evil Twin.

10:14 “Når man har fysik i 8. klasse, så skal man skrive hele sin procedure ned, så man kan gentage forsøget – det kunne jeg rigtig godt have tænkt mig, at politet havde gjort, da de gennemgik computeren. Første gang loggede de nemlig ind som “Administrator” for sidenhen at logge ind som “Bruger A” – jeg er ked af, at jeg har brugt mange tusind kroner ud af de 130.000 kroner jeg har til rådighed, på en tekniker, som skulle påvise inkonsekvens i politiets materiale, når politiet selv tilstår det i et notat,” siger Luise Høj.

Den Macbook Pro som politet indkøbte og som skulle modsvare den tiltaltes maskine, er ikke blevet sat op, som Gottfrids originale computer.

Det er altså endnu et eksempel på, at politiet ikke har været grundige nok. Luise Høj læser nu konklusionen fra sin tekniske rådgiver, Lars Ole Pedersens, rapport op:

“Det er mine konklusion, at der er mange delelementer, som skaber mulighed for, at uvedkommende har kunne få kontrol over tiltaltes pc. Det er således også min vurdering, at politiet ikke har undersøgt muligheder for fjernstyring ud over de åbenlyse muligheder som Remote Desktop etc.,” siger Luise Høj.

Ligesom forsvaren har miskrediteret politiet, så fremhæver hun nu sin tekniske rådgivers lødighed ved, at han er tidligere politimand og sikkerhedsgodkendt af PET.

10:05 “Jeg er nået til fjernstyring; i min vurdering har politiets efterforskning af muligheden for fjernstyring været for overfladisk og fejlbehæftet,” starter Luise Høj.

Politiet har ikke haft mulighed for at gennemgår hele computeren og dens virtuelle maskiner. Samtidigt er Gottfrids Mac-computer udstyret med syv brugere. Det er både praktisk, når man arbejder med forskellige ting på sin computer, men det giver også et indtryk af, at flere brugere har haft adgang til computeren.

Pause til klokken 10:00

09:45 ”Hvis man bladrer over til anden spalte i materialesamlingen, så kan man finde rettens forklaring på paragraf 291, hærværksloven,” siger Luise Høj.

Forsvareren taler nu om den særlige retslov Lex specialis, som siger at specielle love går forud for generelle love. Hun er utilfreds med, at der både bliver gået efter hacker-love og hærværkslove.

09:40 Forsvareren vil nu komme med fem konkrete eksempler, som hun mener politet burde have efterforsket: Bahnhof-adressen som er den anvendte IP-adresse til hacket af Logica-hacket og som en enkelt gang også indgår i CSC-hacket. En adresse som den svenske hacker dIROX, Gottfrids medsammensvorne i Logica-hacket, er indehaver af.

Den ip-adresse, som jeg ikke forstår ikke blev undersøgt er 111.92.242.220 – denne adresse er ikke blevet efterforsket og det er 202.84.72.14 heller ikke, til trods for, at den optræder mere end 400 gange i sagen. Det samme gælder 115.178.27.185 – som opsummering kan forsvareren ikke forstå, at der er så mange spor, som ikke er blevet efterforsket, udelukkende fordi de ikke understøtter politiets tese om, at Gottfrid er skyldig.

Når der ikke afgives forklaring, så kan det have en processuel konsekvens for den tiltalte. Det gjorde anklageren opmærksom på under sin procedure. Men politiet har på sin vis heller ikke afgivet fuld forklaring, når de har undladt at undersøge en række spor, blot fordi de ikke peger på Gottfrid, siger Luise Høj.

09:21 “Jeg siger det danske politi har været postkontor; de er på opfordring fløjet til Sverige for at hente det materiale, som svensk politi mener var relevant, for så at vende tilbage til Danmark og aflevere materialet til CSC, som aktivt har indgået i efterforskningen,” siger Luise Høj og fortsætter:

“Det er slet ikke i orden, at den forurettede, altså CSC, selv skal efterforske deres egen sag.”

09:17 Forsvareren taler nu om sin utilfredshed med den manglende objektivitet der er blevet udvist i sagen fra både politiets og anklagerens side. 

“Da jeg spurgte Grønnemose om, hvordan de filer som blev brugt i retten var blevet udvalgt, svarede han, at de var blevet fundet på en søgning iblandt 250.000 filer; en søgning som specifikt rettede sig mod Gottfrid. Der var altså ikke indtænkt den mulighed, at der var andre gerningsmænd,” siger Luise Høj.

09:11 ”Jeg har ikke tænkt mig at gentage hvad anklagemyndigheden sagde i tirsdags, men jeg er ikke enig med ham – bevisbyrden kan ikke ligge hos den tiltalte,” siger forsvarsadvokat, Luise Høj.

Det er sagt som modsvar til, at anklager Anders Riisager under anklagerens procedure prikkede hul i forsvaret om fjernstyring af Gottfrids computer, fordi Gottfrid ikke selv kunne sandsynliggøre fjernstyringen gennem egen forklaring.

Luise Høj argumenterer for, at Gottfrid ikke nødvendigvis har kunne levere en fyldestgørende forklaring på, hvordan hans computer er blevet fjernstyret, fordi han jo netop selv er blevet snøret af fjernstyringen.

“Efter min overbevisning, så har Gottfrid kommet med mulige forklaringer på fjernstyring, men det er kun politiet, som har haft mulighed for at efterprøve de forklaringer. Og politiet har ikke haft agang til mere end halvdelen af computerens indhold, så vidt jeg ved,” siger Luise Høj.

09:05 Forsvarsadvokat Luise Høj tager talerstolen, for at begynde sin procedure. Hun starter med at fortælle, at hun har delt slides og materialepakker ud til nævningene med tidligere domme og paragrafforklaringer.

“De udleverede domme henvender sig mest om paragraf 173 og en enkelt fra 1973 om hærværk,” sige Luise Høj.

Der lægges altså op til, at der skal sandsynliggøres en præcedens forud for sagens udfald.

Lisa Su er ny CEO i AMD.

Den pressede chipgigant Advanced Micro Devices skifter med omgående virkning topchef Rory Read ud.

Ind kommer i stedet selskabets næstkommanderende, Lisa Su, der nu bliver forfremmet til CEO i selskabet.

Skiftet sker angiveligt med Rory Reads velsignelse. Han skal fremover være ‘rådgiver’ for selskabet.

Presset på flere fronter
AMD har i de seneste år kæmpet for for alvor at få gang i butikken.

Selskabet er reelt den eneste tilbageværende udfordrer til Intels dominans på markedet for x86-mikroprocessorer, men selskabets markedsandel er i de senere år faldet til under 20 procent på dette marked.

Senest har AMD forsøgt sig med at dele forretningen op i flere dele med hver deres skarpe snit, ligesom selskabet forsøger at bane vejen ud i markeder uden for pc’er og servere.

Det er strengt nødvendigt i en tid, hvor salget af pc’er falder.

Vitalt er det, at AMD får foretaget de rigtige teknologi-investeringer, ligesom selskabets produkt-portefølje skal strammes op.

Ny-udnævnt direktør Lisa Su siger, at hun ikke kunne drømme om at trække AMD ud af x86-markedet, men at vækst-områderne nok ligger i markederne for embeddede løsninger, enterprise og det såkaldte semi-custom-marked, der for AMD betyder blandt andet markedet for spilkonsoller og lignende.

AMD leverer således chip til både Xbox One og PlayStation.

“Jeg tror, at vi vil prøve at simplificere selskabet og forbedre vores ‘time to market,’ siger hun.

Ditte Rude Moncur, analysechef i Vækstfonden. Foto: Vækstfonden.

Vækstfondens seneste analyse af det danske venturemarked viser, at it-branchen er i fokus i de venturefonde, der skyder penge i projekter.

Der bliver brugt flere penge på it, og fondene går langt tidligere ind i projekterne.

Hurtigt ind
Analysen viser, at de danske ventureinvestorer har fokus på de tidlige stadier af virksomhedernes udvikling.

Mere end 90 procent af 37 nyinvesteringer i 2013 gik til virksomheder, som befinder sig i seed- eller start-up-fasen.

“Det er meget positivt. For det første fordi det typisk er svært for iværksættere at rejse kapital så tidligt i virksomhedens udvikling, og for det andet fordi analyser viser, at det ofte er ved at gå tidligt ind i selskaberne, at venturefondene kan være med til skabe de største successer,” siger Ditte Rude Moncur, analysechef i Vækstfonden.

Af de 37 projekter, der er investeret i, er 19 danske. Resten kommer fra udlandet.

25 procent flere penge til it
I 2013 investerede danske venturefonde godt 2 milliarder kroner i lovende virksomheder verden rundt.

Det er en fremgang på tre procent sammenlignet med året før.

Ser man isoleret på Danmark, blev 817 millioner kroner i landet. Hovedparten investeret i biotek eller it.

“I 2012 investerede fondsforvalterne 216 millioner kroner i danske it-selskaber, og i 2013 nåede beløbet helt op på 269 millioner kroner Det er en fremgang på 25 procent,” siger Ditte Rude Moncur til Computerworld.

It tegner sig altså for 269 millioner af 817 millioner danske venture-kroner.

98 procent får nej
Det er dog ikke nemt at få adgang til pengene, og 98 procent får et nej.

“Det er cirka to procent af dem, der søger, som får penge,” fortæller Ditte Rude Moncur.

Af den gruppe, der får venture penge, er det cirka 20 procent, der klarer sig rigtig godt.

At it får en større del af kagen er ingen tilfældighed.

“Der bliver flere og flere gode it-iværksættere og flere serieiværksættere med erfaring fra tidligere projekter – og derudover er de danske venturefonde også blevet mere erfarne og dermed bedre til at screene og vælge de rigtige virksomheder,” siger hun.

General manager i venturefonden NorthCap Partners, Thomas Weilby Knudsen, fortæller, at hvor det tidligere var forbundet med stor risiko, at investere tidligt i en it-virksomhed, så betyder det mindre i dag, fordi vejen til markedet er blevet kortere.

“Hvor iværksætterne for bare få år siden blev nødt til at investere i servere og dyre programmer, så kan det meste i dag laves i skyen. Der findes eksempelvis en masse standardværktøjer, der gør, at man meget hurtigt kan lave en hjemmeside eller en app, vurderer Thomas Weilby Knudsen, og fortsætter:

“Den tid det tager en virksomhed at vokse er derfor blevet reduceret fra fem til tre år. Det kan vi se på accelerationen af væksten, altså hvor hurtigt de er i stand til at mande op og skabe forretning.”

Læs også:
Dansk investor tjener kassen på svensk cloud-firma

Venture-succes begærede sig selv konkurs