Daily Archives: October 8, 2015

Microsofts nye bærbare, kaldet Surface Book, stjal måske meget af opmærksomheden ved lanceringen forleden dag.

Men de to nye telefoner Lumia 950 og Lumia 950XL med Windows 10 er mindst lige så interessante, og med en lanceringsdato i november er de heller ikke langt væk.

Eksisterende ejere af Windows-telefoner, der er parate til Windows 10, skal dog regne med at vente til udgangen af 2015.

Som svar på et spørgsmål på den officielle Facebook-side for Microsoft Lumia-telefoner, angiver Microsoft, at opdateringerne vil starte i december 2015. Men ikke hvornår i december.

For at kunne opdatere din Windows-telefon skal du have version 8.10.14219.341 ellere senere (også kendt som Lumia Denim) og have 8 gigabyte ledig på telefonen.

Telefonerne, som ser ud til at få Windows 10 først, er Lumia 430, Lumia 435, Lumia 532, Lumia 535, Lumia 540, Lumia 635 (1 GB RAM), Lumia 640, Lumia 640 XL, Lumia 735, Lumia 830, og Lumia 930.

Listen er dog ikke endelig og flere kan nå at blive tilføjet inden december-udrulningen.

Continuum lokker i version 10 
Når Windows 10 er en spændende opdatering for nuværende Windows-telefon-ejere, skylder det ikke mindst Continuum-funktionen.

Continuum for Phones er Microsofts løsning på, hvad al den processorkraft, som der kan presses ind i en telefon nu til dags, skal bruges til.

Sammen med en docking station – Microsoft sælger selv en til omkring 800 kroner – kan du tilslutte din Lumia 950/950XL-telefon, så den kan køre et næsten identisk Windows-miljø, som du gør det på en Windows 10-computer. 

Understøttelsen af Continuum hos de ældre telefoner er dog lidt usikker, da Microsoft tidligere har sagt, at det i sidste ende kommer an på telefonens hardware.

Mere info: Du kan læse mere om, hvorfor mobiltelefoner, som kan fungere som desktop-computere, er rigtig interessante – se analysen her

Morten Bentzen overtager direktørposten i Telia i Danmark efter Søren Abildgaard, der i stedet har fået en toppost i hovedkoncernen i Sverige.

Som vi kunne fortælle tidligere på dagen, stopper Søren Abildgaard som administrerende direktør i Telia i Danmark.

Han er i stedet udnævnt til chief commercial officer i Telias svenske hovedkoncern, TeliaSonera. Læs om det her.

Dermed bliver der plads i den danske direktørstol til Morten Bentzen, der hidtil har været direktør for Telias erhvervsforretning.

Han har endnu kun haft ganske kort tid til at vænne sig til tanken om at skulle være direktør i Telia, fortæller han til Computerworld. 

“Jeg skrev under på min kontrakt i fredags, så det er det tempo, tingene sker med.”

“Jeg har ikke haft meget tid til at sætte mig ned og tænke over tingene, men jeg har jo været med i rigtig mange år. Jeg har siddet med i direktionen i alle de fem år, hvor Søren har været direktør,” siger Morten Bentzen. 

Læs også: Telias administrerende direktør stopper – afløseren er udnævnt

Den nye Telia-direktør varsler derfor heller ikke de store forandringer, men vil derimod holde fast i den linje, Telia har kørt efter under Søren Abildgaard:  

“Den måde, vi har håndteret det på – ønsket om at have tilfredse kunder og ordentligheden – kommer fra både Søren og jeg.”

“Så på den måde kommer der ikke til at være de store forandringer for vores kunder.” 

“Men vi er jo på en rejse i Telia: På erhverv har det været de ekstra value added-services, ICT-services, ligesom value også gælder på consumersiden og så selvfølgelig tv-retningen, som vi selvfølgelig også fortsætter med,” siger Morten Bentzen.

Tager over efter kollapset fusion
Du overtager styringen med Telia i Danmark få uger efter, at jeres fusionsplaner med Telenor faldt til jorden. Hvilke udfordringer giver det dig og Telia?

“Det er klart, at vi arbejdede rigtig hårdt på de her fusionsplaner sammen med Telenor, og så skal man selvfølgelig sadle om. Vi skal i en anden retning.”

“På den anden side har det også vist mig, hvor meget vores organisation egentlig kan.”

“Vi har nogle fantastiske medarbejdere, der har drevet Telia som en selvstændig virksomhed under hele det her projekt.”

“De har skabt en masse resultater – og samtidig har de lagt en masse ressourcer i at prøve at skabe denne her fusionerede enhed.”

“Hvis jeg kan få lov til at bruge alle de ressourcer til at tænke fremad i markedet, er jeg ikke i tvivl om, at vi nok skal klare os godt.”

Vil først og fremmest holde balancen
Hvad bliver det første, du tager fat på som ny administrerende direktør i Telia Danmark – hvad ligger øverst i bunken?

“Jeg har ikke nogen bunke endnu, for som sagt så startede det hele for meget kort tid siden.”

“For mig handler det nu mest af alt om at give den tryghed i, at vi fortsætter den positive bølge, vi har redet på rigtig længe.”

“Når man surfer og er oppe på bølgen, skal man sørge for at balancere, og det er virkelig mit håb, at jeg sammen med alle medarbejderne kan blive ved med det,” siger Morten Bentzen til Computerworld. 

Læs også:

Telias administrerende direktør stopper – afløseren er udnævnt

Indkøb af it-udstyr i Region Sjælland for 132 millioner kroner er i strid med reglerne aldrig blevet “behørigt konkurrenceudsat”.

Det fremgår af en undersøgelse, som konsulentfirmaet Rambøll har gennemført for regionen.

Rambøll-undersøgelsen blev sat i værk i juni i år i forlængelse af den såkaldte bestikkelsessag, hvor 13 medarbejdere i regionen og de to it-firmaer Atea og 3A-it blev sigtet og for nogles vedkommende varetægtsfængslet.

En it-chef hos Region Sjælland er siden blevet bortvist fra sit job, og samme skæbne er overgået en højtplaceret chef hos Rigspolititet.

De sigtede er mistænkt for at have givet og modtaget blandt andet rejser og hotelophold til gengæld for fortrolige prisoplysninger i forbindelse med et konkret udbud af en stor indkøbsaftale.

Rambøll har undersøgt 160 fakturaer, som regionen har betalt i perioden fra 2013, til sagen eksploderede i juni i år.

Gennemgangen viser, at der er købt it-varer for 132 millioner kroner, som ikke har været “behørigt konkurrenceudsat” – dvs. sendt i udbud – sådan som reglerne ellers foreskriver.

Det svarer til to tredjedel af de undersøgte indkøb.

“Der er i fokusperioden identificeret indkøb som med overvejende sandsynlighed kan kategoriseres som »ikke-behørig konkurrenceudsættelse« for cirka 132,2 millioner kroner svarende til cirka 67 procent af det samlede beløb for de gennemgåede fakturaer,” hedder det analysen.

Ud af de 160 undersøgte fakturaer stammer de 20 største fra Atea, som i flere år har været den absolut største it-leverandør til Region Sjælland.

Rambøll har desuden fundet yderligere indkøb for 43 millioner kroner, hvor det er usikkert om udbudsreglerne er fulgt. Og kun cirka ti procent af de undersøgte indkøb er ifølge Rambøll-rapporten foregået helt efter bogen.

Rapporten nævner ikke den særlige konto 2840, som angiveligt har været benytte til at kanalisere penge fra Atea til højtstående medarbejdere i Region Sjælland.

Regionen vil nu sætte et eksternt revisionsfirma til at kulegrave samtlige it-indkøb fra 2013 og frem til i dag.

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra Region Sjælland.

Læs også:

It-chef i Region Sjælland blev bortvist for bestikkelse

Topchef i politiet bortvist efter bedrageri-sag i Region Sjælland

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af

Morten Bentzen er ny administrerende direktør i Telia i Danmark. 

Søren Abildgaard er udnævnt til Chief Commercial Officer i Telias moderselskab, TeliaSonera.

Søren Abildgaard stopper som administrerende direktør i Telia i Danmark. 

Han er blevet udnævnt til chief commercial officer i Telias svenske hovedkoncern, TeliaSonera.

Afløseren på posten i Danmark er allerede udnævnt:

“Ny CEO i Telia Danmark bliver fra i dag den nuværende country head of enterprise Morten Bentzen,” meddeler Telia.

“Morten Bentzen har siden januar 2011 været en del af Telia Danmarks direktion som ansvarlig for erhvervsforretningen – først for mobility og siden 1. april 2014, hvor mobil- og bredbåndsforretningerne blev lagt sammen, for hele erhvervsområdet i Telia Danmark.”

Læs vores interview med Morten Bentzen her.

Derfor blev det Morten Bentzen
Robert Andersson, executive vice president og head of region Europe i TeliaSonera, udtaler om den nye direktør for Telia i Danmark:

“Morten Bentzen har stor erfaring og overbevisende resultater bag sig og har således gjort sig fortjent til den respekt og tillid, han nyder i organisationen – både i Danmark og i hovedkontoret i Sverige.”

“Morten har solide strategiske kompetencer og er en stærk og entydig leder, som altid går forrest, når det er hårdest. Han var derfor det naturlige valg af ny CEO i Danmark,” udtaler Robert Andersson videre.

Læs vores interview med Morten Bentzen her.

Søren Abildgaard har stået i spidsen for den danske forretning i de seneste fem år, men skal nu være chief commercial officer for TeliaSonera Group samt ‘acting head’ i en ny enhed i selskabet, der består af det gamle group commercial og group technology i TeliaSonera, lyder det i en pressemeddelelse.

Få uger efter kollapset fusion

Direktør-udskiftningen i Telia i Danmark kommer blot få uger efter, at Telias og Telenors stort anlagte fusion kollapsede på grund af særlige krav fra EU’s side. 

Søren Abildgaard var ellers blevet udnævnt til en af tre topchefer, der skulle være med til at bringe den nye danske telegigant til verden, men den mission endte altså som bekendt med ikke at blive realiseret. 

Kort efter meddelelsen om den droppede fusion fortalte Søren Abildgaard, at der var blevet arbejdet benhårdt på fusionen til det sidste. 

“Kommissionen vil ikke tillade det på de her vilkår, og vi er fra Telias side – det er det eneste, jeg kan snakke om – ikke interesserede i at inkludere frasalg af flere assets,” lød det om den droppede fusion fra den danske Telia-direktør.

Computerworld spurgte i den forbindelse også Søren Abildgaard, hvad hans planer nu var:

“Jeg fortsætter som administrerende direktør,” sagde Søren Abildgaard for få uger siden.

Alt tyder dog på, at den nye titel er en klar forfremmelse i TeliaSonera-koncernen – også selvom fusionen med Telenor altså aldrig blev til noget.

Mange direktør-udskiftninger
Direktør-udskiftingen i Telia kommer, efter at også ærkerivalen TDC for nylig skiftede direktør.

Efter otte år i TDC og tre år som administrerende direktør i selskabet måtte Carsten Dilling overlade topposten til Pernille Erenbjerg – læs om det her.

Også Telenor har i år skiftet administrerende direktør. 

Telenor Danmark fik ny direktør i juni, Jesper Hansen, der overtog CEO-posten efter Marek Slacik, der i stedet blev markedsdirektør i Telenor Sverige.

Dermed er 3′s administrerende direktør, Morten Christiansen, fortsat den suverænt længst siddende direktør blandt de fire store danske teleselskaber.

Han har nu været direktør i 3 i 10 år. 

Læs også:

Efter direktør-udskiftning i Telia: Sådan skal Telia kæmpe videre i Danmark

“Vi arbejdede benhårdt på fusionen lige til i går – indtil meddelelsen kom

Carsten Dilling: “Jeg har tænkt på TDC 24/7 i otte år – nu er det tid til noget nyt”

Ny administrerende direktør i Telenor Danmark har en klar plan – men en usikker fremtid

Den danske it-virksomhed Tradeshift blev stiftet tilbage i 2010, og nu bliver selskabet vurderet af det internationale medie Business Insider til at være blandt én ud af 12 kommende it-giganter i Europa.

Det samme gælder for Trustpilot, som blev stiftet tilbage i 2007.

Business insider har udpeget 12 såkaldte ‘enhjørninger’ i Europa, der bliver de næste it-iværksætter-virksomheder, som runder det magiske omsætningshjørne på én milliard dollar.

Det svarer til, at danske Tradeshift og Trustpilot i lighed med eksempelvis svenske iZettle og Soundcloud inden for en overskuelig årrække runder en omsætning svarende til knap 6,7 milliarder kroner.

Via sin LinkedIN-profil skriver Tradeshift-medstifter og -direktør Christian Lanng, at han er beæret over at blive nævnt i dette felt af europæiske it-virksomheder med en kommende milliardomsætning.

Investeringer for halvanden milliard
Business Insider beskriver ganske kort, hvad de 12 it-enhjørninger arbejder med, og hvor meget virksomhederne har modtaget i investeringer.

Læs også: Dansk it-succes: Vi arbejder på at forbinde alle firmaer i hele verden

Af oversigten fremgår det, at Tradeshift har modtaget godt 850 millioner investeringskroner, mens investorerne har investeret godt 770 millioner kroner i Trustpilot.

Læs også: Guldregn over Trustpilot: Får en halv milliard kroner til udvikling

Udover de to danske selskaber består Business Insider-listen af europæiske it-enhjørninger af Foodpanda, Huddle, iZettle, Kreditech, Sigfox, Soundcloud, Takeaway.com, TheHut.com, Truecaller og Worldremit.

Computerworld har tidligere beskrevet historierne bag flere danske og internationale it-iværksættere, hvilket du kan læse mere om her. 

Læs også:
Unge iværksættere stormer frem: “Men hvor fanden skal en 18-årig vide fra, om han må trække printerpapir fra”

Interview: Den finske sikkerhedsforsker Mikko Hyppönen er meget engageret i det arbejde, der sætter fokus på regerings-sponsoreret spionage samt overvågning af borgere og brugere.

For fem år siden var han således en af hovedmændene i afsløringen af, at det var den amerikanske regering i samarbejde med Israel, der stod bag den berygtede Stuxnet-maleware.

Stuxnet var en regeringsproduceret malware-kode fremstillet til at angribe PLC-enhederne i et iransk atomkraftværk.

Fjendebillederne er stadig tegnet hårdt op, men der er sket en helt anden udvikling i de regeringsudviklede programmer siden disse opdagelser.

For fem år siden var du meget aktiv i forbindelse med opklaringen af, hvad Stuxnet var og hvem, der stod bag koden. Hvordan ser regeringsovervågningen ud i dag? Er der nye tendenser eller teknologier i spil?

“Stuxnet er fortsat en game changer. Der er tiden før og efter Stuxnet. Koden åbnede vores øjne for, hvor avanceret regeringssponseret software er. Da vi opdagede koden, opdagede vi også, at stater koder offensive cyber-mekanismer til spionage og overvågning,” fortæller sikkerhedsforsker Mikko Hyppönen fra it-sikkerhedsselskabet F-Secure.

“Den åbnede sikkerhedsfolkenes øjne for, hvad vi skulle se efter. Efter Stuxnet, har vi set en hel stribe af meget avanceret malware, der er udviklet af regeringer.”

Stuxnet er helt speciel
Han mener dog stadig, at Stuxnet var noget helt specielt.

“Den var udviklet til at gøre fysisk skade på en konkret installation i Iran. Det har vi ikke set siden. Vi har ikke opdaget nye malware-typer, der skal ødelægge fysiske ting med en enkelt undtagelse i form af Havex, som vi mener, er udviklet af russerne, og som har ramt energisektoren i lande herunder Polen, Ukraine og Norge.”

Det betyder dog ikke, at den regeringssponserede kode er forsvundet – tvært i mod.

“Vi møder masser af malware, der er leder efter oplysninger om eksempelvis industriproduktion, men der er intet i koden, der er destruktivt og går direkte efter at ødelægge installationer, som det var tilfældet med Stuxnet.”

Hvad formålet er med denne form for informationsindsamling, kan vi kun gætte os til, men spionage er en kendt disciplin, der har stået på i tusindvis af år.

“Nu er spionage flyttet til den digitale platform, hvilket er ganske naturligt, fordi den er så effektiv til at samle informationer på.”

Så der er ingen ny teknikker eller trends fra regeringernes kodefolk?

“Det vi primært støder på, er regeringssponseret malware til spionage eksempelvis via APT-angreb. Men den udvikling, man kunne frygte i efter Stuxnet med ødelæggende programmer, ser vi heldigvis ikke lige nu.”

Gem nu ordet cyberkrig
Er der fløjtet til halvleg i cyberkrigen?

“Det er forkert at tale om en cyberkrig, som medierne ofte kalder det. Der er tale om spionage, og det er ikke krig. Vi skal ikke kalde det for cyberkrig, for så kommer vi til at mangle et ord, når en rigtig cyberkrig bryder ud. Stuxnet var en lille forsmag, men USA og Iran var ikke i krig, så det var nærmere cyber-sabotage.”

Du fortæller, at regeringerne overvåger både borgere og industri i stor stil. Er det et endegyldigt farvel til privacy på nettet?

“Spionage skal du kun bekymre dig om, hvis du er politiker eller efterretningstjeneste. Det handler ikke direkte om privacy. Men det er ikke regeringerne, der er den største trussel mod dit privatliv på nettet,” fortæller han, og fortsætter:

“De firmaer vi alle kender, og elsker, som Google, Twitter eller Facebook er langt mere effektive i deres indsamling af data om dig end regeringerne.”

Disse firmaers tjener pengene på at indsamle data om brugerne til eksempelvis målrettede reklamer.

Jo mere præcist kundegruppen beskrives, jo højere betaling kan inddrives. Den forretningsmodel giver naturligvis incitament til at vide alt om alle.

“Paradoksalt nok er det brugerne, der skaber alt indholdet samtidig med, at de skal levere alle deres private oplysninger til eksempelvis Facebook eller Twitter. Firmaerne er enormt værdifulde, mens dem, der leverer indholdet, ikke får en krone, men samtidig strippes for data og privatliv.”

Og alt er lovligt, fordi vi har klikket OK til betingelserne til at bruge programmet, nævner han. 

Et stort digitalt eksperiment
Kommer vi til at se en revolution fra brugere, der er trætte af at blive udnyttet på alle leder og kanter?

“Nej, det gør vi ikke. Brugerne har tabt krigen om privatlivet.”

Så det er bare ærgerligt?

“Kernen i problemet er, at vi har en generation af internetbrugere, der antager, at alt på nettet ikke betales med penge. Det er umuligt at vende den tankegang igen. Hovedparten af forbrugerne vil altid vælge den tjeneste, der er gratis. Den gruppe, der vælger at betale for eksempelvis Netflix bliver så i øvrigt også strippet for personlige oplysninger, så det er faktisk en loose-loose-situation.”

“Er NSA ligefrem blevet overhalet indenom af de private firmaer, der indsamler oplysninger om brugerne?

“Ja. Helt sikkert.”

Har det nogen konsekvenser, at private firmaer ved alt om os?

“Det er et globalt eksperiment, hvor ingen kender konsekvenserne. Ingen aner hvad, der kommer til at ske. Jeg ville ønske, at services på nettet kunne betales med penge i stedet for data. Det ville give brugerne et reelt valg.”