Der følger ofte en præinstalleret Windows med i forbindelse med købet af en computer. Det er blevet betegnet som en Microsoft-skat, fordi ikke alle ønsker at bruge det kommercielle program, men alligevel ender de inddirekte med at betale for det, da det er svært at købe en computer uden. Nu er det lykkedes Open Source-aktivist Ole Tange at få Acer til at refundere nogenlunde, hvad der svarer til licensen for styresystemet.

Alligevel er han dog ikke helt tilfreds med udfaldet af sagen, som startede i begyndelsen af oktober 2013.

»Jeg er ked af, det ikke er en afgørelse, alle kan bruge,« siger Ole Tange til Version2.

Ganske vist har han fået de de 692 kroner fra Acer, som open source-aktivisten havde fundet frem til, ville være en rimelig pris at få refunderet for den ubenyttede Windows-licens. Men Acer betragter det imidlertid ikke som en refusion, men en godtgørelse for lang sagsbehandlingstid. Det læses ud af en mailkorrespondance, Ole Tange har lagt ud på IT-Politisk Forenings hjemmeside.

Af mailudvekslingen mellem Acer’s support og Ole Tange fremgår det i første omgang, at Acer computeren skal sendes til Acer’s service-afdeling i Tyskland, og at brugeren skal betale forsendelsesomkostningerne. Her vil styresystemet så blive fjernet ligesom klistermærket med Certificate of Authenticity også vil blive fjernet fra computeren.

Ole Tange finder det dog ikke rimeligt at skulle sende computeren til Tyskland, hvor han vel at mærke selv skal betale forsendelsesomkostningerne.

Øjensynligt går Acer så med til at refundere 40 euro, svarende til 298,5 kroner uden at få computeren tilsendt. Acer henviser til, at det er det, virksomheden betaler for Windows-licenserne. Ole Tange er villig til at acceptere beløbet, såfremt Acer vil dokumentere, at virksomheden betaler 40 euro for Windows.

Den dokumentation får han dog ikke. Efter lidt skriven frem og tilbage, henviser Ole Tange i en mail til en fransk dom, hvor Acer har tabt en tilsvarende sag. Og i den forbindelse lægger han op til et sagsanlæg mod virksomheden.

Fire dage efter, 26. februar, modtager han en mail, hvor Acer tilsyneladende har ændret fuldstændig kurs. Af mailen fremgår det, at han godt kan få de 692 kroner fra virksomheden, han bad om i første omgang, uden at sende maskinen til Tyskland. Acer kalder det dog ikke tale om refundering for licensen, men for kompensation for den lange sagsbehandlingstid.

Afsenderen på den sidste mail, Robin, henviser til, at support-medarbejderne ikke har været opdateret på Acers procedurer på området, og det tager han det fulde ansvar for. Ifølge mailen er virksomhedens regelsæt på området, at maskinen skal returneres til Acer 30 dage efter købet, såfremt kunden ønsker at få refunderet Windows-licensen. Og forsendelsen skal ske for kundens regning.

Og den model giver Ole Tange ikke meget for.

»Jeg tror ikke, der er mange der vil gøre det – det giver ingen økonomisk mening at gøre det,« siger med tanke på forsendelsesomkostningerne til Tyskland,hvor support oprindeligt ville have ham til at sende computeren til.

Sagen leder tankerne hen mod Version2-blogger Poul-Henning Kamps kamp for at så refunderet en Windows-licens på en Lenovo-maskine. Dommeren i retten i Lyngby, endte med at vurdere, at Poul-Henning Kamp ikke havde krav på af få pengene refunderet.

Dommeren, Søren Holm Seerup henviste blandt andet til, at ‘sagsøger er for klog,’ og at den beskyttelse almindelige forbrugere er dækket af, derfor ikke gør sig gældende.

Selvom Ole Tange ifølge Acer endte med at få de 692 kroner som kompensation og ikke som refusion, så er han ikke utilfreds.

»Det er et skridt i den rigtige retning, hvor Poul-Henning Kamps sag var et skridt i den forkerte retning,« siger Tange og fortsætter:

»Jeg kan ikke være ked af det, jeg har jo fået det beløb, jeg bad om. Så kan jeg ikke være utilfreds. men jeg ville gerne have haft, at sagen var mere principielt.«

Version2 har rettet henvendelse til Acer, blandt andet for at få svar på, hvordan det kan være, computeren skal sendes til Tyskland. Virksomheden er ikke vendt tilbage inden deadline. Vi vender tilbage med en eventuel opfølgning.

Stigende efterspørgsel på forarbejdede fødevarer på de globale markeder har fået GEA Process Engineering til at sætte rekrutteringen af ingeniører i femte gear. Med fyldte ordrebøger og et rekordstort driftsoverskud på 1,4 milliarder kroner sidste år er der markant behov for tekniske hoveder i GEA’s hovedkvarter i Søborg samt i afdelingen i Skanderborg, fortæller Ulla Plüger Michelsen, HR-chef i GEA.

Opret et CV på Jobfinder og lad arbejdsgiverne komme til dig

»Det går rigtig stærkt i øjeblikket, og vi ansætter hele tiden. Indimellem må vi knibe os selv i armen og spørge: Kan det virkelig passe? Det føles lidt mærkeligt at storme derudaf i en tid, hvor mange andre virksomheder kun lige er begyndt at se lys for enden af tunnelen,« forklarer Ulla Plüger Michelsen.

GEA udvikler og designer produktionsanlæg til blandt andet mejeri-, bryggeri- og fødevareindustrien og er en del af den danske procesudstyrsindustri, som i disse år oplever store overskud. For at følge med væksten hyrede GEA 100 nye medarbejdere i 2013, hvoraf hovedparten var ingeniører, og den 650 mand store virksomhed forventer at skulle ansætte yderligere 50 nye medarbejdere i Danmark i løbet af det kommende år.

Og det er ikke bare de klassiske ingeniørretninger, GEA er på jagt efter, fortæller Ulla Plüger Michelsen.

»Vi har haft tendens til at ansætte meget tekniske ingeniører, men søger nu i stigende grad også efter folk med erfaring inden for projektledelse og salg. Vores projekter bliver større og større, og det stiller nye krav til medarbejderne,« siger Ulla Plüger Michelsen.

Fokus på flere unge

Næsten en tredjedel af GEA’s ordrer er i størrelsesordenen 75 millioner kroner eller derover. Blandt andet leverede virksomheden sidste år verdens største anlæg til spraytørring af mælk til mejerigiganten Fonterra på New Zealand. For at sikre, at virksomheden også i årene frem har den nødvendige tekniske ekspertise til at følge kæmpeprojekterne til dørs, har GEA fokus på at ansætte unge ingeniører.

»En del af vores medarbejdere nærmer sig pensionsalderen, og vi er derfor begyndt at ansætte flere nyuddannede for at have en pipeline af talenter. Mange af de unge kender intet til vores udstyr, og de begynder derfor deres karriere med at blive sendt over på vores testcenter, inden de specialiserer sig inden for projektledelse eller salg,« forklarer Ulla Plüger Michelsen.

Den markante tilgang af nye medarbejdere betyder, at GEA har måttet lægge ekstra kræfter i at få sluset nye kolleger ind både fagligt og socialt. Der er blevet investeret i flere introduktionskurser og bedre sidemandsoplæring.

»Al information skal være let tilgængelig for de nye medarbejdere, så de hurtigt føler sig integrerede og bliver hos os. Vi skal sørge for at få fuld valuta for den investering, det er at få så mange nye ind på så kort tid,« fortæller Ulla Plüger Michelsen.

Der bliver ikke bygget en eneste ny havvindmølle i Danmark, med mindre strømmen kan sælges billigere end de 1,05 kr. pr. kWh, som er prisen for havmølleparken ved Anholt.

Parken, som sendt i udbud i 2009, koster med den nuværende markedspris for strøm på ca. 25 øre pr. kWh de danske elkunder 1,3 milliarder kroner om året, skriver Jyllands-Posten. Det er for dyrt for den nye klima- og energiminister, Rasmus Helveg Petersen (R).

»Jeg er ked af, at prisen på strøm fra Anholt-havmølleparken er så høj. Jeg synes, at det er alt for meget at betale 1,05 kr. pr. kilowatt-time (kWh). Det er min klare målsætning, at kommende havmølleparker skal betydeligt ned i pris,« siger han til avisen.

Staten planlægger med energiforliget fra 2012, som alle partier undtagen Liberal Alliance står bag, yderligere to havmøllerparker, Horns Rev 3 i Nordsøen og Kriegers Flak i Østersøen.

Jyllands-Posten har spurgt Rasmus Helveg Petersen, om han er ’villig til at tage parkerne af bordet, hvis strømprisen bliver for høj’.

»Ja, selvfølgelig,« svarer ministeren ’uden omsvøb’, som avisen formulerer det.

De økonomiske vismænd opfordrede i sidste uge til at genoverveje beslutningen om de to nye havmølleparker.

De borgerlige partier med Venstre i spidsen har desuden krævet genforhandling af energiforliget, som efter deres mening er blevet for dyrt.

I starten af marts opstiller det norske institut for naturforskning (NINA) to UV-lamper i nærheden af Norges første vindmøllepark på øen Smøla. Lamperne skal lyse lige op i luften.

Lyset, der er usynligt for det menneskelige øje, er rettet mod fugle og skal få dem til at ændre retning, hvis de er på vej ind i vindmølleparken. Vindmøllernes rotorblade kræver ifølge Teknisk Ukeblad hvert år adskillige fugleliv – heriblandt store og forholdsvis sjældne fugle som Kongeørnen.

»Der er en del studier, der viser, at fugle reagerer på lys inden for UV-spektret, som vi mennesker ikke kan se. Hvis vi finder ud af, at fuglene på Smøla reagerer på det lys, vi sætter op, kan vi bruge UV-lys til at lave en slags hegn rundt om vindmøller for på længere sigt at forhindre, at fugle flyver ind i dem,« siger afdelingsingeniør ved NINA Øyvind Hamre til Teknisk Ukeblad.

Sorte møller og pulserende lys

Testen er en del af et større projekt, ledet af elselskabet Statkraft, der skal nedbringe antallet af døde fugle i vindmølleparker. Sidste år blev otte turbiner i parken blandt andet malet sorte i håb om, at fuglene ville opdage, at de var på kollisionskurs med møllen.

Den sorte maling er dog ikke så effektiv om natten, og det bliver også i de mørke timer, at UV-lyset skal testes. For at sikre, at fuglene ikke vænner sig til lyset, vil folkene bag projektet blandt andet forsøge sig med pulserende lys, der udsendes i to forskellige bølgelængder.

En radarstation skal så opfange, om fuglene reagerer som forventet på det usynlige lys. I første omgang vil lamperne blive placeret uden for selve vindmølleparken for ikke at forstyrre et andet projekt, der også involverer radarmålinger.

Projektet kører fra starten af marts til maj, hvorefter nætterne bliver så lyse, at lamperne ikke har nogen effekt. Hvis projektet bliver en succes, vil lamperne blive opstillet i parken.

Irakiske forskere har udviklet en syre, der kan nedbryde cellulosen i plantedele og omdanne den til sukker. Syren kan på den måde erstatte dyre enzymer ved fremstilling af bioethanol af planterester.

Det særlige ved syren er, at den er fremstillet af risskaller, som er et restprodukt i store dele af verden og dermed utrolig billig, forklarer forskernes danske samarbejdspartner, Per Morgen, der er lektor ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet.

»Patenterede enzymer er dyre i indkøb. Vi præsenterer nu en helt enzymfri teknik, der ikke er patenteret, og som heller ikke er kostbar, og derfor kan teknikken frit benyttes af alle,« siger Per Morgen, der har testet den nye syre for de irakiske forskere, som han kom i forbindelse med ved et tilfælde.

Han tilføjer, at fremstilling af bioethanol fra cellulose som for eksempel majsstængler er interessant, fordi cellulose netop findes overalt i naturen i rigelige mængder.

Silikat spiller hovedrollen

Aske fra afbrændte risskaller har et højt indhold af silikat, og det er netop silikat, der spiller hovedrollen i produktionen af den nye syre. Forskerne har parret silikat-partiklerne med chlorsulfon-syre og fik syre-molekylerne til at sætte sig fast på silikat-forbindelserne, hvorved de fik et helt nyt molekyle, syren RHSO3H.

Per Morgen kalder det et gennembrud, at det er lykkedes at finde en organisk syre, der kan sidde fast på en overflade, fordi den dermed bliver stabil og nemmere at håndtere som katalysator i kemiske processer:

»Indtil videre er der udelukkende tale om succesfulde laboratorieforsøg, men jeg har da fået et par henvendelser fra virksomheder i Mellemøsten, der gerne vil arbejde videre med at opskalere processen,« siger han.

Nemt håndterbar syre

At designe et produktionsanlæg til bioethanol, der anvender den nye syre, ser Per Morgen ikke som en særlig udfordring. Han påpeger, at dels findes der allerede industrianlæg, der arbejder med syrer, dels er den nye syre netop nemmere at håndtere, fordi den er stabiliseret og derfor kun virker som katalysator på netop cellulosen.

Per Morgen har – sammen med, K. M. Hello, H.R. Hasan og M.H. Sauodi fra University of Baghdad og Al-Muthanna University i Irak – begået en videnskabelig artikel om opdagelsen i det vindeskabelige tidsskrift ‘Applied Catalysts A’.