En bitmap -grafik er defineret af et
gitter af pixels , hver med en bestemt farveværdi. Her er en sammenbrud:
1. Pixel Grid:
- Forestil dig et gitter med små firkanter, som et tavle. Hver firkant repræsenterer en enkelt pixel.
- Opløsningen af billedet bestemmer antallet af pixels i dette gitter. Et billede med højere opløsning har flere pixels, hvilket resulterer i et skarpere og mere detaljeret billede.
2. Farveværdier:
- Hver pixel har en specifik farveværdi tildelt den.
- Denne farveværdi kan repræsenteres på forskellige måder, såsom RGB (rød, grøn, blå), CMYK (cyan, magenta, gul, sort) eller indekseret farve.
3. Billeddata:
- Bitmap -grafisk gemmer farveværdien for hver pixel i gitteret.
- Disse data gemmes typisk i et filformat som BMP, PNG eller GIF.
Nøgleegenskaber:
- Opløsningsafhængig: Kvaliteten af et bitmap -billede afhænger af dets opløsning. Hvis du forstørrer et billede med lav opløsning, ser du pixelering (de individuelle pixels bliver synlige).
- tabsfri vs. tabskomprimering: Forskellige bitmap -formater bruger forskellige komprimeringsteknikker. Tabløs komprimering bevarer alle de originale data, mens tabende komprimering kasserer nogle data for at reducere filstørrelse, hvilket potentielt påvirker billedkvaliteten.
- redigering og manipulation: Bitmap -billeder er egnede til fotoredigering og manipulering af individuelle pixels.
- begrænset skalerbarhed: Mens bitmap -billeder kan ændres, skal de generelt ikke skaleres godt til store størrelser uden at miste kvalitet.
Eksempler:
- Fotografier
- Digitale malerier
- scannede billeder
Kontrast med vektorgrafik:
Mens bitmap -grafik er baseret på pixels, defineres vektorgrafik af matematiske ligninger, der beskriver linjer, former og kurver. Dette gør vektorgrafik uendeligt skalerbar uden at miste kvalitet. De bruges typisk til logoer, illustrationer og tekst.
Kort sagt er en bitmap -grafik en digital billedrepræsentation, hvor billedet er opdelt i små prikker (pixels) arrangeret i et gitter, hver med en bestemt farveværdi.
