Linux er et open source , Unix -lignende operativsystem. Open source henviser til det faktum , at hele styresystemet kildekoden er frit tilgængelig for alle at se eller foretage ændringer , som de ønsker. Det kaldes Unix -lignende eller Unix -baserede fordi det er ikke bygget på AT & T Unix -kerne , men snarere på en kerne designet af Linus Torvalds med en helt anden kodebase . Men Linux operativsystemet i overensstemmelse med mange af de Unix strukturer og bruger de fleste af de samme kommandoer . Operating System

Linux-operativsystem (OS ) er baseret på Linux-kernen. Kernen er et program, der er ansvarlig for forvaltningen af ​​kommunikationen mellem hardware og software. Det er abstraktionslag for hukommelsen , processorer og I /O -enheder , som softwaren skal kontrollere.

På toppen af ​​kernen ligger skallen. Skallen er det lag mellem brugeren og kernen. Skallen fortolker de kommandoer og udfører dem. Der er flere skaller til rådighed for Linux-operativsystemer , men standard-skallen er Bash ( Bourne Again ) shell.

Det sidste lag af OS er programmer eller applikationer . Selvom skallen og kernen er også programmer , anses de adskilt fra programmer som tekstbehandlingsprogrammer og medieafspillere .
File System

filsystemet er hierarkisk naturen, med base bliver rodmappen , der er udpeget af "/" . Hver mappe under det kan i sidste ende spores tilbage til rodmappen . Hvert bibliotek har et meget specifikt formål . For eksempel holder " /home " mappe de personlige filer af hver enkelt bruger , vil " /bin " og " /sbin " mapper holde programfilerne og " /boot " mappe indeholder de nødvendige filer til at starte operativsystemet . < br >

En anden vigtig ting at bemærke er, at alt i Linux behandles som en fil , herunder programfiler, de tekstfiler , de mapper og hardwareenheder . Der er tre filtyper , og hver fil type har en bestemt funktion. Almindelige filer er filer såsom tekstfiler og binære (software) filer. Directory -filer holder kun navn og identifikationsnummer for hver fil afholdes inden biblioteket . Enhedsfiler holder ingen oplysninger , men anvendes til at passere kommandoer til hardware -enheder.
Shell

Ofte når folk tænker på Linux-styresystemet , de tænk på kommandolinjen interface ( CLI ), eller shell. Det er her du indtaster systemets kommandoer. For at få adgang skallen , du åbner et terminalvindue. Terminalen Vinduet er normalt findes under " System Tools " eller " tilbehør" under hoved "Start" eller " Programmer" menuen i den grafiske desktop .

Når du åbner terminal vinduet , bliver du præsenteret med kommandoen foranledige , i form af "%" eller "$" . Det er her, du skriver kommandoer. Kommandoer er nødvendige for at gøre OS gøre alt fra at manipulere tekstfiler til manipulere hardware. Linux kommando base er for talrige til at gå ind på detaljer her , men almindelige kommandoer kan findes på BSD.org hjemmeside (se Resources nedenfor).
Den grafiske Desktops

med fremme af de grafiske desktops såsom Gnome eller KDE , kan du tænkes bruge styresystemet Linux i lang tid uden nogensinde at åbne en terminal vindue . De fleste af de dag-til- dag opgaver har nu en grafisk brugergrænseflade ( GUI) af en slags eller en anden. Hver desktop-miljø har sit eget sæt af fordele og ulemper. For eksempel er KDE et mere robust desktop miljø med forbedret grafik og menuer. Gnome er mere utilitaristisk i udseende og fornemmelse. Skrivebordet , som du vælger, er udelukkende en personlig præference , og nogle mennesker kan lide at installere både Gnome og KDE , og skifte mellem de to.
P Det er vigtigt at bemærke , at ikke alle programmer designet til Gnome vil køre under KDE , og omvendt, uden at de desktop -specifikke installerede biblioteker. Men hvis der er et program, der gør én ting i Gnome , kan du være rimelig sikker på, at der er en tilsvarende ansøgning i KDE.

Nu hvor du har en grundlæggende forståelse af Linux OS , den bedste måde at lære mere er at vælge en fordeling , såsom Ubuntu eller Fedora og installere det (se Resources). Erfaring er langt den bedste lærer i dette tilfælde.