Monthly Archives: March 2014

Hvorfor skal det være så tørt at lære om fotosyntese og celledeling, når samme pensum kan læres gennem computerspil og rollelege i cyberspace?

Det spørgsmål var drivkraften hos civilingeniør Mads Bonde, da han for tre år siden kom på idéen at udvikle et såkaldt virtuelt laboratorium til undervisningsbrug i gymnasiet. Den dengang 24-årige bioteknologistuderende ville med egne ord ‘revolutionere den naturvidenskabelige undervisning’.

»Mange elever forstår ikke teorien, når de laver traditionelle laboratorieforsøg i biologi og bioteknologi. De følger bare retningslinjerne som en bageopskrift, og mange ender med at kede sig bravt,« fastslår Mads Bonde.

Vil du videre i karrieren? Læg dit CV på Jobfinder

Han besluttede derfor for at tage det bedste fra computerspilverdenen og kombinere med tung faglig viden. Computersimulering og bioteknologi blev fusioneret og resultatet blev et anderledes og langt mere motiverende undervisningsredskab end traditionel laboratorieundervisning. I det virtuelle laboratorium kan eleverne blandt andet løse mordgåder via DNA-test, lave dyreforsøg eller producere medicin til diabetikere og derigennem stifte bekendtskab med biologiske processer og forsøgsmetoder.

»Vi bruger gerne virkelighedtro cases som for eksempel en mordgåde til at gøre det sjovt at arbejde med naturvidenskab. Spændingselementet motiverer eleverne til at lære mere,« siger Mads Bonde.

Labsters virtuelle laboratorium indeholder 3D-modeller af noget af det nyeste og mest avanceret laboratorieudstyr, der findes inden for bioteknologi.

Programmerne kan desuden illustrere elementer af biologien, der ikke er mulige at vise i et laboratorium.

Eleverne kan for eksempel zoome ind på mikroniveau og nærstudere, hvordan antibiotika dræber mikroorganismer.

I dag er det virtuelle** laboratorium kerneforretning i virksomheden Labster med 27-årige Mads Bonde i spidsen og 18 medarbejdere fordelt i henholdsvis Danmark og Indonesien.

Fondsbevillinger på sammenlagt 11 millioner kroner har gjort det muligt for at udvikle et produkt, der kan sælges både nationalt og internationalt. I samarbejde med en række forskere i didaktik har Mads Bonde videreudviklet cyberspace laboratoriet, så det i dag også bruges af studerende på både Standford og Berkeley. Mere end 15.000 studerende har arbejdet i det virtuelle laboratorium.

»Forretningen er vokset meget hurtigt, men heldigvis har jeg fundet ud af, at der mange lighedspunkter mellem at forske og starte egen virksomhed: Du afprøver dine antagelser på virkeligheden og justerer derefter, så jeg har haft gode erfaringer at trække på,« forklarer Mads Bonde, der ved siden af sit engagement i Labster er ph.d-studerende på DTU.

Lige nu er den største udfordring at prioritere forretningsområderne. Potentialerne for virtuelt undervisningsmateriale er store, vurderer Mads Bonde, men en virksomhed med vokseværk skal styres benhårdt.

»Jeg arbejder meget på at holde vores strategiske fokus. Det nytter ikke at forsøge at realisere alle idéer på én gang, så risikerer vi at miste overblikket,« fortæller Mads Bonde.

Jobfinder sætter spot på ingeniører, som har en særlig evne til at få idéer med både teknisk og kommercielt potentiale. Dette er det syvende af en række portrætter.

IBM’s patentkonge kommer sovende til sine ideer
Da folkevognen kørte ud af avisen, fik konstruktionsingeniøren en god idé
Elektroingeniøren gav kunderne lune fødder – og flere kroner på deres energikonto
Hans idé revolutionerede Siemens’ forretning
Hans grydeske fik publikum til at juble

Cirka en fjerdedel af de Bitcoins, som handelspladsen for den virtuelle valuta Mt. Gox troede var stjålet, er nu blevet fundet igen eller i hvert fald tilbage under børsens kontrol. Det skriver BBC.

Mt. Gox opdagede tidligere på året, at firmaet havde været udsat for et længerevarende hackerangreb, hvor der formentlig var stjålet Bitcoins til, hvad der svarede til to milliarder kroner.

Ud over at være handelsplads for kryptovalutaer tilbyder Mt. Gox også at opbevare valutaen i en digital pung, og det er derfra, at kundernes Bitcoins er forsvundet.

Men Mt. Gox skiftede i 2011 teknologi for den digitale pung, og i en gammel udgave har Mt. Gox nu fundet 200.000 Bitcoins, som selskabet ellers troede var forsvundet. Dermed er antallet af forsvundne Bitcoins reduceret fra cirka 850.000 til nu 650.000. De genfundne Bitcoins har en værdi af cirka 625 millioner kroner.

Lukningen af Mt. Gox har betydet, at de mange brugere af firmaets digitale pung ikke har kunnet få adgang til deres Bitcoin-beholdning. Mt. Gox er blot én af flere børser og andre Bitcoin-tjenester, der har været udsat for hackerangreb.

Med henvisning til en særlig international aftale om at bruge rumudstyr til at hjælpe i tilfælde af større katastrofer begynder Nasa nu at deltage i eftersøgningen af det forsvundne fly MH370.

På Den Internationale Rumstation (ISS) bliver det såkaldte Iserv-kamera nu fokuseret mod området i Det Indiske Ocean, hvor eftersøgningen hovedsageligt foregår.

Iserv er et fuldautomatisk kamerasystem, der findes i Destiny-modulet, hvor forskere kan bruge det til at øve sig i at tage billeder og behandle dem. Det er hovedsageligt tænkt som en forløber for mere avancerede kamerasystemer. Iserv tager typisk tre billeder i sekundet, som hver dækker et område på 19 gange 11 kilometer, skriver Nasa.

Se Ingeniørens fokus om Malaysia Airlines MH370

Nasa er også begyndt at hive relevant information for efterforskningen ud af satellitterne Terra og Aqua, der er udstyret med Modis-instrumenter beregnet til blandt andet at måle ændringer i Jordens skydække. Ifølge kommunikationsdirektør i Nasa Allard Beutel er instrumenterne dog ikke beregnet til eftersøgninger som denne.

»Nasa er åbenlyst ikke den førende institution i denne eftersøgning. Men vi prøver at hjælpe eftersøgningen, hvis det er muligt,« siger han til Universe Today.

Hydrofon skal lytte efter sort boks

I Det Indiske Ocean intensiveres eftersøgningen også dag for dag. Senest har den amerikanske flåde oplyst, at den er på vej med en særlig detektor, der kan opfange signaler fra den sorte boks ned til 6.000 meter under havets overflade.

Få de seneste opdateringer om jagten på MH370 i din indbakke med Ingeniørens nyhedsbrev

Der er tale om en såkaldt Towed Pinger Locator 25, der er en hypersensitiv hydrofon. Beslutningen om at sejle den ud til eftersøgningsområdet, selvom der endnu ikke er fundet vragdele, bunder i, at signalet fra boksen ventes at slukke efter 30 dage. Og det er nu 16 dage, siden flyet forsvandt.

Hydrofonen er vingeformet og bliver slæbt efter et skib med en hastighed på mellem 1 og 5 knob. Den kan opdage alle pinger transmitteret i området fra 3,5 kHz til 50 kHz. Den sorte boks forventes at sende på 37,5 kHz, skriver den amerikanske flåde.

Hvis hydrofonen opfanger et signal, bliver det modtaget om bord på skibet, og som i legen tampen brænder kan mandskabet spore sig frem til boksens position ved at lytte efter, hvor signalet er stærkest.

Hvis man er skibskaptajn og vil af med en sjat olie, er de mørke timer af døgnet et rigtig godt tidspunkt. For når først mørket har sænket sig over Østersøen, falder risikoen for at blive opdaget markant.

Ifølge den seneste tilgængelige opgørelse over havmiljøflyvninger i østersøregionen (Helcom, 2012) blev kun 13 procent af flyvningerne over Østersøen foretaget om natten. Det sker til trods for, at Helcom, der er den organisation, som skal beskytte havmiljøet i Baltikum, selv påpeger, at risikoen for bevidste udslip stiger, når mørket sænker sig.

De 13 procent dækker over voldsomme nationale udsving, når det kom til flyvninger i mørke. Danmark lå i den absolutte bund, da ikke mere end 0,6 procent af de samlede flyvetimer – hvilket svarer til 1,4 timer – fandt sted efter mørkets frembrud i løbet af hele 2012.

I toppen lå Tyskland, hvor 29 procent af flyvetimerne i løbet af året blev foretaget om natten. Tyskerne fløj over 220 timer om natten i løbet af 2012.

Estland fløj 21,3 procent af sine flyvetimer i ly af mørket, mens Finland og Sverige lå med henholdsvis 10 og 12,5 procent af deres flyvetimer i mørke. Polen lå kun lige over Danmark med 0,9 procent.

Det er Flyvertaktisk Kommando, FTK, der varetager havmiljøflyvningerne i forsvarets Challenger-fly. Kim Jensen, der er chef for operationsdriftssektionen i FTK, fortæller, at forsvaret siden 2012 har oppet sig og nu flyver som krævet af Helcom. I 2013 fløj forsvaret således 15 procent af flyvetimerne om natten, forklarer han.

»Der har vi altså levet fuldt ud op til kravet, der siger planmæssigt 10-15 procent af flyvningerne,« siger Kim Jensen.

Han peger desuden på, at forsvaret samlet set fløj 451 timer i alle danske havområder i 2012. Heraf var de 32,45 timer natflyvninger svarende til syv procent.

Tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev og følg med i det danske beredskab i din indbakke.

2012 var et rigtig skidt år for forsvaret, når det kommer til at leve op til de internationale konventioner. Danmark leverede et af de laveste antal flyvetimer i Østersøen, blandt andet ved at nedprioritere havmiljøflyvningerne til fordel for transport af ministre og kongehuset. Der var også tekniske problemer, sygdom i besætningen samt udsendelse til piratjagt.

19 uger af året kunne forsvaret ikke leve op til Helcom-aftalen om minimum to flyvninger hver uge, hvilket fik daværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S) til at love bod og bedring.

Trods en betydelig fremgang i 2013 lykkedes det dog heller ikke sidste år at leve op til kravene. Her var det dog primært sygdom og tekniske problemer, der var årsagerne, mens der i ét tilfælde var tale om en ministerflyvning, der umuliggjorde havmiljøflyvningerne den uge. Det var forsvarsminister Nicolai Wammen (S), som i øvrigt på et samråd for nylig kunne fortælle, at flyvefrekvensen heller ikke bliver overholdt i 2014.

Ifølge Helcom-opgørelsen blev der opdaget og bekræftet 139 oliespild i 2012 i de ni landes farvande. Fire af dem blev opdaget i mørket, skriver Helcom. Danske fly stod for de 19 af de 139 fund.

Medlemsflugt skaber som regel panderynker i en forening. Det gør det også i netværket Aktive Ingeniører, men det bekymrede blik ledsages også af tilfredse smilerynker.

Forklaringen på det tvetydige ansigtsudtryk er, at hvert tredje medlem af netværket, der består af ledige ingeniører, har fået job i løbet af årets første tre måneder. Det svarer til, at ni ingeniører har forladt netværket, mens der kun er kommet to nye til. Til sammenligning fik alt i alt 18 medlemmer et job i løbet af hele 2013.

Opret et cv på Jobfinder – det først skridt mod en ny karriere.

Umiddelbart en rigtig solstrålehistorie, for hvad er egentlig problemet, når netværkets fornemste opgave er at overflødiggøre sig selv?

Jan Friberg, arbejdsløs elektroingeniør og formand for netværket, kalder da også ’medlemsflugten’ for opmuntrende. Det giver håb for de øvrige, når der er bud efter medlemmerne:

»Jeg kan selvfølgelig ikke andet end glæde mig over, at de kommer i arbejde. Problemet er bare, at vi nu kun er 21 aktive medlemmer tilbage, og dermed bliver det svært at drive foreningen videre,« påpeger han.

Det er ikke uden grund, at netværket kalder sig Aktive ingeniører. Som medlem forpligter man sig nemlig til at yde en målbar indsats i forhold til at afdække åbninger på ingeniørarbejdsmarkedet.

Hvert medlem skal således ringe til et vist antal virksomheder om ugen for at høre, hvad de har gang i, og om der er jobåbninger på vej. Desuden skal de forsøge at arrangere møder med arbejdsgiverne:

»Vores metode går ud på, at vi hiver fat i virksomhederne og tilbyder dem at skaffe de rigtige kandidater. På den måde kan vi hjælpe hinanden,« forklarer Jan Friberg.

Men uden et vist antal medlemmer er det svært at holde foreningen i gang, forklarer han.

»Det kan være lidt af en belastning, at folk, der har gjort et godt stykke arbejde, forsvinder. De store ryk ryster foreningen. Havde vi bare fået ni nye medlemmer ind, var det en ren fest, for så havde vi både fået folk i arbejde og styrket foreningen,« siger han.

Med langt over tusind ledige ingeniører skulle der være nok at tage af, og samtidig kan det være velgørende for ledige at komme ud blandt ligesindede, påpeger Jan Friberg:

»Sidder man alene derhjemme, hører man aldrig om andre, der får job. Her kan netværksmøderne virke motiverende, fordi man får fornyet sin tro på, at man kan få et arbejde,« siger han.

Får folk op i gear

Blandt årets ni ’jobramte’ medlemmer er kun to kommet i gang via Aktive Ingeniører. Resten har fået arbejde ad andre kanaler.

Men derfor kan netværket godt have spillet en vigtig rolle alligevel, mener næstformand i Aktive Ingeniører, Thomas Gustafsson:

»Vi skaffer ikke nødvendigvis job til folk, men de kommer op i gear og får gang i deres jobsøgning. Jeg har ikke selv fået job, men har været med til at skaffe job til to-tre andre, når jeg har været ude i virksomheder,« eksemplificerer han.

Ingeniørledigheden var i januar i år på 2,5 procent, viser de seneste tal fra Akademikernes. Det svarer til, at 1.481 ingeniører var uden arbejde.

Der ligger en tikkende bombe på 300-400 millioner kroner under supersygehusprojekternes i alt 42,7 milliarder kroner store budgetter. Den statslige inflationsregulering af byggeudgifterne er helt ude af trit med udviklingen i de reelle priser og lønudgifter.

Det vurderer projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen, som netop har måttet finde besparelser for 235 millioner kroner på sit 6,35 mia. kr. store anlægsbudget for Det Nye Universitetshospital i Skejby. Deraf, anslår han, stammer 50 millioner af underskuddet fra en mangelfuld statslig kompensation.

I forvejen viser budgettet for det ene efter det andet af de kvalitetsfondsfinansierede sygehusprojekter sig at skride, efterhånden som byggeprocessen kommer i gang. Så hjælper det ikke, at staten holder igen.

»Vi havde satset på, at fornuften ville sejre, men nu har samtlige sygehusbyggerier måttet indrette sig efter det statslige dekret,« siger Frank Skriver Mikkelsen.

For at imødegå inflation regulerer staten regionernes sygehusbudgetter efter et regionalt pris- og løntalsindeks, den såkaldte PL-regulering. Det bliver udregnet ud fra et vejet gennemsnit af forskellige udgifter til løn, it, entreprenører osv. Men når sygehusprojekter skal afregne med håndværkerne, sker det efter et byggeomkostningsindeks.

»Eftersom byggeindekset historisk udvikler sig lidt hurtigere end pris- og løntalsreguleringen gør, mister vi penge,« siger Frank Skriver Mikkelsen.

Han undrer sig over, at hospitalsbyggeri skal inflationskompenseres efter et mindre indbringende princip end statens eget byggeri, der netop benytter byggeomkostningsindekset.

Mankoen opstår

»Der er divergens mellem udviklingen af udgifter på byggerierne og reguleringen af finansieringen,« bekræfter økonom Anders Andersen, chefrådgiver i Danske Regioners projektgruppe for Godt Sygehusbyggeri.

»En større andel af udgifterne bliver reguleret med byggeindekset end byggeindeksets andel af det regionale anlægs-PL. Så når byggeindekset stiger med mere end anlægs-PL’et, som det har gjort i nogle år, opstår der jo en manko,« forklarer han.

Divergensen har på de fire år, der er gået, fra man i 2009 begyndte at regulere kvalitetsfondsmidler til 2013, vokset sig to procent stor. Indekset over byggeomkostninger var steget fra 100 til 108,9 procent, men det regionale anlægs-PL steg samtidig kun til 106,8.

»Det er utilfredsstillende og noget, regionerne er nødt til at tage højde for, når de skal afsætte prisreserver. Det giver jo også usikkerhed i projekteringen. Man er nødt til at afsætte midler hertil, fordi staten har underlagt byggerierne en øvre totalramme,« fastslår Anders Andersen.

Hypotetisk problem

Chefen for Sundhedsministeriets kontor for sygehusinvesteringer og sundheds-it, Nanna Skovgaard, afviser dog, at forskellen på de to prisindeks hidtil har været et problem.

»Regionerne har ikke formelt rejst det som et problem over for staten og heller ikke meldt det ind i de årlige økonomiforhandlinger. Men siden regionerne gik i gang med byggerierne, har jeg hørt regionerne sige, at det bliver et problem. Vi kigger på det, fordi vi ved, at det er en af de ting, der kan dukke op i horisonten,« siger hun.

Nanna Skovgaard anbefaler regionerne at kigge på det over tid, og hvis reguleringen så viser sig at give problemer, må regionerne formelt tage det op som et generelt problem i de årlige økonomiforhandlinger.

Følg udfordringerne med de nye supersygehuse – abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev

Det er imidlertid nu, at regionerne kan registrere mankoen, forklarer Frank Skriver Mikkelsen:

»Vi har allerede tabt ni millioner på den konto, og nu må vi afsætte yderligere 42 millioner. Det er vi godt trætte af,« siger han.

Nanna Skovgaard konstaterer, at det er vilkårene med de rammer, der er sat for byggerierne:

»Regionerne har som bygherrer ansvar for at etablere kvalitetsfondsbyggerierne inden for de økonomiske rammer, der er rådighed. En del af det er at afsætte reserver til de PL-forskelle, som kan opstå over byggeperioden.«

Lækkede dokumenter afslører, at NSA har brugt store ressourcer på at spionere mod både den kinesiske regering og den kinesiske netværksgigant Huawei. Det skriver Spiegel Online.

Det lækkede dokument kommer fra whistlebloweren Edward Snowden og er blevet gennemgået af både Spiegel og New York Times. Dokumenterne afslører, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA har brugt betydelige ressourcer på at spionere mod ansatte hos Huawei.

Og det er slet ikke så få mennesker endda. Huawei er nemlig verdens andenstørste leverandør af netværksudstyr og har omkring 150.000 ansatte. Virksomheden bliver anset som den største konkurrent til amerikanske Cisco.

Ikke alene fik NSA fat i virksomhedens e-mailarkiver og interne dokumenter, men det lykkedes også NSA at få adgang til kildekoden til flere af virksomhedens produkter.

»Mange af vores mål kommunikerer over Huawei-produkter, og vi vil sikre os, at vi kan udnytte sikkerhedshuller i disse produkter,« skriver NSA i de lækkede dokumenter. Et andet sted i dokumentet bemærker NSA, at efterretningstjenesten nu er i besiddelse af så meget data fra Huawei, at den slet ikke ved, hvad den skal bruge det til.

»Hvis det er sandt, så er det ironisk, at de har gjort mod os nøjagtigt, hvad de altid har beskyldt kineserne for at gøre igennem os,« siger Huaweis talsmand, Bill Plummer. På den lidt lysere side mener Bill Plummer også, at sådan en omgang spionage vil afsløre, at Huawei intet har at skjule, og at virksomheden ikke har nogen unaturlige bånd til nogen regering.

Nets har nu fundet sine tre nye ejere. De to kapitalfonde Advent International og Bain Capital samt den danske pensionsfond ATP. Prisen lyder på 17 milliarder kroner. Det oplyser Nets ifølge en pressemeddelelse.

Nets, der i dag ejes af bankerne, står bag blandt andet dankort, Betalingsservice samt håndtering af kreditkortbetalinger i Danmark. Desuden driver it-virksomheden også NemID.

Derfor har salget af Nets skabt politisk røre i forhold til at overlade ejerskabet til udenlandske selskaber. De nye ejere lover dog, at der ikke er planer om at ændre noget i Nets.

Både Advent International og Bain Capital har investeret i lignende virksomheder i finanssektoren, men det ligger ikke i kortene at sammenlægge nordiske Nets med andre virksomheder. Nets blev i 2010 til ved sammenlægning af danske PBS og norske Nordito og har siden udvidet i Norden.

Baggrunden for at sælge Nets er ifølge pressemeddelelsen, at selskabet har brug for en strømlinet beslutningsproces og ledelse for at kunne foretage de nødvendige investeringer i it og teknologi.

»Jeg er sikker på, at vi har fundet en højt kvalificeret ejer i form af et konsortium bestående af Advent International, ATP og Bain Capital, som kan balancere stærk lokal opbakning med bred global ekspertise inden for betalingssystemer,« udtaler bestyrelsesformand Peter Lybecker.

Cowi vil ikke bare stå på perronen, når milliardstore investeringer i nye signalsystemer begynder at rulle ud i Skandinavien og resten af Europa i de kommende år. Derfor har Cowi Danmark købt den 14 medarbejdere store virksomhed Apsilon, der er specialiseret i jernbanesignaler. Det fortæller adm. direktør for Cowi Danmark, Afrika og Indien Jens Christoffersen.

»Vi har selv nogle mindre ERTMS-projekter, der ligger noget tilbage i tiden, og dem kan vi ikke bruge som selvstændige referencer til de helt store signalprojekter. Med købet af Apsilon får vi den position, som vi har søgt efter på signalområdet.«

Apsilon blev stiftet i år 2000. Firmaet består af 14 specialister inden for jernbanesignaler, som sidder på kontorer i Vejle og København. Sidste år omsatte Apsilon for 18 mio. kr.

Indtjeningen kommer blandt andet fra det danske signalprogram, hvor Apsilon er rådgiver for den franske entreprenørkoncern Alstom, der skal levere og installere nye ERTMS2-signaler til fjernbanen øst for Storebælt. I Norge hjælper Apsilon Jernbaneverket med udbudsmaterialet for udskiftningen af de norske signaler til ERTMS2-standard – et projekt, som forventes at koste mellem 13 og 18 mia. kr. frem mod 2030.

Cowi vurderer, at der alene i Danmark, Norge og Sverige bliver investeret knap 3 mia. kr. om året i rådgivning inden for baneområdet – altså ikke kun signaler. Men lignende signalprojekter er på vej i Sverige og i resten af Europa i disse år.

Systemet bruges også uden for Europa – blandt andet i Kina. I Danmark er det imidlertid konkurrenterne fra Rambøll og Atkins, der er løbet med de største rådgiveropgaver i forbindelse med udskiftningen af signalerne på fjernbanen og S-banen.

Opkøbet af Apsilon giver ifølge Jens Christoffersen Cowi mulighed for at tilbyde alle de kompetencer, der er brug for inden for jernbanerådgivning, som rådgiveren satser stort på.

»Da vi gik i gang med Metro Cityringen, samlede vi vores danske jernbanefolk i den samme afdeling. Det betød, at vi har været ret stærke på anlægsteknik, og siden da har vi arbejdet ihærdigt på at udbygge vores kompetencer på banesystemer organisk. Med dette opkøb får vi de kompetencer inden for signaler, sikringsanlæg og telekommunikation, som vi mangler.«

Cowis jernbaneaktiviteter har fordoblet både omsætning og antallet af medarbejdere de seneste 3-4 år, så der i dag er cirka 130 medarbejdere beskæftiget. De omsatte sidste år for 120 mio. kr. Overskudsgraden var med Jens Christoffersens ord ‘med til at trække Cowis samlede overskudsgrad (der lå på 4 procent, red.) op.’ Afdelingen genererer desuden omsætning til resten af koncernen, fordi jernbaneprojekterne trækker på kompetencerne hos eksempelvis brospecialister og miljøingeniører.

Målet for Jens Christoffersen er, at omsætningen skal fordobles igen ‘på kort sigt.’ Derfor er Cowi klar til flere opkøb.

»Vi holder hele tiden øje med mulighederne i markedet. Men det bliver svært at finde et andet firma i Danmark eller Skandinavien, som har lige så mange interessante kompetencer som Apsilon. Det er nogle folk, som har gjort det rigtig, rigtig godt.«

Få nyheder om nye signaler til jernbanen i din indbakke med Ingeniørens nyhedsbrev.

I 2012 valgte Thomas Bodin at skifte karrierespor. Dengang var han teamleder i en salgsorganisation i det private erhvervsliv, men han var træt af det massive fokus på bundlinjeresultaterne. Da han blev tilbudt en ny post i forbindelse med en omorganisering, takkede han nej og blev sagt op.

Godt halvandet år og en etårig projektansættelse senere har han sat karrieren på et nyt spor med jobbet som senior it-konsulent i it-virksomheden Kombit, kommunernes it-fællesskab.

Opret et cv på Jobfinder – det først skridt mod en ny karriere.

Her er fem gode råd om hans erfaringer med at skifte spor:

1 Afklar mål og råderum
Afklar dine ønsker. Formuler, hvor du gerne vil hen fremfor at fokusere på, hvad du vil væk fra. Først når det er på plads, kan du begynde at søge.
Afklar dit økonomiske råderum. Hvor lang tid har du til at finde det rigtige job.

2 Ta’ et skridt ned ad karrierestigen
Uden erfaring fra en branche eller en sektor skal man være villig til at acceptere en placering længere nede på karrierestigen. Til gengæld er der chance for hurtig forfremmelse, når man har fået de første erfaringer, hvis man i forvejen har ledererfaring.

3 Brug – også – traditionel jobsøgning
60-80 procent af alle stillinger bliver besat gennem netværk, og efter mange år på jobmarkedet er det netværket, der skaffer job, lyder det ofte. Men det er en dårlig idé at droppe traditionel jobsøgning. Thomas Bodin fik sit ’sporskiftejob’ på den helt traditionelle facon via et jobopslag. Han kendte ikke en sjæl i Københavns Kommune, da han kom til samtale og siden fik en projektansættelse. En ansættelse, der blev trædesten til hans nuværende job, som han også søgte ad traditionel vej.

4 Lad netværket inspirere
Netværket er uforligneligt til inspiration, motivation og sparring både i forhold til muligheder og helt konkret, når der skal skrives en ansøgning, som fænger i et felt af 200-300 ansøgere.
Benyt enhver lejlighed til at drøfte din situation og dine ønsker med andre til sociale sammenkomster, ved familiefester eller andet. Det udvider horisonten og giver ideer til alternative muligheder, når man taler med folk fra andre sektorer og brancher. Gennem kaffemøder med folk i netværket bliver man skarpere på, hvad man selv vil.
Hertil kommer, at det også hjælper på humøret at komme hjemmefra og tale med folk.

5 Nyt cv tager tid
Et cv, der skal bruges til at ændre retning, kan hverken skrives på en dag eller en uge. Processen kan sagtens strække sig over et halvt års tid, for cv’et skal justeres i takt med, at man bliver mere og mere afklaret om den retning, karrieren skal tage.