Daily Archives: September 12, 2014

USB 3.1 giver mulighed for en seriøs dataoverførselshastighed. I sidste ende handler det dog mere om at flere enheder, inklusiv skærme, kan overføre data samtidig over forbindelsen. I øvrigt mens du også lader via kablet.

Næste generation af USB, den såkaldte Type C, vil for alvor forandre din næste pc, din telefon og din tablet. Og det måske allerede inden årsskiftet.

Det demonstrerede USB-sammenslutningen for Computerworld på Intels udviklerkonference i San Francisco.

Først og fremmest fordi næste generation af USB, kaldet Superspeed USB, kommer med muligheden for at overføre helt op til 100 Watt via de nye kabler.

Det giver mulighed for at oplade ikke bare din telefon eller din tablet via kablet, men også bærbare computere vil kunne modtage strøm via det nye USB-stik. Til sammenligning kan den eksisterende USB-standard overføre maksimalt 7,5 Watt.

Samtidig kan der, selv om din maskine oplader, overføres data. Og ikke bare data, men data som med USB Superspeed 3.1 er oppe på en hastighed på 10 gigabit per sekund – eller cirka dobbelt op i forhold til de eksisterende USB 3.0-modeller.  

Det betød, at de demoer, som USB-organisationen kunne vise, havde bærbare computere, som med blot ét stik både opladede maskinen og samtidig styrede både harddiske, skærme og mus.

I en af demonstrationerne, vi fik lov at prøve, flyttede vi derfor over 800 megabyte i sekundet via en USB 3.1 port.

Software bestemmer hvordan porten skal vende
USB Type C giver desuden muligheden for at vende porten om. Det betyder, at du kan oplade din smartphone fra et USB-stik på din bærbare – og via samme stik (selvfølgelig med telefonen taget ud) derefter oplade din bærbare.

Dobbeltheden dækker dog ikke kun strøm, men også muligheden for at flytte filer. I dag er en enhed typisk enten en vært, hvor filerne ligger, eller en enhed som henter filerne.

Med den nye USB-standard kan din telefon, din tablet eller din bærbare skifte mellem de indstillinger, sådan at din bærbare kan fungere som en ekstern harddisk for din telefon – og omvendt.

Det nye USB-stik og et eksempel på stikket som det vil sidde på en bærbar computer eller en tablet. I modsætning til de eksistrende USB-kabler er det lige meget hvordan du vender stikket.

Selve stikket på USB Superspeed er i øvrigt krympet til en størrelse, som minder om de mini-USB stik, der er på markedet i dag. Forskellen ved Type C forbindelsen er dog, at den er mere holdbar og samtidig symmetrisk.

Det betyder, at du ikke længere skal rotere et USB-stik 3-4 gange for at forbinde det, men nu blot kan sætte det i. For almindelige forbrugere er det måske den største forbedring af dem alle.

Dog betyder det mindre stik også, at tablets og bærbare computere nu kan blive endnu tyndere, uden at det går ud over forbindelsesmuligheden. Kombineret med Intels blæserfri Core M processorer giver det mulighed for virkeligt tynde bærbare computere, som stadig vil have fuld forbindelse til omverdenen.

USB alliancen siger selv, at produkter med USB Superspeed kommer på markedet tidligt i 2015, men at flere producenter er så begejstrede, at de prøver at få dem ud inden udgangen af 2014.

Læs også:

USB-dock test: Få meget mere ud af din tynde bærbare

Kæmpe sikkerhedsproblem kan ramme alle dine USB-enheder

Der var engang, da Internet Explorer havde monopol på din browseroplevelse ved computeren. Men det varede som bekendt ikke ved.

På Windows Phone-platformen har Internet Explorer kunnet opleve en renæssance for sin monopoltid, men nu kommer en udfordrer på banen: Opera Mini er kommet i beta til Windows Phone.

Browseren var kun beregnet til dem, som på forhånd havde tilmeldt sig beta-projektet, men igennem det amerikanske Windows Phone Store kan alle alligevel få adgang.

Du kan derfor ikke finde betaen i din dansk opsatte Windows Phone Store på telefonen.

Det ligner Opera Mini

Når browseren først startes op på min Lumia 925, så ligner den den Opera Mini, som kendes fra Android: Dansksproget, startside med faneblade der kan tilpasses, tilpasningsmuligheder for indlæsningen af tunge billeder og et ganske overskueligt fanebladssystem under browsning.

Men begynder du at bruge browseren, bærer den præg af stadig at være under udvikling, med en langsommere indlæsning af sider end den medfødte IE browser og afspilning af eksempelvis Youtube-videoer er ikke muligt.

Opera Mini blev lagt ud til offentligheden den 9. september, men allerede nu, kun 48 timer efter lancering har betaen fået sin første opdatering, baseret på brugerfeedback.

Fanerne er ikke en separat side, som i den medfødte Internet Explorer.

Det tegner altså til et seriøst arbejde med at implementere browseren på den nye platform.

Opera er den mindste af de fem store, mainstream-browsere: Internet Explorer, Chrome, Firefox, Safari og Opera. Alligevel er Opera den første til at forsøge at vinde markedsandele på Microsofts mobilplatform.

Den norske browser er nok mest kendt for sin evne til datakomprimering og derved store besparelser på dataforbruget. En egenskab der både er lønsom, hvis du ikke har en stor dataplan, eller du bare er ude, hvor dækningen er ringe.

Læs også:

Nokia “dumbphones” skal bruge norsk browser

Shodan-søgemaskinen er ikke for sarte sjæle.

Især ikke, hvis du sidder som endestation for søgemotoren, der her til efteråret fylder fem år.

For Shodan kan finde frem til netværksforbundne computere og systemer, hvilket gælder lige fra netværkskontrolleret energiforsyning til standard-passwords på routere og webcams på svagt oplyste kollegieværelser.

Computerworld skrev om Shodan, da søgemaskinen så dagens lys tilbage i 2009.

Dengang fik søgemaskinen prædikatet ‘et effektivt hackerværktøj’, og det har fem års aktiv søgning på Shodan sådan set ikke ændret det store på, mener sikkerhedsekspert Gunnar Steiner fra selskabet Netop.

Han har for nylig på en Computerworld-konference demonstreret, at man ved en hurtig søgning kunne finde frem til 6.000 navngivne pc’er på et hospital.

Sikkerhedsekspert Gunnar Steiner fra Netop har demonstreret, at man hurtigt kan finde 6.000 pc’er på et hospital via Shodan.

“Shodan er i hvert fald et temmelig effektivt søgeværktøj, som tiltaler mennesker, der gerne vil se, hvor nemt det er at finde maskiner tilknyttet nettet. Hvis man kender den rigtige søgesyntaks og betaler for servicen, kan man komme rigtig langt og nemt finde servere, routere og kameraer,” forklarer han.

Gunnar Steiner indskyder, at han ikke selv betaler for brugen af Shodan.

“Jeg er jo ikke rigtig hacker,” som han siger, men oplyser, at Shodan i mange tilfælde vil være de it-kriminelles første kig på de milliardvis af maskiner, der i dag er tilknyttet det store internet, inden de kaster sig over deres mere målrettede værktøjer.

Kiggede på nordjysk anlæg 
Søgemaskinen Shodan, der er opkaldt efter ondsindet kunstig intelligens i computerspillene System Shock 1 og 2, blev blandt flere værktøjer brugt, da en mainframe-entusiast for nylig fandt frem til en usikker mainframe hos Moderniseringsstyrelsen.

Tidligere har Shodan været i mediernes søgelys i forbindelse med styring af store industrielle systemer som trafiklys, kraftværker og sågar parkerede Caterpillar-trucks, som snildt kunne tilgås med et nemt gættet brugernavn og password.

Også den aalborgensiske sportshal Gigantium har været udsat for Shodan, da sikkerhedseksperten Dan Tentler for få år siden angiveligt fandt frem til det anlæg i hallen, der kunne tænde og slukke for isen i arenaen. 

Medarbejdere fra Gigantium fortæller til Computerworld, at Dan Tentler i sin præsentation imidlertid ikke fremviste de rigtige billeder af hallens is-anlæg. En ansat fortæller også, at sikkerhedseksperten i sin iver efter at fremvise noget kontroversielt ikke tog højde for, at pilleri ved isens temperatur ville have udløst en alarm.

En anden person fra Gigantium afviser adgangen til is-kontrollen og siger, at det kun var hallens lysanlæg, som Dan Tentler teoretisk havde adgang til igennem hallens leverandør. Det havde så krævet, at sikkerhedseksperten kunne gætte det sæt brugernavn og password, som leverandørens folk brugte til at operere lyset i hallen med.

Sikkerhedsekspert Dan Tentler fortæller i ovenstående videoklip fra hackerkonferencen Defcon 20 om mulighederne for at se med på danske systemer i blandt andet sportshallen Gigantium (omkring 13:15 inde i klippet). Folk fra Gigantium afviser, at sikkerhedseksperten kan komme så langt ind i systemerne, som han selv hævder. 

Alle fra Gigantium afviser, at Dan Tentler rent faktisk havde pillet ved noget, og det lyder også samstemmende, at de efter den noget kontroversielle video fjernede mulighederne for at tilgå Gigantiums systemer via nettet.

Uanset, hvad Dan Tetler rent faktisk kunne og ikke kunne i Aalborg, er sagen blot et af mange (mulige) eksempler på, hvad Shodan kan bruges og såmænd også misbruges til.

Tests af myndigheders brugernavne og password via Shodan-søgemaskinen har afsløret en sløset brug af kodeord. 

Skrigeriet skyldtes, at videofeeds fra op mod 50.000 overvågningskameraer lå frit tilgængeligt på nettet, så snushaner kunne følge med i folks gøren og laden på hjemmefronten og ikke mindst detaljer omkring deres overvågning derhjemme.

Det danske Center for Cybersikkerhed har også gjort brug af Shodan i forbindelse med sidste efterårs nationale krisestyringsøvelse KRISØV13, hvor hovedvægten var lagt på cyberangreb. Inden øvelsen rullede, blev myndighederne gjort opmærksomme på, hvad man egentlig kan finde med søgemaskinen. 

“Vi har brugt Shodan-søgemaskinen og lavet en stikprøve på myndighedernes tilslutning til nettet. Uden at gå i dybden fandt vi flere steder, hvor vi kunne se default-brugernavne som for eksempel ‘admin’ og passwordet ‘admin’ på enheder, der var knyttet til nettet,” fortalte centerchef Thomas Lund-Sørensen ved den lejlighed.

Centrets chef for Netsikkerhedsafdelingen, Thomas Krismar, forklarer, at den slags scanninger er et vilkår, når man tilknytter sine maskiner til det store, verdensomspændende netværk.

“Hver enkelt myndighed bestemmer selv sit eget sikkerhedsniveau. Netsikkerhedstjenesten har observeret, at stort set alle tilsluttede kunder rutinemæssigt er scannet af Shodan, og Netsikkerhedstjenesten har derfor orienteret dem om dette,” forklarer Thomas Krismar til Computerworld.

Han tilføjer, at den slags forventelige scanninger med al tydelighed viser, at man som organisation bør have styr på sin sikkerhed.

“Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at første skridt i et hackerangreb er at gå til open source-værktøjer som Shodan, inden hackerne for alvor går i gang,” lyder det fra Thomas Krismar.

Shodan-søgemaskinen er opkaldt efter hovedskurken i computerspilsserien System Shock. Her er Shodan (Sentient Hyper-Optimized Data Access Network) en kvindelig kunstig intelligens, der siden er blevet fremhævet som en af computerspilsverdenens bedste banditter nogensinde. 

For udover at finde et enkelt italiensk system med netop den søgeterm kræver det gode søgekundskaber at benytte Shodan.

Det skyldes, at Shodan i modsætning til en søgemaskine som Google, der er på udkig efter indhold på hjemmesider, er bygget med det formål at finde maskiner og systemer på port-niveau.

Syntaksen til søgninger er derfor også ret anderledes end Google, hvor man typisk søger mere med ord og sætninger, der nærmer sig dagligdags tale.

I Shodan-søgefeltet er det derimod vigtigt at bruge ret præcise søgetermer, hvis man vil have returneret et brugbart resultat.

Til gengæld kan man i søgningen filtrere næsten ud i det uendelige i form af konkrete maskiner eller systemer, der er knyttet til nettet før og efter specifikke datoer, de fysiske placeringer af maskiner og typen af operativsystemer.

Eksempelvis finder Shodan-søgemaskinen 3.364 maskiner i Danmark, der er tilknyttet med HTTPS efter 9. september 2012, mens der i skrivende stund er 10 gange så mange maskiner herhjemme tilknyttet nettet med HTTP efter selvsamme dato.

Shodan-stifter John Matherly har forsøgt at pinge alverdens maskiner via sin søgemaskine, og det har han fabrikkeret ovenstående heat-map ud fra. På kortet kan man med andre ord se, hvor alle verdens netværksforbundne enheder befinder sig henne. Billede: Shodanhq.com. 

Sådan ser Shodan-stifter John Matherly ud på sin Google+ profil. 

“Søgemaskinen vil kun kunne finde dit webcam, hvis du har konfigureret dit netværk til at tillade fjern-forbindelser. Hvis du er bag en router, vil Shodan sandsynligvis ikke se dit webcam. Men hvis du tillader adgang til dit webcam over nettet, kan alle se med – inklusiv Shodan,” siger John Matherly.

Han medgiver samtidig, at søgninger efter store industrielle systemer er et gevaldigt problem, især fordi sikkerhedshuller i disse systemer ofte er svære at lappe, da der er så mange interessenter involveret.

John Matherly har derfor dedikeret den seneste tid til at oplyse virksomheder med industrielle systemer om, at de er i søgelyset hos hackere og andre ondsindede personer. Det har ifølge Shodan-stifteren resulteret i, at titusindvis af enheder er blevet revet af nettet, fordi de kunne ses på søgemaskinen.

“Jeg synes ikke, at Shodan i sig selv er skræmmende. Jeg tror bare, at folk bliver chokerede over at se de resultater, som Shodan kan vise. Man skal blot huske, at disse enheder eksisterer på nettet – med eller uden Shodans hjælp til at vise det, og på den måde er det et værktøj til at oplyse folk,” siger han.

Shodan-opfinderen er ikke bleg for at understrege, at den omstridte søgemaskine har gjort nettet til et mere sikkert sted.

“Titusindvis af kontrolsystemer til atomkraftværker, vandstyringsanlæg og trafiklys er blevet mere sikre takket være Shodan. Jeg tror, at det kun vil blive endnu vigtigere fremover at besidde internet-intelligens, når vi nu er i gang med at bygge ‘Internet of things’ og i stigende grad bliver forbundne,” forklarer John Matherly.

Sikkerhedsekspert Jens Christian Høy Monrad peger på, at Shodan-søgemaskinen benyttes af mere opportunistiske elementer på nettet. 

Producenterne har et ansvar
Sikkerhedsekspert Jens Christian Høy Monrad fra sikkerhedsselskabet FireEye er tilbøjelig til at give John Matherly ret langt hen ad vejen, når det kommer til Shodans betydning for internetsikkerheden.

“Etisk gør han intet forkert ved at have bygget sådan en service, fordi den skaber opmærksomhed omkring usikre maskiner og systemer,” lyder vurderingen fra Jens Christian Høy Monrad.

Den danske sikkerhedsekspert fremhæver i den henseende, at med hensyn til at sikre den basale sikkerhed hviler der et ansvar på producenterne af udstyr, som kan komme på internettet.

“Denne problemstilling bliver kun større jo, flere enheder vi kobler på internettet,” forklarer Jens Christian Høy Monrad og nævner i den henseende køleskabe, kaffemaskiner og vaskemaskiner.

“Hvis de ikke som minimum har en adgangskontrol, er sandsynligheden for, at de bliver misbrugt eller udnyttet, selvfølgelig større,” fortsætter han.

Ud over enheder med præfabrikerede sikkerhedshuller fremhæver Jens Christian Høy Monrad også, at Shodan kan afsløre en masse gamle versioner af software, som er usikre, samt gammelt udstyr, hvor der ikke er indbygget adgangskontrol.

“Det fratager selvfølgelig ikke nogen det ansvar, der er i at forbinde noget til internettet,” runder Jens Christian Høy Monrad af.

Læs også:

Put plaster på dit webcam – det gør eksperterne

Læs interview med Torben Frigaard Rasmussen: Vil købe op for milliarder: Disse it-firmaer er jeg på jagt efter

Den engelske kapitalfond HG Capital vil i den kommende tid investere op mod 7,5 milliarder kroner i opkøb af nordiske it-virksomheder, skriver Børsen.

Kapitalfonden har udpeget danskeren Torben Frigaard Rasmussen til at udvælge de it-virksomheder, som kapitalfonden skal sende pengene efter.

Torben Frigaard Rasmussen er manden bag den danske cloud-baserede regnskabs-system E-conomic, som efter en årrække med bragende succes blev købt af HgCapital i sommeren 2013, da Torben Frigaard Rasmussen kort og godt fik et tilbud, som han ikke kunne sige nej til.

Det kan du læse mere om her: Dansk direktør: Derfor har vi solgt e-conomic.

Torben Frigaard Rasmussen siger til Børsen, at det kunne være ‘super spændende at udnytte” hans netværk i it-branchen til at finde lovende opkøbsemner.

HG Capital kalder det ifølge Børsen selv for ‘små juveler,’ som andre kapitalfonde ikke har fået øje på endnu.

“I Danmark og Norden er der langt større grad af digitalisering, end vi måske selv er klar over. Det har skaffet os en stor konkurrencemæssig fordel, for der er en kæmpebølge på vej lige nu i EU og USA, hvor alle vil gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at drive deres virksomheder. Vi er mindst otte år længere fremme,” siger Torben Frigaard Rasmussen til Børsen.

Han fortæller, at han allerede har flere mulige opkøbsemner i kikkerten, og at forventer at kunne fremlægge konkrete planer for HG Capital inden årets udgang.

Læs interview med Torben Frigaard Rasmussen: Vil købe op for milliarder: Disse it-firmaer er jeg på jagt efter

Christian Panton. Foto: Christian Panton.

Interview: Sagen om Danmarks største hacker-sag kører for fuldt blus i retten på Frederiksberg.

Læs også: Nu begynder Danmarks største hacker-sag

Når man læser mediernes dækning af sagen, kan man hurtigt få den opfattelse, at de tiltalte allerede er dømt skyldige, men den opfattelse sættes der nu et stort spørgsmålstegn ved.

“I stedet for en retssag mod personer – skyldige eller ej – burde man se på sikkerheden i CSC, der har vist sig at være ringe gennem meget lang tid. Den forsømmelighed burde man efterforske. Jeg synes, at CSC er sluppet meget let i denne sag,” siger Christian Panton.

Han er medstifter af Bitbureauet, der definerer sig som en uafhængig internetpolitisk tænketank og en interesseorganisation for internettet, der drives på foreningsbasis.

“Skyldsspørgsmålet er som bekendt ikke afgjort endnu, så jeg kan ikke sige noget om den side af sagen. Men det materiale, der er lagt frem i retten, er fra en teknisk vinkel ret tyndt,” fortæller han.

Chat er ikke et bevis
Et af hovedbeviserne i sagen består af en korrespondance i en chat-klient.

Dialogen handler om muligheden for at bryde ind i CSC’s it-systemer på grund af dårlig sikkerhed i firmaets mainframe.

“Efter den afhøring, der var i går, står spørgsmålet om, hvor chatten kommer fra, og om der er blevet ændret i den, stadig hen i det uvisse,” siger Christian Panton.

“Det er lidt mærkeligt.”

Han peger også på, at der er gået meget hårdt efter få personer i sagen.

“Det er blevet en karakter-sag, der handler om personer i stedet for beviser. Der er ikke noget entydigt, der peger på, at den danske person, der er anklaget, er den vilde cyber-hacker, som han er gjort til.”

Har det handlet om, at udnævne syndebukke i stedet for at se på de reelle problemer?

“Hvis man har teknisk viden, er det ikke ensbetydende med, at man omsætter den til et hacker-angreb. Den anklagede dansker har haft legale job i forbindelse med sin kunnen. Det ser ud til, at man forsøger, at tegne et billede af, at de anklagede har siddet i en mørk hule, hadet samfundet og derfor er gået til angreb på det. Det mener jeg ikke, der er belæg for i det materiale, der er kommet frem til nu.”

Ingen rygende pistol
Har medierne og andre, der fortæller om sagen, valgt side i denne sag. Er de anklagede blevet dømt på forhånd?

“Ja og nej. De tekniske medier har dækket sagen udmærket og nøgternt. Der er eksempelvis blevet sat fokus på CSC’s dårlige sikkerhed og de problemstillinger, der er. På den måde har dækningen været fair nok,” siger han og fortsætter:

“I andre medier har der dog været en tendens til, at hvis man siger tingene mange gange nok, så er det sandhed. Men der er ingen rygende pistol i denne sag i form af afgørende beviser,” siger Christian Panton.

Så du ser ikke de anklagede som skurkene?

“Det kan jeg ikke afgøre. Det må retssagen vise.”

Ser du dem ligefrem som helte?

“Nej, men store dele af samfundet har allerede besluttet sig for, at de er skyldige. Det mener jeg ikke, der er belæg for. Der er stor sandsynlighed for, at de ikke er skyldige.”

Ser du handlingerne fra de anklagede som en metode til at sætte fokus på dårlig sikkerhed i virksomheder.

“Den analyse kan man ikke foretage på det nuværende grundlag. Hvis det er tilfældet, så er det ikke hensigtsmæssigt. Men de revisionsrapporter, der er kommet frem, viser, at der har været en laissez faire-holdning til sikkerhed i de ramte firmaer, der nærmest har set sig selv som usårlige.”

CSC har forsømt sikkerheden
Har CSC ligefrem haft en interesse i at skubbe ansvaret væk og peger på de anklagede i stedet for at gribe i egen barm?

“Der har i hvert tilfælde ikke været ret mange indrømmelser fra CSC. Det er lidt ærgerligt, for det er nok her, man skulle bruge penge på en efterforskning for at finde sikkerhedsproblemer. Det handler i høj grad om forsømmelighed,” siger Christian Panton.

Der er foreløbig afsat retsmøder frem til fredag den 31. oktober 2014.

CSC ønsker ikke at kommentere kritikken, fordi retssagen er i gang, oplyser CSC’s talsmand, Markus Bjørn Kraft.

Læs også:
Liveblog fra hackersag: Hul skakbrik gemte på hemmeligheder

“Nørder er fremtidens ledere. Det er dem, der skal sørge for vækst og kreativitet i dansk it-udvikling.”

Sådan lyder det fra André Rogaczewski, der er administrerende direktør i Netcompany samt medlem af Dansk Industri’s forsknings- og uddannelsespolitiske udvalg.

“Danske dataloger og ingeniører er nogle af verdens bedste, og de er absolut deres løn værd. Samtidig er de også fremtidens ledere. En nørd er faktisk fremtidens leder og innovator – vi må og skal bare have lavet nogle flere af dem,” siger han til Computerworld.

Toppen af isbjerget
Danmarks Statistik har netop frigivet tal for, hvor mange ledige it-folk der er i kongeriget. Talknuserne fortæller, at der er næsten 4.000 ubesatte job i andet kvartal i 2014.

Læs den historie her: Eksplosion i antallet af ledige IKT-job: 3.859

Det tal ser Netcompany-direktøren blot som toppen af isbjerget.

Flere nørder, NU, lyder det fra André Rogaczewski, der er administrerende direktør i Netcompany samt medlem af Dansk Industri’s forsknings- og uddannelsespolitiske udvalg.

“DI ITEK’s prognose viser, at vi i 2020 kommer til at mangle 4.000 højtuddannede it-folk fra universiteterne – bemærk højtuddannede – sammenholdt med yderligere ledige it-stillinger tør jeg slet ikke at tænke på, hvad det samlede tal bliver på det tidspunkt,” siger han, og fortsætter:

“Vi snakker og snakker om, at der er for få danske, højtuddannede it-folk, men vi gør ikke noget ved det, og det er måske det største problem, som it-Danmark står overfor.”

Hent dem fra udlandet
Han mener heller ikke, at vi skal være så berøringsangste for at hente it-folk fra udlandet.

“Ellers tager de jo bare til et andet land og skaber værdi der. Norge mangler eksempelvis 20.000 it-folk lige nu. Vi er i skarp konkurrence med de lande, der ligger lige ved siden af os, og det er en skønhedskonkurrence om at tiltrække de bedste,” siger André Rogaczewski.

Han peger på tre konkrete områder, der kan føre til flere it-ingeniører og dataloger.

“Vi skal have flyttet optag fra kombinationsuddannelserne og humanistisk orienterede it-uddannelser over til datalogi og civilingeniør-fagene. Det er denne gruppe, der driver væksten frem i form af ny og bedre it.”

Der skal altså mere hardcore-teknologi i uddannelserne – og lidt mindre af de bløde værdier.

“Vi har ikke brug for flere folk, der ved hvordan man bruger apps. Vi skal have folk, der kan bygge nye it-systemer. Det er ikke nok at få folk uddannet. Vi skal uddanne der, hvor væksten er.”

Kom så piger!
Han peger også på de danske kvinder som en del af løsningen.

“Antallet af kvinder, som tager en videregående uddannelser, er på 60 procent. På datalogi og ingeniøruddannelser er tallet meget lavere, væsentligt lavere. Vi skal have pigerne i gang i en fart,” siger André Rogaczewski.

Læs også: Så mange unge er optaget på de danske it-uddannelser

Og for at it-branchen kan score kvinderne, skal der en kulturændring i gang i samarbejde med kvindelige rollemodeller.

“Kvinderne kan snildt tage en naturvidenskabelig it-uddannelse, men vælger i stedet medicin eller jura,” siger han og eksemplificerer:

“Hvad vil du som far helst have, at din datter tager for en uddannelse: Støvet ingeniør eller den glorværdige medicinuddannelse? Det skal laves om.”

Der skal altså en charmeoffensiv til for at gøre de it-faglige uddannelser mere attraktive.

Det tredje punkt, han gerne vil rette op på, er rå-materialet fra gymnasierne, der skal være bedre til matematik og naturfaglige discipliner.

“Selvfølgelig melder jeg mig ind i debatten, fordi min virksomhed mangler højtuddannede it-folk, men det handler om mere end det. Det er et kæmpeproblem i store dele af it-brancen.”

Har André Rogaczewski ret? Har du eller din virksomhed også svært ved at få kvalificerede it-folk i stald, og hvad gør I for at finde de bedste?

Skriv løs i debatten.

Danske Lego er et eksempel på virksomhed, der har en helt fast strategi på det område: Lego overhaler Microsoft: Sådan indfanger vi Danmarks bedste it-folk

Læs også:
Så mange unge er optaget på de danske it-uddannelser