Category Archives: computer

Passagerne skal ikke være nervøse for at køre i IC4- og IC2-tog, selv om der er fundet revner i aksellejekasserne i flere togsæt. Det konkluderer en uafhængig assessor, som har gennemgået de forholdsregler, som DSB har taget, siden revnerne i slutningen af marts blev erkendt som et større problem.

‘… under forudsætning af, at barriererne opretholdes, og at der følges op på samme måde som hidtil, er det sikkert at fortsætte driften med køretøjerne MP (IC2) og MG (IC4),’ skriver den svenske assessor Mikael Wrang i sin rapport, der netop er offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Efter at DSB havde fortalt Trafikstyrelsen om fundet af revner i aksellejekasser og støddæmpere, krævede styrelsen, at DSB’s forholdsregler skulle godkendes af en uafhængig assessor. Rapporten blev afleveret i torsdags og offentliggjort mandag eftermiddag.

Siden fundene har DSB tjekket togenes hjul, aksellejekasser og støddæmpere hver syvende dag, eller i intervaller på 5.600 km +/- 10 procent. Det giver en meget stærk sikkerhed, vurderer assessoren.

‘Syv døgn og 5.600 km er et meget kort interval, som burde række til at detektere begyndende skader i tide,’ skriver han i rapporten.

Assessoren har ikke skullet vurdere årsagen til revnerne i aksellejekasserne, men han skriver alligevel lidt om det i rapporten. Han mener, at aksellejekasserne har været udsat for en belastning, som de ikke var dimensioneret til.

‘Det er assessors opfattelse, at det er de ujævne hjul, der er årsag til bruddene (i aksellejekasserne, red). Men man kan ikke udelukke, at det er det samme grundfænomen, der leder til hjulskaderne, som også leder til skaderne på aksellejekasserne. Skaderne på hjulene skulle i så fald kun forværre situationen, ikke forårsage den.’

Han vurderer også, at DSB’s første mistanke – at det var påkørsel af hjulstop, der er årsag til bruddene – ikke er usandsynlig. Men om påkørslerne virkelig er årsagen, er det endnu umuligt at sige.

Hos Trafikstyrelsen tager man rapporten til efterretning.

»Den uvildige risikovurdering, som vi har modtaget, er meget klar. Den udtaler, at der er et meget højt sikkerhedsniveau for driften af IC4, og at de forholdsregler, som DSB har taget, er tilfredsstillende for en sikker drift. Det har vi naturligvis også en forventning om, at der skal være, så vi tager rapporten til efterretning. Vi forventer, at DSB i den kommende tid arbejder på at finde årsagerne til revnedannelserne, så IC4-togene kan komme til at køre i et mere normalt driftsregime. Det arbejde vil vi følge tæt,« citeres styrelsens vicedirektør Jesper Rasmussen for at sige på styrelsens hjemmeside.

Regeringen overvejer at støtte etablering af såkaldte biocover-anlæg, som kan destruere den potente drivhusgas methan fra gamle lossepladser.

Men teknologien, som kaldes Biocover og er beskrevet i regeringens klimaplan, er ikke nødvendigvis den bedste metode og stadig meget ny, og derfor bør støtten også kunne gives til andre teknologier med samme effekt. Det mener specialkonsulent i Dansk Affaldsforening, René Rosendal.

»Man risikerer at spilde en masse penge på teknologi, der ikke er færdigudviklet,« siger han og henviser til et baggrundsnotat fra Miljøstyrelsen til regeringens klimaplan. Her betegnes biocover-teknologien som ‘ikke færdigudviklet’, og det påpeges, at man derfor endnu ‘ikke har fået belyst alle fordele og ulemper’. Ifølge notatet er de påviste resultater baseret på en væsentlig usikkerhed mht. målinger og andet.

Rene Rosendal peger videre på, at der kun er bygget tre til fire biocover-anlæg til dato, og at det derfor er vigtigt, at lossepladsejerne får mulighed for at vælge en anden og mere velprøvet løsning.

Ødelægger et godt brændsel

Ifølge Ingeniørens oplysninger er en støttepulje i størrelsesordenen 100 til 166 mio. kroner på tale til biocover-anlæg. I biocover-anlæg skal methan strømme hen i en række ventilerede såkaldte biofilter-områder, hvor methan omdannes til CO2.

Direktør Ole Elmose, som har etableret et dusin losseplads-gasanlæg til energiproduktion rundt om i Danmark, mener direkte, at biocover-teknologien er en dårlig løsning:

»Jeg synes, at det er hul i hovedet, at man ødelægger et godt brændsel i stedet for at udnytte gassen til energiproduktion. Derfor skal der være frit teknologivalg i den kommende tllskudspulje,« siger han.

I et brev til Folketingets Miljøudvalg skriver Ole Elmose – med henvisning til et biocover-demonstrationsanlæg i Fakse – at man ikke får uskadeliggjort al gassen i store deponier eller i specialdepoter med høje methanprocenter.

Ifølge førnævnte baggrundsnotat fra Miljøstyrelsen er en udfordring for biocover teknologien at få styret gassen hen til de biovinduer, der omsætter gassen.

Og det tror Ole Elmose fra Deponigas Aps gerne:

»Vi trækker gassen hen til drænslangerne med vakuum, og det er en udfordring i sig selv. Så jeg har svært ved at tro, at biocover har held til at få gassen til at indfinde sig af sig selv,« siger han.

Lossepladser med stor gasproduktion

I oplægget fra Miljøstyrelsen fra juni 2013 vurderes det, at biocovers vil være relevante for danske deponianlæg med en betydende biogasproduktion, ligesom teknologien kan være anvendelig på gamle, ukontrollerede lossepladser. I alt 138 deponier regnes som egnede til et biocover-anlæg.

I en anden rapport fra Miljøstyrelsen fra 2011 om fremstilling af lossepladsgas, vurderede man, at der fortsat er et stort methan-gaspotentiale på mange lukkede og ældre deponier, og at man derfor fortsat bør overveje etablering af nye gasanlæg.

Energistyrelsen under Klima- energi- og bygningsministeriet bekræfter, at biocovers er del af de politiske forhandlinger om forsyningssikkerhedsafgiften i Skatteministeriet. Og at forligskredsen er blevet præsenteret for en tilskudsordning til biocovers som et klimakompenserende tiltag i forbindelse med tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften.

I en mail skriver energistyrelsens pressechef Ture Falbe-Hansen videre, at disse politiske forhandlinger må afventes, før der kan tages konkret stilling til, hvorvidt og hvordan en tilskudsordning skal udformes.

Selve etableringen af biocover er Miljøministeriets ressort, oplyser Energistyrelsen.

Ifølge Klimaplanens virkemiddelkatalog er krav om og tilskud til biocover-anlæg et billigt virkemiddel, der reducerer CO2-udslippet til blot 77 kroner pr. ton CO2, og vil kunne reducere udslippet med 390.000 ton CO2 frem mod 2020. Dette tal, som baserer sig på de 138 anlæg, er dog senere reduceret til 300.000 ton.

Hvad lossepladsgas-anlæggene angår, konkluderede en analyse fra Miljøstyrelsen i 2011, at aktiv udnyttelse af methan fra gamle lossepladser til energiproduktion kunne reducere CO2 udledningen til en skyggepris på 87,60 kroner pr. ton CO2.

Udledning af ét ton methan har samme effekt som udledning af 25 ton CO2.

John Chambers, der er CEO hos netværksgiganten Cisco, har henvendt sig skriftligt til USA’s præsident, Barack Obama, og bedt ham om at stramme tøjlerne i efterretningstjenesten NSA. Det skriver Financial Times.

Henvendelsen er en reaktion på de afsløringer som journalisten Glenn Greenwald kommer med i sin nyudgivne bog på baggrund af lækkede dokumenter fra Edward Snowden. Af bogen, der har den danske titel ”Overvåget”, fremgår det, at NSA systematisk har opsnappet forsendelser af netværksudstyr fra Cisco, hvorefter man har bygget overvågningsudstyr ind og send pakken videre. Siden er der dukket billeder op på internettet af NSA-ansatte, der håndterer forsendelser fra netop
Cisco.

Og den praksis er ifølge John Chambers uacceptabel og dårlig for forretningen.

»Vi kan simpelthen ikke operere på denne her måde. Vores kunder stoler på, at vi kan levere produkter med den højeste sikkerhed og integritet. Hvis det er sandt, så vil det underminere tilliden til vores industri og til at teknologivirksomheder kan levere produkter globalt,« hedder det i brevet fra John Chambers til præsident Obama.

John Chambers tilføjer, at NSA-afsløringerne allerede har fået flere kunder til at udskyde handler med Cisco, og han udtrykker bekymring for, at USA vil miste sin førerposition på teknologimarkedet, hvis der ikke sættes ind overfor NSA. En række andre teknologivirksomheder, blandt andre Facebook, Google og Apple, klagede i december måned også til præsidenten over NSAs massive overvågningsaktiviteter og efterspurgte handling fra det hvide hus.

Du skal være opmærksom, når du downloader et antivirus-produkt i Google Play-butikken eller den tilsvarende på Windows Phone. Det skriver Kaspersky-Lab, der netop har opdaget applikationer til salg i de to butikker, der udgav sig for at være Kaspersky-produkter, i en pressemeddelelse. De to apps går under navnene ”kaspersky Mobile” og ”Kaspersky Antivirus-2014”.

Kaspersky tilbyder ingen produkter under de to navne, og derfor blev virksomheden mistænksom – og ganske rigtigt får man ingen antivirus-funktionalitet får pengene, hvis man køber de to applikationer.
Den ene simulerer en virus-scanning, der dog intet gør. Den anden har blot kopieret screenshots fra den russiske virksomhed og lagt dem ind.

»Hele historien omkring falske antivirusprogrammer til mobile enheder startede med opdagelsen af ’Virus Shield’ i Google Play store. Nu kan vi se, at svindlerne, der er ude på at tjene hurtige penge på uopmærksomme brugere, er begyndt at kopiere denne fidus. De kopierer designet, men ikke originalens funktionalitet. Det er meget sandsynligt, at vi vil se flere og flere af de her falske apps fremover, og det vil de officielle App Stores i nogle tilfælde ikke være i stand til at håndtere,« udtaler Roman Unuchek, der er analytiker hos Kaspersky.