Monthly Archives: May 2014

De energitunge virksomheder kan se frem til en årlige lempelse af PSO-afgiften på knap milliard kroner årligt i seks år. Det skriver en række medier, herunder Børsen.

Afgiftslempelsen er en del af vækstpakken ‘Danmark helt ud af krisen’, som bliver fremlagt i dag torsdag klokken 11 af statsminister Helle Thorning-Schmidt og økonomiminister Margrethe Vestager.

Udover en lempelse af PSO-afgiften på i alt 5,8 milliarder kroner er der ifølge Børsen afsat 185 millioner kroner til de virksomheder, der er særlig hårdt ramt af energiafgifter. Det står dog endnu ikke klart, præcis hvordan det bliver udformet.

Kan stride mod EU-regler

Venstre er dog ikke imponeret over den nye vækstpakke. Energiordfører Lars Chr. Lilleholt (V), betegner PSO-lempelsen som et ‘meget, meget lille plaster på såret’. Samtidig frygter han også, at det kan give vrøvl med EU.

»Sidst vi indgik en vækstaftale, var der 75 mio. kr. til de særligt udsatte. De 75 mio. kr. er ikke kommet til udbetaling endnu, fordi EU har peget på, at det var statsstøtte,« siger Lars Chr. Lilleholt til Børsen og fortsætter:

»Derfor skal man være meget forsigtig med at lave nogle aftaler, der omfatter en særlig gruppe af virksomheder. For os er det afgørende, at det er alle virksomheder, der lettes i PSO.«

I Dansk Erhverv, hvor man repræsenterer virksomheder i servicesektoren, er der heller ikke meget begejstring at spore. Adm. direktør Jens Klarskov advarer mod at støtte specifikke sektorer.

»Når man taler om energiområdet, så har vi i Danmark en tendens til at sætte lighedstegn med industri. Altså er energipolitik industripolitik, men man glemmer, at 70 pct. af den privatansatte del af befolkningen arbejder i servicesektoren. Skulle man ikke også sikre, at den sektor får de bedst mulige vilkår,« spørger han i Børsen.

Grøn energi i fare.

Det er dog ikke EU eller særbehandling, der lægger grund for bekymring hos Dansk Energi. Her frygter adm. direktør Lars Aagaard, at pengene til afgiftslempelsen sker på bekostning at grøn energi. PSO-afgifterne bliver nemlig hovedsageligt brugt til at finansiere vedvarende energi.

»I min verden vil det være så usagligt, at det er til at få ondt i skallen over at tænke på,« siger Lars Aagaard.

Han opfordrer regeringen til at hente pengene i de former for vedvarende energi, hvor de økonomiske forudsætninger efter hans mening alligevel ikke er til stede.

»De biogasmålsætninger, vi har i Danmark, får vi ikke realiseret, for det er der simpelthen ikke økonomi i. Så man får nok ikke brugt den økonomiske ramme,« siger han.

Den nye lempelse skaber dog ikke kun grund til bekymring. Dansk Industri har selv tidligere foreslået en lempelse på PSO-afgiften og er derfor begejstret for regeringens nye vækstpakke.

»Det er en meget positiv tilkendegivelse fra regeringen. Vi er mere ambitiøse end regeringen, men vi kvitterer for, at den har lyttet til os. Vi er også glade for, at den ikke ændrer på energiforliget. Det ville have skabt utryghed om rammerne for fremtidige investeringer,« siger Tine Roed til Jyllands-Posten.

Dansk Industris forslag til en lempelse lød på 24 milliarder kroner frem mod 2020.

Det bliver tidligst i fjerde kvartal 2014, at Kystbanen får enmandsbetjening. Sådan lyder det fra transportminister Magnus Heunicke (S) i en orientering til Transportudvalget.

Enmandsbetjeningen gør det muligt for lokoføreren at køre uden at skulle assisteres af en togfører. Der er et stort besparingspotentiale, hvis togføreren kan spares væk.

Men det har vist sig mere vanskeligt end beregnet at sikre enmandsbetjening på alle stationer på Kystbanen. Flere stationer er smalle og krogede, og det gør det svært for lokoføreren at orientere sig.

Den helt store synder er dog sikkerhedsgodkendelsen – et krav fra EU, der ifølge DSB Øresund forsinker processen.

»Det er sikkerhedsgodkendelsesprocessen, der får tidsplanen til at skride. Det kan godt være, projektets deadline rykker på grund af uforudsete hændelser, men vi prioriterer sikkerheden højest,« siger Dan Stig Jensen, administrerende direktør i DSB Øresund.

»Der har været nogle ting, der har forsinket processen. I bagklogskabens lys er der sket fejl i arbejdet med enmandsbetjening, og det kan jeg kun beklage,« fortsætter han.

Det var planen, at enmandsbetjeningen skulle have været i drift i midten af december 2013. Det blev først udskudt til januar 2014, så til 1. maj 2014 og nu altså til fjerde kvartal 2014.

I DSB’s delårsrapport (pdf) for første til tredje kvartal i 2013 fremgår det, at enmandsbetjening på Kystbanen kræver investeringer for 40-45 millioner kroner. Men til gengæld kan der altså spares på lønnen, når togførerne kan undværes.

»Den økonomiske konsekvens for forsinkelsen er, at vi fortsat skal bruge togførere i DSB Øresund,« siger Dan Stig Jensen. Ifølge Ingeniørens oplysninger er der tale om 45-50 medarbejdere med en månedsløn lige under 40.000 kroner. Samlet altså cirka to millioner kroner om måneden eller mindst 10 millioner kroner årligt.

Fordelingen af den kommunale 20 MW-pulje har fået sindene i kog i mange kommuner. Flere kommuner står nu med anlæg, der er i fare for at skulle pilles ned, fordi de ikke er med i puljen. Det var afgørende for, om økonomien i investeringerne hang sammen.

Silkeborg er én af de kommuner, der har satset stort på solcelleanlæg og har afsat 25 millioner til projekter, som blev igangsat i kølvandet på det politiske mål for grøn omstilling i energiforliget fra 2012.

Her er man så uforstående over for forløbet omkring fordelingen af solceller, at byens borgmester har sendt et brev til Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, hvori ministeren opfordres til at ændre de nuværende regler, hvis ikke skatteydernes penge skal gå til spilde.

»De manglende dispensationer betyder i yderste konsekvens, at vi nu kan demontere disse anlæg, hvilket er i modstrid med regeringens klimapolitik og spild af borgernes penge,« skriver borgmester i Silkeborg Kommune Steen Vindum (V) i et brev til klimaministeren.

»Endvidere betyder den tilfældighed, hvormed dispensationerne til kommunerne er uddelt, at vi har fået godkendt anlæg på nogle skoler, mens anlæg på andre skoler ikke er blevet godkendt. Ligeledes er der eksempler på, at planlagte anlæg har opnået godkendelse, mens allerede opsatte anlæg ikke er blevet godkendt. Det giver ingen mening,« skriver borgmesteren videre.

Puljen var så populær, at kommunerne efter syv timer havde fyldt den med ansøgninger, og fordelingen skulle derfor ske ved lodtrækning. Efter lodtrækningen mellem ansøgningerne står Silkeborg nu med 12 etablerede anlæg på samlet 0,67 MW, som ikke er kommet med under puljen.

Samme situation findes i Varde og Frederiksberg Kommune, hvor man har henholdsvis tre og fire eksisterende anlæg uden for puljen, som blot er de eksempler, der indtil videre er Ingeniøren bekendt.

Samlet søgte 71 kommuner om dispensation for 786 anlæg, men kun 438 af dem kom under puljen. Tilsagnene er givet til et specifikt anlæg, og kommunen må ikke konvertere et tilsagn fra et planlagt anlæg til et eksisterende.

Kommunerne er oprørte over, at myndigheder i regioner og stat ikke er underlagt det samme krav om selskabsmæssig udskillelse samt et krav om modregning i bloktilskuddet, som er det, der i øjeblikket bremser den kommunale udbygning af solceller.

KL har på vegne af sine medlemmer også rettet kritik mod klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV) og opfordrer ministeren til at ændre reglerne, så kommunerne har samme vilkår som den øvrige offentlige sektor.

Ingen hjælp at hente på Christiansborg

Forligskredsen bag solcelleaftalen har aftalt at mødes og drøfte, hvad der videre skal ske med de kommunale solceller. Mødet, der skulle have været afholdt i sidste uge, blev dog udskudt, og datoen for et nyt møde er endnu ikke fastlagt.

Socialdemokratiets energiordfører Jens Joel vil hverken afvise eller bekræfte, at de trængte kommuner vil blive kommet i møde under de kommende forhandlinger, men påpeger, at kommunerne har været klar over, hvordan puljen skulle fordeles.

»Vi var nødt til at gå ind og lave en justering i solcelleaftalen for at sikre, at vi fik en udbygning af solceller, uden at det løb løbsk. De spilleregler, der har været, er langt fra optimale, men de har været klare fra starten, og det har kommunerne haft mulighed for at tage bestik af,« siger Jens Joel (S).

»Vi vil jo gerne have tilbagemeldingerne fra kommunerne, men det er en debat, som vi tager med kommunerne og ikke en debat, vi tager i pressen. I første omgang er situationen, som den er, og så kigger vi på, om der er praktiske problemer, som kan løses endnu bedre, end de er nu,« fortsætter han.

Enhedslisten er ikke enig i, at spillereglerne har været rimelige for kommunerne. Energiordfører Per Clausen så gerne, at man udskrev en ny pulje eller helt droppede at regulere området ved hjælp af puljer. I det mindste bør man komme de kommuner i møde, der nu har anlæg i klemme, mener han.

»Det mindste, man kunne gøre, var at sige, at når kommunerne har fået godkendelse i en eller anden størrelsesorden, så kan de selv få lov til at bestemme, hvordan det skal fordeles på projekterne internt,« siger Enhedslistens energiordfører Per Clausen og fortsætter:

»Den frihed burde man kunne give kommunerne. Det kan man i hvert fald gøre fra statens side, uden det har nogen som helst omkostninger på nogen som helst måde.«

Ingeniøren har forsøgt at få en kommentar fra klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, men ministeren mener ikke, det er relevant at udtale sig om sagen på nuværende tidspunkt.

»Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at øge kommunernes muligheder og incitamenter for etablering af solcelleanlæg,« skriver han dog som svar på et §20-spørgsmål.

Med en amerikansk fri-elektron-laser har en international forskergruppe med dansk deltagelse lavet de første optagelser af, hvordan elektroner springer mellem forskellige energiniveauer i et jernkompleks.

»Den nye teknik, vi har udviklet, vil blandt andet være nyttig til at forstå og forbedre virkemåden af solceller,« siger Tim Brandt van Driel fra DTU Fysik. Han har netop lagt sidste hånd et ph.d.-projekt, der har relation til det nye eksperiment.

Sammen med postdoc Kasper Skov Kjær og professor Martin Meedom Nielsen er han medforfatter til en artikel i Nature. Forskere fra Kelly Gaffneys forskningsgruppe ved SLAC National Accelerator Facility ved Stanford University i Californien er også blandt artiklens forfattere.

I artiklen beskriver forskerne, hvordan det med verdens kraftigste fri-elektron laser er muligt at studere spindynamikken i jernkomplekser med en tidsopløsning, der skal måles i femtosekunder. Det er henved 1.000 gange bedre end det, som tidligere har været muligt.

Teknikken har gjort det muligt præcist at se, hvordan elektroner henfalder i et jernkompleks, som bringes i en eksiteret tilstand. Det er en relevant problematik, da forskerne drømmer om at kunne udnytte jernkomplekser i farvestofsolceller, der er et alternativ til siliciumsolceller.

Farvestofsolceller har et potentiale til at kunne fremstilles billigt, men de mest effektive af disse solceller, som også kaldes Grätzel-solceller efter den schweiziske forsker Michael Grätzel, har den ulempe, at de kræver brug af ruthenium, som er meget dyrt.

Det har været forsøgt at bruge jernkomplekser i stedet for ruthenium, men uden større held. I den nye artikel redegør forskerne nu præcist for, hvorfor jernkomplekser fungerer dårligere end ruthenium.

Med den kraftige fri-elektron laser, som udsender pulser med en varighed omkring 100 femtosekunder, har forskerne kunnet fastlægge, hvordan elektroner henfalder mellem forskellige energiniveauerne, når jernkomplekset ved belysning bringes i en eksiteret tilstand med højere energi.

De har kunnet påvise, at dette henfald sker i flere spring, og de har bestemt, hvor længe en elektron befinder sig i det mellemliggende energiniveau. Det er af betydning, når strømmen skal trækkes ud af en solcelle.

»Man har tidligere haft en formodning om, hvad der sker, men det har ikke været forstået i alle detaljer,« fortæller Tim Brandt van Driel.

Hovedresultatet af det aktuelle forskningsprojekt er, at der nu foreligger en generel anvendelig metode, som kan bruges til at undersøge og forstå andre jernkomplekser og lignende forbindelser.

»Det er en af forudsætningerne for, at vi muligvis kan erstatte ruthenium med billigere materialer i Grätzel-solceller,« siger Tim Brandt van Driel.

Det er nemlig ikke udelukket, at der kan findes andre jernkomplekser, hvor elektrondynamikken er bedre velegnet til solceller.

På det mere generelle niveau viser den nye artikel, at det med fri-elektron laser er muligt at fremstille molekylære film af kemiske reaktioner. Det er interessant i mange andre sammenhænge end solceller.

Om et par år står en europæisk fri-elektron laser, som vil overgå den amerikanske udgave, klar i Hamborg. Det betyder, at DTU-forskere snart kan fortsætte deres forskning meget tættere på hjemmebasen.

Siden 2012 er tre danskere døde af infektioner med den multiresistente stafylokok-bakterie MRSA CC398 – en bakterie, der er udbredt blandt danske slagtesvin. Det kunne professor og overlæge ved Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos i går afsløre under en vidneafhøring.

Den information kom som noget af en overraskelse for flere af landets resistenseksperter og ikke mindst for svinebranchen selv, der heller ikke var blevet orienteret om, at den hastigt spredende svine-bakterie havde kostet tre danskere livet.

»Det er en bekymrende nyhed for os. Indtil i går var vi kun bekendt med, at bakterien kunne give blodforgiftninger, men ikke at det også har ført til dødsfald i Danmark,« siger dyrlæge og chef for Veterinær Forskning i Videncenter for Svineproduktion Poul Bækbo.

Heller ikke professor og forskningsleder ved DTU’s afdeling for Epidemiologi og Genomisk Mikrobiologi Frank Aarestrup var bekendt med dødsfaldene. Han er blandt andet med til at rådgive Fødevarestyrelsen i spørgsmål om resistensudvikling og risiko for spredning af sundhedsfarlige bakterier.

»Jeg er rystet over, at myndighederne ikke øjeblikkeligt orienterede om det, allerede ved det første dødsfald. At vi skal finde ud af det på denne måde, må betyde, at det bevidst er blevet holdt skjult,« siger Frank Aarestrup.

Da overlæge Hans Jørn Kolmos rapporterede til Statens Serum Institut om et dødsfald som følge af MRSA CC398 fra sit eget hospital, troede han, at det var det første i Danmark. Men da han spurgte, fik han besked om, at der var registreret to andre tilfælde siden 2012.

Indsatsgrupper mod MRSA-spredning blev ikke orienteret

Selv lederen af MRSA Videncenter på Hvidovre Hospital, professor og overlæge Henrik Westh, måtte høre om dødsfaldene gennem kollegaen fra Odense Universitetshospital, da han heller ikke blev orienteret om det fra myndighederne. Han er bekymret for, at dødsfaldene vidner om, at mange flere kan være smittede, end der klinisk registreres, da der ellers er langt imellem de alvorlige infektioner.

»Når vi ikke hører om det, forhindrer det en oplyst debat. For eksempel har vi hørt fra landbruget i flere år, at MRSA fra svin slet ikke er så farligt,« siger professor Henrik Westh.

Poul Bækbo fra Videncenter for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer oplyser også til Ingeniøren, at dødsfaldene betyder, at de nu vil tage problemet endnu mere alvorligt. Videnscentret samarbejder med regeringens særlige arbejdsgruppe om projekter, der skal føre til bedre rådgivning af landmænd om, hvordan man kan hindre spredningen af MRSA fra svin.

Professor Frank Aarestrup er helt uforstående overfor, at medlemmerne af denne arbejdsgruppe ikke er blevet orienteret om, at infektioner med svine-MRSA har fået fatale konsekvenser. Det fik de først at vide, da Hans Jørn Kolmos informerede dem, og da havde gruppen for længst afleveret deres anbefalinger til handling på området.

Gruppen består af en række eksperter, men har også repræsentanter fra Serum Instituttet og Fødevarestyrelsen og fra Sundhedsstyrelsen, som formodentlig er de eneste, som har kendt til dødsfaldene.

»Hvordan skal de, som laver risikovurderinger for regeringen, kunne rådgive i, hvor farligt og betydningsfuldt denne stigende forekomst og spredning af MRSA CC398 er, når man undlader at fortælle så dybt relevante oplysninger,« spørger professor Frank Aarestrup.

Heller ikke det nationale antibiotikaråd, der blev nedsat for at sikre antibiotikabehandling mod infektioner, og som Frank Aarestrup er medlem af, er blevet orienteret. De tre dødsfald er heller ikke registreret i den årlige Danmap-rapport fra Statens Serum Institut, der overvåger omfanget af antibiotikaresistente bakterier i dyr og mennesker.